<category name="modul 9">

<category name="CNS">

<category name="Cellulær Neurobiologi">

<q>Hvordan er neuronet opbygget?</q>
<a>Af soma, dendritter med spina, akson med kollateraler og nerveterminaler  (boutoner)

<b>Uddybende</b>:
Cellelegeme: Soma/Perikaryon
Dendritter: Gør at cellen kan modtage flere signaler (Større overflade --> Flere forbindelser), også via spikes/spinae
Akson: Fører nerveimpulsen. Akson = Nervefiber +/- myelin)
Aksonkollateral: Forgreninger (ramifikationer)
Boutoner = Præsynaptiske elementer.

Fun fact: Retarderede har færre spinae.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\1.jpg</img></a>

<q>Benævn de forskellige gliaceller.</q>
<a>Protoplasmatisk astrocyt
Fibrøs astrocyt
Oligodendrocyt
Mikroglia
Ependym<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede3.jpg</img></a>

<q>Beskriv celleskelet og axonal transport</q>
<a><b><u>Cytoskelet</u></b>
<b>Aktinfilamenter</b> (mikrofilamenter, 5 nm tykke) (specielt i <u>vækstkonus</u>)
<b>Mikrotubuli</b> (ca. 20 nm tykke) (alle udløbere og specielt axonet - <u>transport</u>)
<b>Neurofilamenter</b> (intermediære filamenter, 10 nm tykke, 10 % af proteinet i neuronet)

<b><u>Axonal transport</u></b>
<b>Anterograd</b>: 400 mm/dag (<u>Fast</u>) og 1-3 mm/dag (<u>slow</u>)
<b>Retrograd</b>: 200-300 mm/dag

<b>Funktion + Uddybende:</b>
Aktin er i akson + andre steder. Hjælper til vækst af akson ved at bevæge vækstkonus.
Mikrotubuli findes i alle typer neuronprocesser. Vigtig for deres form og transport. Ødelægges disse opholder transport. Hæfter desuden synaptiske elementer.
Intermediær filamenter ved man ikke meget om.

Anterograd transport: Mitokondria, synaptiske vesikler, proteiner til akson membran, enzymer for transmitter syntese og degration.
Retrograd: Signalmolekyler fra synapsen (Feedback)</a>

<q>Redegør for neuroners klassifikation.</q>
<a>Neuroner klassificeres efter
1. Antallet af udløbere
2. Ledningsretning
3. Funktion
4. Form
5. Neurotransmittere
6. Påvirkning af andre nerveceller.

<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\3.bmp</img></a>

<q>Redegør for synapsens placering på det postsynaptiske neuron, og betydningen heraf.</q>
<a>Axodendritiske synapser på spinae er excitatoriske

Axosomatiske synapser nær axon-hillock er typisk inhibitoriske

Axoaxoniske synapser varetager funktioner som præsynaptisk inhibition (ex. smertemodulering i cornu dorsale i medulla spinalis)

Axoaxoniske synapser kan også være excitatoriske.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede1.PNG</img></a>

<q>Benævn de markerede neurontyper.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\1.bmp</img></q>
<a>a. Purkinjecelle - Cerebellum, største type
b. Typisk interneuron
c. Pseudounipolære neuroner
d. Pyramideneuron - Cortex af cerebrum
e. Multipolær - mest hyppige
f. Bipolær.</a>

<q>Hvilke forbindelsestyper kan findes mellem områder</q>
<a>Parallelt, reciprokt, bilatteralt og kommisurforbindelser.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip2.PNG</img></a>

<q>Beskriv astrocytternes morfologi og inddeling<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip3.PNG</img></q>
<a><b>Morfologi</b>:
<b>Stjerneformede</b> celler (gr. Astron = stjerne) med mange cytoplasmatiske udløbere.
Kontakt til blodkar: ”perivasculære fodprocesser”, begge typer astrocytter
Kerne er lysere end andre gliaceller og cytoplasmaet indeholder mange filamenter (GFAP) og glykogenkorn.

<b>Inddeling</b>:
<b>Fibrøs astrocyt: Overvejende i hvid substans</b>. Færre, længere og mindre forgrenede udløbere. Mange gliale filamenter.

<b>Protoplamatisk astrocyt:</b> <b>Overvejende i grå substans</b>. Udløbere af meget varieret form.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip4.PNG</img></a>

<q>Beskriv ependymcellers morfologi</q>
<a><b>Morfologi</b>:
Epitelceller som danner det e<b>nlagede kubiske epitel som beklæder hjernens væskefyldte hulrum</b> (ventriklerne).

Den ventrikulære side er beklædt med <b>cilier</b>.
Subapikalt sidder cellerne sammen med nexus’er og spredte desmosomer.

Dette forhindrer dog ikke hjernen i at kommunikere med cerebrospinal- væsken (AQP4 involveret).

(En stor del af hjernens stamceller befinder dig umiddelbart under ependymcellerne)


<b>Bonus</b>:
Da de har AQP4 spekulerer man på om man kan udnytte det man ved om AQP4 til at få medicin ind i hjernen.
Har tilsyneladende kun ét cilie hver.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede9.png</img></a>

<q>Beskriv spatial og temporal summation.</q>
<a>Summation er <b>summen af IPSP og EPSP</b>s effekt på membranpotentialet.
Temporal angiver at det er i <b>tid</b> og spatial at det er i <b>sted</b>.

<b>Uddybelse</b>:
Antag at et EPSP øger membranpotentialet, men ikke nok til at opnå tærskelværdi for aktionspotentiale.
Det kan stadig være signifikant, hvis det efterfølges af endnu et EPSP (fx endnu en natrium influx), hvorved man så når tærskelværdien. = <b>TEMPORAL</b>
Kan ligeledes være signifikant, hvis der på samme tid som det førstenævnte EPSP åbner en natrium kanal et andet sted på membranen (Altså flere EPSPer,  forskellige steder) = <b>SPATIAL</b></a>

<q>Hvad er frekvenskode?</q>
<a><b>Jo stærkere depolarisering, jo højere frekvens af aktionspotentialer.
</b>
Har altså betydning for graden af aktivering of frisættelse af neurotransmitter, og dermed for graden af aktivering af den postsynaptiske nervecelle.

Af betydning for fænomener som synaptisk plasticitet.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede10.png</img></a>

<q>Hvordan medieres aksonal transport? (Hvad er det, som bærer vesikler rundt på mikrotubuli?)</q>
<a><b>Dynein og kinesin.</b>
Kinesin medierer anterograd transport
Dynein medierer retrograd transport.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\4.bmp</img></a>

<q>Kriterier for at et stof er en neurotransmitter?</q>
<a>1) Syntetiseres i nervecellen
2) Oplagres i nerveterminaler
3) Afgives ved depolarisering, og afgivelse skal være calcium afhængig
4) Stoffet skal direkte medføre postsynaptiske ændringer
5) Findes mekanismer til fjernelse/inaktivering af stoffet</a>

<q>Hvilke hovedtyper af transmittersubstanser findes?</q>
<a><b><u>Aminer

Aminosyrer

Peptider

Puriner

Gasarter</b></u></a>

<q>Benævn (6) peptider, der er transmittersubstanser</q>
<a>Enkephalin
Beta-endorphin
Dynorphin
Neuropeptid Y
Substans P
Neurotensin</a>

<q>Hvordan propageres aktionspotentialet i axonet?</q>
<a><b>1.</b> Influx af natrium

<b>2. </b>Der dannes et lokalt kredsløb.

<b>3.</b> Tærskelværdien nås mere lateralt.

Repeat.
<u>
Årsag til at myeliniserede er hurtigere i bunden.</u>
<b>Uddybelse:</b>
Når der er influx af natrium, bliver membranens inderside positiv ift. ydersiden.

Når dette sker, skubbes ladningerne på indersiden lateralt, og ladningerne skubbes medialt på ydersiden (De har jo hver deres ladning).

Dette medfører at der opstår et membranpotentiale på et nyt sted (lateralt), hvilket medfører at tærskelværdien nås.

<b>Myeliniserede nerver er hurtigere, fordi:</b>
<b>1.</b> Myelin øger <b>membranens modstand</b> <u>meget</u>--> Væsentligt mindre tab af ladningsforskel over membranen
<b>2.</b> Myelinserede axoner har større <b>diameter</b> --> mindre intern modstand --> <b>samme som 1.</b>
<b>3. </b>Høj koncentration af Na+ kanaler ved ranviersk indsnøring --> Stor evne til at danne aktionspotentiale.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede12.jpg</img></a>

<q>Benævn (1) purin, som er en transmittersubstans</q>
<a>ATP</a>

<q>Hvordan frigives small molecule og neuropeptid transmitters?</q>
<a>Lav frekvens: Selektivt small molecule neuropeptide transmitters
Høj frekvens: Begge.
<b>

Uddybning:</b>
Small molecule er:
<b>Acethylcholin</b>
<b>Amino syrer
</b>     Glutamat
     Aspartat
     GABA
     Glycin
<b>Puriner</b>
     ATP
<b>Aminer</b>
     Dopamin
     Norepinephrin
     Epinephrin
     Serotonin
     Histamin

Mens neuropeptider er 3-30 aminosyrer lange, fx tyrosin og phenylalanin.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede7.jpg</img></a>

<q>Benævn (4) aminosyrer som er transmittersubstanser</q>
<a>Glutamat
Aspartat
GABA
Glycin</a>

<q>Angiv signaleringskaskaden for D2 Receptoren</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Unavngivet2.jpg</img></a>

<q>Benævn Glut Receptor familierne.</q>
<a>AMPA / Kainat (iGluR)
- Glutamat gated ionotropisk
- Na >> K (Meget mere permeabel for Na end K)
- Hvad, hvor, hvornår (hovedparten af præcis information)

NMDA (iGLuR)
- Glutamat gated ionotropisk
- Ca >> Na
- Spændingsafhængig
- (Mg2+-Block)
- Synaptisk plasticitet

Metatrope (mGluR)
- G-Protein koblet metatropisk.
- Virker over tid, modulerende (Fremkalder ikke selv AP, men påvirker sandsynligheden for at aktivering af iGluR udløser et AP)


<b>Uddybelse</b>:
Navngivet efter den analog der blev brugt til at finde dem.
<b>AMPA Receptor</b>: <b>Hurtig, Excitatorisk. </b>Hovedparten af disse typer signaler i CNS moduleres via AMPA.
<b>NMDA Receptor</b>: rolle i <b>Long Term Potentiation</b> (LPT). Forbliver<b> lukkede ved hvilepotentiale</b>. Åbnes kun hvis <b>glutamat (eller NMDA) er bundet OG cellen allerede er depolariseret.</b> Blokeres ellers af Mg2+ ioner. Virker længere end et normalt EPSP.
<b>mGluR Receptor</b>: Findes både præ- og postsynaptisk. </a>

<q>Angiv signaleringskaskaden for mGluR.</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Unavngivet.png</img></a>

<q>Hvad er de primære faktorer for hvilemembranpotentialet i et neuron, og hvad er det typisk på?</q>
<a><b>-40 til -85 mV
</b>
Primært domineret af <b>kalium</b>;
Ekstracellulær kalium <b>koncentration</b> er 30x højere end intracellulær.
<b>Membranen er selektivt permeabel for kalium</b>

<b>Uddybende</b>:
Det sidste betyder blot at der ikke er nogen andre ioner, som passerer tæt på lige så let
--> Membran 50x mere permeabel for kalium end natrium.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip5.PNG</img></a>

<q>Benævn (6) aminer der er transmittersubstanser</q>
<a>Adrenalin
Acethylcholin
Noradrenalin
Dopamin
Serotonin
Histamin</a>

<q>Angiv ligevægtspotentialet for natrium, kalium og chlorid?</q>
<a>MM skriver disse på MANGE slides.

Na: 55 mV
K: -(75 - 90) mV
Opretholdes af pumpe.

Cl: -65 mV
Opretholdes ikke af pumpe (fordi den er det samme som hvilepotentialet)</a>

<q>Tegn eksempel på synapse med glutamat som neurotransmitter.</q>
<a>I know, I know. Men han har den flere gange i sit slide og vi skal sikkert kunne alle synapserne udenad alligevel pga. JBG.
<b>VDCC</b>: Voltage dependent calcium channel
<b>EAAT</b>: Excitatory amino acid transporter:
<b>NMDA</b>: Glutamat receptor
<b>AMPA</b>: Glutamat receptor
<b>KA</b>: Glutamat receptor
<b>Glut</b>: Glutamat
<b>Gln</b>: Glutamin<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip9.PNG</img></a>

<q>Angiv signaleringskaskaden for Beta adrenerge Gs protein koblede receptorer.</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Unavngivet3.jpg</img></a>

<q>Hvilke kræfter virker på ioner?</q>
<a>Elektrisk gradient
Koncentrationsgradient
Eventuelle ATPaser</a>

<q>Hvordan medieres Long Term Potentiation (LPT)</q>
<a>Medieres via glutamat;

Stort burst højfrekvent presynaptisk stimulation
--> Fjernelse af Mg2+ fra NDMA receptor
--> Stor passage af Ca++
--> Calcium aktiverer proteinkinaser som opregulerer antallet og følsomheden af AMPA receptorer

Muligvis synaptogenese samt flere spinae og ændret morfologi af disse.


Hvis hippocampale NMDA receptorer hæmmes, forhindres LPT<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede10.jpg</img></a>

<q>Forklar short term plasticity.</q>
<a>Kortvarig ændring af synapsens evne til at overføre impuls.

Øget neurotransmitter frigivelse giver short term potentiation (STP(?))
Mangel på præsynaptisk neurotransmitter menes at give short term depression (STD)
<b>
Uddybning:</b>
Der er et par ord at kunne her:
<b>Facilitation</b>: Når AP'er kommer med korte intervaller, stiger amplituden for de postsynaptiske potentialer ofte gradvist indtil den når et steady state efter 1 sek.
Herefter falder amplituden voldsomt når stimuleringen stopper.
<b>Potentiation</b>:  Nogle synapser fortsætter med at have øget effikacitet i flere minutter efter stimulus stopper.
<b>Posttetanic potentiation</b>: Potentiering kan være særlig kraftig efter langvarig tetanisk stimulering.

Facilitering sker, når hvert nyt præsynaptisk AP giver øget frigivelse af neurotransmitter.

Facilitering og posttetanisk potentiering er eksempel på, hvordan en nerve husker at den er blevet kraftigt stimuleret for nyligt.</a>

<q>Benævn ionkanal typer og deres lokalisation.</q>
<a><b>Spændingsstyrede ionkanaler</b> - Overalt, men især på <b>axoner</b> (Natrium, Kalium) og <b>Boutons</b> (Calcium). Særligt mange i <b>axon-hillock og ranvierske indsnøringer</b>, <u>hvor aktionspotentialet initieres.</u>

<b>Transmitterstyrede ionkanaler</b>
Postsynaptisk på <b>dendritter</b> og <b>soma</b>, men <u>ikke</u> axon.</a>

<q>Eksamensopgave (?): Redegør kort for de molekylære og cellulære mekanismer, der kan anvendes til at stoppe eller begrænse effekten af en neurotransmitter efter frigivelse til nerveterminalen.</q>
<a><b>Genoptaget.</b>
<b>Diffusion.</b>
<b>Nedbrudt.</b>
<b>Længere sigt: Nedregulering af receptorer.</b>

Neurotransmitteren kan blive genoptaget over den præsynaptiske membran via specifikke transportersystemer.
Den kan diffundere væk fra synapsekløften og blive optaget i astrocytter.
Den kan blive spaltet enzymatisk i synapsekløften, så den ikke længere kan aktivere receptorerne.
På længere sigt kan mængden af receptorer på den postsynaptiske membran nedreguleres, så mængden af neurotransmitter skal øges for at opnå samme effekt.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\image65.png</img></a>

<q>Hvilke receptorertyper findes?</q>
<a><b>Ionotropisk</b> (Hurtig, præcis)
  Ekcitatorisk:
       Natrium
       Calcium

  Inhibitorisk:
      Chlorid
      Kalium

<b>Metabotropisk</b>
G-protein koblede og er langsomme og modulerende.

Samme neurotransmitter virker ofte på begge typer.
Ex Glutamin eller GABA.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede1.jpg</img></a>

<q>Angiv de intracellulære og ekstracellulære koncentrationer for neuroner af Cl, K, Na, Protein.</q>
<a><b>Se figur.
</b>
NB:
Svært spørgsmål - Han skriver blot om der er mest det ene eller det andet sted i sit slide, men det er gennemgående for flere moduler at skulle kunne dem.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip5.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for GABA receptorer</q>
<a>Der findes to hovedtyper:
<b>GABA_A</b>, findes de <b>fleste steder</b>, enten <b>postsynaptisk</b> eller <b>ekstrasynaptisk</b>.
Åbner <b>chlorid kanal.</b>
Fører til<b> kort hyperpolarisering (fast IPSP)</b>

<b>GABA_B, findes presynaptisk og postsynaptisk.</b>
<b>Åbner K+ kanaler indirekte eller blokerer calcium kanaler.</b>
Fører til langsom,<b> langvarig hyperpolarisering (slow IPSP).</b>
G-Protein koblet.


<b>Uddybende</b>:
GABA_A receptoren binder også alkohol og andre almene stoffer.
GABA_B inhiberer mange reflekser.
GABA_B har som regel lavere koncentration end GABA_A.
Man tænker, at GABA_A aktiveres kontinuerligt, og GABA_B under specielle forudsætninger.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip10.PNG</img></a>

<q>Hvordan syntetiseres GABA</q>
<a>Glutamat omdannes til GABA af Glutaminsyre decarboxylase (GAD)
Der bruges pyroxidal fosfat (PLP) som co-faktor.</a>

<q>Hvad er GABA og hvor findes det?</q>
<a>Gamma-amino-butansyre.
<b>Hyppigste inhibitoriske transmitter i CNS.</b>
Findes hovedsageligt i <b>interneuroner</b>.

<b>Uddybelse:
</b>De fleste projektionsneuroner er glutamatergiske.
GABA er tilsyneladende vigtig under udviklingen af nervesystemet - fremkommer <u>før</u> synapser.
Under denne udvikling er GABA excitatorisk fordi det her depolariserer.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede11.jpg</img></a>

<q>Hvor findes acetylkolin?</q>
<a>Motoriske og autonome neuroner
Nucleus basalis, septumkernerne og retikulærsubstansen.


<b>Bonus</b>:
De cholinerge neuroner i Nc. basalis Meynert går til grunde ved Alzheimers.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede13.jpg</img></a>

<q>Hvordan syntetiseres acetylkolin?</q>
<a>Kolin + AcetylCoA --> Acetylkolin
Enzym: Kolintransferase</a>

<q>Benævn (4) monoaminer og lokalisation</q>
<a>Noradrenalin - Kerne i hjernen (locus ceruleus som sender projektioner til telencephelon og hjernestamme)
Adrenalin – Rostalt i medulla oblongata
Dopamin – Substantia nigra pars compacta --> Basalganglierne – Parkinsons sygdom
Serotonin – Raphe kernerne i hjernestammen

Nogle af disse virker ved volumentransmission, andre "klassisk" synaptisk transmission.
Der må næsten komme mere om dette i JBGs forelæsning. :)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\asdf.jpg</img></a>

<q>Definer refraktærperioden</q>
<a>Tiden fra et aktionspotentiale er sendt og til det næste kan sendes - sikrer opretholdelsen af ionbalancen.</a>

<q>Definer synaptisk plasticitet</q>
<a><b>Brugsafhængige ændringer af struktur og funktion. (af synapser)
</b>
Antages at have betydning for læring.
Afhænger af specifik synaptisk påvirkning, med en modulerende påvirkning som fortæller om den specifikke påvirkning er vigtig.

Deles op i to - <b>kortidsplasticitet</b> (sek/min) og <b>langtidsplasticitet</b> (uger/måneder)
Langtidsplasticitet deles yderligere op <b>long-term potentiation</b> og<b> long-term depression</b>.
Calcium er vigtig for begge former.</a>

<q>Benævn acetylkolins (3) receptor typer (Ret overfladisk).</q>
<a><b>Nikotinreceptorer</b>
  <b>N_m</b> - Ionotrop, muskelendepladerne.
 <b> N_n</b> - ionotrop, bruges i ANS.
<b>Muskarinreceptorer</b>
  Metatrope.</a>

<q>Eksamensopgave (?): Angiv hvilke forhold, der er af betydning for et aktionspotentiales propageringshastighed i et axon. (delopgave b)</q>
<a><b>Diameter og myelinisering.</b>
Tykkelsen på neuronet og hvorvidt det er myeliniseret afgør propageringshastigheden i axonet. Jo tykkere axon og jo mere isolering, des hurtigere går det. Tynde umyeliniserede neuroner har derfor den laveste propagationshastighed.</a>

<q>Beskriv astrocytternes funktioner<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede4.png</img></q>
<a>Der er mange. <b>Prepare your anus</b>.

Astroglia i <b>kontakt med kapillærer, ependym, pia mater, og neuroner.</b>
    Gap junctions (syncytium) der bl.a. formidler Ca2+ signaler mellem astrocytterne.

<b>Regulering af extracellulær K+</b>  for neuronernes eksitabilitet.

<b>Blodhjerne barrieren</b> udgøres af tight junction mellem endothelcellerne, og disse egenskaber<b> induceres af astroglia</b>.

Danner <b>nervevækstfaktorer</b>.

<b>Mekanisk støttefunktion overfor neuronerne under udviklingen.</b>

<b>Adskiller neuronerne</b> og deres udløbere fra hinanden.

Bidrager til<b> fjernelese af neurotransmittere</b>.

<b>Bringer forstadier af neurotransmittere til neuronerne.</b>

Kan <b>producere laktat</b> udfra glucose (neuroner forbrænder laktat)

<b>Optager udsivende ioner </b>fra beskadigede neuroner. Dette kan medføre opsvulmning af astrocytterne og bidrage til hjerneødem.

Danner "<b>arvæv</b>" efter susbstanstab.

(Glutamat er den mest udbredte neurotransmitter i hjernen - nedbrydes af astrocytter)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede5.jpg</img></a>

<q>Hvordan medieres long-term synaptic depression (LTD)</q>
<a>Lavfrekvent langtidsstimulation (1 Hz) + Svag, langsom stigning i intracellulær Ca++
--> Aktivering af protein fosfataser
---> AMPA-R Internalisering (nedsat følsomhed for glutamat)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\ltd.png</img></a>

<q>Beskriv mikroglias morfologi og oprindelse.</q>
<a><b>Morfologi</b>:
Små celler med lille mørk kerne. Har spinkle udløbere med spinae (de danner dog ikke synapser!)

<b>Oprindelse</b>:
Er udviklet fra <b>mesoderm</b>, modsat de andre gliaceller og neuronerne (neuroektoderm).
<b>
Next level:</b>
Opstår under udviklingen fra føtale monocytter som når ind i hjernen via blodet (før blod-hjerne-barrieren er dannet).
Inde i hjernen undergår de delinger og differentierer til mikrogliaceller.

Der findes ca. 1 mikrogliaceller pr. 5 neuroner.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede8.jpg</img></a>

<q>Beskriv oligodendrocytternes morfologi og inddeling</q>
<a><b>Morfologi</b>:
(Gr. oligos = få). Færre og mindre forgrende udløbere end astrocytten.
Kernen er mindre og mørkere end astrocytkernen.
Cytoplasmaet indeholder ikke filamenter eller glykogenkorn.

<b>Inddeling</b>:
<u>Satellitære</u>: Ligger direkte op ad nervecellelegemerne i <b>grå substans.</b>

<u>Interfascikulære</u>: Ligger på række mellem nervefibrene i <b>hvid substans.</b>
Danner myeliner i CNS og svarer således til Schwanske celler i PNS.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede6.png</img></a>

<q>Redegør kort for neuroners indeling efter aksonets længde. (Golgis inddeling)</q>
<a><b>Projektionsneuron (Golgi type I)
Interneuron (Golgi type II)</b>


Projektionsneuroner har mange dendritter, et langt akson og danner de store ledningsbaner.
Interneuroner har mange dendritter, men et kort akson som forgrener sig tæt på soma. De er indskudt mellem andre neuroner.
Kaldes også associationsneuron.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\2.bmp</img></a>

<q>Beskriv mikroglias funktion</q>
<a><b>Funktion</b>:
Ved beskadigelse af hjernevævet omdannes de til <b>reaktive mikroglia.</b>

<u>Disse er</u>:
Aktivt <b>fagocyterede</b>.
Professionelle <b>antigenpræsenterende</b> celler.

Mikroglia kan således betragtes som ”<b>hjernens immunsystem</b>”.

(HIV binder til CD4 udtrykt af aktiverede mikrogliaceller)

<b>Bonus</b>:
Man spekulerer i dag på om neurodegenerative sygdomme som Parkisons og Alzheimers skyldes hyperaktivitet af disse celler, da de foruden at frigive gavnlige stoffer også frigiver skadelige stoffer, fx cytokiner.</a>

<q>Beskriv konvergens</q>
<a>Konvergens er når et neuron modtager <b>signal fra mange andre neuroner.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip1.PNG</img></a>

<q>Beskriv kort depolarisering og repolarisering.</q>
<a><b>Depolarisering</b>: Mindre negativt membranpotentiale. Sker via. <b>EPSP</b> (Eksitatoriske postsynaptiske potentialer).

<b>Hyperpolarisering</b>: Mere negativt membranpotentiale. Sker via <b>IPSP</b> (Inhibitoriske postsynaptiske potentialer)

<b>Uddybning af IPSP og EPSP:</b>
IPSP og EPSP sker ved at der åbnes nogle kanaler, så bestemte ioner bevæger sig ud eller ind af cellen.
Ex. være åbningen af K+ eller Cl- kanaler, som får K+ til at bevæge sig ud og Cl- til at bevæge sig ind --> Membranpotentiale falder --> IPSP.

Typisk transmitterstyrede ionkanaler.
Kaldes "graded potential", i modsætningen til aktionspotentialet der er "all or nothing".<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip8.PNG</img></a>

<q>Angiv impulsoverførsel</q>
<a>Depolarisering af præsynaptiske element fører til frisætning af neurotransmitter i den synaptiske kløft.</a>

<q>Forklar synapsens virkemåde</q>
<a><b>1. Aktionspotentiale</b> når nerve terminalen og depolariserer den
<b>2. Calcium kanaler</b> åbner pga. depolariseringen --> Calcium <b>influx</b>.
<b>3. Neurotransmitteren </b>frigives via <b>exocytose</b> pga. intracellulær calcium stigning.
<b>4. Binding af neurotransmitter </b>til receptorerne i den postsynaptiske membran.
<b>5.</b> <b>Inaktivering af neurotransmitter</b>

<b>Uddybelse:</b>
Dette er et eksempel på en <u>kemisk synapse</u>. Der findes også elektriske, men de er ikke så almindelige blandt neuroner - mere blandt glia.

<u>Next level (overkill):</u>
<b>
Exocytose</b>
Specifikke egenskaber for exocytose i neuron:
* Tager <1 ms.
* Begrænset til et specifikt sted (synapsen)

Skyldes at de eneste vesikler der bliver tømt er dem, som allerede er i kontakt med membranen.
Dette medfører også at de eneste calcium kanaler som har indflydelse, er dem der ligger i samme område. Dette kaldes den <b>aktive zone</b>, og den er karakteriseret ved at indeholde cytoskelet komponenter som sandsynligvis binder vesikler til calcium kanaler. Antallet af vesikler falder ved langvarig stimulering.

Nye vesikler skabes ved endocytose.
<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede2.png</img></a>

<q>Beskriv spatial og temporal summation</q>
<a>Summen af EPSP og IPSP over hhv. sted og tid.

EPSP: Eksitatorisk postsynaptisk potentiale
IPSP: Inhibitorisk postsynaptisk potentiale<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip7.PNG</img></a>

<q>Hvordan inaktiveres neurotransmittere?</q>
<a><b>Diffusion, Nedbrydning, Uptake.</b>
Der sker desuden en "<b>Postsynaptisk receptor desensitisering</b>"

<b>Uddybelse:</b>
<b>Diffusion:</b> Særlig vigtig i starten.
<b>Nedbrydning: </b>Særlig vigtig for acethylcholin og neuropeptider. Nedbrydes ekstracellulært.
<b>Uptake: </b>Størstedelen af neurotransmittere. Der findes to <b>familier</b> af uptake transportere.
En familie transporterer <u>GABA, Glycin, Dopamin, Norepinephrin og Serotonin.</u> Medieres af Na+ og Cl- gradienter.
Den anden familie er fem forskellige transportere for <u>glutamat</u>. Drives af Na+ og K+.

<b>Postsynaptisk receptor desensitisering</b> betyder at receptoren mister følsomheden overfor transmitteren og derfor ikke reagerer på transmittersubstansen som ligger i synapsen.</a>

<q>Definer nerveimpuls</q>
<a>Spredning af aktionspotentiale ned langs axon.</a>

<q>Hvordan fjernes acethylcholin fra synapsekløften?</q>
<a>Det <b>omdannes</b> til <b>cholin og acetat</b> via. <b>acethylcholinesterase</b></a>

<q>Benævn (1) gasart, som er en transmittersubstans</q>
<a>NO</a>

<q>Hvilke faktorer er afgørende for refraktærperioden?</q>
<a>Inaktivering af Na-kanaler
Hyperpolariseringen af neuronet



<b>Uddybende</b>:
Der er forskel på inaktivering og lukning af kanaler;
så længe membranpotentialet er under tærskelværdien for et aktionspotentiale, er kanalen lukket, men den kan inaktiveres mens membranpotentialet er over tærskelværdien. Tærskelværdien er altså transient - varer et par sekunder, mens lukning forekommer under tærskelværdi.
Hyperpolariseringen gør det sværere at opnå tærskelværdi for nyt aktionspotentiale</a>

<q>Hvordan fungerer NDMA Receptoren?</q>
<a>NMDA (iGLuR)
- Glutamat gated ionotropisk

<b>NMDA Receptor</b>:
Rolle i <b>Long Term Potentiation</b> (LPT). (Synaptisk plasticitet)
 Forbliver<b> lukkede ved hvilepotentiale</b>. Åbnes kun hvis <b>glutamat (eller NMDA) er bundet OG cellen allerede er depolariseret.</b> Blokeres ellers af Mg2+ ioner.
Virker længere end et normalt EPSP.
Væsentlig <b>større følsomhed for Ca2+</b> end Na+<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede9.jpg</img></a>

<q>Eksamensopgave (?): Benævn de celler, der danner myelin i det central og det perifere nervesystem og angiv forskellen i deres strukturelle relation til axonerne. (delopgave a)</q>
<a><b>Oligodendrocyt og schwannske celler.</b>
<b>Oligodendrocyt kan omslutte flere axoner.</b>

I CNS er det oligodendrocytter, som sender udløbere ud til at omslutte axonerne og danne myelin. En oligodendrocyt kan sende udløbere til flere forskellige axoner eller til flere forskellige dele af det samme axon.
I PNS er det de schwannske celler, der danner myelin ved at vikle sig omkring axonet. Her kan den enkelte schwannske celle kun være i relation til et enkelt axon, som det ligger snoet omkring. <img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede7.png</img></a>

<q>Benævn egenskaber for aktionspotentialet (Kort om ioner, varighed, styrke)</q>
<a>Kortvarig indstrømning af Na+ efterfulgt af K+ ud.
Varighed på 1-2 ms.
Alt eller intet fænomen.
Altid ens for den enkelte nervecelle.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede4.jpg</img></a>

<q>Beskriv neuronets inddeling</q>
<a><b>Se figur.
</b>
<b>Om Nissl:</b>
A Nissl body, also known as Nissl substance, is a large granular body found in neurons. These granules are of rough endoplasmic reticulum (RER) with rosettes of free ribosomes, and are the site of protein synthesis.
= Det er bare ER.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\7.bmp</img></a>

<q>Inddel aktionspotentialet i faser</q>
<a><b>Hvis figurtekst er lille står der:
</b>
K+ kanaler er åbne længere end nødvendigt for at genetablere af hvilepotentialet.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip6.PNG</img></a>

<q>Hvordan opdeles nervesystemet?</q>
<a><b>Centralnervesystemet</b> (CNS)
- Hjernen (Encephalon)
- Rygmarven (Medulla spinalis)

<b>Det perifere nervesystem</b> (PNS)
- Ganglier
- Perifere nerver
- Plexer

<b>Det autonome nervesystem</b> (ANS)
- Sympatiske
- Parasympatiske

<b>Det somatiske nervesystem</b></a>

<q>Hvad bestemmer refraktærperioden?</q>
<a>Neuronets maksimale fyringsfrekvens</a>

<q>EDITTTTTTTTTTTTTTTTTT Hvad er impulsmønster?</q>
<a><b>Burst neurons vs single spike neurons.</b>
Nogle neuroner skifter mellem de to.
Se figur.

Af betydning for graden af aktivering og frisættelse af neurotransmitter og dermed for graden af aktivering af den postsynaptiske nervecelle.

AF betydning for fænomener som synaptisk plasticitet.</a>

<q>Definer neurotransmitter</q>
<a>Kemisk substans, der ved exocytose frigøres synaptisk fra en nerveterminal som reaktion på axonets aktionspotentiale og som transmitterer signalet til en postsynaptisk celle (neuron eller effektorgan)


Altså kun præsynaptisk --> postsynaptisk.</a>

<q>Hvad sker der efter neurotransmitter frigives? (Lidt overlap - overordnet)</q>
<a>"Postsynaptic cells excited or inhibited" = EPSP eller IPSP.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede6.jpg</img></a>

<q>Beskriv funktionen af oligodendrocytter</q>
<a>Oligodendrocytter <b>danner myelinskeden.</b>
Hedder <u>Schwannsk celle i PNS</u>
<b>
Uddybning/Bonus</b>:
I PNS er der ved lædering af nerver en regeneration på ca. 1 mm om dagen. Dette findes ikke i CNS; men ny forskning viser at der i flere områder af hjernen er nydannelse af neuroner- særligt i hippocampus.
Udover denne nye generation af nerver vil de dog gå tabt i CNS, hvis de læderes.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede7.png</img></a>

<q>Beskriv divergens</q>
<a>Divergens er når et neuron sender <b>signal til mange andre neuroner.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip.PNG</img></a>

<q>Hvordan inaktiveres acetylkolin?</q>
<a>Via Acetylkolinesterasen (AchE) i synapsekløften, som spalter det til acetat og kolin.</a>

<q>Beskriv summation af signaler</q>
<a>Summation er når flere synapser skal fungere som agonister for at få et target til at fyre en impuls af.

<b>Figurtekst (Uddybende):
</b>Summation. Many synapses must act on a neuron at the same time to make it fire impulses. Axon a makes many synaptic contacts with neuron A, and their effects summate so that the neuron A fires impulses. In contrast, axon a forms only few synapses with neurons B and C and is not able on its own to fire these neurons. If, however, axons b and c send impulses at the same time as a, summation ensures that neurons B and C fire impulses. Arrows show the direction of impulse conduction.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Billede2.jpg</img></a>

</category>

<category name="Farmakologisk modulering af CNS funktion">

<q>Benævn en 5-HT 3 receptor antagonist.
GET HYPE, BITCHES!!!!
Hvis man failer den her er man dum.</q>
<a><b>ONDANSETRON MOTHERFUCKERS.</b>

Det er i øvrigt den eneste <b>ionotrofiske </b>serotonin receptor.</a>

<q>Benævn acetylkolin receptorer.</q>
<a>Muskarinerge (mAchR)
M1-M5.
Niktonerge (nAchR)
Nn, Nm.

<b>Uddybende:</b>
Af de muskarinerge receptorer er<b> M1 og M2 </b>de mest udbredte. M1 er postsynaptiske, m2 er primært presynaptiske. I CNS sænker M1 hovedsageligt <b>K+ permeabiliteten.</b>
<b>G Protein koblet (IP3 & cAMP)</b>

Der findes tre hovedgrupper af nikotinerge receptorer - receptorer i CNS, skeletmuskulatur og autonomiske ganglia.
Øger hovedsageligt <b>Na+ permeabilitet,</b> men også andre cationer, fx <b>Ca++.</b></a>

<q>Benævn molekylet<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip15.PNG</img></q>
<a>GABA</a>

<q>Benævn molekylet<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip12.PNG</img></q>
<a>Dopamin</a>

<q>Nævn stoffer man bruger på CNS (Max 10)</q>
<a>Anæstetika
Analgetikum
Anxiolytiske og bedøvende/beroligende
Anti-epileptika
Anti-parkinson
Anti-psykotika
Anti-depressiva
Psykostimulanter
Psykotomimetika (Dansk ord for det? Fx hallucinogener)
Nootropika  (Dansk ord?)(Kognitive fremmere)</a>

<q>Benævn molekylet<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip11.PNG</img></q>
<a>Tyrosin</a>

<q>Benævn molekylet<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip16.PNG</img></q>
<a>Glutamat</a>

<q>Benævn molekylet<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip14.PNG</img></q>
<a>Acetylkolin</a>

<q>Benævn aminosyre transmittere (3)</q>
<a>Glutamat
GABA
Glycin</a>

<q>Tegn en cholinergisk synapse.</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip18.PNG</img></a>

<q>Hvilke drug targets findes?</q>
<a>1. Receptorer
2. Ion kanaler
3. Enzymer
4. Transportere</a>

<q>Benævn molekylet<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip13.PNG</img></q>
<a>Serotonin</a>

<q>Angiv en AchE inhibitor og dens virkning.</q>
<a>Physostigmin - Stimulerer vågenhed</a>

<q>Hvor findes M2 receptoren?</q>
<a>Presynaptisk - Den er altså inhiberende for Ach frigivelse.</a>

<q>Gennemgå biosyntesen af catecholaminer</q>
<a><b>Se figur.</b>

<b>Uddybelse:</b>
Næsten intet DOPA kan ses i kroppen, da det omdannes meget hurtigt.
Da dopamin ikke krydser blod-hjerne barrieren, giver man levodopa, som omdanes med det samme.

Dannes i nerver og reguleres af negativ feedback.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip19.PNG</img></a>

<q>Gennemgå biosyntesen af serotonin</q>
<a><b>Se figur.</b>

Reguleres <u>ikke</u> af negativ feedback.
Passerer ikke blod hjerne barrieren.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip20.PNG</img></a>

<q>Giv den max gas på (Benævn) AchE inhibitors (Max 8)</q>
<a>Irreversible organophosphorous AchE inhibitors - Bruges lidt mod glaucoma, og ellers til at slå mennesker ihjel.
Dyflos
Sarin

Reversible AchE inhibitors - Bruges i Alzheimers Disease (AD), Glaucoma, Myanstenia Gravis
Physostigmine
Eptastigmine
Rivastigmine
Tacrine
Donepezil
Galanthamine</a>

<q>Fra hvilket stof dannes histamin, og kan histamin passere blod-hjerne barrieren?</q>
<a>Histidin.
Nej.</a>

<q>Hvor bruges acetylkolin i CNS?</q>
<a>1. Basal forebebrain cholinergic complex, incl. nucleus basalis, septum, projecting cerebral cortex and hippocampus
2. Pons-tegemental complex, project to thalamus, pons, medulla, cerebellum, cranial nerve nuclei
3. Cholinergic interneurons (striatum)


<b>Udvidelse (lidt om stederne):</b>
Basal forhjerne er involveret i søvn. Stimulering giver vågenhed og REM søvn.

Pons-tegmental complex hedder også  pontomesencephalotegmental complex og regulerer sensoriske og motoriske funktioner, samt søvn.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip17.PNG</img></a>

<q>Hvilke typer dopamin receptorer findes der. Hvad gør de?</q>
<a><b>To hovedtyper</b>, D1 og D2. De har forskellige egenskaber og fordeling i CNS.
<b>D1 øger</b> syntesen af cAMP. Benævnes ofte D1-like (D1 og D5)
<b>D2 sænker</b> syntesen af cAMP. Benævnes ofte D2-like (D2, D3, D4).</a>

<q>Hvor og hvordan produceres acetylkolin?</q>
<a>Cholin + Acetyl CoA --> Acetylcholin
Enzym: Choline acetyltransferase (ChAT)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip17.PNG</img></a>

<q>Hvordan dannes dopamin?</q>
<a>Tyrosin --> DOPA --> Dopamin
Enzym 1: Tyrosin hydroxylase
Enzym 2: Dopa decarboxylase</a>

<q>Benævn de noradrenerge pathways (fra og til :'(   )</q>
<a><b>1. Locus Coeruleus (Pons)</b> --> <b>Cerebral cortex, hippocampus, amygdala, thalamus, cerebellum</b>
<b>2. Reticular Formation (Medulla)</b> --><b> Spinal Cord</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip22.PNG</img></a>

<q>Hvordan inaktiveres monoaminer?</q>
<a><b>MAO! MAO! MAO!
</b>
Og øhh, <b>COMT</b>, samt <b>reuptake</b>.

<b>Uddybelse</b>:
MAO = Monamin Oxidase.
COMT = Catechol-O-Methyltransferase

<b>COMT virker på catecholaminer</b> (Dopamin, norepinephrin, epinephrin).
<b>MAO virker på monoaminer</b> (Dvs også fx Serotonin, melatonin og andre.)

Der er specifikke reuptake transporter for norepinephrin, dopamin og serotonin)
De er fra samme proteinfamilie og hedder hhv. <b>NAT</b>, <b>DAT</b> og <b>SERT</b>. ("Noradrenalin transporter" etc")</a>

<q>Tegn en dopaminerg synapse</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip23.PNG</img></a>

<q>Benævn et medikament, som hæmmer MAO.</q>
<a>Pargyline</a>

<q>Benævn to medikamenter, der blokerer dopamins pakning i vesikler</q>
<a>Reserpine
Tetrabenazine</a>

<q>Hvor findes dopaminerge cellers soma, og hvad er deres store "target area"?
3. styk. aka gennemgå dopamin pathways.</q>
<a>1.<b> Substantia Nigra</b> (ventral mesencephalon) til <b>Striatum</b> (Caudate, Putamen)
2. <b>Ventral Tegmental Area </b>(Ventral mesencephalon) til <b>Nucleus accumbens, frontal cortex, amygdala</b> (Limbic brain areas)
3. <b>Arcuate and Periventricular nuclei of ventral hypothalamus</b> til <b>hypofysen, eminentia medianus</b>

<b>SÅ DET BAR SUPER.</b>
Ret svært.
Der kommer vidst mere om det i kapitel 23... JEEEEPS.
Det er lidt på wiki, søg dopamin pathways.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip21.PNG</img></a>

<q>Beskriv overordnet monoaminer.
Ionotropisk eller metabotropisk?
Modulerende eller direkte effekt?
Vigtige for?
Stoffer bruges til at afhjælpe... ?
</q>
<a>Alle (bortset fra én undtagelse - Hvilken? Edit. Fucking Brodal, mate) virker på <b>metabotropiske</b> receptorer, og er <b>primært modulerende.</b>
De modulerer: <b>Opmærksomhed, motivation, humør.</b>
Vigtige for <b>plasticitet</b> og <b>indlæring</b>.
Stoffer kan afhjælpe <b>schizofreni</b>,<b> Parkinsons disease</b> og <b>depression</b>.</a>

<q>Nævn to midler der påvirker indlæring</q>
<a>Hyoscine og scopolamine - mAch antagonister - hæmmer indlæring i rotter.</a>

<q>Benævn to dopamin receptor antagonister</q>
<a>Perphenazine
Haloperidol
<u>Temaet her er <b>Antipsykotika.</b></u></a>

<q>Beskriv Parkinson.

Key words: Selective neuronal loss & neurotransmitter deficits.</q>
<a>Selective neuronal loss: <b>Substantia nigra</b>
Transmitter: <b>Dopamine</b>
Other regions: Locus Coeruleus, Raphe.
Other transmitters: Noradrenalin, Serotonine.</a>

<q>Benævn to dopamin autoreceptor agonister</q>
<a>3 PPP
EMD 23-448

Fandme voldsomt. Se billede fra googlesøgning T_T
Ca. 725 resultater (0,51 sekunder) <img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Unavngivet1.jpg</img></a>

<q>Benævn ét medikament, der øger udskillelse af dopamin</q>
<a>Amfetamin</a>

<q>Benævn en COMT antagonist.</q>
<a>Tropolone.</a>

<q>Hvilke adrenoreceptorer findes i CNS?</q>
<a>Alle bortset fra Beta 3.

<b>Til eventuelle noobs:</b>
Det vil sige at der findes
Alpha 1A, 1B, 1D, 2A, 2B, 2C
Beta 1, 2.</a>

<q>Benævn måder, hvorpå man kan påvirke den dopaminerge synapse</q>
<a>Man kan påvirke:
1. Syntese
2. Pakning i vesikler
3. Frigivelse
4. Dopamin receptor
5. Dopamin autoreceptor
6. Dopamin reuptake
7. Nedbrydning via COMT
8. Nedbrydning via MAO</a>

<q>Hvor er noradrenalin mest fremtrædende?</q>
<a>Locus coeruleus (pons).
Ca. 10.000 celler.

<u>Findes ellers ret diffust i CNS.</u> - Locus coeruleus virker <b>exciterende på det meste af hjernen.</b>

<b>Bonus fra wiki:</b>
Locus coeruleus er det primære sted, hvor hjernen producerer noradrenalin.
Det kaldes sammen med de steder det innerverer "Locus coeruleus-noradrenergic system" eller "<b>LC-NA system</b>".</a>

<q>Hvordan fungerer 5-HT receptorer?</q>
<a>5-HT Receptorer er alle, med undtagelse af 5-HT3, metabotrofiske receptorer. (G-Protein)
5-HT3 er ionotrofisk.</a>

<q>Beskriv Huntington

Key words: Selective neuronal loss & neurotransmitter deficits.</q>
<a>Selective neuronal loss: <b>Striatum</b>
Transmitter: <b>GABA</b>
Other regions: Striatum, Motor Cortex
Other transmitters: Acetylcholien, Substance P, Enkephalin.</a>

<q>Beskriv Alzheimer

Key words: Selective neuronal loss & neurotransmitter deficits</q>
<a>Selective neuronal loss: <b>Nucleus Basalis of Meynert; Septum</b>
Transmitter: <b>Acetylcholine</b>
Other regions: Locus Ceruleus, Hippocampus, Cortex
Other transmitters: Noradrenalin, Glutamate.</a>

<q>Hvilken type transmission er noradrenalin transmission?</q>
<a>Volume transmission.

<b>Uddybelse:</b>
Volume transmission er når transmittere virker på receptorer, som findes <b>ekstrasynaptisk</b>, så neurotransmittere dermed virker<b> diffust på alle receptorer indenfor en rækkevidde</b>, ligesom <b>"Lokale hormoner"</b></a>

<q>Tegn en 5-HT synapse</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip26.PNG</img></a>

<q>Hvilke stoffer er agonister for 5-HT 1A.</q>
<a>Nye anxiolytika.

1A findes både præsynaptisk og postsynaptisk. Den præsynaptisk er ret ekstrasynaptisk (Altså langt tilbage på første neuron).</a>

<q>Hvordan virker 5-HT?</q>
<a>5-HT er excitatorisk i ENS.
5-HT er både excitatorisk og inhibitorisk i CNS, hvor det skaber slow EPSPs og IPSPs.
Fungerer som et lokalt hormon i det vaskulære system.
Frigives fra blodplder ved vævsskade.

<b>Uddybelse:</b>
5-HT1 skaber inhibering ved åbning af K+ kanaler, men et neuron med denne receptor k11an også have andre serotonin receptorer, som lukker K+ kanaler, hvorved det bliver svært at udregne total effekt.</a>

<q>Benævn 4 medikamenter, som hæmmer dopamin reuptake</q>
<a>Nomifensine
GBR
COCAÍNA Y ANFETAMINA</a>

<q>Benævn en agonist for 5-HT1F, 1B og 1D.</q>
<a>Sumatriptan

<b>1B, 1D</b> findes både post- og præsynaptisk.</a>

<q>(Billede af 5HT Drugs!): Benævn alle 5HT lægemidler, hvis I har lyst (Opsummering).</q>
<a>Husk at man også kan hæmme <b>MAO</b>.
Optrukket linje: Agonist
Stiplet linje: Antagonist.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip27.PNG</img></a>

<q>Benævn 4 aminosyre transmittere, og om de er excitatoriske eller inhibitoriske.</q>
<a><b>Excitatoriske</b>:
Glutamat
Aspartate

<b>Inhibitoriske</b>:
GABA
Glycine</a>

<q>Hvor finder man serotonin?</q>
<a>Intestinalvæggen - Over 90% af kroppens 5-HT findes i <b>enterochromaffine celler.</b>
Blodet - Særligt <b>blodplader</b>.
CNS (Næsten udelukkende i <b>Raphe nuclei </b>)

<b>Uddybende</b>:
I intestinalvæggen kan man støde på ordet "Enteramine", som betyder 5-HT.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip25.PNG</img></a>

<q>Benvæn en gruppe stoffer, der hæmmer 5-HT 2A og 2C, samt et stof der stimulerer.</q>
<a>Antagonist: Atypiske antipsykotika.
Agonist: LSD.</a>

<q>Tegn en noradrenerg synapse</q>
<a>VMAT = Vesicular Monoamine Transporter<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip24.PNG</img></a>

<q>Hvor findes der særligt mange glutamat receptorer?</q>
<a>Hippocampus

<b>Uddybende</b>:
Det er et interessant område, fordi det spiller en vigtig rolle i hukommelsen. Hvis man laver et snit af hippocampus, vil man kunne se at der i CA3, CA1 og DG findes glutamat receptorer. Men det er forskellige ligander de binder til i de forskellige områder. Kan ses på billedet:

Ved iskæmisk attack vil CA1 frigive alt for meget gluatamat, et fænomen der kaldes"iskæmi induceret glutamat efflux", tilsyneladende.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip29.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for kindling.</q>
<a>Kindling modellen for epilepsi beskriver at:
<b>gentaget elektrisk stimulering af amygdala eller hippocampus</b> giver epileptiske anfald.
Man ved at NMDA receptor medieret long term potentiation (LPT) er involveret.</a>

<q>Benævn 6 syntetiske aminosyre transmitter analoger, og hvorvidt de er excitatoriske eller inhibitoriske.</q>
<a><b>Excitatoriske</b>:
NMDA
AMPA
Kainate
AP-4

<b>Inhibitoriske</b>:
Muscimol
Baclofen</a>

<q>Hvor findes GABA?</q>
<a>Udelukkende CNS.
Findes i interneuroner og projektions neuroner (e.g. basal ganglia).
<b>
Brodal</b>: GABA is used as a transmitter mainly by interneurons (most projection neurons are glutamatergic)</a>

<q>Hvad er GABA?</q>
<a>GABA er en <b>vigtig hurtig inhiberende transmitter.</b>
Står for <b>Gamma-aminobutyric acid.</b>
Det er en <b>aminosyre</b>.</a>

<q>Hvordan syntetiseres GABA?</q>
<a>GABA syntetiseres fra glutamat via enzymet glutamic acid decarboxylase (GAD)
Der bruges pyroxidal fosfat (PLP) som co-faktor.

Syntesen er relateret til <b>Krebs</b> (Figur)

GABA Syntese og metabolisme er koblet til Krebs cyclus via. Alpha-getoglutarate.
GABA-T = GABA Transaminase som både danner og nedbryder GABA (gamma-aminobutyrate)
GABA kan genbruges i Krebs cyclus, hvis det ikke bruges.
<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip30.PNG</img></a>

<q>Benævn drugs for
5HT1A (2),
1D (1),
2A/2C (3),
3 (1),
4 (1),
5HT-Transporter (2).</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip28.PNG</img></a>

<q>Benævn de tre patofysiologiske mekanismer bag epilepsi.</q>
<a>Epileptogenese.
Kindling.
Genetisk.

<b>Uddybende:</b>
50-60 % af alle humane epilepsier har genetiske determinanter, og skyldes ofte mutationer i spændingsstyrede eller neurotransmitter gatede ion kanaler.</a>

<q>Benævn de tre vigtigste mekanismer bag anti-epileptiske stoffer</q>
<a>1. Kan virke på spændingsafhængige natrium kanaler
2. Kan forstærke GABA-medieret synaptisk inhibering.
3. Kan blokere T-type spændingsafhængige calcium kanaler.

Anti-epileptiske sotffer blokerer abnorm neural aktivitet, men helbreder ikke den underliggende grund for epilepsi.</a>

<q>Benævn ét medikament, der kan påvirke DOPA syntesen.</q>
<a>Alpha-methyltyrosine</a>

<q>Redegør for GABA-Glutamat-Glutamin cycle i glutamatergiske neuroner, astrocytter og GABAergiske neuroner.</q>
<a>Glutamat kan optages, dannes om til glutamin i astrocyt, som kan transporteres over i et glutamatergic neuron, som kan bruge det som neurotransmitter igen. Alternativt kan det bare optages i glutamatergic reuptake.
GABA kan også optages af dets eget neuron eller astrocyt, hvorefter det går ind i TCA cyclus / Krebs cyclus.
<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip31.PNG</img></a>

<q>Hvordan fjernes GABA fra synapse spalten?
</q>
<a>Via høj affinitets transportere (GAT)
Glutamat reuptake er vigtigt for at forhindre ekcitatorisk tokisisitet</a>

<q>Hvor binder lægemidler på GABA receptoren?</q>
<a>GABA binder på alpha og beta subunit.

Benzodiazepin binder på alpha og gamma subunit.

Barbiturater binder på et andet site.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip33.PNG</img></a>

<q>Benævn drugs til påvirkning af GABA (7), samt effekt.

hardcore.</q>
<a>Vigabatrine: Inhiberer GABA-Transaminase. Antiepileptisk.
Benzodiazepin: Anxiolytisk. Anti-anfald.
Barbiturater: Anæstetika
Muscimol: GABA_A Receptor agonist
Biculline - GABA_A receptor antagonist, anfaldsfremkaldende.
Picrotoxin: Chlorid kanal blocker. anfaldsfremkaldende
Baclofen - GABA_B receptor agonist, antispasticitet.
<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip32.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for GABA receptorer og type.</q>
<a>Der findes to hovedtyper:
<b>GABA_A</b>, findes de <b>fleste steder</b>, enten <b>postsynaptisk</b> eller <b>ekstrasynaptisk</b>.
Åbner <b>chlorid kanal.</b>
Fører til<b> kort hyperpolarisering (fast IPSP)</b>

<b>GABA_B, findes presynaptisk og postsynaptisk.</b>
<b>Åbner K+ kanaler indirekte eller blokerer calcium kanaler.</b>
Fører til langsom,<b> langvarig hyperpolarisering (slow IPSP).</b>
G-Protein koblet.


<b>Uddybende</b>:
GABA_A receptoren binder også alkohol og andre almene stoffer.
GABA_B inhiberer mange reflekser.
GABA_B har som regel lavere koncentration end GABA_A.
Man tænker, at GABA_A aktiveres kontinuerligt, og GABA_B under specielle forudsætninger.</a>

<q>Hvad er tolerance, fysisk afhængighed og psykisk afhængighed?

Kom ind på BENZOOOOOOOOoooooooooo</q>
<a>Tolerance
 - Kræver øget dosis at få den ønskede effekt.
 - Udvikles ved brug af alle bedøvende-hypnotiske stoffer efter lang tids behandling.
 - Moleculære ændringer på receptor niveau (Benzodiazepin)
 - Hepatisk enzym induktion / Farmakokinetisk tolerance (Barbiturater)

Fysisk afhængighed
 - Withdrawal symptoms: Angst, tremor, svimmelhed, tinitus, appetitmangel, vægttab, søvnforstyrrelser.
 - Anbefaling: Langsom udfasning af benzodiazepin.

Psykisk afhængighed
 - Craving.

<b>Fun fact: </b>Hvis man tager en kold tyrker fra benzo, kan man komme i akut delir.
... Faktisk ikke så fun alligevel.</a>

<q>Hvad er de klinisk områder for benyttelse af sedative-hypnotika.</q>
<a>Mod angst

Mod søvnløshed

For bedøvelse og amnesi før og under medicinske og kirurgiske procedurer

Mod epilepsi og anfald.

Som en komponent i balanceret anæstesi (intravenøs administration)

For at kontrollere ethanol eller andre sedative-hypnotiske tilbagetræknings tilstande.

For muskelafslapning i specifikke neuromuskulære sygdomme.</a>

<q>Redegør for epileptogenese.</q>
<a>Processerne, hvormed en normal hjerne bliver epileptisk kan ske på følgende to måder:
<b>
Excitatorisk neurotransmission (glutamat, Ach) er faciliteret</b>
- Kainic Acid kan give anfald og excitotoxisk celledød.
- Pilocarpine (Muscarin receptor agonist) kan give anfald.

<b>Inhibitorisk neurotransmission (GABA eller glycine) er reduceret eller inhiberet.</b>
 - GABA_A receptor antagonister, fx picrotoxin kan give anfald.
- Glycin receptor antagonisten strychnine kan give anfald.
</a>

<q>Drug A = ?
Drug B = ?<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip36.PNG</img></q>
<a>Barbiturater ==> Død.
Benzo ==> Koma

MEN
Alkohol øger effekt af Benzo. ==> Død.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip37.PNG</img></a>

<q>Benævn serotonin reuptake inhibitors.</q>
<a>Fenfluramine <b>- Trukket tilbage </b>fra markedet pga. fucking hjertesygdom. SÅ DET BAR SUPER.
<b>TCA</b> - Ex. Chlomipramine
<b>SSRI Antidepressiva</b>

<u>Serotonin Reuptake transporteren findes både præsynaptisk og ekstrasynaptisk.</u>

<b>Fun fact:</b>
JBG skriver Fenfluramine, Chlomipramine, TCA og SSRI Antidepressiva, men iflg. wiki er Fenfluramine trukket tilbage, Chlomipramine er en TCA, og TCA er de fleste steder i verden erstattet af Selektiv serotonin reuptake inhibitors. Så der er faktisk bare SSRI.</a>

<q>Hvordan fungerer BENZOOOOoooooooo</q>
<a>Det der flumazenil kan bruges til at hæmme overdosis af benzo.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip35.PNG</img></a>

<q>Hvor virker forskellige lægemidler på NMDA receptoren?</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip34.PNG</img></a>

<q>Tegn GABAergisk synapse.</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip32.PNG</img></a>

<q>Beskriv amyotrofisk lateral sclerose. (ALS)

Key words: Selective neuronal loss & neurotransmitter deficits</q>
<a>Selective neuronal loss: <b>Motorneurons</b> of spinal cord, <b>motor cortex</b>
Transmitter: <b>Acetylcholine</b></a>

<q>Hvilke funktioner har Ach i CNS?</q>
<a>Vågenhed (Arousal)
Indlæring og hukommelse
Motor kontrol</a>

<q>Hvilken type receptorer er nAchR og mAchR?</q>
<a>nAchR (Nikotin): Ionotropisk.
mAchR (Muskarin): Metabotropisk.</a>

<q>Angiv en mAch antagonist og dens effekt på vågenhed.</q>
<a>Atropine. Hæmmer vågenhed.</a>

<q>Benævn 5 amino neurotransmittere</q>
<a>Acetylcholine
Dopamin
Noradrenalin
Serotonin
Histamin
Adrenalin</a>

<q>Benævn serotonins pathway</q>
<a><b>Raphe Nuclei (Pons, øvre medulla)</b> --> <b>Cerebral cortex, Basal ganglia, hypothalamus, hippocampus, amygdala, cerebellum</b></a>

<q>Definer epileptogenese</q>
<a>Proces, hvorved en normal hjerne bliver epileptisk.</a>

</category>

<category name="Øjenbevægelser, øjenmuskelnerverne III, IV, VI, central kontrol & reflekser.">

<q>Hvad er vergens? (Konvergens+Divergens)</q>
<a><b>Fokuserer på objekt der flytter sig tættere på øjet eller væk fra øjet.</b>
<b>Ledsages reflektorisk af akommodation og pupilkonstriktion.</b>

<b>Divergens</b> = Øjnene bevæger sig<b> væk fra hinanden</b>
<b>Konvergens</b> = Øjnene bæver sig<b> ind mod hinanden.</b>

<b><u>ANGÅENDE AKKOMODATION:</u></b>
Det er svært at finde ud af hvad de mener med "Akkomodation og pupillær konstriktion".
Iflg. wiki er akkomodation  både regulering af pupilstørrelse og linseform.
Så går ud fra at Brodal/JBG mener at akkomodation er linseform

<b>Rettelse: Billede tyder på det sidste.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip41.PNG</img></a>

<q>læs rød.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye3q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye3.jpg</img></a>

<q>Frontalsnit af sinus cavernosus<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye2q.png</img></q>
<a>Fun fact fra forelæsning:
Der kan opstå abscesser i inus cavernosus, som kan påvirke nerverne.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye2.PNG</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye4q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye4.jpg</img></a>

<q>Hvad er en sakkadebevægelse?</q>
<a><b>Hurtige flyt af blikket og skift af fikseringspunkt.</b>

<b>Uddybende</b>:
Foregår ved <b>maksimal hastighed</b>.
Kan være <b>viljestyrede</b> - Når vi ser på et stationært landskab og fikserer på et punkt og så derefter fikserer på et andet punkt.
Kan være <b>reflektoriske</b> - Sker som en del af vestibulær eller optokinetisk nystagmus*. Man laver flere sakkader per sekund når man er vågen - <b>scanner omgivelser.
</b>
* Når du sidder i et tog og kigger ud af vinduet... Er blandet med følgebevægelser.

Eksempel på optokinetisk nystagmus: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/b6/Optokinetic_nystagmus.gif</a>

<q>Hvordan testes de ekstraokulære muskler klinisk?</q>
<a><b>M. rectus medialis og lateralis</b> er de <b>eneste</b>, der udfører<b> bevægelser i ét plan.</b> Kan derfor testes ved at flytte øjnene medialt og lateralt.

<b>M. obliquus superior et inferior </b>testes ved at bevæge øjet <b>medialt </b>og derefter <b>op og ned</b>.
<b>M.  rectus superior et inferior </b>testes ved at bevæge øjet <b>lateralt </b>og derefter <b>op og ned.</b>

<b>OBS! JBG har lavet et slide for sig selv hvor der står "Husk at..." og så billedet her. Så det er vigtigt, Jungs.
</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip40.PNG</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye1q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye1.PNG</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye5q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye5.jpg</img></a>

<q>Hvad er nystagmus?</q>
<a>Nystagmus er<b> veksling mellem følgebevægelser og sakkade bevægelser.</b>
<b>Ufrivillige</b>
<b>Kan være patologisk </b>- Ved skader på det visuelle system, hjernestammen, cerebellum eller storehjernen.

<b>Uddybende:</b>
Der findes to typer.
<b>Optokinetisk nystagmus </b>- den med når man sidder og kigger ud af vinduet af et <b>kørende tog</b>. Stabiliserer det retinale billede <b>når hele synsfeltet flytter sig</b> relativt til hovedet. <b>Stimuleres af retinal slip</b> "Movement of the image on the retina".
Øjet vender tilbage til oprindelig position.

<b>Vestibulær nystagmus </b>- Denne er ala det samme. Forskellen er bare at her sker sakkaden <b>når øjet ikke kan bevæge sig</b> yderligere lateralt. <b>Den han viste, hvor Marie skulle snurre rundt.</b></a>

<q>Benævn muskler i øvre øjenlåg og innervation.</q>
<a>M. levator palpebrae superioris (III)
M. tarsalis superior (symp)
M. orbicularis oculi (VII)

På figuren er M. orbicularis oculi ikke vist.
Den er skåret væk, ville ellers dække det hele på billedet.

Side 120 Thieme.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye9.png</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye7q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye7.jpg</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye6q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye6.jpg</img></a>

<q>Case 4: En patient mangler evne til adduktion ved blik til venstre. (Altså højre øje adducerer ikke).
Diagnose?<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip47.PNG</img></q>
<a>Unilateral internukleær oftalmoplegi på højre side.

<b>BASICALLY:
</b>Der er en læsion på fasciculus longitudinalis medialis mellem nc. abducens og nc. oculomotorius.

Youtube dat shit. Det cray cray.

Kan også fås bilateralt.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip46.PNG</img></a>

<q>Case 1:
Patient har kraftig ptose (hængende øjenlåg)
Mydriasis (Udvidet pupil)
Øjet sidder nedad og lateralt<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip42.PNG</img></q>
<a>Læsion af <b>n. oculomotorius (III)</b>

<b>Ingen m. levator palpebrae superioris </b>innervation --> <b>Ptose</b>
<b>Ingen</b> parasympatisk innervation af <b>m. sphincter pupillae</b> --> <b>Udvidet pupil</b>
<b>Kun innvervation af m. obliquus superior (IV) og m. abducens (VI) --> Øjet nedad, lateralt.</b>

<b>Uddybende:</b>
Alt efter hvor læsionen er, kan der være forskellige udfald.
Ved lammelse af:
Extraokulær muskler --> Nedad lateralt øje
Intraokulær muskler
   - m. shincter pupillae --> Mydriasis
   - m. ciliaris --> Manglende akkomodation på tæt afstand.
   - M. levator palpebrae --> Ptosis

Hvis ptosis er fuldstændig, vil man ikke få diplopia, fordi man ikke kan åbne øjet.
Hvis ptosis ikke er fuldstændig, vil man få diplopia.

<b>Se eventuelt side 135 i Thieme. JBG vil have at vi husker de 3 pareser.</b>
<b>"Dobbeltsyn, Skelen, Hovedstilling, Svimmelhed" - Må være symptomer.</b></a>

<q>Hvordan foregår konjugering af øjenbevægelser?
Giv et eksempel på konjugering af øjenbevægelser.</q>
<a><b>Centre i hjernestammen </b>styrer det.

<b><u>NOTE OM FLM I  BUNDEN.</u></b>

<b>Kort version: </b>

<b>Premotoriske cellegrupper integrerer information </b>om øjenstilling, hovedstilling, billede på nethinden, etc.

<b>Vertikalt blikcenter: riMLF: </b>Rostral interstitial nucleus of medial longitudinal fasciculus (MLF) og nucleus interstitialis Cajal

<b>Pontint/Horizontalt blikcenter: PPRF: </b>Paramedian pontine reticular formation.

Lang version:

<b>Fasciculus longitudinalis medialis (MLF) </b>forbinder de 3 hjernenervenuclei. <b>(FIGUR: BLÅ)</b>

Især vigtigt under <b>sakkader</b>, da de ikke kan stoppes og kræver alle 3 nuclei.

Bliver <b>koordineret på et højere/supranucleært niveau</b>

<b>Koordineres i flere centre (Premotoriske nuclei) (FIGUR: LILLA)</b>

<b>Vertikale</b> bevægelser <b>programmeres</b> i den <b>rostrale nucleus af FLM. </b>

<b>Horizontale </b>bevægelser <b>programmeres</b> i <b>Nucleære region af den paramediane pontine formatio reticularis (PPRF)</b>

<b>Begge</b> disse centre laver <b>bilaterale forbindelser</b> med Nc. til de 3 hjernenerver.

Tonisk signal for <b>bevaring af ny øjenstilling</b> kommer fra <b>nucleus prepositus hyppoglossi</b>
<b>
EKSEMPEL</b>
Når man kigger til højre;
Højre m. rectus medialis skal afslappes.
Højre m. rectus lateralis skal kontraheres
Venstre m. rectus medialis kontraheres
Venstre m. rectus lateralis afslappes.

<b>Figur (med lang tekst) s. 364, Thieme</b>

<b>NOTE:</b>
Fasciculus longitudinalis medialis forbinder i følge Thieme og Wikipedia alle 3 kerner. Brodal og JBG nævner dog kun Abducens og Oculomotor. Figuren fra Brodal (s 367) viser semi at det ogås er nc. trochlearis.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\conjeyemovement.jpg</img></a>

<q>Redegør for kortikal kontrol af sakkader.</q>
<a><b>Særligt Frontal Eye Field (FEF)</b> er vigtig <b>for viljestryrede sakkader.</b>
Medieret af fibre der<b> descenderer i capsula interna</b>
Fibrene går<b> til premotor celle grupper</b> som <b>colliculus superior</b>, pretectale nuclei, og <b>paramedian pontine reticular formation (PPRF)</b>
Disse nuclei <b>aktiverer motorneuroner i øjemuskel nuclei.</b>

Unilateral <b>læsion</b> af FEF gør at man<b> ikke kan lave viljestyret blik til modsat side af læsion, "gaze paralysis"
Superior colliculus læsion:</b> Ændring af <b>latenstid, præcision, frekvens og hastighed</b> af sakkader.
<b>Læsion af begge: Permanent defekt</b> i sakkader.
<b>
<u>NOTE ON JBG:</u> </b>JBG Skriver i sine slides som første punkt under "Neuroal kontrol af sakkader":
"Superior colluculus og FEF projicerer til de horisontale og vertikale blikcentre i hjernestammen --> KONTRALATERALT".
I modsætningen til Brodal, og den figur han selv har med, som tegner det som at FEF sender signal til superior colliculus.

<b>Uddybelse:</b>
Disse centre er mere aktive under voluntære sakkader end reflektoriske sakkader.

Der ses desuden aktivitet i SMA, Dorsolateral prefontral cortex og posterior parietal cortex under viljestyret sakkade.

Supplementary Eye Field (SEF) er særligt aktiv når sakkader koordineres med håndbevægelser.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip49.PNG</img></a>

<q>Benævn indre øjenmuskler samt innervation</q>
<a>m. ciliaris - III. Parasympatisk.
m. sphincter pupillae - III - parasympatisk.
m. dilator pupillae - Sympatisk.


Side 129 Thieme.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anaeye8.png</img></a>

<q>Benævn udfald af skade på hhv. pontint blikcenter og frontal eye field.</q>
<a><b>Pontint</b>  blikcenter: Manglende evne til konjugerende horisontale øjenbevægelser mod læsionens side.
<b>Blikparese "mod" den skadede side.</b>

<b>FEF</b>: <b>Blikparese "væk fra" den skadede side.</b>

(fra døgn til 2-3 uger efter læsionen - følgebevægelser er intakte)</a>

<q>Redegør for cerebellums justering af vestibulo-okulære reflekser.</q>
<a>Vestibulocerebellum <b>modtager signaler fra ligevægtsapparatet </b>(<b>Mosfibre</b> fra labyrinten)<b> og fra retina</b> (<b>Klatrefibre</b> fra olivia inferior <s>aka. den nedern oliven</s>.)

<b>BEMÆRK</b>: Det er <b><u>magnituden</u></b> af refleksen der justeres af cerebellum, ikke refleksen selv. <u>Dvs cerebellum starter/stopper ikke refleksen.</u>

<b>Uddybelse:</b>
<b>Mosfibrene</b> giver information om <b>retning og hastighed</b> af hovedbevægelser.

<b>Klatrefibre</b> giver besked om hvorvidt <b>billedet bevæger sig på retina eller ej.</b>

Hvis billedet bevæger sig på retina, er hastigheden af kompensatorisk hovedbevægelse for høj eller lav. <u>Dette kan cerebellum justere ved at ændre excitabiliteten af neuroner i vestibular nuclei (<b>reflex centrum</b>).</u><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip51.PNG</img></a>

<q>Redegør for kortikal kontrol af følgebevægelser.</q>
<a>V1 + V2 = Visual Cortex.

<b><u>Kort svar:</u></b>
<b>FEF, SC, V1, V2, MTA </b>styrer følgebevægelser
Læsion i MTA --> Defekter i følgebevægelser.

<b>V2 + Vergence centers (Hjernestamme) </b>medierer<b> konvergensbevægelser.</b>

Øjenbevægelse reguleres også af<b> basal ganglierne og cerebellum</b>


<b><u>Langt svar:
</u></b>flere små områder i<b> lobus parietalis</b> og ved
<b>overgangen mellem lobus temporalis og occipitalis</b> er vigtige.

<b>Middle temporal area (Area MT, VT) er vigtigt for perception af bevægelse.</b>
De stimuleres af flytning af billedet på retina (<b>retinal slip</b>) = Stærk stimulus for følgebevægelser.

<b>Middle superior temporal area (area MST)</b> ligger tæt på, også vigtig.

Vigtig pathway: <b>Cortex</b> --> <b>Pontine nuclei </b>--> <b>Cerebellum</b> --><b> Vestibular nuclei + formatio reticularis</b> --> <b>øjenmuskel nuclei.</b>

Også neuroner i <b>frontal eye field og supplementary eye field</b> er relaterede til følgebevægelser.

Ikke et område man ved så forfærdeligt meget om lyder det til. Ret diffust.

<b><u>JBG skriver</u></b> at <b>basal ganglierne</b> også har betydning, samt<b> V1, V2, Superior Colliculus.</b>
Han skriver yderligere at <b>V2 + "vergence centers" i hjernestammen medierer konvergensbevægelser.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip50.PNG</img></a>

<q>Hvad er glaukom, og hvad kan man gøre ved det?</q>
<a><b>Glaukom</b> (Grøn stær) er <b>øget intraokulært tryk pga. kammervæske.</b>
kraftig produktion eller hæmmet afløb af øjets kammervæske.

Afhjælpes ved:
<b>Parasympatisk stimulation </b>--> Konstriktion af pupil --> Øget afløb gennem <b>schlemms kanal.
Sympatisk inhibering </b>--> SAME SHIT.

Lægemidler: Pilokarpin (Muskarin agonist) eller Timolol (Beta-adrenoreceptor antagonist.)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip41.PNG</img></a>

<q>Benævn kort to kortikale områder der overordnet står for kontrol af særligt hver deres bevægelse, samt hvilken bevægelse der er tale om.</q>
<a>Frontal Eye Field (<b>FEF</b>): Area 8 - står særligt for <b>sakkader</b>.
<b>Occipitalt center</b> (På overgangen mellem occipital og parietal cortex): area 19 - står særligt for <b>følgebevægelser</b>.

Bemærk at fibrene krydser før de kommer ned til pontint blikcenter.
Bemærk desuden at der ikke er nogen forbindelse direkte mellem cortex og motoriske nuclei.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip48.PNG</img></a>

<q>Case 3<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip44.PNG</img></q>
<a>Læsion af <b>n. trochlearis (IV)</b>

Giver lammelse af <b>m. obliquus superior</b>. Det afficerede øje vil <b>deviere lidt medialt superiort.</b>


<b>Se eventuelt side 135 i Thieme. JBG vil have at vi husker de 3 pareser.</b>
<b>"Dobbeltsyn, Skelen, Hovedstilling, Svimmelhed" - Må være symptomer.</b></a>

<q>Benævn de 6 eksterne (ekstriniske) muskler samt tilhørende hjernenave.</q>
<a><b>m. rectus superior: III</b> - n. oculomotorius
<b>m. rectus inferior: III </b>- n. oculomotorius
<b>m. rectus medialis: III </b>- n. oculomotorius
<b>m. rectus lateralis: VI </b>- n. abducens
<b>m. obiquus superior: IV</b> - n. trochlearis
<b>m. obliquus inferior: III</b> - n. ocolumotorius


<b>Note:</b>
Husk, at obliquus musklerne ligger lateralt og derfor også udfører abduktion.

Rectus superior et inferior ligger medialt og udfører derfor også adduktion.

Udover enten depression eller elevation.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip39.PNG</img></a>

<q>Benævn akser og bevægelser i akse (Fx vertikale eller adduktion)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip38.PNG</img></q>
<a>(1) Transversel akse - Vertikale øjenbevægelser
(2) Vertikal akse - Horisontale øjenbevægelser (adduktion-abduktion)
(3) Sagittal akse - rotatoriske øjenbevægelser</a>

<q>Hvad er macula lutea?</q>
<a>Nethinders centrale punkt.

Bevæger øjne for at få lysinput fra objekt fokuseret på begge macula lutea.</a>

<q>Hvad vil det sige at øjenbevægelser foregår konjugeret?</q>
<a>De bevæger sig sammen - ellers opstår der dobbeltsyn (diplopia).</a>

<q>Case 2.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip43.PNG</img></q>
<a>Dette er en læsion af <b>n. abducens (VI)</b>

Giver lammelse af <b>m. rectus lateralis</b>, hvilket gør at det afficerede øje <b>devierer mod midtlinjen.</b>

<b>Se eventuelt side 135 i Thieme. JBG vil have at vi husker de 3 pareser.</b>
<b>"Dobbeltsyn, Skelen, Hovedstilling, Svimmelhed" - Må være symptomer.</b></a>

</category>

<category name="Cerebellum">

<q>Redegør kort for cerebellums funktion</q>
<a>Korrekt <b>udførelse af bevægelser</b>
Udførelse af fine og præcise bevægelser
Detektion af "<b>motor fejl</b>" mellem en <b>planlagt</b> <b>bevægelse</b> og den <b>udførte</b> bevægelse
<b>Korrektion under bevægelsen,</b> også i form af <b>motorisk indlæring</b> når korrektionen lagres.
Måler <b>tidsintervaller</b>, <b>rytmer</b>, sekvenser og hastighed af bevægelser
Autnomisk affektiv og kognitiv process.


Beskrevet i Brodal som en "Indskudt sidefløjfe til de motoriske baner."

<b>Bonus:</b>
Cerebellum indeholder 40 gange så mange afferenter som efferenter --> Meget høj konvergens --> Meget integration og bearbejdning af information før der sendes et svar ud af cerebellum.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip52.PNG</img></a>

<q>Benævn cerebellums anatomiske inddeling. (Rød, grøn, blå = ?)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Cerebellum.png</img></q>
<a>Anterior lobus (Rød)

Posterior lobus (Grøn)

Fluccolonodular lobus (Blå)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Cerebellum1.jpg</img></a>

<q>Benævn cerebellums funktionelle anatomi og phylogenetiske udvikling.</q>
<a>Archicerebellum / <b>Vestibulocerebellum</b>:
<b>Flocullonodular lobus + fastigal nuclei</b>
- Vigtig for bevaring af <b>ekvilibrium</b>.

Paleocerebellum / <b>Spinocerebellum</b>
<b>Vermis (Anterior et posterior lobus) + Paravermal Area (Intermediate zone)+ Globose and emboliform nuclei</b>
 - Vigtig for regulering af <b>muskeltonus</b>

Neocerebellum / <b>Cerebrocerebellum</b> / (Pontocerebellum?)
Størstedelen af <b>cerebellar hemisphere + dentate nucleus</b>.
- Vigtig for <b>indlærede bevægelser</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip53.PNG</img></a>

<q>Tegn cerebellums forbindelser og kontrol af bevægelse

Aka. JBGs skema vedrørende sandheden om livet, universet og alting, inkluderende cerebellums forbindelser og kontrol af bevægelser.</q>
<a>Spinocerebellum --> Red nucleus = Nedstigende bane.

MLF gennemgås i forelæsningen om øjenmuskulatur.

Lær den udenad, <b>bitches</b> (ikke alex, han er <b><u>kongen</u></b>.)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip54.PNG</img></a>

<q>Lav en funktionel inddeling over input til cerebellum, som i øvrigt inkludere, hvorvidt fibrene krydser midtlinjen eller ej.

Dvs. hvor får cerebellum input fra?</q>
<a><b>Se figur.</b>
Der kommer flere detaljer senere.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip55.PNG</img></a>

<q>Hvilke typer afferente fibre findes der, og hvor kommer de fra?</q>
<a><b>Mossy fiber system</b> - kommer fra mange steder i <b>hjernestammen</b> og i <b>rygmarven</b>. Alt der ikke er oliva inferior.
<b>Climbing fibers</b> - Kommer fra <b>kontralateral oliva inferior.</b></a>

<q>Redegør for oliva inferiors afferenter og efferenter.</q>
<a><b>Cerebrocerebellum får indirekte fra cortex (via pontine kerner)</b>
<b>Spinocerebellum får indirekte fra rygmarven (</b>
<b>Vestibulocerebellum får indirekte fra labryinten (via vestibulære kerner) samt retina (via pretektale kerner)</b>

Oliva inferior får <b>afferenter</b> fra:
Nucleus Ruber<b> (Holdtime: Cortex --> Nc. Ruber --> Oliva Inferior) - Nucleus ruber giver også feedback, som ender som klatrefibre.</b>
Premotor og motor cortex (Ipsilateral)
Visuel associations cortex
Rygmarven (Indirekte spinocerebellare baner)
Colliculus superior og pretektale kerner <b>(Holdtime: Visuel cortex --> Colliculus superior --> Oliva inferior)</b>

Olivia inferiors <b>efferenter</b> er <b>klatrefibrer</b>, som <b>krydser</b> midtlinjen via<b> pedunculus cerebellaris inferior</b> til kontralateral cerebellar cortex.
<b>
NOTE: Alle funktionelle inddelinger af cerebellum får afferenter fra oliva inferior!</b>
<b>Klatrefibre sender information om fejl!</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip98.PNG</img></a>

<q>Benævn de tre forbindelser mellem pons og cerebellum.</q>
<a>Pendunculus cerebellaris superior, medius, inferior.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Pendunculus_cerebellaris.jpg</img></a>

<q>Benævn for pedunculus cerebellaris superior efferente projektioner, afferente projektioner og arterieforsyning</q>
<a><b>Efferent:</b> til øvre motor neuroner i <b>colliculus superior</b> og - via thalamus - <b>primær motor + præmotor cortex</b>
<b>Afferent: Tractus spinocerebellaris anterior.</b>
<b>Blodforsyning: A. Cerebellaris superior</b>

<b>Grøn på billedet.</b>

Om tr. spinocerebellaris anterior;
Det er den, som bærer information fra interneuroner i den nederste del af kroppen (Direkte bane)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip56.PNG</img></a>

<q>Benævn for pedunculus cerebellaris medius efferente projektioner, afferente projektioner og arterieforsyning</q>
<a><b>Efferente: </b>Ingen, bitch.
<b>Afferenter: </b>Massive projektioner fra <b>cerebral cortex</b> via contralateral pons. (Pontine kerner)
<b>Blodforsyning:</b> <b>A. cerebelli superior (SCA), A. cerebelli inferior anterior (AICA)</b>


Uddybende:
Fibrene hedder fibrae pontocerebellaris</a>

<q>Benævn for pedunculus cerebellaris inferior efferente projektioner, afferente projektioner og arterieforsyning</q>
<a>Der er rigtig mange.

<b>"From and to vestibular nuclei, brain stem and spinal cord"</b>
<b>Blodforsyning: A. cerebelli inferior posterior (PICA)</b>

<b>Uddybende:</b>
For at være præcis:
Afferente:
Traactus spinocerebellaris posterior (Proprioception, overekstremitet)
Tractus cuneocerebellares (Propprioception, underekstremitet)
Tractus olivocerebellaris (Fra hele kroppen)
Tractus vestibulocochlearis (Tror kun thieme nævner denne)
Trigeminocerebellar fibers (Tror også kun thieme)

Efferente:
Fibrae cerebelloolivares.

Fra Thieme. <b>Modsiger JBG!</b></a>

<q>Beskrivelse af corticocerebellare fibre.</q>
<a><b>Se figur.</b>

JBG går ikke ind i afferent input fra cortex.
Her er Brodals detaljer
<b>
Pontine  nuclei --> Cerebellum = Pontocerebellar tract
Krydset</b>

<b>De afferente fibre til pontine nuclei kommer 90 % fra cortex, i corticopontine tract
Ikke krydset</b>

Forløb:
Tractus corticopontinus --> Capsula Interna --> Crus cerebri
I crus cerebri findes 19 millioner fibre fra tractus corticopontinus (Kaldes i øvrigt også fibrae corticopontinus). Sammenlignet med 1 million fra pyramidebanen.

<b>Kommer hovedsageligt fra MI og SI. Også stort tilskud fra SMA og PMA, samt fra area 5 og 7 af</b> posterior parietal cortex.
Derudover en smule fra <b>prefrontal cortex.</b>

Indeholder <b>information om planlægning af bevægelse og motor kommandoer. </b>
Desuden afferent fra visual cortex, hypothalamus, limbiske strukturer (Corpus mammilare, gyrus cingularis).
<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip55.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for spinocerebellare baner. Gerne med tegning (hint hint)</q>
<a><b>Direkte:</b>
<b>Tractus spinocerebellaris posterior (dorsalis)</b>
Kommer fra <b>dorsalhornet</b>
Danner<b> Clarke's column (Lamina VII)</b>, som ligger fra <b>T1 til L2</b>. ALTSÅ UNDEREKSTREMITET OG TORSO.
Ascenderer <b>ipsilateralt</b> og går direkte ind i<b> inferior pedunculus</b> cerebellaris.
Primære afferenter fra under L2, ascenderer først til L2, hvorefter de går ind i Clarke's column.

<b>Tractus cuneocerebellaris</b>
Primære <b>afferenter</b> fra <b>arme ascenderer i dorsal columnae</b>
-->
<b>nc. cuneatus accessorius og nc. cuneatus externus</b> (Lateralt i medulla oblongata).
-->
arm region i spinocerebellum via <b>tractus cuneocerebellaris.</b>

<b>FÆLLES</b>
Information fra muskletene, senetene, lavtærskel cutane mechanoreceptorer. (Om <b>stilling og bevægelse.</b>)
Dette sker <b>EFTER</b> aktivitet af motorneuroner.

<b>Tractus spinocerebellaris anterior (ventalis)</b>
Kommer fra<b> lamina VII</b> celler.
<b>Krydser til funiculus lateralis på segment niveau</b>
Ascenderer og løber gennem<b> pedunculus superior</b> cerebellaris.
De fleste <b>krydser her igen.</b>
Afferenterne der giver ophav til tr. spinocerebellaris ventralis kommer fra <b>under T6.</b>

<b>Der findes en tilsvarende rostral over T6 niveau, som løber gennem inferior peduncle.</b>

<b>FÆLLES:</b>
Mere kompleks info fra golgi-senetene, kutane mechanoreceptorer og <b><u>interneuroner</u></b> via. intermediate zone, spinal border cells og lamina VII.
Informerer om<b> interneuroners aktivitetsniveau</b> og <b>aktivitetet af descenderende motoriske baner.</b>
<b>FØR</b> aktivitet af motorneuroner.

<b>Indirekte:</b>
Der findes flere indirekte baner.
Vigtigste: spinoolivocerebellaris
Gennemgået i andet spørgsmål;

Andet eksempel på indirekte bane:
Spino-reticulo-cerebellar pathway:
Lateralt for olivia inferior ligger<b> nc. reticularis lateralis.</b>
Afferenter fra <b>nc. ruber, vestibulære nuclei, motor cortex.</b>
<b>Primært ukrydsede fibre.</b>
Lamina VII, over <b>T6 niveau igen.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip56.PNG</img></a>

<q>Beskriv overordnet forløb for tractus spino-olivo-cerebellaris</q>
<a><b>Største indirekte bane.</b>
Der er en anterior og en posterior, men de er diffuse.
Fra <b>alle spinalniveauer.</b>
<b>Krydser midtlinjen --> Ascenderer kontralateralt.</b>
Tredjeordensneuroner<b> fra oliva inferior krydser midtlinje.</b>
Kutan og proprioceptiv information.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip57.png</img></a>

<q>Redegør kort for cortex cerebellis tre lag. (navn, transmitter, fibre.)</q>
<a><b>VENSTRE DEL AF FIGUR!</b>

Udefra:
<b>Molekylærlag - parallelfibre (Glutamat)</b>
<b>Purkinjecellelag (GABA).</b> Ca 15-30 millioner neuronoz.
<b>Korncellelag (Glutamat)</b>. Ca 100 <b><u>milliarder</u></b> neuroner. <b><u><s>daymn</s></u></b>.

Afferente fibre:
<b>Mosfibre (Glutamat)</b>
 - Synapse i <b>korncellelag</b>.

<b>Klatrefibre (Glutamat)</b>
 - Synapse i <b>molekylærlag</b>
Husk at de krydser til modsatte side, fordi de kommer fra oliva inferior.

Begge sender kollateraler til de dybe kerner.

<b>Bonus:
</b>Klatreceller har deres navn fordi de klatrer langs en purkinjecelles dendrit.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip58.png</img></a>

<q>Redegør for synapser i cortex cerebelli</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip58.png</img></a>

<q>Benævn cortex cerebellis celletyper</q>
<a>Mosfibre
Klatrefibre
Parallel fibre (Axoner fra granula celler)
Purkinjeceller
Granulaceller
Inhibitoriske interneuroner
 - Basket cells / Kurvceller
 - Stellate cells / Stjerneceller
 - Golgi celler</a>

<q>Redegør for aktiviteten af klatrefibre og parallele fibre.</q>
<a>Parallelfibre laver simple spikes. 50-100 Hz
Klatrefibre laver komplekse spikes. 1-2 Hz.

Man mener at en særlig aktivering af begge fibre på samme tid gør at klatrefibre hæmmer aktiveringen af parallelfibre (Altså long term depression) hvilket er en del af motorisk indlæring.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip59.PNG</img></a>

<q>Redegør for effekterne af mosfiber aktivitet.</q>
<a>1. Mos fiber er aktiv
2. Parallelfiber aktiveres
3. Purkinjeceller langs parallelfibre ("on line") aktiveres of frigiver GABA som hæmmer dybe kerner
4. Purkinjeceller der ikke er langs parallelfibre ("off line") hæmmes af kurvceller/basketcells
5. Golgi celler afslutter granula celler (Parallelfibres) aktivitet
6. Golgi celler kan inhiberes af purkinjeceller.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip60.PNG</img></a>

<q>Redegør for cerebellums efferente forbindelser.</q>
<a><b><u>JBG:</u></b>
Dentate nucleus --> Premotor cortex er via <b>thalamus</b>.
Interposed & Fastigial nuclei --> <b>Formatio reticularis
</b>
Vestibulær nuclei påvirker <b>MLF</b>.
<b><u>
Uddybende (Brodal):</u></b>
<b>Dentate nucleus --> premotor cortex er via thalamus (VL)</b>. <b>Krydser</b> midtlinjen i mesencephalon, hvor den afgiver nogle fibre til nc. ruber. Den påvirker primært <b>M1, SMA; PMA</b>.
Går gennem <b>pedunculus superior.</b>

<b>Interposed nuclei</b>  (Paravermal area, del af spinocerebellum) efferenter ender i <b>kontralateral nc. Ruber* og  thalamus</b>
Påvirker <b>tractus rubrospinalis og corticospinalis.</b>
Da rubrospinalis krydser midtlinjen efterfølgende, virker interposed nuclei altså ipsilateralt.
Går gennem <b>pedunculus superior.</b>

<b>Fastigal nucleus sender efferenter til vestibular nuclei og formatio reticularis.</b>
Kan derfor påvirke motorneuroner. Vigtig for lokomotion + posture.
Fastigian nucleus får fra  vermis (Spinocerebellum)

Fra nucleus ruber sendes effernet til oliva inferior, som sender efferent tilbage til intermediate zone /paravermis<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip61.PNG</img></a>

<q>Hvor krydser de opstigende efferente baner midtlinjen?</q>
<a>MESENCEPHALOOOoooooooooooon.
Bare lige for at få et billede med.

<b>Påvirker ipsilateral side - Krydser to gange.</b>

"Udklip62" af Alexander Eriksen
2016 Odense
<s>Akryl på papir</s>
Pixels på skærm
Værdi: 1 zimbabwe $<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip62.PNG</img></a>

<q>Tegn nc. interpositus forbindelser.</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip63.PNG</img></a>

<q>Lav en "Skjematisk tegning av vestibulocerebllums og spinocerebellums viktigste forbindelser"</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip64.PNG</img></a>

<q>KLIK OK. MEDMINDRE!
Bare en anden måde at vise cerebellums "major descending outputs".
Tegn dem hvis I ikke har set dem.
</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip65.PNG</img></a>

<q>Beskriv cerebellums somatotopiske opdeling.</q>
<a>Anterior lobus:
Ben anteriort.
Arm
Ansigt posteriort

Posterior lobus:
Omvendt, og på hver side af vermis.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip66.PNG</img></a>

<q>Angiv følgerne af skade på vestibulo-cerebellum</q>
<a><b>Nystagmus</b> (Forstyrrelser af vestibulo-okkulære reflekser)

<b>Uddybelse:</b>
Kan være <u>spontan nystagmus</u> eller kun når personen<u> prøver at holde fokus på en position</u>.
Skyldes tab af <b>purkinjeceller som normalt hæmmer nc. vestibulare</b>.

Kan også give problemer med<u> langsomme følgebevægelser</u> og<u> saccadic dysmetri</u> (Man kan ikke ramme det man vil skifte hurtigt til at kigge på)</a>

<q>Angiv følger af skade til spino-cerebellum (Lobus anterior)</q>
<a><b>Gangbesvær.</b>

<b>Uddybende:</b>
Giver ændring i muskeltonus, rigiditet.</a>

<q>Angiv følger af skade på cerebellar hemisfære.</q>
<a><b>Dysdiadochokinesi</b> (Kan ikke lave hurtige skiftende bevægelser)
<b>Dysmetri</b> (Række for langt eller kort ud.)
<b>Intentions tremor</b> (Kan ikke udføre præcisionsbevægelser, fx sætte fingeren på næsen)
<b><u>
NOTE OM HEMISFÆRERNE NEDEREST. VIGTIGERE END UDDYBENDE.</u></b>
<b>Uddybende</b>: (BRODAL)
Giver <b>ataxi</b> (Problem med kontrol over styrke/koordination af muskler), hvilket fx kan påvirke tale pga. diaphragma.
Ataxi underindeles:
 -  Dysmetri
 - <b>asynergi</b> (Kan ikke udføre komplekse bevægelser, fx ting der kræver flere led på en gang)
 - Dysdiadochokinesi
 - Intentionstremor

Giver problemer med <b>rytme.</b>
<b>Alt dette skyldes at efferenterne går til M1.</b>
<u>
<b>NOTE OM HEMISFÆRERNE</b></u>
"Skader på hemisfærerne" bør nok i virkeligheden næsten have det hele med, bortset fra ligevægt;
Hemisfærerne ser ud til at bestå af <b>lobus posterior og lobus anterior.</b>
Se skema herefter.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\skema.jpg</img></a>

<q>Angiv følger af skade på cerebro-cerebellum</q>
<a>Giver problemer med <b>indlærede bevægelser,</b> fx tale, spille instrumenter osv.
</a>

<q>Benævn problemer ved skader og sygdom i cerebellum.
Angiv desuden eksempel med kronisk alkoholmisbrug.</q>
<a>Problemer med <b>modulation og koordination</b> af <b>igangsatte bevægelser.</b>
Problemer med <b>rettelse af fejl</b> i igangsatte bevægelser.
Ikke i stand til at <b>producere glatte, styrede bevægelser</b>.
Bevægelse er hakkende, upræcise (<b>Cerebellar ataxi</b>)
Bevægelses problemerne er på samme side som skaden (<b>ipsilateral</b>)
Somatisk, visual og andre inputs er representerede topografisk i cerebellum --> Bevægelses problemer kan være ret specifikke.
Kronisk <b>alkoholmisbrug</b> --> Degeneration af <b>vermis anterior</b> --> Problemer med bevægelser i <b>underekstremiteter</b> --> Problemer med <b>gang, balance.</b></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\case1.png</img></q>
<a><b>G.</b>
<b>1.</b>

(1. fordi ana)
<b>G. Fordi:</b>
<b>Ipsilaterale symptomer.!!!!!!!!!!11!!1!1
Både cortex og nucleus indgår heri.</b>
Problemer med gang kommer af "Gait ataxia", Lobus vermis anterior --> nc. fastigii --> formatio reticularis.

For at få problemer <b>sensorisk</b> skal der skade til<b> lobus flocculonodularis.</b>
Dette ville give problemer med øjne. Figuren viser ikke kernerne til cerebral cortex. Men de krydser midtlinjen, hvorefter tractus corticospinalis krydser midtlinjen igen.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip64.PNG</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum2q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum2.jpg</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum3q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum3.jpg</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum4q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum4.jpg</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum5q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum5.jpg</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum6q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum6.jpg</img></a>

<q>Benævn strukturerne.
Benævn desuden forsyningsområde for 1, 3 og 6.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum1q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anacerebellum1.PNG</img></a>

</category>

<category name="Lugte- og smagssans">

<q>Benævn de kemiske sansesystemer</q>
<a>Olfaktoriske system (Lugt)
Gustatoriske system (Smag)
Trigeminale system (Kemosensoriske irritanter)</a>

<q>Benævn funktion af det olfaktoriske system (Overfladisk)</q>
<a>Oplyser om luftbårne molekyler (Lugtstoffer)
Information om sig selv, om andre mennesker (Social interaktion, reproduktion), dyr og planter.
Information om mad, skadelige eller farlige substanser.</a>

<q>Benævn funktion af det gustatoriske system (Overfladisk)</q>
<a>Giver information om indtagne substanser (Vand- eller fedtopløselige stoffer)
Giver information om kvalitet, kvantitet og sikkerhed af indtaget mad (fx om maden er giftig "Den her bøf er helt gennemstegt"= Giftig = Spyt ud)</a>

<q>Benævn funktion af det trigeminale system (Overfladisk)</q>
<a>Giver information om irriterende, skadelige molekyler som kommer i kontakt med huden eller med de mukøse membraner i øjne, næse, mund.</a>

<q>Hvad er det vomeronasale organ?
Hvordan forholder det sig hos mennesker med organet og det funktion organet varetager?<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip67.PNG</img></q>
<a><b>Ved ikke hvor relevant, men cool fun facts etc.</b>

Findes <b>ikke umiddelbart hos mennesker. </b>(Men hos bl.a. katte, hunde, gnavere)
Det et rum i det nasale epithel, som specialiserer sig i at opfange <b>feromoner.</b>

Man mener også<b> mennesker udsender og opfanger feromoner</b>.
Tyder på at mødre kan dufte deres børn, mandlig armhule sved påvirker kvindelig kønscyklus og humør, etc.
Dette er dog kontroversielt

Rhinencephalon bliver til "Lugtehjernen" fylogenetisk. Hos de fleste andre dyr, udgør rhinencephalon det meste af hjernen.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip68.PNG</img></a>

<q>Hvordan opfanges lugtestoffer?</q>
<a>I det <b>olfaktoriske epithel</b> sidder <b>sansereceptorer</b>, som detekterer forskellige <b>molekyleformer</b>. (Stereospecificitet)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip69.PNG</img></a>

<q>Beskriv kort det olfaktoriske epithel</q>
<a>Består af et mukøst lag og det egentlige olfaktoriske epithel.
I det <b>mukøse lag sidder receptorne, dækket af cilier. </b>
I det o<b>lfaktoriske epithel sidder selve cellerne</b>.
Cellerne med lugtereceptorne er <b>nerveceller</b>, men <b>erstattes når de dør</b>. Disse er <b>bipolære</b>.
Der er <b>støtte celler</b>, som højst sandsynligt insulerer nervecellerne.
Der er <b>basal cellerne</b> som er stamceller.

Mindre detaljer:
Det er iøvrigt pseudolagdelt epithel.
Pga. det mukøse lag er det kun stoffer der kan opløses i dette mukus, som kan påvirke receptorne.
Man mener dog der findes transport mekanismer<b> </b>så hydrofobe stoffer også kan lugtes, der findes fx flere familier af <b>oderant bindende proteiner.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip70.PNG</img></a>

<q>Redegør for sansecellerne i det olfaktoriske system.</q>
<a><b>Neuroner</b>
Perifer dendrit med cilier
<b>Centralt projicerende axoner = n. olfactorius</b> --<b>> Cellulae ethmoidales</b>
--> <b>Synapse med mitralceller i glomeruli i bulbus olfactorius</b>
Samme <b>typer sanseceller konvergerer til samme mitralcelle</b>. (Udvikles i kraft af brugsafhængig plasticitet)
Udtrykker <b>kun en receptortype</b>
Danner <b>aktionspotentialer</b>.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip70.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for sansecellernes transduktions mekanisme i det olfaktoriske system.</q>
<a>Molekyle med bestemt form binder til oderant receptor protein (ORs)
--> Receptor potentiale
   --> G Protein (G_olf)
   --> cAMP

Ved tilstrækkelig mængde (Pga. tilstrækkelige bundne molekyler):
--> Åbning af Na+ selektive kation kanaler
--> Depolarisering
--> Aktionspotentialet sendes til bulbus olfaktorius.

JBG skriver desuden også andre kanaler --> Figur.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip71.PNG</img></a>

<q>Benævn lagene i pattedyrs bulbus olfactorius</q>
<a>1. Olfaktoriske nerve lag.
2. Glomerulært lag
3. Externe plexiforme lag.
4. Mitral celle lag.
5. Interne plexiform lag
6. Granula celle lag.
7. Hvid substans.

Står intet om det i Brodal.
Man mener korncellerne laver lateral inhibering.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip72.PNG</img></a>

<q>Hvad er den pirmære funktion af glomeruli i bulbus olfactorius?</q>
<a>Synapser mellem lugtesansecellernes axoner (Glutamat) og mitralcellernes dendritter.


BONUS?
Glomeruli inderholder axoner af ca. 25.000 lugtesanseceller, dendritter af ca. 25 mitralceller, dendritter af ca. 50 tufted cells og ca. 25 periglomerulære celler (interneuroner)
Kan ikke se, hvor i Brodal dette skulle stå.</a>

<q>Redegør for neurontyper findes i glomeruli i bulbus olfactorius. (+Neurotransmitter og sådan noget bandidtstof)</q>
<a>Projektionsneuroner (efferenter)
 - Mitralceller og tuftet cells (Glutamat)
Interneuroner:
 - Granulære celler (GABA - lateral inhibering))
 - Periglomerulære celler (GABA/dopamin/NOS/Neuropeptider)
Centrifugale afferenter*:
 - Noradrenerge fibre (Vigtig for lugt og læring "Olfaktorisk prægning" (Det med får))
 - Serotonerge fibre
 - Fibre fra ipsilaterale anterior olfactory nucleus.



*Centrifugal afferenter er fra Locus Coeruleus. De er vigtige for indlæring af lugte.</a>

<q>Benævn de områder opfanget lugt projiceres til.</q>
<a>Bulbus olfactorius (Pink)
Tractus olfactorius (Grøn
Tuberculum olfactorium (Lilla)
<b>Primær olfaktorisk cortex </b>(Pyriform cortex)
 - Uncus (Lyseblå)
 - Area entorhinalis (Blå)
Amygdala (Am)
<b>Sekundær olfactorisk cortex
 </b>- Orbitofrontal cortex (OR)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip73.PNG</img></a>

<q>Hvor ender de temporale efferente fibre af lugtesansen?
</q>
<a>Primært i <b>limbiske strukturer.</b>

Uncus, amygdala (Derfra efferenter til hypothalamus), area entorhinalis, hypothalamus.
Desuden også septumkerner.

Bonus:
"Septal nuclei play a role in reward and reinforcement along with the nucleus accumbens." - Wiki.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip75.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for den olfactoriske kontralateral projektion (Inkluderer billede med det hele på til opsamling)</q>
<a>Bulbus olfactorius sender projektioner til <b>nc. olfactorius anterior</b>, som sender projektioner til <b>kontralateral bulbus olfactorius og tuberculum olfactorius</b>

Den røde har<b> inhiberende effekt på kontralateral side</b> (Derfor man kan lugte <b>retning</b>).
Inhiberingen sker <b>via granula celler

</b>Mitralceller projicerer også <b>direkte til de limbiske områder.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip74.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for de laterale olfaktoriske stria.</q>
<a><b>Tractus olfactorius</b> deler sig i <b>lateral og medial olfaktoriske striae.</b>
Lateral projicerer ipsilateralt til:
1) <b>Primær olfaktorisk cortex (Pyriform cortex)</b>
   - Uncus
   - Del af area entorhinalis
2) <b>Amygdala.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip74.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for de mediale olfaktoriske stria</q>
<a>Truncus olfactorius deler sig i mediale og laterale olfaktoriske striae
Mediale:
   Nogle fibre krydser midtlinjen:
   - Commisura anterior
     * Hæmmer kontralaterale mitralceller i bulbus olfactorius (Ved at stimulere granulære celler)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip74.PNG</img></a>

<q>Hvor modtager orbitofrontal cortex afferenter fra?</q>
<a><b>Pyriform cortex</b> (Via mediodorsal nucleus of thalamus)
<b>Visuel og somatosensorisk associationscortex</b>
<b>Insula</b> (Smagsstimuli)
<b>Limbiske system</b> (Motivation, emotion, hukommelse)

Ingen gode billeder, sorry.

<b>Bonus:</b>
Orbitofrontal Cortex er et af de områder man ved mindst om.
Er involveret i kognitive beslutninger.</a>

<q>Benævn tilstanden, hvor man mister lugtesansen, samt to tilstande som kan give det.</q>
<a>Anosmi.
Forkølselse, allergisk rhinitis.</a>

<q>Hvad kan give unilateral anosmi?</q>
<a>Traume på lamina cribrosa. Meningioma/Andre tumorer omkring bulbus olfactorius, tractus olfactorius osv.
Iflg wiki også meningitis.
Altså perifere skader.</a>

<q>Hvad kan være årsag til olfaktoriske hallucinationer?</q>
<a>Epileptiske anfald stammende i uncus (piriform cortex)

Kaldes "<b>uncinate fits</b>" i Brodal. Typisk ikke behageligt.
Kan give Déjà vu.</a>

<q>Hvor længe lever olfaktoriske receptor neuroner?</q>
<a>Turnover 30-60 dage.
Falder med når man bliver ældre.</a>

<q>Hvordan påvirker Parkinson's og Alzheimer's lugtesansen?</q>
<a>De kan give accelereret aldersbetinget<b> nedsat olfaktorisk sensitivitet.</b>
Lugte  tests kan bruges til at diagnosticere parkinsons tidligt i forløbet.

<b>På figuren:
</b>Bemærk at bulbus olfaktorius er ramt. Ret karakteristisk patologi for parkinsons.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip76.PNG</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anatunge1q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anatunge1.jpg</img></a>

<q><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anatunge2q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\anatunge2.jpg</img></a>

<q>Hvor sidder smagsløgene?</q>
<a>Smagsløgene sidder nede i gravene ved papillerne.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip77.PNG</img></a>

<q>Hvilke typer receptorer bidrager til smagssansen? (Er det fx proprioceptorer?)</q>
<a>Ikke med i slides! Uddybende uden fed!

<b>Olfaktoriske receptorer - </b>Primært når man trækker vejret ud af næsen mens man spiser. Folk uden lugtesans siger at maden smager usædvagentligt kedeligt.
<b>Mechanoreceptorer </b>
<b>Thermoreceptorer</b>
<b>Nocireceptorer </b>- Ved stærk mad, fx chili.
<b>Chemoreceptorer </b>- De egentlige smagsreceptorer.
</a>

<q>Hvordan forholder det sig med smagsområder på tungen?</q>
<a>WEEEELL

<b>Hele tungen kan smage alt.</b>
Men der er områder <b>som er mere sensitive overfor</b> en bestemt smag.
Iflg JBG er det figuren.
Iflg. Brodal går den (Anteriort posteriort):
1. Sød
Salt
Sur
Bitter


<b>Bonus:</b>
Man skal være opmærksom på at alle områder smager alt - der er blot tale om at nogle områder er mere sensitive.
Det andet er en gammel myte.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip78.PNG</img></a>

<q>Hvad er funktionen af smagssansen?</q>
<a><b>Bedømme sammensætning</b> af mad
<b>Undgå giftige stoffer
Nydelse</b></a>

<q>Beskriv opbygningen af et smagsløg</q>
<a>Et smagsløg består af <b>ca. 100 støtteceller og sanseceller, samt afferente sensoriske fibre.
</b>
En <b>smagscelle er specifik</b> for en bestemt smagskvalitet, men et smagsløg kan indeholde forskellige typer sanseceller, dermed smage flere <b>smagskvalitet per smagsløg.</b>

Der er <b>nydannelse hver 10-14. dag</b>, fra basalcellerne.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip79.PNG</img></a>

<q>Benævn forholdet mellem smagsindtryk og koncentration af smagsstimuli.</q>
<a>De er proportionelle.
Højere koncentration af smagsstof --> Stærkere fornemmelse af smagskvalitet.</a>

<q>Angiv hvilken koncentration, der skal til for at smage hver af de fire smagskvaliteter.</q>
<a>Sur: 2 mM Citric Acid
Salt: 10 mM NaCl
Sød: 20 mM Sukrose
Bitter: 0,008 mM Quinine</a>

<q>Hvorfor er tærsklen for bitre stoffer så meget lavere end de andre?</q>
<a>Giftige stoffer er ofte bitre.</a>

<q>Hvilke receptortyper reagerer de forskellige smagskvalitet med?</q>
<a><b>Salt + Sur</b>: Direkte effekt på <b>ionkanaler</b>.

<b>Sød + Bitter + Umami </b>(Aminosyrer): <b>G-Protein koblet.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip80.PNG</img></a>

<q>Hvad er den fælles virkemekanisme for sansecellerne?</q>
<a>De danner et<b> receptor potentiale</b>
--> <b>Frigivelse</b> af <b>ATP og serotonin basalt.</b>
--> <b>Binder til ionotropisk purinoceptor (P_2x) i sensoriske nerveender</b>
--> Aktionspotentialer og afferent signal.


Note: Serotonin binder til en serotonin receptor, ikke P_2x.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip81.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for saltede stoffers virkning på deres receptor og sansecellen. (Overordnet)</q>
<a>Natrium binder sig til en<b> Amilorid sensitiv Na+ kanal</b>
Dette giver depolarsiering af cellen --> <b>Receptorpotentiale</b>.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip80.PNG</img></a>

<q>Redegør kort  for sure stoffers virkning på deres receptor og sansecellen (Overordnet)</q>
<a>Protoner (syre) binder sig til en <b>H+ sensitiv TRP kanal </b>(PKD variant)
Dette giver depolarsiering af cellen --> <b>Receptorpotentiale</b>.

TRP = Transient Receptor Potential
PKD = God knows what.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip80.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for søde stoffers virkning på deres receptor og sansecellen. (Overordnet)</q>
<a>Søde stoffer (fx sukrose) binder sig til en<b> G-Protein koblet T1R2 / T1R3 receptor</b>.
Dette giver depolarsiering af cellen --> <b>Receptorpotentiale</b>.

Og ja, han sagde faktisk de navne til forelæsningen.

T1R2 = Taste Receptor Type 1 Member 2<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip80.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for umami (amino syre) stoffers virkning på deres receptor og sansecellen. (Overordnet)</q>
<a>Umami binder sig til en <b>G-Protein koblet T1R1 / T1R3 kanal</b>, samt en <b>TRPM 5 kanal</b>.
Dette giver depolarsiering af cellen --> <b>Receptorpotentiale</b>.

Ja, han sagde navnene til forelæsningen.

T1R1 = Taste Receptor Type 1 Member 1
TRPM 5 =Transient Receptor Potential. M = Melastatin.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip80.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for søde stoffers virkning på deres receptor og sansecellen. (Overordnet)</q>
<a>Bitre stoffer binder sig til en <b>G-Protein koblet T2R  Receptor</b> samt en <b>TRPM 5 kanal.</b>
Dette giver depolarsiering af cellen --> <b>Receptorpotentiale</b>.

T1R2 = Taste Receptor Type 1 Member 2
TRP = Transient Receptor Potential Channel, M = Melastatin.
Der findes 30 forskellige T2R receptorer.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip80.PNG</img></a>

<q>Redegør for overførslen af smag til nerveimpuls.</q>
<a><b>Smagsstof binder</b> til receptor på sanseceller (Salt+Sur = Ionkanal, Sød+Bitter+Umani = G-Protein)
--> dannelsen af<b> second messengers </b>(IP_3, ikke gældende for salt og sur)
--> Frigivelse af <b>calcium fra ER</b> (Ikke for Salt, sur). Kan også hjælpes af Ca kanaler. Hvis der er nok, frigives serotonin.
--> <b>Lukning</b>(? Brodal)<b> af andre kanaler</b>, K+, Na+, Calcium.
--> <b>Depolarisering</b>
--> Frigivelse<b> af transmitter</b> (ATP, Serotonin)
--> <b>Binding</b> til P_2x og serotonin receptor på nerveenden
--> <b>Aktionspotentiale</b>.

Man mener at serotonin viker modulerende (Øger sensitivitet overfor smagsstimuli)
Figuren viser ikke ATP.<b>

Uddybende:</b>
<b>Hvorfor Na+, Ca+ ikke modvirker K+:
</b>K+ kanalerne er lokaliseret ret specifikt apikalt. Der lukkes mange af dem.
Na+ og Ca+ er mere diffuse, og der lkkes knap så mange af dem.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip81.PNG</img></a>

<q>Hvordan påvirker depression og SSRI smagssansen?</q>
<a>Depression sænker smagssansen.
SSRI øget den ved at hæmme serotonin uptake, således at det bliver længere i synapsen.
Serotonin øger sensitivitet af sensoriske celler overfor smagsstimuli.
yeeeeeeeeeey.</a>

<q>Redegør kort for hvordan smagen fra tungen føres til hjernestammen</q>
<a>Forreste 2/3: N. <b>facialis</b> --> <b>Ganglion geniculatum</b> --> <b>nc.  solitarius</b>

Bagerste 1/3: N. <b>glossopharyngeus</b> --> <b>Ganglion petrusom</b> --><b> nc.  solitarius</b>

Epiglottis + Palatum: N. <b>vagus</b> --> <b>Ganglion (inferior) nodosum </b>--> <b>nc. solitarius</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\0.jpg</img></a>

<q>Hvordan fortsætter fibrene fra nc. solitarius?</q>
<a>Fibrene går videre op til <b>thalamus, VPM,</b> hvor nogle bøger skriver de danner synapse.

Derfra videre til <b>somatosensorisk area og insula.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip82.PNG</img></a>

<q>Hvad er "specialister" og "generalister"</q>
<a>Ikke noget JBG skriver noget om.
iflg: Brodal

Nogle afferente fibre fra smagsløg<b> reagerer mest på en smagskvalitet = Specialist</b>
Andre reagerer <b>lige meget på alle smagskvaliteter = Generalist.</b></a>

<q>Hvordan påvirker smagssansen andre?</q>
<a>Nc. Solitarus giver signal til:
<b>   nc. salivatorius inferior
   nc. salivatorius inferior
   nc. dorsalis motorius n. vagi</b>
Disse tre kerner står for <b>spytkirtlerne og mave-tarm kanalens kirtler.</b>

nc. solitarius giver desuden signal til <b>hypothalamus</b> og <b>amygdala</b>,
samt <b>VPM-->Insula, S1, Parietal cortex.</b>

<b>S1+Insula = Primær smags område.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip83.PNG</img></a>

<q>Foruden at være sekundær olfaktorisk cortex har orbitofrontal cortex også en anden funktion. Hvilken?</q>
<a>Sekundær gustatorisk cortex.
Der er projektioner om smag fra insula til orbitofrontal cortex

Spiller en rolle for at integrere olfaktoriske, smags og visuelle indtryk der er associeret med indtagelse af føden.</a>

<q>En tumor et særligt sted kan påvirke smagssansen. Hvor?</q>
<a>Meatus auditiva interna.</a>

<q>Benævn et lægemiddel, JBG vil have vi kender, som kan påvirke smagssansen.</q>
<a>SSRI</a>

<q>En neurologisk sygdom kan give problemer med smagssansen, hvilken?</q>
<a>Epilepsi - kan give hallucinationer om dårlig smag</a>

<q>En okklusion et bestemt sted påvirker smagssansen. Benævn syndrom/arterie.</q>
<a>Lateral medullært syndrom / Wallenberg syndrom / PICA occlusion.
PICA = Posterior inferior cerebellar artery.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip84.PNG</img></a>

</category>

<category name="Hypothalamus">

<q>Hvad er hypothalamus overordnede funktion?</q>
<a>"At samordne autonome, endokrine og somatiske motoriske reaktioner mod målrettet adfærd i forhold til organismens umiddelbare behov."

Opretholder homeostasen

<b>Mere specifikt:</b>
"The hypothalamus controls basic survival strategies including: reproduktion, growth and metabolism, food and fluid intake, attack and defense, temperature control, the sleep-wake cycle and aspects of memory"</a>

<q>Hvad har hypothalamus overordnet virkning på?</q>
<a>ANS, Det endokrine system (Via hypofysen) og nedadstigende baner.</a>

<q>Hvad meners der med at hypothalamus har psykosomatiske relationer?</q>
<a>Hypothalamus er ofte involveret i psykologiske sygdomme.


Kan ikke finde en kilde på dette.
Bare noget JBG sagde til forelæsningen.

<b>TROR MÅSKE</b>:
Det fx pga. det der "Sham Rage". Kan også mennesker. Tryk på hypothalamus kan give depression, euphori, panik, gråd, lykke eller bare få patienter til at snakke ligeså meget som jeg har skrevet i denne linje, hvor de bare ikke gider at holde kæft, og folk gider ikke høre på det, og når læsegruppen sidder og læser det her tænker de "fuck nu af med al den text Don Vino, du minder mig kraftederme om Chemnitz, og du sidder sikkert også med chemmerkoppen i hånden bare for at få the cherry on the top, ingen gider læse så meget din spasser" så derfor truer man med at trykke ideal, men det må man også fordi
når trykker forsvinder, stopper symptomerne.
<b>IDEAL.</b></a>

<q>Benævn Papez' Kredsløbs afferenter og efferenter.</q>
<a>Afferenter fra <b>hippocampus</b> (via fornix) og <b>retikulærsubstansen</b>

Efferenter via kraftige fiber bundter: <b>Tractus mamillo-thalamicus og tractus mamillo-tegmentalis.</b>

Informationen der overføres fra corpus mamillare er sandsynligvis <b>hukommelse og rummelige forhold.
</b>

<b>Uddybende</b>:
Corpus mamillare overfører info om hukommelse og rummelige forhold til gyrus cinguli, se figur.
hypothalamus --> thalamus --> gyrus cinguli.

Tractus mamillothalamicus hedder også "Bundle of Vicq d'azyr".
Det kan ses på snittet til højre som den hvide streg i alt det grå shit.. Jeps.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip85.PNG</img></a>

<q>Benævn hypothalamus afgrænsninger.</q>
<a>Superiort: Sulcus hypothalamicus
Inferiort: Chiasma opticum, Tuber cinereum, Corpus mamillare
Anterior: Commissura anterior, lamina terminalis
Posterior: Tegmentum, Corpus mamillare
Medial: Ventriculus tertius<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\hypothalamus.png</img></a>

<q>Opdel hypothalamus i zoner.</q>
<a>Anterior-posterior:
1. Preoptic
2. Anterior/Supraoptic
3. Tuberal
4. Mamillary/Posterior

Medial-lateral:
1. Periventricular
2. Medial
3. Lateral<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></a>

<q>Benævn de to vigtige fiberbundter (Sorte kasser)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\hypothalamus2.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Hvad gør area preoptica?<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a><b>Nucleus Preoptica medialis frigiver GnRH</b>. Her findes seksuel dimorfi.
Har indflydelse på <b>madindtag, reproduktive aktiviteter og lokomotion.</b>

<b>Brodal og dette område:</b>
iflg. Terminologia Anatomica findes 4 nuclei;

En Median,<b> Medial</b>, Ventrolateral og perivenetricular.
Brodal stryger mere eller mindre let og elegant hen over Area preoptica.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn kerner i den supraoptiske region. <img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Nucleus <b>paraventricularis</b> hypothalami
Nucleus <b>anterior</b> hypothalami
Nucleus <b>supraopticus</b>
Nucleus <b>suprachiasmaticus</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus paraventricularis.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Sørger for frigivelse af <b>Oxytocin og ADH.</b>

Er en del af supraoptic region, medial zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus anterior hypothalami<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Står for <b>viscerale og somatiske funktioner, regulering af kropstemperatur.</b>

Er en del af supraoptic region, medial zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet nucleus supraopticus funktion<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Vigtig for udskillelsen af <b>oxytocin og ADH</b>

Er en del af supraoptic region, medial zone<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus suprachiasmaticus<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Får <b>input fra retina og genererer circadian rytme.</b>

Er en del af supraoptic region, medial zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn kernerne i den tuberale region af den mediale zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Nucleus <b>dorsomedialis</b>
Nucleus <b>Ventromedialis</b> hyperthalami
Nucleus <b>Arcuatus</b> hyperthalami<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktionen af nucleus dorsomedialis.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Er vigtig for <b>emotionelt / aggressivt adfærd.</b>

Hører til den tuberale region af den mediale zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus ventromedialis hyperthalami<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Vigtig for <b>madindtag</b> og er desuden "<b>mætheds center</b>".

Hører til den tuberale region af den mediale zone<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus arcuatus hyperthalami<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Står for<b> releasing hormones</b> og frigivelse(?) af <b>dopamin</b>

Hører til den tuberale region af den mediale zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn kerner i den mammillære region af den mediale zone.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Nucleus <b>posterior</b> hypothalami
Nuclei <b>mammillaris</b> lateralis, medialis et intermedia (<b>Tilsammen: Corpus Mamillare</b> eller Mammilary nuclei eller mammillære kerner.)

NOTE:
Wiki skriver at corpora mamillaris består af medial og lateral, ikke intermediær.
Surprise, motherfucker.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus posterior hypothalami<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>JBG: relateret til <b>PAG</b> - som har at gøre med <b>smerte</b>.

Wiki skriver intet om smerte, men skriver: <b>Øger blodtryk, pupil dilation, ryste (shivering), vasopressin.</b>

Hører til den mammillære region i medial zonen.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn orderordnet funktion af corpora mamillaria.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Vigtig for <b>hukommelse.
Læsion --> Anterograd amnesi.</b>

Hører til mammillary region, medial zone.

På figur: Mammillary nuclei.
Det var den der som JBG deler op i nc. mammillaris lateralis, medialis et intermedia, hvor wiki siger fuck intermedia.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip87.PNG</img></a>

<q>Benævn fibre og kerner i lateral zonen<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Medial Forebrain Bundle (MFB)
Nucleus lateralis hypothalami (LN)
Nuclei tuberalis<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip88.PNG</img></a>

<q>EDIT: Benævn indhold af medial forebrain bundle<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Indeholder monoaminerge fibre fra ventral tegmental area og nucleus accumbens.

Bliver i almen praksis accepteret som en del af belønningssystemet.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip88.PNG</img></a>

<q>Benævn overordnet funktion af nucleus lateralis hypothalami.
Hvad er det for nogle celler? (MEGA ÜBER BASIC)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>"<b>Feeding center</b>."

Løs samling af relativt store celler.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip88.PNG</img></a>

<q>Hvad er det for nogle celler der findes i Nuclei tuberales (MEGA ÜBER BASIC)?
Hvor projicerer de hen?<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip86.PNG</img></q>
<a>Små, multipolære celler.
Projicerer ind i <b>tractus tuberoinfundibularis.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip88.PNG</img></a>

<q>Benævn de to neuroendokrine systemer.</q>
<a>Det magnocellulære neuroendokrine system
Det parvocellulære neuroendokrine system</a>

<q>Hvad udskiller det magnocellulære neuroendokrine system, og hvordan?</q>
<a><b>Vasopressin og oxytocin.</b>
Produceres i <b>Nc. Paraventricularis og Nc. Supraopticus.</b>
Ledes til <b>hypofysens baglap</b> via axonal transport
Baglappen er anlagt fra <b>neuralrøret</b>.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip89.PNG</img></a>

<q>Hvad udskiller det parvocellulære neuroendokrine system, og hvordan?</q>
<a><b>Releasing/Inhibiting hormones til eminentia mediana.</b>
Kommer fra flere kerner.
Føres videre til<b> adenohypofysen</b>, som er anlagt fra det <b>primitive tarmrør.</b>

Særligt <b>nc. arcuatus.</b>
De bevæger sig gennem <b>to forskellige kapillærnet</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip90.PNG</img></a>

<q>Hvilken sygdom ses ved skade af hypofysens baglap eller hypofysestilken?</q>
<a>Diabetes insipidus.


Pga. mangel på ADH.

Del af det magnocellulære neuroendokrine system</a>

<q>Hvordan reguleres ADH frigivelsen?</q>
<a>Vasopressin reguleres fra <b>osmoreceptoer i nucleus supraopticus.</b>

Øget osmotisk tryk --> ADH produktion øges --> Nedsat diurese.

Del af det magnocellulære neurendokrine system

Kan også frigives fra dendritter og påvirke andre neuroner i hypothalamus.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip91.PNG</img></a>

<q>Hvad gør oxytocin?</q>
<a>Giver <b>kontraktion af glat muskulatur i uterus og mælkekirtler.</b>

Del af det magnocellulære neuroendokrine system</a>

<q>Hvordan frigives oxytocin?</q>
<a>Ved <b>mælketømningsrefleksen.
Sensorisk signal fra brystvorten --> </b>Rygmarv<b> --> Nucleus paraventricularis --></b> Øget oxytocin<b> frigivelse.</b>

Del af det magnocellulære neuroendokrine system

Kan også frigives fra dendritterne og påvirke andre neuroner i hypothalamus.</a>

<q>Redegør for det magnocellulære system (Opsamling)</q>
<a>Nc. Paravenetricularis og Nc. Supraopticus producerer Oxytocin og ADH.
Frigives til hypofysen, baglappen, som er anlagt fra neuralrøret.

ADH reguleres af osmoreceptorer i nc. supraopticus
Sænker urinmængde ved øget osmotisk tryk.

Oxytocin stimuleres ved mælketømningsrefleks fra nc. paraventricularis.
Sensorisk signal fra brystvorten --> rygmarv --> nc paraventricularis --> oxytocin frigivelse i baglap.

Begge kan også frigives fra dendritterne og påvirke andre neuroner i hypothalamus.

Skader på baglappen / hypofysestilk giver diabetes insipidus.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip91.PNG</img></a>

<q>HVad frigiver det parvocellulære neuroendokrine system?</q>
<a>Releasing hormoner og inhiberende faktorer.
Nogle peptider, fx CRH, kan virke både som hormon og neurotransmitter.
<b>
Eksempler på stoffer</b> der frigives: Dopamin, somatostatin, GnRH.</a>

<q>Hvilken vej tager stoffer der frigives af det parvocellulære neuroendokrine system?</q>
<a>Arterie --> <b>Kapillærnet 1</b> i <b>eminentia mediana</b> i hypofysestilken --> Kirtel/Epitelceller i forlappen via <b>kapillærnet 2</b>

Dette kan lade sig gøre, da der ikke er nogen blod hjerne barriere her.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip90.PNG</img></a>

<q>Hvilke hormoners frigivelse er det så liiiiiiiiiiiiiige der stimuleres af det parvocellulære neuroendokrine system?</q>
<a><b>Kort besvarelse:</b>
<b>CRH</b> stimulerer ACTH
<b>TRH</b> stimulerer TSH
<b>GnRH</b> stimulerer FSH og LH
<b>GHRH</b> stimulerer GH
<b>Prolactin RH</b> eller IH stimulerer/hæmmer PRL

<b>Lang besvarelse:</b>
Corticotropin releasing hormone (CRH) --> Adrenocorticotrop hormon (ACTH)
--> binyrebark à --> kortisol (stress hormon)

Thyrotropin RH --> Thyroidea stimulerende hormon (TSH) --> thyroidea -->T3

Gonadotropic hormone RH --> Follikel stimulerende hormon (FSH) -->
ovarium --> follikel-modning

Gonadotropic hormone RH --> Luteiniserende hormon (LH) --> ovarium -->
ægløsning, corpus luteum

Growth hormone RH eller IH --> Growth hormone/væksthormon (GH)

Prolactin RH eller IH --> Prolactin (PRL) --> mælkekirtler

Prolactin IH = Dopamin fra tubero-infundubulære neuroner (nc. Arcuatus)
Bivirkning antipsykotisk medicin (D2 Receptor antagonist) --> Frigivelse af mælk.</a>

<q>Hvordan regulerer hypothalamus kropstemperaturen?</q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip92.PNG</img></a>

<q>Hvordan regulerer hypothalamus døgnrytmen</q>
<a><b>Nc. suprachiasmaticus er døgnrytmens pacemaker </b>aka. biologiske klokke.

Retina giver signal om lys via <b>retinohypothalamiske fibre</b>

Fra <b>hypothalamus</b> sendes signalet videre til <b>epifysen</b>

epifysen udskiller <b>melatonin</b>.

Signalet fra <b>hypothalamus til epifysen sker via præganglionære og postganglionære sympatiske neuroner. F</b>rigiver epinephrin til epifysen. hvor episkt.<b>
</b>
epifyse=corpus pineale<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip93.PNG</img></a>

<q>Hvad sker der med døgnrytmen hvis man ikke har fornemmelse af dag og nat (fx konstant eksponering for lys)</q>
<a>Man får en "free-run rytme", som er ens <b>endogene rytme</b>.

Den kan være længere eller kortere end <b>24 timer.
Typisk deromkring</b>.

<b>Melatonin stiger normalt om natten og falder om dagen (Melatonin gør en træt). </b>

<b>Dette sker alligevel,</b> selvom der ikke er nat og dag, <b>pga. nc. suprachiasmaticus.</b>

<b>Figur:</b>
Stregen angiver tidsrummet rotten løber i.
Hver streg nedeaf er en ny dag, så første streg er dag 1, næste dag 2, etc.
Ved free run kan man se at dens døgnrytme er længere end 24 timer.
<b>Hvis Nc. Suprachiasmaticus læderes, er rytmen helt fucked.</b>

Figuren til højre viser at melatonin stiger når det er mørkt.
<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip94.PNG</img></a>

<q>Hvad er de retinohypothalamiske fibre til nc. suprachiasmaticus' funktion?</q>
<a>At indstille døgnrytmen til dag og nat via. lys.
Regulerer Nc. Suprachiasmaticus.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip93.PNG</img></a>

<q>Hvordan hæmmes udskillelsen af melatonin?</q>
<a>Øget lysmængde.
Sker via postsynaptiske sympatiske fibre (noradrenalin).

Nucleus suprachiasmaticus har polysynaptiske forbindelser til locus coeruleus (Noradrenalin)<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip93.PNG</img></a>

<q>Hvordan kan melatonin bruges farmakologisk?</q>
<a>Til behandling af jet-lag.
Nucleus suprachiastmaticus har melatonin receptorer.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip93.PNG</img></a>

<q>Hvad er funktionen af nucleus tuberomamillaris</q>
<a>Indeholder histaminerge nueroner. (Iflg. wiki den eneste kilde til histamin i hjernen)
Projektionerne til cortex, locus coeruleus og raphe nuclei giver vågenhed.
GABA kan hæmme dem så man sover mere.
Hypocretiner stimulerer Nc. tuberomamillaris, hvilket giver vågenhed.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\tuberomamillaris.jpg</img></a>

<q>Redegør kort for hypocretin</q>
<a>Hypocretin er et neuropeptid. Kaldes også orexin.
Giver vågenhed.
Udskilles af neuroner posterolateralt for nucleus suprachiasmaticus.
Påvirker både Cortex nucleus tuberomamillaris, raphe nuclei og locus coeruleus.
Narkolepsi patienter mangler hypokretin i CSF, samt neuroner der udskiller det.</a>

<q>Hvad er hypothalamus effekt på mad indtag?</q>
<a><b>"Lipostat"</b>
Hypothalamus er indstillet på en bestemt kropsvæk og virker dermed som lipostat.</a>

<q>Hvilken kerne, med hvilke neuropeptider øger og reducerer madindtag?</q>
<a>Nucleus arcuatus.
 Neuropeptid Y neuroner øger madindtag
 POMC (pro-opiomelanocortin) neuroner reducerer mad indtag.</a>

<q>Hvordan reguleres kernen, der regulerer madindtag?</q>
<a>Nucleus arcuatus (kernen) reguleres ved <b>negativ feedback.</b>
 Der findes<b> receptorer for leptin</b> (fedtceller)<b> og insulin </b>(Beta celler) i nucleus arcuatus.
 Der findes <b>glukose sensitive neuroner i hypothalamus</b>
 <b>Ghrelin</b> (hormon) frigives ved <b>tom mave</b>
 <b>Nucleus solitarius og nervus vagus</b> signalerer om mavesækkens <b>fyldningsgrad</b>.</a>

<q>Hvilke dele af hypothalamus vil ved lædering give hhv. øgning og sænkning af madindtag</q>
<a>Laterale og mediale.</a>

<q>Udfyld.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\skema1q.png</img></q>
<a><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\skema1.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for hypothalamus rolle i sexualfunktion samt forskelle mellem hanner og hunner</q>
<a><b>Sexual dimorphic nucleus of the preoptic area (SDN-PO)</b> er større hos hanner end hos <b><u><s>bitches </s></u></b>hunner.
Desuden findes en<b> seksuelt dimorf forbindelse fra Nc. Paraventricularis til motorneuroner for m. bulbospongiosus.</b>
Hypothalamus udskiller <b>releasing hormones (fx GnRH) så hypofysen udskiller FSH, LH, PRL.</b>
Desuden mener man at der er <b>forskellige i nogle bestemte hypothalamuskerner alt efter sexual orientering.</b></a>

<q>Benævn hypothalamus' afferente forbindelser<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\affhypothalamus1q.PNG</img></q>
<a>Generelt tema; Hypothalamus får signal fra det meste af hjernen.
Hypothalamus er får også <b>signal fra hormoner, derfor speciel.</b>
Afferente fra <b>de fleste typer sanseorganer</b>; (Fx cerebral cortex og limbiske system)
Olfaktorisk
Gustatorisk
Gastrointestinale kanal
Blodtryk
Skadelige stimuli
Hud temperatur
Lys
Emotionelle og motivationelle aspekter<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\affhypothalamus1.PNG</img></a>

<q>Benævn hypothalamus' efferente forbindelser.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\effhypothalamus1q.png</img></q>
<a>Næsten alle er reciprokke forbindelser.
Vagus og thalamus er ikke, ellers er resten.

Husk at hypothalamus påvirker <b>hypofysen, autonome præganglionære neuroner, somatisk efferente cellegrupper og højre niveauer af hjernen.</b>

Reciprokke forbindelser:
<b><u>A</u></b>mygdala
<b><u>S</u></b>eptum nuclei
<b><u>P</u></b>eriaqueductal gray
<b><u>M</u></b>edulla spinalis
<b><u>H</u></b>ippocampus formation
<b><u>O</u></b>rbitofrontal cortex
<b><u>R</u></b>etikulær substans
<b><u>L</u></b>ocus coeruleus
<b><u>S</u></b>tria terminalis
<b><u>F</u></b>ornix

<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\effhypothalamus1.PNG</img></a>

<q>Redegør kort for hypothalamus nedstigende forbindelser.</q>
<a>Bæres i <b>fasciculus longitudinalis dorsalis.</b>

<b>Anteriore</b> del bærer overvejende fibre til <b>parasympatiske</b> ganglier.
<b>Posterior</b> del bærer overvejende fibre til <b>sympatiske</b> ganglier.

Desuden påvirker hypothalamus centre i hjernestammen for <b>koordinering af adfærd (Retiklærsubstansen)</b>
Dette giver <b>påvirkning af tractus reticulospinalis.</b><img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip95.PNG</img></a>

<q>Hvad påvirker hypothalamus (<u>Ikke</u> "hvad påvirkes af hypothalamus")</q>
<a>Sanseorganer, hjernebarken, limbiske strukturer:
Retina (Suprachiasmaticus), olfaktorisk cortex, amygdala (emotioner), medulla spinalis (smerte)

Hormoner

Lokale sanse-neuroner (Termoreceptorer, osmoreceptorer)

Temperatur og væskebalance via afferente nervefibre.</a>

<q>Hvad kan påvirkes af hypothalamus?</q>
<a>Hypofysen (Hormoner).

Præganglionære autonome neuroner (Autonome processer)

Reciprokke forbindelser:
<b><u>A</u></b>mygdala, <b><u>s</u></b>eptal nuclei, <b><u>P</u></b>AG (smertehæmning, forsvar, freezing) og <b><u>m</u></b>edulla spinalis, <b><u>h</u></b>ippocampal formation, <b><u>o</u></b>rbitofrontal cortex <b><u>r</u></b>etikulærsubstansen, <b><u>l</u></b>ocus coeruleus, <b><u>s</u></b>tria terminalis, <b><u>f</u></b>ornix


Direkte eller via. thalamus:
Prefrontal cortex, orbitofrontal cortex, associationsområder på temporallappen.

Hormoner.

<b>Note:</b> Han har ikke skrevet dem alle på her; Han skrev ikke hippocampal formation, orbitofrontal cortex, locus coeruleus, stria terminalis eller fornix.
Til gengæld skrev han <b>hjernenervekerner</b>, men de er ikke på tegningen med efferente forbindelser. :x</a>

<q>Hvad er HPA Aksen - hvad er den vigtig for?</q>
<a>Hypothalamus-hypofysen-binyre aksen
(Hypothalamus - Pituitary Gland - Adrenal Gland)

Den er vigtig for stress, da den frigiver cortisol.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip96.PNG</img></a>

<q>Hvordan påvirker HPA aksen kortvarigt stress?</q>
<a>Ved kortvarigt stress frigives glucocorticoider dæmper betændelser og fremmer infektionsforsvaret.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip96.PNG</img></a>

<q>Hvad er konsekvensen af langvarig stress?</q>
<a>Øget infektions risiko samt andre sygdomme (Allergi, autoimmunitet, kræft, depression)</a>

<q>Beskriv interaktioner mellem nervesystemet og immunsystemet</q>
<a>Vagus inhiberer cytokine release.
Cytokiner giver feber.
Man mener også at døsighed, appetitmangel, social tilbageholdenhed, sløvhed, og det at man undgår bestemte smage i mad/drikke kan være pga. cytokiners påvirkning af hjernen.
Væv der er gang med en immunreaktion påvirker hjernen på samme måde via. n. vagus.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip96.PNG</img></a>

<q>Hvordan er kortisol, growth hormone og prolactin niveauet hos depressive?</q>
<a>Hypothalamus-Hypofyse-Binyre aksen frigiver kortisol.
Dexamethason supression test dårligere hos depressive patienter. = Cortisol høj hos depressive
(Dexamethason = Syntetisk steroid)

Man mister desuden growth hormone og har øget prolactin.</a>

<q>Redegør for patofysiologien bag depression (Rollen af stress-aktiveret HPA Akse)</q>
<a>Dette er kun en teori.

HPA aksen stimulerer neural apoptose og hæmmer neurogenese, hvilket er vigtigt for langvarig depression.
<b>
Lang udgave:</b>
Man fokuserer på neural apoptose og neurogenese i hippocampus.
Apoptose --> Depression
Neurogenese --> Ikke depression.

Lang tid stress i dyr --> minedre neurogenese, samt hjerneskade.

Den orange kasse er den der fremmer dårlige ting. Gul fremmer gode.

Dvs;
Cortisol, Glutamat fremmer dårlige.
NE, 5-HT, BDNF fremmer gode.

Han sagde til forelæsningen:
Hæmmes alpha2 receptorer --> Øget neurogenese.
<b>Må da være omvendt.
</b>
BDNF = Brain Derived Neurotrophic Factor.<img>modul 9 alex\from_clipboard\0\Udklip97.PNG</img></a>

<q>Hvordan spiller neurogenese og depression sammen?</q>
<a>Depression er associeret med tab af neuroner i hippocampus og prefrontal cortex.

Kronist stress / Glukokortikoider giver dette.

Brain Derived Neurotrophic Factor (BDNF) er reduceret i folk med depression.

5-HT og Noradrenalin øger neurogenese.
Antidepressiva øger derfor 5-HT, Noradrenalin og BDNF.

Det samme gør elektrochok og fysisk aktivitet. (Kun BDNF)</a>

<q>Hvad er hypothesen i monoamin teorien om depression?</q>
<a>Depression skyldes funktionel mangel på monoaminer (NA, 5-HT)
Mani skyldes for overskud af monoaminer</a>

<q>Benævn 4 måder man farmakologisk kan påvirke humøret via. monoaminer.

Alle beviser for og mod (monoamin) teorien står i svaret som bonus.</q>
<a>1. Inhibering af NA/5-HT reuptake --> Bedre humør
2. MAO inhibitor --> Bedre humør
3. Reserpin (Tømmer vesikellagre af monoaminer) --> Dårligere humør
4. Hæmning af catecholamin syntese --> Dårliger humør
<b>
BONUS? Fra slides; - BEVISER OM TEORIEN, VED IKKE OM RELEVANT.</b>
Biokemiske beviser:
- MHPG (NA metabolit) levels in urine are deceeased in bipolar depression, with lower levels in the depressed phase.
- Lower tryptophan (precurose of 5-HT) "availability" in blood plasma of depressed patients (after a tryptophan callenge)
- Reduced 5-HIAA levels found after suicide attempts.

Mod teorien:
Amfetamin og kokain har ikke antidepressiv effekt.
Nogle effektive TCA lægemidler (iprandole) har ingen effekt på monoamin transmission.
Neurokemiske effekter af TCA, SSRI, MAO inhibitors på monoamin transmission er umiddelbar, men antidepressiv effekt tager flere uger at opnå. --> Adaptive ændringer i hjernen (Neuroplasticitet) er ansvarlig for den kliniske effekt.

Der findes mangel på MHPG eller 5-HIAA niveauer i kropsvæsker i unipolær depression
Plasma NA er øget i unipolær depression
Mangel på ændringer i monoamin metabolitter, enzymer, receptorer eller transportere i postmortem hjernevæv af depressive patienter.</a>

<q>Benævn stoffer der inhiberer monoamin uptake.</q>
<a>Tricyclisk antidepressiva (TCA)
Selektiv serotonin reuptake inhibitor (SSRI)
selektiv noradrenalin reuptake inhibitor (NARI)
Serotonin og noradrenalin uptake inhibitor (SNRI)
Hypericum perforatum (St. John's wort) (Perikum)</a>

<q>Benævn MAO inhibitor typer</q>
<a>- Irreversible, non-competitive, non-selective
- Reversible, MAO-A selektive.</a>

<q>Benævn et receptor blokerende stof mod depression, som ikke er MAO eller Monoamin uptake inhibitor.</q>
<a>Alpha2 adrenoreceptor antagonist.</a>

<q>Hvad er mekanismen bag antidepressiva?</q>
<a>Kronisk antidepressiv behandling giver:
<b>Nedregulering af presynaptiske alpha2-adrenoreceptorer </b>og/eller<b> 5-HT_1A receptorer</b>, hvilket faciliterer noradrenalin og/eller serotonin frigivelse
<b>Postsynaptiske beta1 adrenoreceptorer og 5-HT_2 receptorer kan også nedreguleres
</b>Nogle antidepressiva (fx mirtazapine, mianserin) er <b>antagonister for inhiberende autoreceptorer.</b>
Mange antidepressive stoffer øger <b>neurogenese i hippocampus.</b></a>

<q>Hvordan er effektiviteten af antidepressiva?</q>
<a>Klinisk effektivitet af nuværende antidepressiva er ret begrænset.

Der er ikke nogen signifikant effekt ved mild til moderat depression.

Meget stor placebo effekt i moderat til svært depressive patienter.

Ca. 40 % af patienter får ingen forbedring overhovedet med medicinsk behandling.</a>

<q>Hvad kunne man forestille sig af fremtidige antidepressiva?</q>
<a>Vi ved at stoffer der påvirker monoaminerg transmission kun har begrænset terapeutisk effekt.

Man kan gå efter non-amin relaterede targets som
- Antagonister af neuropeptider, inkluderende CRH, substans P.
- NMDA, ACh, histamin receptorer
- Hormon receptorer
- Signal transduktion pathways relateret til <b>neurogenese, neuronal plasticitet og apoptose.</b></a>

</category>

</category>

</category>

<category name="Modul 9 - søren">

<category name="CNS 1 - CNS generelt + emb">

<q>Angiv retningsangivelser for CNS, herunder forskelle på hjernen og medulla spinalis.
(Medulla spinalis: akse gående gennem hjernestammen)
(Hjernen: akse gående igennem horisontal gennem diencephalon og telencephalon)</q>
<a>Generelt:
* Medial - lateral
* Superficiel - profund
* Rostral - kaudal
*Ipsilateral - kontralateral (samsidig/modsidig) (krydser medialplanet)

Hjerne:
Anterior/frontal - posterior/occipital
Ventral  - dorsal


Medulla spinalis:
Anterior/ventral - posterior/dorsal<img>Modul 9 - søren\Udklip1.PNG</img></a>

<q>Angiv antallet af spinalnerver og opdelingen.</q>
<a>I alt 31 par.
8 cervikale par (obs. vi har kun 7 halshvirvler)
12 thorakale par
5 lumbale par
5 sacrale par
1 coccygalt par<img>Modul 9 - søren\3.bmp</img></a>

<q>Angiv antal og navne på kranienerverne</q>
<a>I alt 12 kranienerver
I: n. olfractorius
II: n. opticus
III: n. ocolomotorius
IV: n. trochlearis
V: n. trigeminus
VI: n. abducens
VII: n. facialis
VII: n. vestibulocochlearis
IX: n. glossopharyngeus
X: n. vagus
XI: n. accesorius
XII: n. hypoglossus<img>Modul 9 - søren\craniel nerves.jpg</img></a>

<q>Angiv de latinske navne for følgende strukture:
Storehjernen
Lillehjernen
Hjernestammen</q>
<a>Storehjernen = cerebrum
Lillehjernen = cerebellum
Hjernestammen = truncus encephali<img>Modul 9 - søren\Udklip4.PNG</img></a>

<q>Definer neuroepithelet</q>
<a>Neuroepithelceller i neuralrøret som giver ophav til neuroblaster og gliblaster. <img>Modul 9 - søren\IMG_1178.JPG</img></a>

<q>Beskriv dannelsen af den medulla spinalis ud fra neuralrøret. <img>Modul 9 - søren\Udklip6.PNG</img></q>
<a>Medulla spinalis dannes ud fra neuralrørets neuroepithelceller.

Cellerne proliferere under neuralrørets dannelse.
Efter lukningen af neuralrøret migerer de udaf og diffentiere de til neuroblaster. Neuroblasterne dannet "kappelaget/mantle layer" som senere bliver til den grå substans af medulla spinalis.

Der udvikles en ventral fortykkelse (alarpladen) og en dorsal fortykkelse (basalpladen).

Neuroblasterne differentieres til neuron og stopper herefter med at dele sig!

Forstadiet til den hvide substans hedder "marginal laget". Laget dannes når neuronernes aksoner myeliniseres.
Gulv og loftpladen inderholder ikke neoblaster men giver plads kommunikation mellem halvdelene. <img>Modul 9 - søren\Udklip7.PNG</img></a>

<q>Beskriv spinalganglionernes dannelse.</q>
<a>Nogle af Crista neuraliscellerne danner spinalnervernes sensoriske ganglioner.

Axonerne fra den sensoriske gangionceller vokser ud til periferien og ind til det dorsale horn.

De motoriske neuroner (beliggende i det ventrale horn), sender deres udløbere ud mod de kommende muskler og danner sammen med de afferente fibre fra de sensoriske nerver spinalnerven. <img>Modul 9 - søren\Udklip8.PNG</img></a>

<q>Beskriv den histologiske differentiering fra neuroblast til multipolær neuron</q>
<a>Neuroepithelcelle -> <u>apolær neuroblast</u>:
*neuroepithel mister transient dendrit
* migrerer ind i kappelaget

Apolær neuroblast danner cytoplasmatiske udløbere (bliver til <u>bipolær neuroblast</u>)

Dendritterne udvikles fra den modtagende cytoplasmatiske udløber (bliver nu til <u>multioplær neuroblast)</u>

-> bliver derefter til multipolært neuron<img>Modul 9 - søren\neuroblast.PNG</img></a>

<q>Beskriv neuralrørsdefekter opstået i caudalt for hjernestammen.</q>
<a>Kaldes spina bifida (rygmarvsbrok)

Opstår som lukningsdefekter i 3. og 4. uge udviklingsuge.

Mangende lukning af arcus vertebra. (nævnes fra mindst til størst defekt)
 - Occulta: Knogledefekter er dækket af hud og rygmarven er intakt (A)
 - Cystica (med udposning af hinder indeholdende CSF)
       - Meningocele: Udposning af meninges + CSF (B)
       - Meningomyelocele: Udposning af meninges, CSF samt medulla spinalis (der optræder næsten altid hydrocephalus) (C)
 - Rachischisis: Neuralrøret er ikke lukket - nervevævet som reget nekrotisk (D og E)

<img>Modul 9 - søren\Udklip9.PNG</img></a>

<q>Beskriv neuralrørseffekter af kraniet</q>
<a>Craniorachischisis (mangelfuld lukning af os occipitale)
 -Meningocele: Kun meninges poser ud (B)
 - Meningoencephalocele: meninges + hjernevæv (C)
 - meningohydroencephalocele: meninges + hjernevæv + ventrikkellumen (D)

Anencephali: manglende lukning af kraniele neuroporer -> neurovæv ubeskyttet -> neurovæv dør -> manglende hjernevæv over hjernestammeniveau.

<img>Modul 9 - søren\Udklip11.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved hhv. grå og hvid substans og hvor man finder det.</q>
<a>Grå substans er ansamlinger af nervecellelegemer (kan kaldes kerner/nucleus)

Hvid substans er myeliniserede aksoner (nervebaner - kan også kaldes tractus/fasciculus/lemnisci)

Grå substans findes central i medulla spinalis og både central og helt superficielt i hjernen

Hvid substans findes perifært i medulla spinalis, men derimod centralt i hjernen. <img>Modul 9 - søren\Udklip 2.PNG</img></a>

<q>Angiv hvilke kerner i hjernestammen lamina basalis giver ophav til</q>
<a>Efferente kerner (svarende til cornu ventrales medulla spinalis)
Følgende kerner nævnt medialt fra:
 - Somatisk efferent (motorisk)
 - Special visceral efferent (branchiebuemuskulatur)
 - Generel visceral efferent (parasympaticus)<img>Modul 9 - søren\Udklip14.PNG</img></a>

<q>Angiv hvilke kerner i hjernestammen lamina alaris giver ophav til</q>
<a>Afferente kerner (svarende til cornu dorsalis medulla spinalis)
Følgende kerner nævnt lateralt fra:
 - Somatisk afferente (somatosensorisk + fibre fra n. vestibulocochlearis)
 - Special visceral afferent (syn, lugt og smag)
 - Generel visceral afferent (glat muskulatur + kar - f.eks. baroreceptorer i arcus aorticus)<img>Modul 9 - søren\Udklip14.PNG</img></a>

<q>Angiv de tre primære hjernevesikler og hvilke subregioner de giver ophav til</q>
<a>Prosencephalon (forhjernen)
 - Teleencephalon (endehjernen)
 - Diencephalon (mellemhjernen)
Mesencephalon (mellemhjernen)
 - Mesencephalon
Rhombencephalon (baghjernen)
 - Metencephalon
 - Myelencephalon <img>Modul 9 - søren\Udklip12.PNG</img></a>

<q>Angiv hvilke caviteter som hører til hvilke primære hjernevesikler</q>
<a>Telencephalon - lateral ventriklerne
Diencephalon - 3. ventrikel
Mesencephalon - Aquaductus cerebri
Rhombencephalon - 4. ventrikel
Medulla spinalis - canalis centralis
<img>Modul 9 - søren\Udklip13.PNG</img></a>

<q>Angiv hvor langt medulla spinalis strækker sig hos hhv. den nyfødte og den voksne og forklar baggrunden for forskellen.</q>
<a>Spædbarn: L3
Voksen: L2

I tredje udviklingsmåned strækker medulla spinalis sig i hele fosterets længde. Herefter vokser columna vertebralis og dura hurtigere end medulla spinalis hvilket forklarer dannelsen af cauda equina. <img>Modul 9 - søren\Udklip15.PNG</img></a>

<q>Angiv teleencephalons deriaveter</q>
<a>Cerebrale hemispherer (neocortex)
Olfraktoriske cortex (paleocortex)
Hippocampus (archicortex)
Corpus striatum (basalganglierne)

<img>Modul 9 - søren\Udklip12.PNG</img></a>

<q>Angiv diencephalons derivater</q>
<a>Epithalamis
Thalamus
Hypothalamus
Ventral thalamus</a>

<q>Angiv medfødte misdannelse som ikke skyldes neuralrørsdefekt (6 stk)</q>
<a><b>Holoprosencephali</b>:
Tab af midtlinjestruktur i hjernen
 -(hæmifærerne kan opstå som en)
 -lateralventriklerne kan være smeltet sammen

<b>Microcephali
Abnormale gyri
Agenesis af commisura*
Ektopisk grå substans**
Lisencaphali</b> (forkert lagdeling - manglende guri og sulci)

*(agenesis betyder fejl i embryolisk dannelse af organ pga. manglende primordeal væv)
** ektopi betyder fejlagtig placering af organ</a>

<q>Redegør for tele- og diencephalons udvikling</q>
<a><b>Telencephalon</b>: Kraftig vækst i anterior-posterior retning og i medial-lateral
retning af hemisphererne under dannelse af lobi og af gyri/sulci
Insula og basalganglierne trænges herved i dybden

<b>Diencephalon</b>: Mellem hemisphererne i forlængelse af hjernestammen<img>Modul 9 - søren\Udklip43.PNG</img></a>

<q>Angiv fra hvilke celler plexus choroideus dannes </q>
<a>Loftpladen af diencephalon<img>Modul 9 - søren\Udklip44.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der er specilt ved loft- og gulvpladen i den primitive medulla spinalis</q>
<a>De indeholder ingen neuroblaster -> bliver til område for krydsene fibre<img>Modul 9 - søren\Udklip6.PNG</img></a>

<q>Redegør for dannelsen af neocortex</q>
<a>1. Hæmisfæreblæren består af 1 lag neuroepithelceller (der sker kraftig vækst af disse celler)
2. Den kraftige vækst fører til dannelsen af tre lag; ventrikulærzonen, intermediær zonen og kappelaget
2-3 Fra 8. til 28. uge proliferer og migere celler mod overfladen og kortikallaget dannes.
3. Fra 28. uge af består hjernebarken af 6 lag (ikke de færdige lag)
4. Herfra og til fødslen sker der differentiering af lagene.

Cellerne vandrer først mod overfladen når de er postmitosiske (dvs. ikke deler sig mere)
nb. dannelsen synapser starter i 4. måned
<img>Modul 9 - søren\neocortex dannelse.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad som påvirker nervecellerne til at specialiserer sig til forskellige kortikale områder (BA) - såkaldt <b>arealisering</b></q>
<a>Cytoarkitektoniske og forbindelser afgænger at to ting:

De umodne neuroblasters <b>genetiske specialisering </b>samt hvilke <b>thalamuskortikale afferenter som de stimuleres af. </b>

Dvs. thalamus afferenterne "bestemmer" hvad neuroblasterne udvikles til.
Flytter man f.eks. celler fra motorisk area til synsbarken bliver de til synsbarkceller. </a>

<q>Beskriv neuralrørets dannelse (neurolationen).

nu bliver det hardcore;)
aka
nu får du pik, ibrahim.</q>
<a>1. I begyndelse af 3. uge stimulerer notochorden og den præchordale mesoderm ectodermen til at danne en fortykkelse kaldet neuralpladen.

2. I slutningen af 3 uge eleveres lateralkanterne på neuralplanden og danner neuralvoldende (plicea neuralis), herved opstår der en fure imellem neuralvoldende kaldet neuralfuren (sulcus neuralis).

3. Via proliferation af voldende samt fosterets anterior krumning når neuralvoldende hinanden og smelter sammen. Herved er neuralrøret dannet. Lukningen foregår fra midten og gående i begge retninger.

Den kraniele neuroporer lukker på 25. dag
Den caudale neuroporer lukker på 28. dag.  (der står dag 27. i slidet) <img>Modul 9 - søren\Udklip5.PNG</img></a>

<q>Angiv hvor cristaneuraliscellerne stammer fra og hvad de giver ophav til (nævn mindst tre).
</q>
<a>Crista neuralis cellerne stammer fra neuralkammen (se billede)

De giver bla. ophav til:
Spinalganglier
Schwanske celler
Glia celler
Medulla gl. suprarenalis
Hjernenerve ganglier
Bindevæv og knogler i ansigt og kranium
Dermis i ansigt og på hals
Melanocytter
Osv. .. for flere se. langman s. 102<img>Modul 9 - søren\IMG_1177.JPG</img></a>

</category>

<category name="CNS 5  - Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser">

<q>Angiv hvad der forstås ved hhv. exteroreceptorer og proprioreceptorer</q>
<a>Exteroreceptorer opfanger signaler fra vores omgivelser, f.eks. tryk, varme osv.
Udgøres af kemo-, termo- og mekanoreceptorer.

Proprioreceptorer registrerer vores leds orientering og bevægelser i alle dimensioner.
Udgøres af muskel-, senetenen samt proprioceptorer i ledkapsel og ledbånd<img>Modul 9 - søren\Udklip41.PNG</img></a>

<q>Angiv medulla spinalis overordnede funktion<img>Modul 9 - søren\Udklip16.PNG</img></q>
<a>Sensorisk-motorisk kommunikation mellem krop og hjerne.

*Modtager, processerer og viderergiver <b>sensorisk</b> information fra krop og ekstremiteter.

* <b>Motorisk</b> kontrol over krop og ekstremiteter

* Reflekscentrum

*<b>Autonom</b> innervation af organer</a>

<q>Angiv markeringerne på figuren (cervikal)<img>Modul 9 - søren\Udklip17.PNG</img></q>
<a>1: sulcus medianus posterior
2: sulcus intermedius posterior
3: sulcus posterolateralis
4: Funiculus posterior
5: funiculus lateralis
6: funiculus anterior
7: sulcus anterolateralis
8: Fissura mediana anterior
9: radix ventralis (fila radicularia)
10: cornu anterior
11: cornu posterior
12: radix dorsalis (fila radicularia)<img>Modul 9 - søren\Udklip18.PNG</img></a>

<q>Angiv de navnene på de to opsvulmninger på medulla spinalis og hvorfor de findes</q>
<a>Intumenscentia cervikales (C4-T2)
Intumenscentia lumbales (L1-S1)

Skyldes et øget antal motorneuroner i ventralhornet til hhv. OE og UE
(også tilsvarende øget antal sensoriske neuroner i dorsalhornet)<img>Modul 9 - søren\Udklip19.PNG</img></a>

<q>Angiv tre markante forskelle på udseendet af tværsnit af
medulla spinalis cervicalis (C4) og thoracalis (T8) </q>
<a>*Cervikalt niveau:
   -Maksimal hvid substans pga. størst antal af descenderende og ascenderende fibre.
   -Stor mængde grå substans specielt i ventralhornene pga. de mange motorneuroner til OE.

Thorakalt niveau:
  -Mindre ventralhorn
  -Lateralhorn fra T1 til L2
  -Lille reducering i hvid substans.
         -Fra T6 og cranielt findes fasciculus cuneatus og fasciculus gracilis.
         -Under T6 kun fasciculus gracilis <img>Modul 9 - søren\Udklip20.PNG</img></a>

<q>Redegør for fordelingen af grå og hvid substans i lumbalsakraldelen af medulla spinalis</q>
<a>Lumbosakralt niveau:
  -Forstørrede ventralhorn (mere grå substans) pga. mange motorneuroner til UE.
  -Mindre hvid substans
  -Lateralhorn forsvinder ved L2 niveau
  -Sakral parasympatisk nucleus på overgang mellem ventral- og dorsalhorn. <img>Modul 9 - søren\Udklip20.PNG</img></a>

<q>Angiv de tre hovedgrupper af neuroner i medulla spinalis</q>
<a>Efferente (motoriske)

Afferente (sensoriske)

Interneuroner
 - Spinale interneuroner (mellem neuroner på samme segment)
 - Propriospinale interneuroner (mellem neuroner på forskellige segmenter)<img>Modul 9 - søren\Udklip21.PNG</img></a>

<q>Redegør for opdelingen af medulla spinalis i Rexes lamina</q>
<a>I-VI: sensorisk
vigtigste:
 - II: susbtantia gelatinosa: smerte/temp
 - III og IV: nucleus proprius: kutan
 - V-VI: proprioception, sansereceptorer hud, muskler og led

VII-IX: motorisk
 - medialt: axialt - grovmotorik
 - lateralt: finmotorik

X: centrale i grå substans<img>Modul 9 - søren\IMG_1209.JPG</img></a>

<q>Angiv hvordan motorneuronerne til ekstremiteterne er placeret i de ventrale horn af medulla spinalis</q>
<a>Kernerne/nuclearsøjlerne er placeret i Rexed lamina IX.

Mest medialt kernerne til den aksielle muskulatur

Mere lateralt -> mere distalt på ekstremiteterne = finmotorik

Derudover kan man sige at mest anteriort ligger ekstensor
muskulaturen og mest posteriort flexor muskulaturen (se figur)<img>Modul 9 - søren\2016-02-16 16.21.20.jpg</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved adækvate stimuli</q>
<a>Den type stimulus receptoren er mest følsomt for – dvs har lavest tærskel for.
Tærskelværdi: Laveste stimulus intensitet som receptoren reagerer på.
Stimulusspecificitet: Receptorens tærskelværdi lavest for dens adækvate stimulus.</a>

<q>Angiv hvad der forstås ved sansemodalitet og angiv 3 sansemodaliteter</q>
<a>Den type input som receptorer opfatter:
F.eks.
Temperatur  (termo)
Smerte/vævsskade (noci)
Let berøring (taktil)
Berørering-tryk (taktil-kompression)
Stilling, bevægelse, led (proprioreception)
Foto (lys)
Lyd, lugt og smagsstoffer

Obs! En receptor vil altid opfatte en stimuli som samme modalitet, også selvom den stimuleres med en anden type.
Dette kaldes aktivering ved inadekvate stimuli. Tersklen hvor receptorer reagerer for denne inadekvate stimuli er højere end for den adækvate stimuli.
F.eks. kan man stimulerer fotoreceptorerne i øjet ved mekanisk irretation, der skal bare en højere stimuli til. </a>

<q>Hvad forstås ved sanse kvalitet?</q>
<a>Karaktarisering af en sansemodalitet, f.eks. murrende smerte eller skarp smerte</a>

<q>Angiv forskellen på transduktionen ved et udelukkende sensorisk neuron versus via en sansecelle</q>
<a>A: Stimuli direkte på sensorisk neuron.
 -Stimulering -> åbning af TRP-kanaler -> influx af Na+ -> gradueret receptorpotentiale -> AP (hvis tærskelværdien nås)

B: Stimuli i sansecelle -> gradueret frisætning af transmitter -> gradueret receptorpotentiale - AP (hvis tærskelværdien nås)<img>Modul 9 - søren\Udklip22.PNG</img></a>

<q>Redegør for reception og transduktion af mekanisk stimuli. </q>
<a>Stimuli (tryk eller berøring) fører til åbning af TRP-kanaler -> Na+ influx -> gradueret receptorpotentiale -> AP (hvis tærskelværdien nås)
Aktiveringen kan ske ved:
 - Stræk af cellemembranen
 - Træk i strukturelle proteiner
 - Træk i strukturelle proiner og videreformidling via second messengers<img>Modul 9 - søren\Udklip23.PNG</img></a>

<q>Redegør for TRP-kanaler</q>
<a>TRP-kanaler (transient receptor potential channels) er kation-kanaler som reagere på forskellige stimuli ved at åbne eller lukke. Fluxen af ioner skaber receptorpotentialet.
De kan f.eks. reagerer på følgende stimuli:
 - Mekanisk
 - Temperatur
 - Lys
 - Binding af kemiske stoffer</a>

<q>Angiv hvad der forstås ved hhv. hurtigt og langsomt adapterende receptorer</q>
<a>Hurtigt adapterende registrere ændringer, f.eks. når man starter et tryk og igen når man slipper.

Langsomt adapterende registrere (og sender AP) så længe stimuli varer.

Se figur (SA= slow adaption RA= rapid adaption)

<img>Modul 9 - søren\cutaneous_receptors_adaptation_1.gif</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved statisk og dynamisk følsomhed af receptorer</q>
<a>Statisk: Receptorer registrere ændring. F.eks. fyres med to forskellige frekvenser fra den statiske del af muskeltenen, ved to forskellige muskellængder.

Dynamisk: Har foruden evnen til at registrerer ændring også evnen til at registrerer hvor hurtigt ændringen sker.
F.eks. vil en dynamiske bag-fibre i muskeltenen. Disse fyrer AP ved højere frekvens ved hurtigt passivt stræk af musklen end ved langsomt passivt stræk af musklen.
Herved er de i stand til at registrerer hastighed. <img>Modul 9 - søren\Udklip24.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved polymodale nocireceptorer</q>
<a>Nocireceptorer som reagere på flere forskellige stimuli (sansemodaliteter).
F.eks. nocireceptorer i huden som både reagere på intens mekanisk stimuli, varme (over 45 grader) og kemiske stoffer som frigives ved inflammation. </a>

<q>Redegør for begrebet tavse nocireceptorer</q>
<a>Nocireceptorer som reagerer på kemiske stoffer som frigives ved betændelse eller vævsskade.
Disse er meget langsomt adapterende (10-20 min!) men er tilgengæld aktive i flere timer.
(fortæller nervesystemet om længerevarende ændringer i cellernes mikromiljø).

Anses som vigtige for kommunikationen mellem immunsystemet og nervesystemet og dermed regulering af homeostasen. </a>

<q>Beskriv hvordan nocireceptorer virker</q>
<a><b>Opbygning og ledning:</b>
Nocireceotorer er frie nerveender og deres signal ledes i A(delta) og C-fibre.

<b>Mekanisme:</b>
Celleskade -> ATP ud ekstracellulært -> aktivering af puninoreceptorer -> gradueret receptor potentiale -> AP (hvis tærskelværdien nås).

Bemærk hvor mange forskellige stimuli som aktiverer nocireceptorer (figur)

<b>Uddybende forklaring:</b>
Celleskade (i form af mekanisk stimulering eller varme) får celler til at gå i stykker.
Herved strømmer der ATP ud i ekstracellulær væsken, normalt er der meget lav koncentration af ATP ekstracellulært.
Purinoreceptorerne på de frie nerveender af nocireceptorerne reagere på ATP og der opstår et gradueret receptorerpotentiale. Hvis receptorer potentialet er stort nok til at opnå tærskelværdien opstår der AP i nocireceptoren.

<img>Modul 9 - søren\Udklip25.PNG</img></a>

<q>Benævn mindst tre stoffer som aktivere nocireceptorer </q>
<a>ATP
Varme (over 43 grader)
Kulde
Prostaglandiner
Bradykinin (dannes ved frisætning af proteolytiske enzymer)
Cytokiner
Nervevækstfaktorer
Serotonin
Histamin
Substans P
Adenosin
H+ (pH<6)<img>Modul 9 - søren\Udklip25.PNG</img></a>

<q>Redegør for begreberne sensitivesering og adaptation ift. receptorer</q>
<a>Sensitivisering:
Karaktaristisk egenskab for nocireceptorer. Når de stimulere længerevarigt øges følsomheden for stimulis.
Skyldes bl.a. opregulering spændingsafhængige Na+-kanaler og TPR-kanaler.

Adaptation:
Modsatte fænomen, når et stimuli forsætte længerevarigt "skrues ned" for sensibiliteten for denne stimuli.</a>

<q>Redegør for begreberne hyperalgesi og allodyni</q>
<a>Hyperalgesi: En smerteoplevelse opleves unormalt stærkt.

Allodyni: Smerteoplevelse fremkaldt af et stimuli som normalt ikke fremkalder smerte (som f.eks. let berøring). </a>

<q>Beskriv opbygningen af huden (overordnet)</q>
<a>Epidermis
Dermis
Subcutis

Kan være behåret eller ubehåret

Vores største sanseorgan (1,8 m^2)<img>Modul 9 - søren\Udklip28.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved højtærskel mekanoreceptorer</q>
<a>Nocireceptorer

Reagerer først ved højere tærskelværdi end klassiske lavtærskelmekanoreceptorer som dem der der registerer berøring i uden.</a>

<q>Redegør for termoreceptorer</q>
<a>Frie nerveender!


Der er bedre til at registrerer ændringer i temperatur end den absolutte temperatur.
De sender AP ved konstant rytme men øger frekvensen hvis temperaturen ændres, frekvensen øges mere hvis ændringen sker hurtigt.
Kuldereceptorer: Registerer temperaturer på under 32 grader og omkring 45 grader (paradoksal kuldefølelse)
 - ledes i A(delta)

Varmereceptorer: registrerer temperaturer over normalværdien op til 45 grader.
 - ledes i C-fibre
</a>

<q>Redegør for Meissner legemer</q>
<a>Lavtærskel mekanoreceptor
- ledes i A(beta)-fibre
Nerve inde i bindevævskapsel. Ligger i hudpapiller tæt på epidermis.

Hurtigt adapterende

Registrerer bevægelse på huden - både retning og hastighed.

Små receptoriske felter<img>Modul 9 - søren\Udklip27.PNG</img></a>

<q>Redegør for Ruffinilegemer</q>
<a>Lavtærskel mekanoreceptor
- ledes i A(beta)-fibre

Mandelformet legeme bestående af kollagene fibre rundt om nerve ende.
Ligger paralelt med huden i dermis. De kollagene fibre er i forbindelse med fibrene i dermis -> når dermis bevæges opfattes det.

Langsomt adapterende. Opfatter stræk af huden.

Store receptoriske felter. <img>Modul 9 - søren\Udklip27.PNG</img></a>

<q>Redegør for Merkelskiver</q>
<a>Lavtærskel mekanoreceptor
- ledes i A(beta)-fibre

Nerveende i kontrakt med specielt epithelcelle (Merkel celle)

Langsomt adapterende - registrer berøring og tryk
- god til at bedømme form og overflade på objekter.

Små receptoriske felter. <img>Modul 9 - søren\Udklip27.PNG</img></a>

<q>Redegør for Pacinilegmer</q>
<a>Lavtærskel mekanoreceptor
- ledes i og A(beta)-fibre

Stort mandelformet legeme bestående af koncentrisk ordnede lameller med væske imellem omkring nerveende.
Ligger i overgange mellem dermis og subcutis

Hurtigt adapterende - registrerer viberationer > 100 Hz
- AP sendens i samme frekvens som viberationerne.

Store receptoriske felter. <img>Modul 9 - søren\Udklip27.PNG</img></a>

<q>Benævn hvilke somatosensoriske receptorer som findes i huden</q>
<a>Nocireptorer - frie nerveender
Termoreceptorer - frie nerveender
Lavtærskels mekanorecepteor - indkapslede nerveender
 - meissner, merkel, pacini, ruffini
Nerveender omkring hårsække<img>Modul 9 - søren\Udklip29.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved et receptorisk felt i huden</q>
<a>Det område af huden som opfattes af en sensorisk enhed (se figur)<img>Modul 9 - søren\Udklip31.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved to punkt diskrimination</q>
<a>Den mindste afstand hvor man kan opfatte to punkter som adskilte uden at se derpå. Afstanden kaldes for topunkts tærsklen og er størst på finger-, tåspidser og op læberne.<img>Modul 9 - søren\Udklip32.PNG</img></a>

<q>Redegør for lateral inhibition</q>
<a>Lateral inhibition sker på rygmarvsniveau og i somatosensorisk cortex.

De sensoriske neuroner sender kollateraler ud til inhiberende interneuroner. Disse inhiberiske interneuroner inhiberer andre sensoriske neuroner. Herved vil det neuron som påvirkes stærkes ved et stimuli, hæmme andre som stimuleres i mindre grad. Herved opfattes stimuli kun hvor den er stærkest og diskriminationsevnen øges. <img>Modul 9 - søren\Udklip33.PNG</img></a>

<q>Angiv de somatiske fibre endeområder i medulla spinalis </q>
<a>A(alpha)= -> Rex lamina VI,VII, IX
Proprioception; muskeltene, senetene + proprioceptorer i ledkapsel og ledbånd.

A(beta):  -> Rex lamina III, IV, V, VI
   - Berøring: Merkel, Meissner, Pucini, Ruffini

A(delta): -> Rex lamina I, IV, V
Smerte + kulde: fri nerveender

C-fibre: -> Rex lamina II
smerte, varme, kløe<img>Modul 9 - søren\Udklip34.PNG</img></a>

<q>Angiv de fire sensoriske fibertyper og deres karaktaristika (myelinisering, ledningshastighed, relativ axontykkelse)</q>
<a>Se figur<img>Modul 9 - søren\Udklip35.PNG</img></a>

<q>Angiv den akvædate stimuli for proprioceptorerne</q>
<a>Stræk af nerveenden</a>

<q>Beskriv opbygningen af muskeltenen/spolen</q>
<a>Ligger inde i musklen og består af korte intrafusale muskelfibre omgivet af en tynd bindevævskapsel og tilhørende effente og affente fibre.

Specielt for intrafusale fibre er at de er kontrakterbare i enderne.

Kan enten være såkaldt nuclear bag eller chain (se selvstændigt spørgsmål). <img>Modul 9 - søren\muskeltene.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved nuclear bag og nuclear chain</q>
<a>To forskellige måder muskeltenen kan være opbygget.
Nuclear bag: kernerne ligger i midtpartiet

Nuclear chain hvor kernerne ligger fordelt i fiberens længde. <img>Modul 9 - søren\nuclear bag.PNG</img></a>

<q>Angiv i hvilken Rex lamina motor neuroner er lokaliseret</q>
<a>Rex lamina IX<img>Modul 9 - søren\Udklip36.PNG</img></a>

<q>Definer en motorisk enhed</q>
<a>Et alpha-neuron og de muskelfibre som det neuron innervere. <img>Modul 9 - søren\motor unit.jpg</img></a>

<q>Angiv forskellen på twitch og tetanus</q>
<a>Twitch: Enkelt AP til muskelfibre

Ufuldstændig tetanus: Flere AP i streg -> intracellulær calcium når ikke at falde imellem -> længere tid til tværbroscyklus

Tetanus: Mange AP i streg ->  intracellulær calcium forbliver høj -> længere tid til tværbroscyklus -> 4 x større kraftudvikling end twich<img>Modul 9 - søren\0.bmp</img></a>

<q>Angiv hvordan kraften i muskelkontraktion kan reguleres neuralt</q>
<a>Kraft pr. motorisk enhed -> øget fyrringsfrekvens

Antal rekrutterede enheder -> små før store<img>Modul 9 - søren\1.bmp</img></a>

<q>Redegør for muskeltenen/spolens egenskaber</q>
<a>Overordnet:
 * Registrere musklens længde og hastighed af (passivt) stræk
 * muskeltenen registrerer ikke hastigheden af aktiv kontraktion (senetenen gør det)

Primære sensoriske endeforgreninger (omkring midtpartiet):
 - 1a-fibre
 -dynamiske og statiske= hastighed for stræk + længde af muskel

Sekundære sensoriske endeforgreninger (i enderne): II-fibre: statisk = musklens længde<img>Modul 9 - søren\Udklip24.PNG</img></a>

<q>Beskriv gamma neuronernes funktion for muskeltenen</q>
<a>Gamma neuronerne (efferent) -> kontraktion af intrafussale fibre -> opspænding af muskeltene = sensitiv ved forskellige længder

Gamma-dynamiske motorneuroner kontraktion -> bag fibre
 - Øget hastighedsfølsomhed (via 1a-fibre)

Gamma-statisk motorneuron kontraktion -> chain fibre
 - Øget længdefølsomhed
<img>Modul 9 - søren\Udklip38.PNG</img></a>

<q>Redegør for alpha-gamma-co-aktivering</q>
<a>Når alpha motorneuronerne fyrer, fyrer gamma motorneuronerne også for at holde muskeltenen spændt og sensitiv ved alle længder. <img>Modul 9 - søren\Udklip37.PNG</img></a>

<q>Beskriv opbygningen af senespolen (kan også kaldes Golgi seneorgan)</q>
<a>Sensoriske fibre viklet omkring bindevævsfibrene i senen.
Således ligger senetenen serieforbundet med de extrafusale fibre.

Der går afferente 1b-fibre tilbage til rygmarven.

Der findes ingen effente fibre til senetenen. <img>Modul 9 - søren\Golgi_tendon_organ.jpg</img></a>

<q>Beskriv senespolens egenskaber</q>
<a>Statisk langsomt adapterende receptor

Opfatter kraftudviklingen i musklen

Opfatter aktiv forkortning (kontraktion) meget bedre end passivt stræk

Forhindre for excessiv forkortning<img>Modul 9 - søren\Udklip39.PNG</img></a>

<q>Angiv hvilke fibre som løber i fasciculus gracilis</q>
<a>Sensoriske ascenderende fibre + bevist proprioception fra underekstremiteterne.

<b>G</b>racillis = G for græs "som fødderne går på"

<img>Modul 9 - søren\2016-02-17 15.08.02.jpg</img></a>

<q>Angiv hvilke fibre som løb<b>er i fasciculus cuneateus</b></q>
<a>Sensoriske fibre + bevist proprioception fra overekstremiteterne.

<b>C</b>uneateus<b> = </b>C for cornflakes "som man spiser med hånden"<img>Modul 9 - søren\2016-02-17 15.08.02.jpg</img></a>

<q>Angiv hvilke fibre som løber i tractus spinocerebellaris (både den posterior og den anterior)<img>Modul 9 - søren\2016-02-17 15.14.17.jpg</img></q>
<a><b>Anterior</b>: Ubevist propriception fra <b>ipsylateral + kontralateral side</b>

<b>Posterior</b>: Ubeviste proprioception <b>kun fra ipsylateral side</b><img>Modul 9 - søren\2016-02-17 15.18.54.jpg</img></a>

<q>Angiv hvilke fibre som forløber i tractus spinothalamicus lateralis<img>Modul 9 - søren\2016-02-17 15.14.17.jpg</img></q>
<a>Anterior: Følesans (berøring og tryk) fra kontralateral side.

<b>Lateralis: Noci, termo, kløe og sexual stimuli?? fra kontralateral side</b><img>Modul 9 - søren\2016-02-17 15.29.05.jpg</img></a>

<q>Angiv definationen på en refleks</q>
<a>Uvilkårlig. Kroppens respons på givet ydre stimulus

Består af :
receptor - afferent nerve - reflekscentrum - efferent nerve - effektor</a>

<q>Angiv hvordan strækrefleksen fungerer</q>
<a>1. Slag på senen (receptor = muskeltenen)
2. Signal i 1a-fiber (afferent nerve)
3. Synapse med alpha moterneuron cornu anterior medulla spinalis (reflekscentrum)
4. Signal i alpha motorneuron (efferent nerve)
5. Kontraktion af extrafusale fibre (effektor)


Derudover sker der reciprok inhibering af antagonist muskel (se figur)<img>Modul 9 - søren\Udklip40.PNG</img></a>

<q>Angiv i hvilke typer nervefibre de forskellige receptorer ledes tilbage til dorsalroden.</q>
<a>Lavtærskel mekanoreceptorer (Meissner, Ruffini, Merkel, Pacini) - A(alpha) og A(beta)
Kuldereceptorer - A(delta)
Varmereceptorer - C-fibre
Nocireceptorer - A(delta) og C-fibre<img>Modul 9 - søren\fibre.PNG</img></a>

<q>Redegør for fleksionsrefleksen (tilbagetrækningsrefleksen)</q>
<a>Polysynaptisk refleks

Receptor: nocireceptorer i huden (foden i dette eksempel)
Afferent led: A(delta) og C-fibre (højst sandsynligt primært de hurtigere A(delta)
Reflrekscentrum: S1 (kollateraler løber til andre segmenter og modsiddet på S1)
Efferent: alpha motorneuroner
Effektor: Fleksion på skadet bed, tilsvarende stræk på modsatte (for at opretholde balancen)<img>Modul 9 - søren\Udklip42.PNG</img></a>

</category>

<category name="CNS 7b - Centrale motoriske baner">

<q>Beskriv overordnet cortex cerebris funktion</q>
<a>- <b>Planlægning </b>af viljestyrede bevægelser
- <b>Analyse og intergresion </b>af sensorisk og motorisk information
- <b>Kognetive </b>og <b>emotionelle </b>funktioner</a>

<q>Beskriv overordnet basalgangliernes funktion</q>
<a><b>Planlægning </b>og initiering af bevægelser</a>

<q>Beskriv overordnet cerebellums funktion</q>
<a><b>Koordinering</b> af <b>igangværende</b> bevægelser</a>

<q>Angiv hvad der forstås ved "the final commen path"</q>
<a>De perifere motoriske nerver.

Den forbindelse som hele nervesystemet skal benytte for at styre musklen. Overskæreres  denne (NMN skade) kan musklen ikke innerveres og dermed ikke kontraheres. <img>Modul 9 - søren\Udklip45.PNG</img></a>

<q>Beskriv hvad der forstås ved muskeltonus</q>
<a><b>Defination</b>
Spænding/tension i muskulaturen som udtryk for vævets ’stivhed’ og muskelvævets, inkl. bindevævets viskoelastiske egenskaber

<b>Afhængigt af:</b>
 - Kontraktionsgrad (evnen til at slappe helt af) - (<b>aktiv spænding</b>)
 - Bindevævets viskoelastiske egenskaber (<b>passiv spænding</b>)

Normal – øget (hyper) – nedsat (hypo)

<b>Vurderes ved:</b> Palpation af musklen
Modstand mod passiv stærk:
 - hurtig stræk
 - langsom stræk</a>

<q>Angiv definationen på muskel hypotoni og hvorfor det påstår</q>
<a>Nedsat muskeltonus

Skyldes nedre motorneuronskader og deraffølgende tab af aktiv muskelspænding + atrofi. <img>Modul 9 - søren\cubital_atrofia_tenar.jpg</img></a>

<q>Angiv definationen på muskulær hypertoni og grunden dertil</q>
<a>Øget spænding i den "frivilligt" afslappede muskel

Ses ved skader på ØMN
Skyldes ændret central modulering af de spinale reflexbuer,
γ-efferente system, eller ændring af selve muskelvævet


Yderligere forklaring:
- Abnorm aktivitet i y-effenten pga. manglende hæmning medieret af ØMN via inhibitoriske interneuroner -> øget sensibilitet for ændringer af muskellængden.

</a>

<q>Beskriv reciprok inhibition</q>
<a>Hæmningen af muskel-antagonisten sker ved, at Ia og II fibrene fra muskeltenen sender kollateraler, som virker eksitatorisk på inhibitoriske
<b>Interneuroner</b>, som så hæmmer antagonistens motorneuroner.<img>Modul 9 - søren\Udklip46.PNG</img></a>

<q>Beskriv reccurent inhibition</q>
<a>a-motorneuroner sender reccurente kollateraler til inhibitoriske Renshawceller.

Motorneuroner kan dermed hæmme sig selv og andre motorneuroner til samme muskel.
 - Forkorter varigheden af strækrefleksen

<b>Renshaw cellen </b>inhiberer.



<b>Nice to know om stivkrampe og reccurent inhibition</b>
Renshaw celler bruger den inhibitoriske neurotransmitter glycin.
Bakterien Clostridium tetani producere gift som hæmmer frigivelsen af glycin  fra Renshaw cellerne (og GABA fra andre celler) -> manglende reccurent inhibition -> stivkrampe<img>Modul 9 - søren\reccurent inhibition.PNG</img></a>

<q>Beskriv autogen inhibition</q>
<a><b>Senespoler</b> sender impulser via Ib-fibre til inhibitoriske
interneuroner, som hæmmer α-motoneuronet.

Dette beskytter mod for kraftig kontraktion af musklen.
<img>Modul 9 - søren\11-spinal-reflexes-sr2002-2013-al-13-638.jpg</img></a>

<q>Beskriv den monosynaptiske strækrefleks</q>
<a><b>Receptor:</b> Slag på senen registreres af muskelspolen
<b>Afferent signal: </b>Signal i 1a-fibre
<b>Reflekscentrum: </b>Aktivering af a-motorneuron + kollateraler til antagonist
<b>Effenret signal: </b>Signal i a-motorneuron
<b>Effektor: </b>Kort kontraktion af agonist (effektor) + reciprok inhibition af antagonist

Også kaldes stillingsrefleks<img>Modul 9 - søren\Udklip40.PNG</img></a>

<q>Redegør for fleksionsrefleksen (tilbagetrækningsrefleksen)</q>
<a>Polysynaptisk refleks

Receptor: nocireceptorer i huden (foden i dette eksempel)
Afferent led: A(delta) og C-fibre (højst sandsynligt primært de hurtigere A(delta)
Reflrekscentrum: S1 (kollateraler løber til andre segmenter og modsiddet på S1)
Efferent: alpha motorneuroner
Effektor: Fleksion på skadet bed, tilsvarende stræk på modsatte (for at opretholde balancen)<img>Modul 9 - søren\Udklip42.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved øvre motor neuroner (ØMN)</q>
<a>Cellelegemet beliggende i motor regioner af cortex cerebri.
”Centrale motorneuroner”

<img>Modul 9 - søren\pyramidebane.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved nedre motorneuroner (NMN)</q>
<a>a- og y-motorneuroner
Cellelegemet ligger i det ventrale horn af medulla spinalis (rexed lamina IX).
Neuronerne sender signaler til muskelfibre.
”Perifere motorneuroner”
- Motorneuronernes aksoner er efferente fibre (Fra CNS til muskel)
- Et motor neuron innerverer mange muskelfibre<img>Modul 9 - søren\Udklip45.PNG</img></a>

<q>Hvor udspringer pyramidebanens fibre fra?</q>
<a>Primært fra ØMN’s i gryus præcentralis;<b> primære motoriske cortex (MI), area 4</b>. (lag V)
Med tilskud fra premotorisk område (PMA) og supplementær motorisk område (SMA)

Derudover fra SI og bagerste parital cortex (BA 5)<img>Modul 9 - søren\Udklip47.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved direkte motoriske baner</q>
<a>Ubrudt motoriske forbindelser (ØMN) fra cortex cerebri til medulla spinalis.

Eneste eksempel er tractus corticospinalis. <img>Modul 9 - søren\pyramidebane.PNG</img></a>

<q>Redegør for tractus corticobulbaris</q>
<a>Motoriske fibre fra pyramidebanen som danner synapse i hjernestammen, f.eks. med motoriske hjernenervekerner.
Indvoldveret i <b>indirekte </b>kontrol af viljestyrede bevægelser.

Kort sagt ØMN for hjernenervernes NMN. <img>Modul 9 - søren\corticobulbær.PNG</img></a>

<q>Redegør for den somatotopiske ordning i gyros precentralis</q>
<a>Somatotopisk betyder at fibrene ligger ordnet efter hvor på kroppen de skal til, dvs. fibrene til benet ligger sammen og adskilt fra fibrene til armen.

Den somatotopiske fordeling er som følgende:
Mest lateralt på ydersiden gående medialt og ned i sulcus centralis:
Ansigt - hånd - arm - truncus - ben - fod<img>Modul 9 - søren\somatotopisk billede.png</img></a>

<q>Beskriv forløbet af pyramidebanen

</q>
<a>

Opdeles i <b>corticospinale </b>(til medulla spinalis), <b>corticobulbale</b> (til hjernekernerne) og <b>corticoretikulare</b> (til reticulærsubstansen).
Forløb:
1. ØMN udspringer fra <b>MI, PMA og SMA i lamina V. </b>
2. Løber til <b>corona radiata.</b>
3. Descenderer gennem <b>capsula interna</b>, beliggende i <b>crux posterior pars lenticulothalmica.</b>
4. Ligger i den <b>cerebrale peduncel</b> anterolateralt i mesencephalon.
5. Ligger anteriort i <b>pons (tractobulbære fibre afgår til hjernenervekerner)</b>
6. Ligger anteriort i medulla oblongata i "pyramiden"
    - 80 % af fibrene krydser midtlinjen i <b>decussatio pyramidalis</b> i <b>medulla           </b>
      <b>oblongata</b>.
    - tractobulbære fibre afgår til hjernenervekerner
7. De krydsede fibre forsætter i<b> tractus corticospinalis lat</b> -> proximal ekstremitetsmuskulatur (kontralateral innervation)
8. De resterende 20 % ukrydsede fibre løber i <b>tractus corticospinales ant</b> -> aksiel muskulatur (bilateral innervation)




<img>Modul 9 - søren\pyramide 3.PNG</img></a>

<q>Redegør for supplementær area (SMA)


</q>
<a>Beliggende i <b>BA 6 (mest medialt)
</b>
Fibre til <b>MS</b>, <b>retikulærsubstans</b> og <b>MI</b>

Vigtig for <b>organisering og planlægning af komplicerede bevægelser</b>

Skade giver <b>vanskelighed ved koordineret brug af begge hænder
samtidig</b><img>Modul 9 - søren\2016-02-27 10.55.34.jpg</img></a>

<q>Redegør for præmotorisk area (PMA)</q>
<a>Beliggende i <b>BA 6 (mest lateralt)</b>

- <b>Færre fibre til medulla spinalis end SMA</b>
- Forbindelse med <b>MI</b>, <b>nc. ruber reticulærsubstans</b>, <b>cerebellum</b>, <b>basalganglier. </b>
-<b> Vigtig for bevægelse under synetskontrol</b>. Fx orientering af fingre og hånd, når der gribes efter et objekt<img>Modul 9 - søren\Udklip47.PNG</img></a>

<q>Redegør for planlægning af viljestyrede bevægelser</q>
<a>Prefrontal cortex arbejder sammen med bagerste parietale cortex (BA 5 og 7).

Herfter sendes signalerne til PMA og SMA og derfra videre til MI. <img>Modul 9 - søren\Udklip50.PNG</img></a>

<q>Angiv fra hvilke lamina lag (I-VI) og hvilke celler pyramidebanens  fibre kommer fra</q>
<a>Lamina V
Betz pyramideceller og andre pyramide celler

Der er i alt 1.000.000 pyramideceller i hver hemisphere. <img>Modul 9 - søren\Udklip48.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad funktionen af tr. corticospinalfibrene fra gyros postcentralis (SI , SII og bagerste parietalcortex) er.</q>
<a>Såkaldt long-loop feedback til sensorisk forhorn i medulla spinalis.
 - Fungere f.eks. ved at inhiberer følsomheden af muskeltenen ved igangsætning af bevægelser<img>Modul 9 - søren\Udklip49.PNG</img></a>

<q>Redegør for  tractus corticospinalis's MI fibres endeoråder i medulla spinalis</q>
<a>Fibre fra MI ender primært i forhornet (rex lamina VII-XI)
 - tractus corticospinalis lat -> ekstreminitetsmuskulatur
 - tracuts corticospinales ant -> aksielmuskulatur

Tractus corticospinalis har særligt udtalt effekt på fleksormuskulaturen -> forklarer hemiparetisk gang

<img>Modul 9 - søren\Udklip51.PNG</img></a>

<q>Angiv hvor fibrene fra SI, som løber i tr. corticospinalis ender i medulla spinalis. </q>
<a>Fibrene fra SI ender primært i baghornet (rex lamina I-VII)

Endvidere:
- 3a ender i proprioceptive områder (V-VII)
- 3b ender i lav-tærkel mekanoreceptorområder (III, VI)

Hermed kan mængden og typen af sensorisk information reguleres efter bevægelsen
<img>Modul 9 - søren\2016-02-27 12.04.11.jpg</img></a>

<q>Redegør for tr. corticospinalis medulering af gamma-efferenten</q>
<a>ØMN har foruden effekten på alpha-motorneuroner også effekt på gamma-motorneuronerne via  interneuroner.

ØMN ->  interneuron -> y-efferent -> muskeltenen -> op- eller nedregulering af følsomhed af strækrefleks
<img>Modul 9 - søren\Udklip40.PNG</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved indirekte aktiveringsbaner fra ØMN</q>
<a>Aktiveringsbaner fra hjernestammen.

Mere automatiserede end pyramidebanen (kræver ikke bevisthed i samme grad)

Styrer aksiel muskulatur og grove ekstremitetsbevægelser (som man ikke er beviste om)<img>Modul 9 - søren\Udklip52.PNG</img></a>

<q>Redegøre for hvordan de indirekte baner kontroleres fra højere hjernecentre</q>
<a>De indirekte baner fra hjernestammen ligger under kontrol fra cortex via tractus cortikobulbaris og cortikureticularis.<img>Modul 9 - søren\corticobulbær.PNG</img></a>

<q>Angiv navnene på de indirekte aktiveringsbaner</q>
<a>Tr. reticulusspinalis (fra retikulosubstansen i pons og medulla)
tr. vestibulospinalis (fra vestibulærkernerne
tr. tectospinalis (fra collicus sup.)
tr. rubrospinalis (fra nc. ruber)<img>Modul 9 - søren\Udklip52.PNG</img></a>

<q>Redegør for de vestibulære baner</q>
<a>Ligevægtsorganet sender til <b>ligevægtskerner</b> (bunden af 4. ventrikel)
Ingen direkte påvirkning fra cortex – kan alligevel påvirkes fra cortex via retikulærsubstansen

<b>Tractus vestibulospinalis lateralis:</b>
Fra laterale kerne (Deiters) til alle niveauer af medulla spinalis – medialt i forhorn – både α- og γ-motorneuroner
Løber i forstrengen
Kontraktion af muskler, som modvirker tyngdekraften (ekstensorer)

<b>Tractus vestibulospinalis medialis:</b>
Fra mediale kerne til cervicale og øvre thorakale segmenter
Løber i forstreng
Refleksbevægelser af hovedet som svar på vestibulære stimuli<img>Modul 9 - søren\2016-02-27 13.04.26.jpg</img></a>

<q>Redegør for de retikulærespinale baner</q>
<a>Vigtige for:
-<b>Opretholdelse af stående stilling (balance).</b>
<b>-Orientering af kroppen mod noget i omgivelserne.
-Grovere bevægelse af ekstremiteter</b>

-Mange fibre til motorneuroner for nakkemuskulatur.
-Modtager fibre fra motorisk cortex (area 4 og 6) – mulighed for en cortico-retikulospinal impulsvej.
-Modtager fibre fra cerebellum og ligevægtskerner (disse kan derved påvirke motorneuroner).
<b>Terminerer på både α- og γ-motorneuroner, hvorved banerne modulerer de spinale reflexbuers følsomhed</b>

Fra retikulærsubstans i pons og medulla oblongata ->
Ventralt i forhorn på motorneuroner – enten monosynaptisk eller via interneuroner. <b>Bilateralt</b>
- <b>Pontine</b> -> lamina VIII <b>(aksiale muskler) (Excitatoriske)</b>
- <b>Medullære</b> -> lamina VII (<b>ekstremitetsmuskler</b>) (<b>Inhibitoriske</b>)

<b>
</b><img>Modul 9 - søren\retikulære baner.PNG</img></a>

<q>Redegør for de tectospinale baner</q>
<a>-Fra colliculus superior.
-Krydser lige efter kerne.
-Ender i øvre cervicalsegmenter.
-Colliculus sup. modtager fibre fra n. opticus, synscortex og SI.

<b>Funktion:</b>
-B<b>evægelse af hovedet i optiske reflexer</b>
(hovedet og øjne rettes mod noget i omgivelserne).<img>Modul 9 - søren\tectospinale baner.PNG</img></a>

<q>Redegør for de rubrospinale baner</q>
<a><b>Funktion:
- Måske facilitering af flexion – hjælpebane til tractus corticospinalis.</b>

Fra nucleus rubers (d<b>en røde kerne i mesencephalon</b>) magnocellulære del.
Denne modtager fibre fra MI + PMA – corticorubrale.
-Forløber i sidestreng blandet med tractus corticospinalis (pyramidebanen).
-Krydser i midtlinien lige nedenfor kernen (alle fibre).
-<b>Somatotopisk ordnet. </b>
-Nucleus ruber modtager fibre fra motorisk cortex.
<img>Modul 9 - søren\rubrospinale baner.PNG</img></a>

<q>Redegør for de monoaminerge baner</q>
<a><b>Funktion:</b>
-<b>Generel faciliterende effekt</b> (dvs. motoneuronerne reagerer lettere på impulser fra andre baner fx pyramidebanen)
<b>-Formidler muligvist effekten af motivation på bevægelser</b>

-<b>Locus coeruleus</b> i pons (noradrenalin).
-<b>Rafekernerne</b> i medulla oblongata (5-HT).
<b>-Ender i forhornet.</b>
-Diffust udbredte<img>Modul 9 - søren\monoaminerge baner.jpeg</img></a>

<q>Redegør for bagerste parietal cortexs funktion</q>
<a>Beliggende bag SI (BA 5 og 7)

- Omformning af sanseinfo til handling
     - Målrettede håndbevægelser
     - Brug af redskaber<img>Modul 9 - søren\Udklip47.PNG</img></a>

<q>Angiv hvordan MI er funktionelt organieseret</q>
<a><b>MI er opgaveorganieseret frem for muskelorganiseret</b>

Det betyder at tætliggende kerner styrer samme meningsfulde bevægelse.
Dvs. fibrer til en muskel kan være spredt over alle de områder som repræsentetere en bevægelse hvor muskelen indgår. </a>

<q>Forklar hvad der forståes ved ØMN skade</q>
<a>Skade af det motoriske system "over" de nedre motorneuroner. Dvs. skaden kan opstå fra MI og hele vejen ned til synapsen mellem ØMN og NMN så længe der ikke sker skade på NMN. <img>Modul 9 - søren\ØMN skade.PNG</img></a>

<q>Forklar var der forstås ved NMN skade</q>
<a>Skade opstået på NMN, dvs. fra ventralhornet og hele vejen ud pærifært til muskel.
<img>Modul 9 - søren\ØMN skade.PNG</img></a>

<q>Angiv symptomerne ved ØMN skade</q>
<a>Der er tale om både "<b>positive og negative symptomer</b>"

Vigtiste symptomer markeret med <b>fed</b>

Muskelsvaghed
<b>Spastiske lammelse</b>
 - Øget muskeltonus (<b>hypertoni</b>)
 - Hyperaktive dybe reflekser - <b>hyperrefleksi</b>(f.eks. strækrefleksen)
 - <b>Clonus</b> og <b>Clasp knife</b>
Positiv resultat på <b>Babinskis</b> manøvre
Tab af finmotoriske bevægelser

<img>Modul 9 - søren\Udklip53.PNG</img></a>

<q>Angiv symptomerne for NMN skade
</q>
<a>Der er udelukkende tale om "<b>negative symptomer</b>" vigtigste tegn markeret med <b>fed</b>

<b>Parese</b> eller <b>paralytisk lammelse</b>
Nedsat eller frafaldne superficiele reflekser (f.eks. cremasterrefleksen)
Hypoaktive dybe reflekser <b>(hyporefleksi)</b>
Nedsat muskeltonus <b>(hypotoni)</b>
Fasciculationer og fibrillationer
Udpræget <b>atrofi</b><img>Modul 9 - søren\Udklip53.PNG</img></a>

<q>Redegør for Babinski tegn</q>
<a>Skarp genstand førees frem under foden -> normalt ses plantar fleksion af storetåen

Ved postiv Babinski ses <b>dorsalfleksion samt spredning af de 4 resterende tæer</b>


evt. tjek youtube<img>Modul 9 - søren\babinski.PNG</img></a>

<q>Forklar hvad der forstås ved hhv. postive og negative symptomer i forbindelse med motorneuronskader</q>
<a><b>Positive symptomer:</b>
<b>Ses kun ved ØMN skader!!!</b>
Skyldes mangel på inhibition = "hyperaktive" neuroner
 - kendetegnet ved spalstiske lammelse

<b>Negative symptomer:</b>
Skyldes mangel på excitation (uinerverede muskler)

<img>Modul 9 - søren\ØMN skade.PNG</img></a>

<q>Redegør for Clasp knife</q>
<a><b>Symptom på ØMN skade</b>

Ved fleksion af afslappet arm vil der være <b>unormalt stor modstand</b> (pga. <b>hyperaktive neuroner</b>) -> <b>pludselig foldes armen</b> unde trykket (som en foldekniv). - Skyldes pludselig a<b>utogen inhibition af via senetenen. </b><img>Modul 9 - søren\11-spinal-reflexes-sr2002-2013-al-13-638.jpg</img></a>

<q>Redegør for spastisk lammelse</q>
<a>"<b>Tab af descenderende kortikospinale fibre medfører reduceret aktivitet i de inhibitoriske interneuroner i rygmarven" </b>
Dette gør <b>NMN hypereksitable</b>

<b>Spastisk lammelse=</b> <b>Spasticitet</b>
 - <b>Hyperrefleksi</b>, <b>hypertoni</b> (pga. abnorm øget aktivitet af y-efferent -> øget følsomhed for ændringer i muskelens længde
 - <b>Clasp knife pnenomen</b>
 - <b>Clonus</b>

<img>Modul 9 - søren\ØMN skade.PNG</img></a>

<q>Redegør for clonus</q>
<a><b>Ses kun ved ØMN skade! </b>

<b>Gentagende aktivering af strækrefleks</b>
<b>Nedsat reciprok inhibition</b> resulterer i skiftevis kontraktion af muskel agonist og antagonist
 - ØMN skade -> dysregulering af inhibitoriske interneuroner -> manglende reciprokinhibering ved strækrefleks -> Clonus<img>Modul 9 - søren\Udklip40.PNG</img></a>

<q>Redegør for hyperrefleksi ved ØMN skader</q>
<a>ØMN skade -> abnorm øget aktivitet af γ-efferent -> øget følsomhed i muskeltenen for ændringer af musklens længde -> øget reflekssvar (hyperrefleksi)</a>

<q>Forklar hvorfor der kan ses både parese og paralytisk lammelse ved NMN skader</q>
<a>Musklerne er segmentert innerveret.

Ved NMN skade på selve medulla spinalis kan man derfor komme ud for at nogle musklers innervation er totalt ødelagt (giver paralyse) og andre hvor kun nogle af segmenterne er ødelagt (giver parese). <img>Modul 9 - søren\segmentær innervation.jpg</img></a>

<q>Forklar hyporeflexi</q>
<a>Opstår ved NMN skade, pga. tab af efferent del af refleksen -> nedsat reflekssvar

Er der NMN skade på alle segmenterne for en given refleks vil refleksen helt forsvinde.

<img>Modul 9 - søren\TableofReflexes.jpg</img></a>

<q>Angiv de vigtigste reflekser og indicator segment (5 vigtige)</q>
<a>Se tabel<img>Modul 9 - søren\TableofReflexes.jpg</img></a>

<q>Redegør for hemiparetisk gang</q>
<a><b>Flexion i albueled, håndled, og fingerled</b>
 - Pga øget tonus i armens og fingrenes flexorer
<b>Circumduktion* af paretiske ben ved gang</b>
 - Øget tonus i benets extensorer og i plantarflexorne

* cirkulær bevægelse af ekstremitet eller øje<img>Modul 9 - søren\hemiparetisk gang.PNG</img></a>

</category>

<category name="CNS 13 - synssansen">

<q>Redegør for den makroskopiske opbygning af øjenæblet (bulbi oculi)</q>
<a>Yderst tæt bindevæv (<b>sclera</b>)
Inderst lysfølsomt nervevæv (<b>retina</b>)
Imellem: meget karrigt bindevæv (<b>choroidea</b>) (indeholder pigment, som er lystæt)

Retina samler sig til n. opticus (ved udgangen for n. opticus finde man det blinde felt (<b>papilla n. optici</b>)

Lyset skal yderst igennem <b>cornea</b> derefte gennem <b>pupillen</b>, hvis diameter reguleres af <b>iris</b> (m. spincher pupilla og m. dilator pupilla)

Derefte skal lyset gennem <b>linsen</b>. Linsen er udspændt i <b>zonulære fibrene</b>. Glatte muskelceller i <b>corpus cilliare</b> kan justere linsens krumning.

<b>Corpus vitreum</b> (glaslegemet) udgører det man normal betragter som øjenæblet.

<b>Øjnene er 23 grader medialt vinklet i forhold til orbital aksen. </b>
<b>De ydre øjenmuskler</b> sørger for at øjnenes bevægelser og at der fokuseres på det samme punkt.

<b>Fovea centralis</b> kaldes det punkt hvor i retina som øjets visuelle akse rammer (også det punkt af retina med den højeste andel af fotoreceptorer).

<img>Modul 9 - søren\2016-03-04 09.57.40.jpg</img></a>

<q>Definer synsfeltet</q>
<a>Den del af omverden som øjnene kan <b>opfatte lys</b> fra (<b>uden at øjnene eller hovedet bevæges). </b><img>Modul 9 - søren\synsfelt.PNG</img></a>

<q>Angiv hvordan synsfeltet kan opdeles</q>
<a><b>Et binokulært felt</b> foran og <b>to monokulære felter</b> lateralt.

<b>Monokulært: </b>Opfattes kun af et øje (modtages af den nasale del af retina)

<b>Binokulært: </b>Opfattes af begge øjne <img>Modul 9 - søren\2016-03-04 13.32.45.jpg</img></a>

<q>Angiv hvordan retina kan opdeles i forhold til synsfelter</q>
<a><b>Nasale retina:</b> Beliggende med medialt - opfatter lys fra det temporale synsfelt.

<b>Temporale retina: </b>Belligende mest lateralt - opfatter lys fra det nasale synsfelt

Obs. næsen "skygger for lyset på den forreste del temporale synsfelt.


<img>Modul 9 - søren\2016-03-04 13.32.45.jpg</img></a>

<q>Redegør for om en skade på hhv. det binokulære og det monookulære synsfelt opfattes med begge øjne åben. </q>
<a><b>Biokulære synsfelt: Skade opfattes ikke</b>, da modsatte øje bringer samme information

<b>Monokulær synsfelt</b>: <b>Skade opfattes</b> da kun det ene øje opfatter dette punkt <img>Modul 9 - søren\2016-03-04 13.32.45.jpg</img></a>

<q>Angiv hvor lys fra forskellige vinkler ramme retina.</q>
<a>Lyset brydes over cornea og linsen og r<b>ammer modsat hvor det kommer fra i synfeltet: </b>

Dvs:
Lys <b>oppefra</b> rammer nedest i retina
Lys <b>nedefra</b> rammer øverst i retina
Lys <b>medialt</b> fra rammer den temporale retina (lateralt på øjenæblet)
Lys <b>lateralt</b> fra rammer den nasale retina (medialt på øjenæblet)<img>Modul 9 - søren\synsfelt.PNG</img></a>

<q>Redegør for akkomodation af linsen</q>
<a><b>Evnen til at indstille linsen til nærsyn.</b>

Maksimal akkomotion kaldes <b>øjets nærpunkt. </b>

<b>Forudsætninger: </b>
<b>* Linsen er elastisk</b>
* <b>Opspændt i zonulatrådende </b>
* Løsnes trådende bliver linsen rundere, mere krum og konveks -> bryder strålerne stærkere.

<b>Mekanisme</b>
Ved syn tættere end 6 m <b>kontraheres m. cilliares</b> -> <b>forsnævring af ringen</b> cilliare danner -> <b>afslapning af zonulatrådende</b> -> <b>linsen bliver mere rund, krum og konveks</b> -> <b>bryder strålerne stærkere</b><img>Modul 9 - søren\akkomulation2.jpg</img></a>

<q>Angiv hvad der forstås ved konjugerende øjenbevægelser</q>
<a><b>Modsatrettede bevægelse af øjnene</b>, således at et givent punkt (markeret med rødt på figuren) i synsfeltet falder på <b>korresponderende punkter</b> på de to øjnes retina -> hvis det <b>ikke er tilfældet opleves dobbeltsyn</b>.
<img>Modul 9 - søren\2016-03-04 13.32.45 (2).jpg</img></a>

<q>Redegør for hvordan linsen indstilles når man ser på noget længere væk end 6 meter</q>
<a>Over 6 meter er m. cilliare afslappet og linsen har derfor den samme kruming, på trods af afstanden øges.
Lysstrålerne er pga. den store afstand <b>paralelle</b> (blå streg).

Det punkt hvor m. cilliare afslappes helt kaldets <b>øjets fjernpunkt. </b><img>Modul 9 - søren\akkomulation2.jpg</img></a>

<q>Redegør for hvad der menes med et emmetropt øje</q>
<a>Længden af øjet passer med at øgets fjernpunkt bryder lyset på det rammer præcist på retinas plan.
<img>Modul 9 - søren\briller.PNG</img></a>

<q>Redegør for myopia</q>
<a><b>Nærsynetshed</b>

<b>Øjenæblet er for langt</b> og l<b>ysstrålerne samles derfor i et plan foran retina.</b> Herved får man <b>svært ved at se ting tæt på. </b>

Kan korrigeres ved at sætte <b>konkav linse (minus glas)</b> foran øjet som <b>spreder lysstrålerne. </b><img>Modul 9 - søren\briller til myopia.gif</img></a>

<q>Redegør for hyperpia</q>
<a><b>Langsynethed</b>

<b>Øjenæblet er for kort og lysstrålerne mødes derfor i et plan bagved retina. </b>
Man får derfor <b>svært ved at se ting som er tæt på. </b>

Kan kompenseres med en <b>konveks linse (plus)</b> som <b>samler lyset.</b><img>Modul 9 - søren\briller til hyperpia.png</img></a>

<q>Redegør for presbyopi (gammelmandssyn)</q>
<a><b>Aldersbetinget nærsynethed </b>

Skyldes at <b>linsen bliver stiv og mindre elastisk </b>-> <b>nedsat evne til akkomodation</b> -> <b>øgets nærpunkt</b> flyttes længere væk -> <b>Lysstrålerne mødes før retina. </b>

Kan korrigeres med <b>konvekse linser (plus)</b> eller holde avisen i armslængde ;)

Symptomer fra omkring 45-års alderen. <img>Modul 9 - søren\presbyopia_corrected.jpg</img></a>

<q>Redegør for antigmatisme</q>
<a><b>Bygningsfejl</b>

Bygningsfejl af <b>cornea</b> -> <b>lyset spredes til forskellige</b> punkter på retina<img>Modul 9 - søren\eye_health_astigmatism_eyes_astigmatism2.jpg</img></a>

<q>Redegør for akkomodationsrefleksen

</q>
<a>Pt. fokusere på objekt -> objekt flyttes tættere på pt.s ansigt->
1. mm. recti medialis <b>bevæger øjnene medialt  (konvergens)</b>
2. <b>Krumning af linsen (akkomodation)</b>
3. <b>Konstriktion af pupillen</b>

Receptor: <b>Fotoreceptorer i retina</b>
Afferent: <b>n. opticus -> tr. opticus -> corpus geniculatum lat -></b>
Reflekscentrum: <b>Synscortex (BA 17) -> Presynscortex (BA 18 og 19) -> area pretectalis -> nc. Perlia </b>

Herfra forskellige forløb af parasympatiske- og somatisk efferente fibre.

<b>Somatisk efferent:</b>
Interneuroner til <b>nc. ocolomotorii</b>
Efferent: <b>n. ocolomotorius (direkte - ingen synapse!)</b>
Effektor: <b>mm. recti medialis (konvergens)</b>

<b>Parasympatisk</b>
Interneuroner til <b>nc. Edinger-Westphal</b> (nc. ocolomotorii accesorius)
Efferent: <b>n. ocolomotorius</b> (synapse i ganglion ciliare)
Effektor: <b>m. ciliares (akkomodation) og m. splincher pupillae (pupil konstriktion)</b>

NB. <b>afferent signal går direkte til cortexniveua</b> hvor det vurderes om billedet er skarpt -> evt. justering via refleksen.
<img>Modul 9 - søren\2016-03-04 15.42.09.jpg</img></a>

<q>Redegør for lysrefleksen</q>
<a>Når pt. lyses i det ene øje -> reflektorisk konstriktion af pupillen i begge øjne.

Receptor: <b>Fotoreceptorer i retina</b>
Afferent: <b>ganglioncelleudløber -> n. opticus -> (krydsning af fibre) chiasma opticus -> tr. opticus</b>
Reflekscentrum: <b>area pretectalis -> interneuroner til nc. ocolomotorii accesorius (nc. Edinger-Westphal)</b>
Efferent: <b>Parasympatisk i n. ocolomotorius (synapse i ganglion ciliare) -> nn. ciliares breves </b>
Effektor: <b>m. splincher pupillae </b>
<img>Modul 9 - søren\2016-03-07 11.56.32.jpg</img></a>

<q>Redegør for øjets dannelse (i simple træk)</q>
<a>Dag 22 Optisk vesikel dannes (1)

Optisk vesikel invagerer -> danner optisk "cup" (2)
-> inducerer overflade ectoderm til at danne linsen (2)

Optisk cup med 2 lag og et intraretinalt rum (3)

Retina: (4 og 5)
*Ydre lag (pigment lag) af optisk cup -> pigmentceller
*ydre del af neurale lag af optisk cup -> stav- og tabceller
*indre del af neurale lag af optisk cup -> bipolære + ganglieceller

Løs mesenchym bliver til: (4 og 5)
*Sclera
* cornea
*choroid
*hyolid kar (tilbagedannes senere)

n. opticus (6)




<img>Modul 9 - søren\øjets emb.png</img></a>

<q>Nævn lagene i retina (i den rækkefølge lyset passere)</q>
<a>10: Inderste begrænsende lag
9. Aksoner fra ganglieceller
8. Gangliecelle-kerne-lag
7. Indre plexifoforme lag (aksoner fra bipolære celler)
6. Bipolærcelle-kerne-lag
5. Ydre plexiforme lag (aksoner fra stav- og tabceller)
4. Fotoreceptorcelle-kerne-lag
3. Indre begrænsende lag
2. Fotoreceptor processer
1. Pigment epithel
<img>Modul 9 - søren\2016-03-07 13.18.59.jpg</img></a>

<q>Angiv funktionen af pigmentcellelaget</q>
<a>To funktioner

1. "Skærmer" retina for lys (så retina kun rammes af lys som kommer gennem pupillen)
2. Fagocyttere membranrester af fotoreceptorernes processer*

*manglende pigmentcelle funktion menes at være årsagen til degenerative sygdomme<img>Modul 9 - søren\pigmentcelle funktion.PNG</img></a>

<q>Ophtlamoscopi: <img>Modul 9 - søren\opthalmoscopi.PNG</img></q>
<a>1: Macula lutea
2: Fovea
3: Del af a. opthalmica
4: Papilla n. optici
5:Del af v. opthalmica
</a>

<q>Angiv hvad der menes med fotopigment </q>
<a>Pigment i stav- og tabcellerne som ændres når det belyses

Stavceller: Rhodopsin
Opsin (proteindel)
Retinal (aldehyd af A-vitamin)

Tap: Samme som stav dog 3 forskellige slags opsin (absobere lys ved forskellige bølgelængder -> farvesyn)
</a>

<q>Redegør for hvordan fotoreceptorer opfatter lys</q>
<a>Stav- og tabcellerne processer indeholder forskellige synpigmenter.
Synpigment opfanger lys (fotoner)

Eksempel for stave: rhodopsin
Lys -> rhodopsin ændrer struktur -> aktivering af <b>G-protein</b> -> cGMP nedbrydes -> (<b>cAMP afhængig) Na+ kanaler lukkes = hyperpolariseing</b>

I mørke er cAMP til stede -> cAMP afhængige Na+ kanaler er åbne-> cellerne er depolariseret (-30 mV)
<b>= transmitter frisætte i mørke</b><img>Modul 9 - søren\transduktion.png</img></a>

<q>Redegør for skotopisk syn og hvilken fotoreceptorer som er involdveret</q>
<a><b>Skotopisk syn </b>= syn ved dårlige lysforhold

Stavcellerne har større mængder fotopigment end tabcellerne = bedre lysfølsomhed

Samtidig sker der stor konvergens for stavcellerne = mindre lys for aktivering (pga. summaration)
<img>Modul 9 - søren\konvergens.PNG</img></a>

<q>Redegør for farvesyn</q>
<a><b>Farvesyn ses med tabceller!</b>

Der findes tre forskellige tabceller med forskellige opsin molekyler.
Forskellige opsinmolekyler har absorberer lys med forskellige bølgelængde -> farvediskrimination
Blå
Rød
Grøn

Synscortex sammenligner aktiveringen af forskellige tabceller og danner indtryk af farver. <img>Modul 9 - søren\farvesyn.PNG</img></a>

<q>Redegør for konvergens for hhv. tap- og stavceller</q>
<a>Stavceller: Høj grad af konvergens (15-20 pr. bipolær celle) = høj følsomhed og lav opløsning

Tapceller: Lav grad af konvergens (1:1) = lavere følsomhed og høj opløsning<img>Modul 9 - søren\konvergens.PNG</img></a>

<q>Redegør for fordelingen af stav- og tabceller i pars optica retina</q>
<a><b>Tabceller</b> findes stort set udelukkende (og i meget stort antal) i <b>fovea centralis retina </b>
<b>* </b>Små receptoriske felter -> farvesyn og høj opløslighed
*man ser farver centralt

<b>Stavcellerne</b> er mere jævnt fordelt over <b>resten af retina</b>
*Større receptoriske felter (+høj grad af konvergens) -> større lysfølsomhed
*"man ser sterneskud perifært"

<b>Papillae n. optici (den blinde plet)/optisk disc: Ingen fotoreceptorer</b><img>Modul 9 - søren\fotoceptorer fordeling.PNG</img></a>

<q>Redegør for macula lutea</q>
<a>"Den gule plet"

Indeholder fordybningen <b>fovea centralis retina (</b>1,5 cm D), her er lag 6-10 er skubbet til side -> lys direkte på tabceller
*<b>Indeholder store mængder tabceller</b> -> høj opløslighed og farvesyn
* <b>avaskulær</b>
<img>Modul 9 - søren\fovea.PNG</img></a>

<q>Redegør for papillae n. optici

</q>
<a>"Den blinde plet"

Afgangen af n. opticus gennem lamina cribosa

* Ingen fotoreceptorer = blind plet<img>Modul 9 - søren\2016-03-07 15.10.49.jpg</img></a>

<q>Angiv længe tab- og stavceller reagere på lysstimuli</q>
<a>Stav: Længerevarende -> øger følsomhed
Tab: Hurtigere -> mere præcise<img>Modul 9 - søren\responstid.PNG</img></a>

<q>Opsummer stavenes egenskaber </q>
<a>*Meget lysfølsomme (meget synspigment)
*Ansvarlige for skotopisk syn
*Høj grad af konvergens
*Lav opløslighed
* Store receptive felter
* Længere respons
<img>Modul 9 - søren\stav og tab.PNG</img></a>

<q>Opsummer tabcellernes egenskaber</q>
<a>Mindre lysfølsomme
Ansvarlig for farvesyn
Lav grad af konvergens (1:1)
Høj opløslighed
Små receptive felter
Kortere respons<img>Modul 9 - søren\stav og tab.PNG</img></a>

<q>Redegør for farveblindhed</q>
<a>Fejl på opsin molekyler gør at man ikke kan skelne mellem f.eks. rød og grøn

Rød/grøn
Protanopia: Mangler evnen til at se grøn
Deutaranopia: mangler evnen til at se rødt

Rød/grøn farveblindhed er X-bunden recessivt nedarvet (3 % af mænd har det)

<img>Modul 9 - søren\farveblindhed.PNG</img></a>

<q>Redegør for signaloverføring fra tabcelle til n. opticus</q>
<a>Tabcellen er normal depolariseret ved mørke (frisætning af glutamat)

<b>(figuren er god at kunne - > kig på den før)</b>

Lys -> hyperpolarisering -> mindre receptorpotentiale -> <b>mindre glutamat frisætning</b> ->  mindre inhibition (disinhibition) af On-bipolærcelle/nedsat aktivering af Off-bipolærcelle -> øget aktivering af On-gangliecelle/ mindre aktivering af Off-gangliecelle -> signal om lys i receptorisk felt.

<b>Vigtigt! Der sker lateral inhibition via horisontalceller! -> derfor opfattes lysintensitet i et receptorisk felt relativt ift. omgivelserne. </b>



<img>Modul 9 - søren\retina signalvej 1.PNG</img></a>

<q>Redegør for signalvejen fra stavceller til n. opticus</q>
<a>Stavceller er normalt depolariseret i mørke (dvs. de frigiver glutamat).

Lys -> stavcelle hyperpolariseres -> disinhibition (+) af On-bipolær -> eksitation (+) af amakrincelle -> eksistation (+) af andre on-bipolærceller + inhibition (-) af  off-gangliecelle -> signal om lys

Amakrincellerne påvirker de samme on-bipolærcelle i skumringen som tabcellerne påvirker i dagslys.

<b>Der sker stor konvergens af stavcellerne.</b>

<b>Der finder også lateral inhibition sted. </b><img>Modul 9 - søren\2016-03-09 10.40.22.jpg</img></a>

<q>Redegør for on- og off-center</q>
<a>On-center: Gangliecelles receptoriske felt -> aktiveres af lys (on-gangliecelle)

Off-center: Gangliecelles receptoriske felt -> inhiberes af lys (off-gangliecelle)<img>Modul 9 - søren\retina signalvej 1.PNG</img></a>

<q>Redegør for hvordan man opfatter kontraster</q>
<a>"Gangliecellerne overdriver forskelle"

1. Jo større kontrast mellem belysning af central og pærifær dele af gangliecellen receptoriske felt -> jo mere fyrer gangliecellen (on-gangliecelle)

2. Lateral inhibition

3. Sammenkøring af info centralt<img>Modul 9 - søren\kontraster.PNG</img></a>

<q>Redegør for forløbet af den <b>geniculate del</b> af den visuelle pathway.</q>
<a>Geniculate del (<b>90 % af fibrene): Info i disse fibre bringes til bevisthed</b>

<b>Forløb</b>:
Synsfelt -> retina (<b>1., 2. og 3. neuron) </b>-> n. opticus -> Chaisma opticus -> tr. opticus -> corpus geniculatum lat. (thamamus) (<b>4. neuron</b>) -> radiata opticus (nedre synsfelt føres superiort, øvre synsfelt føres inferiort) -> area striata/primær synscortex (BA 17)<img>Modul 9 - søren\2.bmp</img></a>

<q>Redegør for forløbet af den <b>non geniculate del</b> af synspathwayen</q>
<a>Non geniculate del udgør <b>10 % af fibrene</b>: Den del af info som vi <b>ikke er bevidste om</b> (ender ikke i area striata).

<b>Forløb:</b>
Retina -> n. opticus -> Chiasma opticum -> tr. opticus (mediale del):

Herfra fordeler fibrene sig til <b>forskellige områder:</b>
*<b>Colliculus superior</b>: Kinetisk info nødvendig for ubevist øjen- og hovedbevægelser.
<b>* Area pretectalis: </b>Afferent for pupil og akkommodationsreflekserne
*<b>nc. Suprachaismaticus</b> i hypothalamus: indflydelse på døgnrytme (circadiane rytmer)
<b>*Nc. terminales: </b>Afferent for optokinetisk nystagmus
*<b>Pulvinar thalami </b>(via colliculus sup.)<b>: </b>Assocination cortex for ocolomotorisk funktion (i forbindelse med saccader)
<b>*nc. parvocellularis i formatio reticularis: </b>Bevisthed (arousal)<img>Modul 9 - søren\5.bmp</img></a>

<q>Redegør for hvordan synsinformationen er beliggende i retina, corpus geniculatum lat. og area striata. </q>
<a><b>Retina</b>
Der sker en spejling gennem cornea og linsen. Dvs. det som ses oppe til venstre rammer retina nede til højre

<b>Corpus geniculatum laterale</b>
Derefter krydser banerne så lys fra venstre synsfelt ender højre corpus geniculatum lat.

Pga. den høje opløsning i fovea vil info fra fovea fylde relativt mere i corpus geniculatum lat.

<b>Area striata</b>
Det som ses oppe venstre ender under fissura calcarina i højre side og omvendt.
Igen er fovea overrepræsenteret. <img>Modul 9 - søren\visual pathway.PNG</img></a>

<q>Redegør for forløbet af fibre som opfatter venstre synsfelt</q>
<a>Venstre synsfelt opfattes af venstre øjes nasale retina og højre øjes temporale retina.
Alt informationen om venstre synsfelt går til højre corpus geniculatum lat.

Dvs. info fra venstre nasal retina krydser
Info fra højre temporal retina krydser ikke. <img>Modul 9 - søren\6.bmp</img></a>

<q>Skader og synsudfald: Forbind skade med synsudfald
Sort: Tab af syn
Gul: bevaret syn<img>Modul 9 - søren\læsioner uden svar.png</img></q>
<a>1: C
2: G
3: A eller B
4: F
5: A eller B
6: E
<img>Modul 9 - søren\læsioner.PNG</img></a>

<q>Redegør for opdelingen af corpus geniculatum laterale</q>
<a>6 lag
Inderst 2 magnocellulære lag (med store M-ganglieceller fra retina, fører signal fra stavcellerne)
Yderst 4 parvocellulære lag (med små P-ganglieceller fra retina, fører signal fra tabcellerne)

<img>Modul 9 - søren\7.bmp</img></a>

<q>Redegør for hvad der forstås ved monokulær neuroner i corpus geniculatum lat.</q>
<a>Neuroner modtager kun information fra et øje. Først i area stiata sammenkøres info fra de to øjne.

Hver øje er repræsenteret i corpus geniculatum lat. ved 2 parvocellulære lag og 1 magnocellulære lag. <img>Modul 9 - søren\9.bmp</img></a>

<q>Redegør for retinotropisk ordning af synsbanerne</q>
<a>Som somatotopisk ordning.

Info fra forskellige dele af retina holdes adskilt helt frem til area striata. Her sammenføres info fra korresponderende felter (samsyn).

Retinotopisk ordning gør at man kan få meget specifikke udfald hvis man kun ødelægger noget af synsbanerne. <img>Modul 9 - søren\visual pathway.PNG</img></a>

<q>Angiv hvordan hvordan man er i stand til at vurdere hvordan et objekt vender i rummet. </q>
<a><b>Receptoriske felter i area striata er aflange. </b>
Forskellige receptoriske felter vi fyre mere eller mindre alt efter hvordan objektet ligger ifh. deres orientering (de er <b>orienteringspecifikke</b>).
Synscortex bearbejder denne info og danner et billede af hvordan objektet vender. <img>Modul 9 - søren\katte syn.png</img></a>

<q>Angiv hvor radiata opticus forløber</q>
<a>Forløber fra corpus geniculatum lat. til area stiata i bagerst i occipithallappen, gennem capsula interna (i den bagerste del*).

* kan ødelægges sammen med pyramidebanen i denne region. <img>Modul 9 - søren\10.bmp</img></a>

<q>Angiv hvordan area striata er organiseret</q>
<a><b>Modulær organisering</b>

Celler med samme egenskaber er lokaliseret sammen. Det kan f.eks. være:
<b>retningsspecifikke</b>, <b>bølgelængdespecifikke</b> og <b>øjendominante</b>. </a>

<q>Redegør for simple celler i area striata</q>
<a>Simple celler reagerer når et objekt er rigtigt orienteret på et specielt sted i synsfeltet. <b>De er stedspecifikke. </b></a>

<q>Redegør for komplekse celler i area striata</q>
<a>Komplekse celler reagere hvis objektet er rigtigt orienteret på et større del af synsfeltet. De  kan derfor genkende specielle former.</a>

<q>Redegør for hyperkomplekse celler i area striata</q>
<a>Reagere bedst hvis en kontur bevæger sig et en specilt retning. <b>De er retningsspecifikke. </b></a>

<q>Redegør for den ventral informationskanal i cortex</q>
<a>"hvad ses?" <b>Objektidentifikation; form og farve</b>

<b>Forløb: </b>ventralt
Occipitallappen -> temporallappen
(markeret med grønt)<img>Modul 9 - søren\informationskanal.PNG</img></a>

<q>Redegør for den dorsale informationskanal i cortex</q>
<a>"Hvor ses det?"
<b>Rumlige forhold og bevægelse</b>

<b>Forløb: </b>Dorsalt
Opad dorsalt mod paritallappen
Occipitallappen -> paritallappen (markeret med rødt)
<img>Modul 9 - søren\informationskanal.PNG</img></a>

<q>Redegør for blindsyn</q>
<a>Personer hvor area striata er ødelagt er blinde (de kan ikke se), men de har alligevel evnen til at fornemme at noget bevæger sig foran dem (der ses følgebevægelser af øjet og patienterne kan angive retningen af bevægelsen.

Dette skyldes at den non geniculate synsvej gennem colliculi sup. og pulvinal stadig er intakt.
(dvs. de bliver bevidste om bevægelse foran dem, selvom de ikke kan se den). <img>Modul 9 - søren\11.bmp</img></a>

<q>Redegør for hvordan opmærksomhed påvirker syn</q>
<a>Hvis man forventer at der sker noget er den visuelle respons kraftigere<img>Modul 9 - søren\forventning.PNG</img></a>

<q>Redegør for macula degeneration</q>
<a>Kaldes også <b>AMD</b>

<b>Aldersbetinget lidelse</b>
To typer:
våd (20 % ) tør 80 %

<b>Teorier om årsag: </b>
Oxidativ stress, mitrokondrie dysfunktion, inflamation.

<b>Tør patogenese:</b>
Intracellulære lipufuscin granula + extracellulær drusen.
Drusen forskydes mellem retina og choroidea -> central retina miste sin blodforsyning og dør.

<b>Våd patogenese</b>:
Der sker neovaskulation af kar op igennem retina ved macula med ødelæggelse af macula.

<img>Modul 9 - søren\AMD patogenese.jpg</img></a>

</category>

<category name="CNS 15 - limbiske strukturer">

<q>Angiv de limbiske strukturer</q>
<a>Corpus amygdaloideum <b>(amygdala)</b>
<b>Gyros cinguli</b>
<b>Septumkernerne </b>(nc. septales)
<b>Hippocampus formationen </b>(formatio hippocampi)
*Hippocampus
*gyros dentatus
*subiculum
*area entorhinalis
<img>Modul 9 - søren\limbiske strukturer.jpg</img></a>

<q>Angiv navnene
<img>Modul 9 - søren\limbiske lap uden svar.png</img></q>
<a>Limbiske strukturer med <b>fed</b>

<b>1: Septum</b>
<b>2: Gyros cinguli</b>
3: Corpus callosum
4: Fornix
<b>5: Gyros hippocampus</b>
<b>6: amygdala</b>

<b>Hippocampus er beligende under gyros hippocampus (dvs. mere lateralt på dette snit)</b><img>Modul 9 - søren\limbiske lap.PNG</img></a>

<q>Redegør for Papez's kredsløb og hvorfor man er gået væk fra denne opdeling

</q>
<a>Et kredsløb til at beskrive hvordan informationstrømmen går i de limbiske strukturer

Hippocampus -> fornix -> corpus mammilare -> tr. mammillothalamicus -> nc. anteriores thalami -> tr. thalamocingularis -> gyrs cinguli -> cingulohippocampale fibre -> hippocampus
<img>Modul 9 - søren\18.bmp</img></a>

<q>Redegør for begrebet "den limbiske lap"</q>
<a>Foruden de fire kortikale lapper kan man tale om en 5. lap = insula og en <b>6. lap = den limbiske lap. </b>

<b>Den limbiske lap indeholder de limbiske strukturer:</b>
<b>*Amygdala</b>
<b>*Gyros cinguli </b>
<b>*Septumkernerne</b>
<b>*Hippocampus formationen</b><img>Modul 9 - søren\limbiske lap.PNG</img></a>

<q>Angiv hvilke to helt overordnede funktioner de limbiske strukturer varetager</q>
<a><b>Kognetive funktioner</b> - læring og hukommelse - hippocampus formationen

<b>Affect</b> - valg af strategi - følelser - frygt - amygdala <img>Modul 9 - søren\limbisk opdeling.PNG</img></a>

<q>Redegør for amygdalas overordnede funktioner</q>
<a><b>Betydning for emotioner og emotionelt betinget adfærd</b>

<b>Indlæring af sammenhæng mellem stimuli og dets emotionel værdi </b>
"Er det godt eller dårligt" eller "trygt/farligt"





</a>

<q>Redegør for effekten af en selektiv dobbeltsiddig amygdala læsion på pt's evne til at skelne ansigter med forskellige følelser.</q>
<a><b>Manglende evne til at genkende ansigter som er præget af frygt</b>
* normal evne til at genkende andre følelser ift. kontrol

<img>Modul 9 - søren\kausus.PNG</img></a>

<q>Redegør for amygdalas placering og anatomisk indeling</q>
<a><b>Placering: </b>
I tindingelappen medialt for uncus

<b>Anatomisk opdeling:</b>
En kortikomedial gruppe
- herunder: nc. centralis

En stor basolateral gruppe
- herunder: nc. lateralis <img>Modul 9 - søren\amygdala.PNG</img></a>

<q>Angiv amygdalas gruppers overordnede opgaver</q>
<a>Kortikomedial gruppe:  <b>Autonome funktioner</b>

Basolateral gruppe: <b>Bevidste processer knyttet til frontal- og paritallapperne. </b>

Den basolaterale gruppe er større i højt udviklede arter -> (udgør størstedelen af amygdala hos mennesker)

<img>Modul 9 - søren\amygdala.PNG</img></a>

<q>Angiv de afferente forbindelse til amygdala</q>
<a><b>Kortikomediale gruppe: (autonome funktioner):</b>
Bulbus olfractorius, hypothalamus, thalamus (intralaminære kerner), septumkernerne, PAG (smertecenter i mesencephalon), parabrachiale kerner og insula

<b>Basolateral gruppe (bevidste processer) </b>
<b>Får alle typer sanseinformation. </b>
Præfrontal cortex, gyros cinguli, thalamus, temporale associationscortex, sensorisk associationscortex<img>Modul 9 - søren\12.bmp</img></a>

<q>Redegør overordnet for amygdalas gruppers efferent forbindelser</q>
<a><b>Generelt stort set reciprokke med afferente!</b>

<b>Hypothalamus</b>
- (via stria terminalis (se figur) -> <b>ventromediale hypothalamuskerne</b>
(involdveret i frygt)

<b>Thalamus (til nc. medialis dorsalis) -> forbindelse videre til prefrontalcortex </b>
(øget opmærksomhed mod emotionelt farvet stimuli)

<b>Hippocampus og septumkernerne</b>
<b>
Ventrale striatum og nc. basales</b>
(Grundlaget for motivation påvirker læring)
<b>
Hjernestamme (PAG, nc. n. dorsalis vagi, nc. solitarius) </b>
Vigtig for frygtbetinget forsvarsadfærd<img>Modul 9 - søren\13.bmp</img></a>

<q>Redegør for amygdalas funktion når man ser en slange foran sig</q>
<a>Amygdala er ansvarlig for det reflektoriske respons ved <b>betinget frygt.</b>

Som illustreret på figuren medierer amygdala frygtreaktioner
<b>- amygdala bestemmer hvad der er den adækvate respons (reflektorisk respons)</b>

nc. centralis af amygdala har accenderende forbindelser som kan afkoble smertefølelse, hvis det er nødvendigt.
<img>Modul 9 - søren\frygt respons.PNG</img></a>

<q>Redegør for <b>betinget frygtreaktion</b><img>Modul 9 - søren\betinget frygtreaktion.PNG</img></q>
<a>Forsøg:
Lyd: lille autonom effekt
Lyd efterfulgt af elektrisk stimuli: stor autonom respons

Efter forsøget er gentaget nogle gange
Lyd: stor autonom respons -> rotten har tillært sigt en <b>betinget frygtreaktion</b>

Amygdala er ansvarlig for betinget frygtrespons

</a>

<q>Redegør for de amygdala ved en betinget frygtreaktion</q>
<a><b>Afferente:
Parabrachiale kerner: </b>
-> smerteinfo
<b>Temporal associationscortex + sensorisk associationscortex: </b>
->somotosensorisk, syn og hørelse

<b>Amygdala bestemmer akvædat respons</b> (kan vurdere dette konteksafhængigt)-> se figur <img>Modul 9 - søren\efferent betinget frygtreaktion.PNG</img></a>

<q>Redegør for amygdala og oplevelsen af emotioner</q>
<a>Amygdala er vigtig for at vælge det adækvate respons men er ikke nødvendig for at være bevist om sine emotioner

F.eks. kan folk med amygdala læsioner godt føle frygt -> men kan ikke omsætte det til handling (ej heller ser man autonom respons)</a>

<q>Redegør for amygdala funktion ift. angst</q>
<a><b>Overstimulering af amygdala fører til angstreaktioner. </b>

Benzodiazepiner og alkohol sænker denne effekt ved at binde sig til GABA receptorer i amygdala.

Benzodiazepiner giver bla. som angstdæmpende medicin. <img>Modul 9 - søren\Udklip54.PNG</img></a>

<q>Redegør for konginital frygtreaktion og amygdalas rolle</q>
<a>Medfødt fryktreaktion medieret af amygdala.

F.eks. når man ser en slange
Direkte synsinfo fra thalamus til amygdala -> amygdala (ved medfødt at slanger er farlige -> igangsætter frygtreaktion

Herefter opfattes det bevidst at man ser en slange. <img>Modul 9 - søren\frygt respons.PNG</img></a>

<q>Definer læring og hukommelse </q>
<a><b>Læring:</b>
Den proces hvorved ny information indlæres/tilegnes og giver udslag i ændret adfærd

<b>Hukommelse:</b>
Evnen til at indkode, lagre og genfinde indlært/tilegnet information.
</a>

<q>Angiv hvad hippocampus formationen består af

</q>
<a>Hippocampus
Gyros dentatus
Subiculum
Area entorhinalis<img>Modul 9 - søren\17.bmp</img></a>

<q>Angiv hippocampus overordnede funktion</q>
<a>Vigtig for læring og deklarativ hukommelse</a>

<q>Redegør <u>overordnet</u> for hippocampus formationen afferente forbindelser</q>
<a>Hippocampus modtager bearbejdet og integreret info:
<b>Kortikale associationsområder -> area entorhinalis -> gyros dentatus -> hippocampus </b>
(specifikke indhold til informaitionsbehandling)

<b>Septumkernerne og monoaminerge cellegrupper i hjernestammen -> hippocampus. </b>
(modulerende)

<b>Hypothalamus og thalamus </b>(emotionel farvning af input)
"Emotionelt farvet indhold huskes bedre"

<b>Amygdala</b> (emotionel farvning af input)<img>Modul 9 - søren\14.bmp</img></a>

<q>Angiv de kortikale områder som sender fibre til hippocampus via area entorhinalis</q>
<a><b>De fleste associationsområder</b>, men specielt:
Sensorisk-, visuelt accesorisk cortex, prefrontal cortex osv. se figur..

<b>Det vigtigste er at informationen er i høj grad er bearbejdet og intergreret:</b>
"Forestille at hippocampus modtager info om ord, enten som vi hører, ser eller læser med fingrene"
<img>Modul 9 - søren\afferent til hippo.PNG</img></a>

<q>Redegør for effekten af hippocampus afferenterne fra septumkernerne og de monoaminerge cellegrupper i hjernestammen</q>
<a><b>Modulerende</b> effekt som et led i <b>opmærksomhedsreaktionen</b>

<b>Mekanisme:</b>
Septumkernene -> acetylcholin -> øger hippocampusneuronernes eksibilitet

Rafekernerne -> serotonin

Locus Coeruleus -> noradrenalin

<b>Fjernes stimuleringen reduceres LTP i hippocampus!</b></a>

<q>Redegør for associativ læring</q>
<a><b>Associativ:</b> "vi lærer ved erfaring af to fænomener hænger samme"
 - i modsætning til non-associativ læring

Associtativ læring kan deles op i:
- Indlæring af betingede responser<b> (klassisk betingning); </b>Sammenfald af begivenheder
- Indlæring af instrumental betingning <b>(operant betingning); </b>Kobling af egen adfærd og respons

</a>

<q>Redegør for non-associativ læring</q>
<a><b>Non-associativ:</b>
<b>Habituering</b>: Respons ændres når man vender sig til stimuli
 - (f.eks. reagerer man ikke på en høj lyd når man har hørt den tilpas mange gange
<b>Sensitivering: </b>Respons forstærkes når man oplever den flere gange
<b>Immitering: </b>"efterabe"</a>

<q>Redegør for hukommelse (hint, hvilket typer findes)</q>
<a><b>Deklarativ</b> (eksplicit):
 - Episodisk (hændelser)
 - Semantiske (fakta)

Afhængig af hippocampus formationen

<b>Non-deklarativ</b> (implicit)
 - Færdigheder og vaner (f.eks. at kunne spille klaver)

Afhængig af basalganglierne, cerebellum og dele af cortex. </a>

<q>Redegør for <b>deklarativ hukommelse</b></q>
<a><b>Deklarativ</b> (eksplicit):  (hukommelse som man kan foreklare/fremsætte)
 - Episodisk (hændelser)
 - Semantiske (fakta)

Afhængig af hippocampus formationen

<img>Modul 9 - søren\hukommelse 2.PNG</img></a>

<q>Redegør for <b>nondeklarativ hukommelse</b></q>
<a><b>Non-deklarativ</b> (implicit): (kan ikke nødvendighvis analyserer bevist)
 - Færdigheder og vaner (f.eks. at kunne spille klaver)

Afhængig af basalganglierne, cerebellum og dele af cortex. <img>Modul 9 - søren\hukommelse 2.PNG</img></a>

<q>Redegør for opdeling af hukommelse (ift. tidshorisont)</q>
<a><b>Arbejdshukommelse</b>:
 - Det man kan ‘holde i hukommelsen’ og bearbejde.
 - Huske tilfældigt ordnet talrække, typisk 7-9 tal max for alm person.

<b>Korttidshukommelse</b>:
 - Sekunder.
 - Let sletbar.
 - Følsom for distraktion.

<b>Langtidshukommelse</b>:
 - Timer, dage, uger, måneder, år. <img>Modul 9 - søren\hukommelse.PNG</img></a>

<q>Redegør for <b>autobiografisk hukommelse</b></q>
<a>Blanding af episodisk og semantisk hukommelse men også følelsesfarvning er indvoldveret (amygdala)

<img>Modul 9 - søren\15.bmp</img></a>

<q>Redegør for hippocampus rolle for rumlig orientering (stedsans)<img>Modul 9 - søren\rotte forsøg.PNG</img></q>
<a>Hippocampus er vigtigt for stedsans og rumlig orientering -> se forsøg med taxichauffører
- jo længere tid de havde være taxichaufører dets større hippocampus formation.

Teori:
Place cells i hippocampus og grid cells i area entorhinalis - danner cognetivt kort. <img>Modul 9 - søren\taxi.PNG</img></a>

<q>Redegør for <b>amnesi</b></q>
<a><b>Hukommelsestab uden samtidig tab af kognetiv funktion</b>

- <b>Anterograd</b> (intet som sker efter skaden lagres i langtidshukommelse)

- <b>Retrograd</b> (tab af minder før skaden

</a>

<q>Angiv hvordan allocortex adskiller sig fra neocortex</q>
<a>Neocortex: 6 laget
Paleocortex: 4-5 lag (entorhinal cortex)
Mesocortex: overgangszone - subicum

Allocortex: "allo = andre"
- 3 lag (hippocampus)
- Olfraktorisk cortex
<img>Modul 9 - søren\19.bmp</img></a>

<q>Redegør for hippocampus formationens anatomi og placering</q>
<a>"Hippocampus = søhest" -> hippocampus formationen ligner en søhest

Består af:
- Hippocampus
- Gyros dentatus
- Subicum
- Area entorhinalis
<img>Modul 9 - søren\20.bmp</img></a>

<q>Redegør for hippocampus opbygningen</q>
<a>Neuroner i gyros dentatus = små kornceller

Neuroner i hippocampus = pyramideceller + interneuroner

Over og under pyramidecellelaget findes pyramidecellernes dendritter og indkommende fibre.

Man opdeler pyramidecellelaget i tre zoner CA1, CA2 og CA3 (se figur)
(celledød i CA1 er det første morfoligiske synbare tegn på cerebral hypoxi)




<img>Modul 9 - søren\21.bmp</img></a>

<q>Redegør for signaltrafikken i hippocampusformationen. </q>
<a>Neuroner i area entorhinalis ->  kornceller i gyros dentatus (perforant path) + direkte til pyramideceller-> signal til pyramideceller i CA3 -> signal via Schaffer kollateraler -> pyramideceller i CA1 -> subiculum -> area entorhinalis

Et neuron i area entorhinalis påvirker mange lameller i hippocampus (lidt ligesom lateralfibrene i cerebellum)<img>Modul 9 - søren\Unavngivet1.png</img></a>

<q>Redegør for <b>synaptisk plasticitet</b></q>
<a><b>Brugsafhængige ændringer er funktion og struktur af synapse</b>

Kan skyldes:
 - Øget responsitivitet af den postsynaptiske membran (flere receptorer)
 - Øget  nervetransmitter frisættes fra det præsynaptiske neuron (NO frisat fra postsynaptisk neuron)
 - Begge.

<b>Funktionel plasticitet</b>: Ændring af funktionen af synapsen

<b>Strukturel plasticitet</b>: Strukturel ændring af synapsen

Korttidsplasticitet: millisekunder-minutter (medieret af Ca++)
STP, STD (short term depression)

Langtidsplasticitet: timer-dage-år (medieret af Ca++)
LTP, LTD (long term depression)



</a>

<q>Redegør for <b>funktionel plasticitet</b></q>
<a><b>Ændret funktion af synapse </b>

Afhænger af samtidig
 -<b>Specifik synaptisk påvirkning </b>(f.eks. short burst af højfrekvent AP)
 - <b>Modulerende effekt - EPSP eller IPSP</b> (f.eks. motivation, opmærksomhed, emotion - medieret af NA, DA, ACh, 5-HT
<img>Modul 9 - søren\læring.png</img></a>

<q>Redegør for <b>strukturel plasticitet</b></q>
<a><b>Strukturelle ændringer af synapse</b>
(<b>LTP</b> eller <b>LTD</b> - <b>ændret proteinsyntese</b>)
+ øgning af mængden af spina (<b>synaptogenese</b>)<img>Modul 9 - søren\LTP mekanisme.PNG</img></a>

<q>Redegør for <b>kortidsplasticitet</b></q>
<a><b>Tidshorisont:</b>
Millisekunder - minutter

Short term potentation/ short term depression

<b>Mekanisme</b>
<b>STP</b>
Høj frekvens præsynaptiske AP -> tetanisk stimulering -> posttetanisk potentiering (postsynaptisk neuron" husker" at den er blevet stimuleret)

Stimuleres igen kort tid efter vil den fyre mere.

<b>STD</b>
Mangel på præsynaptisk transmitter?? (man ved det ikke)</a>

<q>Redegør for <b>LTP (long term potensation)</b>
</q>
<a>Fysiologisk fænomen associeret med <b>synaptisk plasticitet (ændret synapsestyrke).
</b>
<b>Stimuli:</b>
EPSP (postsynaptisk) + burst af AP (presynaptisk)

<b>Mekanisme:</b>
Medieret via glutamat og involverer NMDA-receptorer og indstrømmende Ca2+

Ca2+ aktiverer bestemte proteinkinaser og menes at opregulere antallet og følsomheden af AMPA-receptorer i synapsen.

Flere spinae og ændret morfologi af disse – synaptogenese

<b>Tidshorisont</b>
LTP kan vare dage, uger, måneder og måske år!
<img>Modul 9 - søren\LTP.PNG</img></a>

<q>Redegør for <b>LTD (long term depression)</b></q>
<a>Lavfrekvens (1-15 Hz) langtidsstimulering (10-15 min)

<b>Langsom stigende intracellulær Ca++
</b>
Aktivering af proteinphosfataser og AMPA-receptor internalisering (nedsat følsomhed for glutamat)

<img>Modul 9 - søren\LPD.PNG</img></a>

<q>Redegør <u>overordnet</u> for Alzheimers sygdom</q>
<a>Neurodegenerativ sygdom

<b>Defination</b>
Demens uden anden adækvat grund (traume, stroke, alkohol)

<b>Patogenese: </b>
Proteinfejlfoldning -> Extracellulære amyloid plages og neurofibrillær tangle-> tab af synapser i:
(entorhinal cortex, HP (CA1), frontal cortex) -> <b>tab af korttidshukommelse</b>

Desuden tab af:
- Cholinerge neuroner i nc. basalis (<b>kognitiv tab)</b>
- NA'nerge neuroner i locus coeruleus <b>(adfærd)</b>
- 5-HT neuroner i Raphe kernerne <b>(stemning) </b>

<img>Modul 9 - søren\alzheimers.jpg</img></a>

</category>

</category>

<category name="Modul 9">

<category name="CNS6 Central somatosensoriske baner, inkl. thalamus, cortex, smerteregulering">

<q>Beskriv hvordan de somatosensoriske baner overkrydser i det Anterolaterale System (ALS)</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 18.03.16.png</img></a>

<q>Redegør for Thalalocortikale radiationer (radiations), inkl. en mere detaljeret beskrivelse af den somatotopiske organisering af primær somatosensorisk cortex</q>
<a>Thalamiske nuclei -> fibre samles i "tracts" der har forbindelse til alle dele af cortex -> udbredes via Radiatio thalami ant. (frontal lap), Radiatio thalami centralis (parietal lap), Radiatio thalamica posterior (occipital lap) Radiatio thalami inf (temporal lap)  <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 13.23.28.png</img></a>

<q>Benævn hvordan diencephalon inddeles, og benævn den største gruppe af kerner</q>
<a>Diencephalon:
- <b>Thalamus </b>--> største gruppe af kerne. Dueægstørrelse. Medialt forbindes de to thalamus via <b>Adhesio Interthalamica</b>
-<b> Hypothalamus
- Epithalamus
- Subthalamus</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 11.41.57.png</img></a>

<q>Benævn hvilken type forbindelse der er mellem thalamus og cortex cerebri, og beskriv forbindelsen (skal indeholde de specifikke cortexlag)</q>
<a><b>Reciprok forbindelse:</b>

Fra thalamus → via <b>Thalamocortikale fibre</b> til <b>4 lag</b> i cortex → via <b>6 lag</b> tilbage til thalamus med <b>Corticothalamiske fibre </b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.36.06.png</img></a>

<q>Benævn hvilke typer forbindelser der findes i den centrale hvide substans?</q>
<a><b><span style="color:#f00">Projektionsforbindelser
</span></b>- Forbinder eks hjernebarken med lavereliggende områder (forskellige niveauer af CNS)

<b><span style="color:#080">Kommissurforbindelser
</span></b>- krydser midtlinien

<b><span style="color:#00f">Associationsforbindelser</span></b>
- Forbinder barkområder indenfor samme hemisphere<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.54.51.png</img></a>

<q>Beskriv overordnet det somatosensoriske system (inkl. sansemodaliteter, ledningsbaner, fibertyper, principper)</q>
<a><b>Sansemodaliteter</b>
- Berøring, tryk, vibration, proprioception, to-punkts diskrimination, stillings/bevægesans --> BLM
- Smerte(noci) og temperatur --> ALS

<b>Ledningsbaner (fra kroppen)
<span style="color:#f00"></b>Bagstrengs-lemniscus medialis (BLM) </span>
<span style="color:#f00">- Tykke fibre <b>(Aα, Aß)</b> -> <b>medialt</b> forløb
</span>
<span style="color:#800">Tractus spinothalamicus (ALS) </span>
<span style="color:#800">- Tynde fibre <b>(Aδ, C)</b> -> <b>lateralt</b> forløb i dorsalhornet
</span>
<b>Principper</b>:
- 3-neuron baner, krydser (NB: på forskelligt niveau), somatotopisk 'omkobling' i thalamus, somatosensorisk cortex
<b>
Bevidsthed om stimulus type og lokalisation sker i somatosensorisk cortex</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 15.01.52.png</img></a>

<q>Redegør for forløbet af banerne i Bagstrengs-lemniscus medialis (BLM) fra huden til cortex (skal indeholde forløb af neuroner, beliggenhed af kerner, osv) </q>
<a><b>1.Primære sensoriske neuron</b>
Lavtærskels Mekanosensoriske receptorer i hud, muskel-og senetene, led → pseudounipolære neuroner → ind af dorsalroden til dorsalhornet → fortsætter op i <b>fasciculus gracilis</b> (nedre del af kroppen) og <b>fasciculus cuneatus</b> (øvre del af kroppen) → fibre fra underekstremiteter ligger <b>medialt</b>, og fibre fra overekstremiteter ligger <b>lateralt</b> --> danner synapse med 2. ordens neuronet i <b>Nc. cuneatus</b> og <b>Nc. gracialis</b> i nedre del af <b>medulla oblongata</b>.

<b>2. Sekundære sensoriske neuron</b>
Fibrene krydser midtlinien som <b>decussatio lemniscorum</b> i <b>caudale medulla oblongata</b> (efter krydsning ligger fibre fra øvre del <b>dorsalt</b> (lateralt før) og fibre fra nedre del ligger <b>ventralt</b> (medialt før)) → danner <b>lemniscus medialis</b> (lemniscus = båndformet strøg af nervefibre)
Fibre fra <b>n. trigeminus</b> (med sensorisk information) tilføres til BLM her, og føres med dorsale fibre.
2. ordens neuronerne fortsætter op til <b>thalamus </b>→ danner synapse med 3. ordens neuroner i <b>Nc. VPL</b> (fibre fra kroppen) og i <b>Nc. VPM </b>(fibre fra ansigt).

<b>3. Teriære sensoriske neuron</b>
Fra thalamus → via <b>capsula interna</b> til <b>primær somatosensorisk cortex</b> (i <b>gyrus postcentralis</b>) → fibre fra nedre del af krop ligger sig medialt, og fibre fra øvre del af krop ligger lateralt.<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 16.04.57.png</img></a>

<q>Redegør for hvorledes de vigtigste somatosensoriske thalamuskerner fordeles i deres corticale målområder i gyrus postcentralis </q>
<a>VP kompleks (Nc VPL & VPM) -> fordeles i gyrus postcentralis som vist på billederne<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 16.37.45.png</img></a>

<q>Forklar hvad hvad der forstås ved Kortikal forstørrelsesfaktor?</q>
<a><b>Kortikal forstørrelsesfaktor</b> beror på et stort antal modalitets(=stimuli)- og stedsspecifikke neuroner med små recptoriske felter.

Eks. hånd og ansigt har store områder i cortex cerebri.
 <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 16.46.20.png</img></a>

<q>Beskriv fingrenes funktionelle moduler i den primære somatosensoriske cortex, inkl. beliggenheden af modulerne til hudreceptorer </q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 16.51.47.png</img></a>

<q>Beskriv betydningen/funktionen af Bagsrengs-Lemniscus Medialis (BLM) systemet</q>
<a>Berøring, tryk, vibration, proprioception, to-punkts diskrimination, stillings/bevægesans

<b>"Hvad, hvor, hvornår"
</b>Konvergens af information fra <b>modalitet</b>(=stimuli)- og <b>stedspecifikke</b> neuroner og information om tidsspecifikke forhold for neuroner på følgende niveauer:
- baghorn
- bagstrengskerner
-thalamus
- somatosensorisk cortex

<b>Diskriminerende sensibilitet
</b>- Bestemmelse af bevægelsesretning og størrelse af objekter
- Udførelse af præcise bevægelser
(læsion giver større motoriske problemer end forventet, specialt med bevægerlser der kræver hurtig, præcis central feedback)
<b>
Tab af proprioceptiv sans</b> (tab af "kroppens øjne")
(observeres efter sensorisk neuropati, s. 207)
</a>

<q>Benævn navnene på Capsula Internas fibre (de farvede områder) og til hvilke områder fibrene går til <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.40.13.png</img></q>
<a><span style="color:#ff0">Kortikonukleære og kortikospinale fibre
-  Hoved og hals
-  Krop og ekstremiteter</span>

<span style="color:#f00">Kortikothalamiske fibre (reciprokke forbindelser)
Kortikopontine fibre</span>

<span style="color:#00f">Thalamokortikale fibre (reciprokke forbindelser)
Radiatio optica
Radiatio auditiva</span><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.44.37.png</img></a>

<q>Beskriv hvilke symptomer der ses ved læsion af Bagstengs-Lemniscus-Medialis (BLM)</q>
<a><b>Akut ses ataksi </b>-> usikre, ukoordinerede bevægelser

<b>Senere persisterer tab af diskriminerede sensibilitet </b>(eks. presser to forskellige mønter ind i hånden på patient --> kan ikke sige hvilken mønt er størst)

Forstyrrelse af visse <b>viljebestemte bevægelser</b> (skrivning, knapning, kast, hop)

Svækkelse af funktioner som kræver <b>præcis</b> <b>rumlig </b>og<b> tidsmæssig sensorisk koordination </b>

* ses bl.a. ved neurosyphilis</a>

<q>Redegør for forløbet af banerne i det Anterolaterale System (ALS) fra huden til cortex (skal indeholde forløb af neuroner, beliggenhed af kerner, osv)</q>
<a>Det anterolaterale system (ALS) kaldes også for tractus spinothalamicus. Vigtig for registrering af <b>smerte, temperatur </b>og <b>kløe</b>.

<b>1. Primære sonsoriske neuron
</b>Pseudounipolære neuroner leder sensorisk information (smerte, temperatur, kløe) fra nociceptorer og termoreceptorer i huden → dorsalhornet i medulla spinalis → ascenderer to niveauer via <b>Lissauers tract</b> (zona terminalis) → danner synapse med 2. neuron i <b>substantia gelatinosa (lamina 2)</b> eller <b>Nc. proprius</b>

<b>2. sekundære somatiske neuron
</b>2. neuron <b>overkrydser midtlinien i let ascenderende forløb </b>til <b>anterolaterale del</b> af medulla spinalis → Herfra ascenderer <b>tractus spinothalamicus</b> op til medulla oblongata → gennem hjernestammen går banen om på <b>dorsalsiden</b> og ascenderer til thalamus til kerner i primært <b>Nc. VPL i thalamus (og intralaminar nuclei, mediodorsal nucleus(MD) </b> → I thalamus sker filtrering/omkobling af informationen

<b>3. tertiære sensoriske neuron
</b>Mange områder:

1. Cortex (via kerner i thalamus):
-  S1, S2
        - smerte specielt mellem BA1 og BA3
- Anterior cingulate gyrus
- Insula

2.(via kollateraler) Subcortikalt (amygdala, hypothalamus, PAG, Superior colliculus, Recular formation)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 17.37.07.png</img></a>

<q>Benævn og karakteriser de 2 typer somasensoriske afferente fibre som forbinder receptorer til CNS i det Anterolaterale system (ALS) (skal indeholde sensorisk funktion, receptor type, diameter og hastighed)</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 17.44.40.png</img></a>

<q>I det anterolaterale system (ALS), benævn navnene på de afferente fibre der går fra hud til medulla spinalis. Benævn  hvor de terminerer i medulla spinalis, og hvorvidt stedet indeholder spinothalamiske neuroner.</q>
<a><b>Aδ-fibre</b>
- Terminerer i lamina I, V, VII, VIII (indeholder alle spinothalamiske neuroner)

<b>C- fibre</b>
- Terminerer i lamina II (indeholder IKKE spinothalamiske neuroner
- (C-fibre som IKKE er myeliniserede farves ikke i farvning)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 17.58.24.png</img></a>

<q>Benævn thalamus interne opdeling </q>
<a>To blade af hvid substans -> med til at opdele thalamus.
- Lamina medullaris interna (<span style="color:#800">nuclei intralaminares</span> & <span style="color:#800">centromedianus</span>)
- Lamina medullaris externa

Thalamiske kernegrupper:
<span style="color:#ff0">1. Nc. anterior thalami
</span><span style="color:#00f">2. Nc. medialis thalami</span>
<span style="color:#f00">3. Nc lateralis thalami </span>(<b><span style="color:#f00">VPL</b> = nc. ventralis posterolateralis, <b>VPM</b> = nc. ventralis posteromedialis, VL = nc. ventralis lateralis, VA = nc. ventralis anterior)
Pulvinar
Corpus geniculatum med. (hørelse)
Corpus geniculatum lat. (syn) </span>
<span style="color:#080">4. Nc. reticularis thalami </span><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 12.47.28.png</img></a>

<q>Angiv for henholdsvis nc. VPL og nc. VPM deres afferente og efferente forbindelser, samt funktion </q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.03.23.png</img></a>

<q>Angiv i hvilke Brodman Area (BA) henholdsvis det Primære og Sekundære Somatosensoriske Cortix er beliggende  </q>
<a>S1: Primær somatosensorisk cortex: BA1,2,3

S2: Sekundær somatosensorik cotex: BA43, ant. BA40, del af insula
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.12.36.png</img></a>

<q>Benævn hvad epithalamus består af</q>
<a>- <b>Habenula</b> (spiller ind ved depression)
-<b> Gl. pinealis</b>
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 11.48.06.png</img></a>

<q>Benævn markerede områder <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.22.15.png</img></q>
<a>NC = Nc. caudatus
Th = Thalamus
Cl = Capsula interna
NL = Nc. lentiformis<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 14.24.39.png</img></a>

<q>Benævn thalamus relationer</q>
<a>Relationer:

Med-lat: 3 ventrikel - Genus og crus posterior af capsula interna

Dors-vent: Lateral ventriklerne/epithalamus - Hypothalamys

Ant-post: Lateral ventriklerne - Fissura transversa/splenium corpus callosum (splenium = den bagerste del af corpus collasum)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 12.12.59.png</img></a>

<q>Angiv eksempler på somatosensoriske receptorer</q>
<a><b>Hud</b>
- Meissnerlegemer
- Merkelskiver
- Pacinilegemer
- Ruffinilegemer

<b>Muskeltene</b> og <b>senetene</b>

<b>Led</b> (4 typer):
- Type 1-3 (mechanoreceptorer med lav tærskelværdi - responderer til små ændringer i "joint-capsule tension".
- Type 4 (frie nerveender, de fleste er nociceptors)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 08.37.42.png</img></a>

<q>Tegn BLM i et tværsnit af medulla oblongata, pons, og mesencephalon</q>
<a>NB: se hvordan fibrene bliver <b>opdelt somatotopisk</b>, dvs. fibrene tilhørende arm, ben, osv. bliver samlet og ligger samlet<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 10.24.38.png</img></a>

<q>Tegn ALS i et tværsnit af medulla oblongata, pons, og mesencephalon</q>
<a>NB: se hvordan fibrene bliver <b>opdelt somatotopisk</b>, dvs. fibrene tilhørende arm, ben, osv. bliver samlet og ligger samlet<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 10.25.02.png</img></a>

<q>Beskriv den somatotopiske fordeling og relative størrelse af områderne i et frontalsnit gennem postcentral gyrus (S1)</q>
<a> <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 11.40.24.png</img></a>

<q>Benævn hvilke områder ALS sender information til </q>
<a>Mange områder:

1. Cortex (via kerner i thalamus):
-  <b>S1, S2</b>
        - smerte specielt <b>mellem BA1 og BA3</b>
-<b> Anterior cingulate gyrus
- Insula</b>

<b>2. Subcortikalt (amygdala, hypothalamus, PAG, Superior colliculus, Recular formation)</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 12.53.40.png</img></a>

<q>Hvilke dele af hjerebarken aktiveres ved smerteoplevelse?</q>
<a>(ALS fører smertefibrene).

Smerte mange steder i hjernebarken --> <b>"smerte-matrix"</b>.

ALS via kerner i thalamus:
-  S1, S2
        - smerte specielt mellem BA1 og BA3
- Anterior cingulate gyrus
- Insula


<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 13.01.17.png</img></a>

<q>Benævn nervebaner med betydning for smertereception og smertemodulering</q>
<a><b>ASCENDERENDE</b>:
- ALS til S1, S2, Insula, anterior cingulate gyrus

<b>DESCENDERENDE</b>:
<b><span style="color:#f00">Faciliterende</span></b> (insula, amygdala, PAG, RVM)  --> <b>øget</b> <b>stimuli</b> til rygmarvens dorsalhorn (lamina1-2)

<b><span style="color:#0f0">Inhiberende</span></b> (anterior cingulate gyrus, hypothalamus, PAG, RVM) --> <b>Nedsat</b> <b>stimuli</b> til rygmarvens dorsalhorn (lamina1-2)

<b>Serotonin neuroner</b> i RVM til lamina1-2  --> inhiberende (kan også være faciliterende?  <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 13.37.35.png</img></a>

<q>Forklar hvilken effekt interneuroner har på de spinothalamiske neurongrupper i rygmarven</q>
<a><span style="color:#f00">•  C-fibrene har indirekte effekt på de spinothalamiske neuroner i lamina I via interneuroner i lamina II (substantia gelatinosa)
</span>
<span style="color:#0f0">•  Interneuronerne i lamina II er enkephalinerge og har central betydning for ‘gating’ - dvs at de er afgørende for hvilken information, der passerer videre centralt
</span>
•  <span style="color:#00f">Descenderende 5-HT’ og NA’erge nervebaner er betydende for ‘gating’ af aktiviteten af interneuronerne i lamina II og derfor for opfattelse af nociceptive stimuli</span><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 13.49.55.png</img></a>

<q>Forklar modulering på spinalt niveau</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 13.53.22.png</img></a>

<q>Beskriv betydningen/funktionen af tractus spinothalamiscus (ALS) og trigeminothalamicus</q>
<a>Fører information fra <b>noci-/smerte- og termo-receptorer </b>via thalamus til cortex cerebri
- (Dog fortsat bevidsthed om smertestimuli ved læsion af ALS, hvilket må betyde at noci/smerte også i nogen grad føres i bagstrengsbanerne ved “postsynaptiske neuroner”)

<b>“Gating”-teorier</b>: effekt af descenderende baner (5-HT, NA) og/eller mekano-receptoriske afferenter

Behov for <b>større grad af summation</b> i thalamus end for bagstreng-lemniscus-medialis systemet

<b>Kollateraler</b> til kerner i hjernestammen og til andre thalamuskerner end VPL/ VPM giver mulighed for udbredelse af information vedr. <b>smerte stimuli til andre hjerneområder</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 14.00.01.png</img></a>

<q>Definer "Patologisk smerte" og angiv eksempler</q>
<a>Patologisk smerte = Smerte der optræder <b>uafhængig</b> af nociceptor aktivering

- <b>Neuropatiske smerter</b>: Forårsaget af skade på nervevæv
- <b>Thalamisk smerte</b> efter slagtilfælde med tab af hjernevæv
- <b>Kroniske smerter </b>efter herpes zoster pga beskadigelse af de sensoriske nerveender (post-herpetisk neuralgi)
- <b>Perifer neuropati</b> (diabetisk neuropati)
- <b>Deafferentieringssmerter</b> – ex. rodavulsion af plexus brachialis med efterfølgende smerte fra OE
- <b>Fantomsmerter</b> efter amputation af ex. OE</a>

<q>Forklar forskudt (referred) smerte</q>
<a><b>- Konvergens i rygmarven på postsynaptiske neuroner (hudområde, indre organ)
</b>
- Perifere forgreninger af spinalgangliecellen (? ikke på slide)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-18 kl. 16.13.24.png</img></a>

<q>I det anterolaterale system (ALS), forklar hvordan det afferente signal i C-fibrene fortsætter, når C-fibrene terminerer i lamina II, som IKKE indeholder spinothalamiske neuroner</q>
<a>C-fibrene har indirekte effekt på de spinothalamiske neuroner i lamina I via <b>interneuroner (Enkefallin</b>) i lamina II (stanstantia gelatinosa)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-12 kl. 17.52.13.png</img></a>

</category>

<category name="CNS4">

<q>Benævn hvilke <u>spalterum</u> der findes mellem hjernens/rygmarvens hinder, samt hvilke der er reelle og potentielle spalterum</q>
<a>                                                                   <b> Epidurale rum (potentielt spalterum)</b>
 - Pachymeninx:       Dura mater (yderste)
                                                                    <b>Subdurale rum (potentielt spalterum) </b>
- Leptomeninges:     Araknoidea (i midten)
                                                                     <b>Subarachnoidale rum (reelt spalterum)</b>
                                 Pia mater (inderste)
</a>

<q>Benævn hjernens og rygmarvens hinder</q>
<a>Hinderne benævnes også "meninges"

3 meninges i alt:
 - Pachymeninx:      <b> Dura mater encephali (yderste)</b>

- Leptomeninges:     <b>Araknoidea (i midten)

                                 Pia mater (inderste)</b></a>

<q>Beskriv dura mater</q>
<a>Dura mater er den hårde hjernehinde, og kaldes for "<b>senehinden</b>"

-  Tyk og fibrøs (kollagent bindevæv)
-  Følger kraniets inderside (dura mater <u>encephalis</u>) og rygmarvskanalen (dura mater <u>spinalis</u> – NB: spatium epidurale)
-  To sammenvoksede lag, adskilt ved de venøse sinus:
                   -  <b>Endostale lag</b>: ydre lag: beklæder hele kraniets inderside (endost for kranieknoglerne)
                   -  <b>Meningeale lag</b>: indre lag<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 09.50.28.png</img></a>

<q>Hvad danner de venøse sini, og hvad er deres funktion?</q>
<a>De venøse sini dannes af <b>opslitninger af dura mater</b>

Funktion:
-<b> Tjener til afløb for veneblodet fra hjernen</b>
- Villi og granulationens arachnodiea tømmer sig heri
- VV. superioeres cerebri (brovenerne) tømmer sig heri
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 09.57.21.png</img></a>

<q>Benævn hjerneseglene</q>
<a>Foldningerne i dura maters meningeale blad (inderste) danner hjerneseglene.

Hjerneseglene:
<b>- Falx cerebri (Fc) </b>(hjerneseglet) - deler hemisfærerne<b>
- Falx cerebelli (Fl) </b>(lillehjerneteltet) - placeret mellem lillehjernehæmisfærerne<b>
- Tentorium cerebelli (Te) </b>
Opdeler kraniet i:
          1. Supratentorielt rum (fossa cranii anterior og fossa cranii media)
          2. Infratentorielt rum (fossa cranii posterior)
<b>- Diaphragma sellae (Ds) - </b>mellem de to forreste dele af tentorium cerebelli. Hypofysestilk går igennem<b>
</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 10.22.52.png</img></a>

<q>Beskriv Falx Cerebri (inkl. hvor den fæstner)</q>
<a>Falx cerebri = hjerneseglet

Skyder sig ned mellem de to hemisfærer

Fæstner:
- Langs furen i sinus sagittalis superior
- Fortil: i crista galli og crista frontalis
- Bagtil: i protuberamtia occipitalis interna

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 10.34.09.png</img></a>

<q>Redegør for Tentorium Cerebelli (inkl. hvor den fæstner)</q>
<a>Skyder sig ind mellem cerebrum og cerebellum

Fæstner:
- Langs furerne for sinus transversi og den øverste kant af pars petrosa ossis temporalis
- I processus clinoideus anterior et posterior
- Bagtil i protuberantia occipitalis interna

NB: den rostrale kant er fri, konkav og danner bagerste begrænsning for insisura tentorii, herved dannes:
1. Supratentorielt rum (fossa cranii anterior og fossa cranii media)
2. Infratentorielt rum (fossa cranii posterior)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 10.39.43.png</img></a>

<q>Beskriv hvilke rum Tentorium cerebelli danner</q>
<a>Den rostrale kant af Tentorium cerebelli er fri, konkav og danner bagerste begrænsning for insisura tentorii, herved dannes:
1. <b>Supratentorielt rum</b> (fossa cranii anterior og fossa cranii media)
2. <b>Infratentorielt rum</b> (fossa cranii posterior)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 10.47.28.png</img></a>

<q>Hvad danner Hjerneseglene, og hvad er deres funktion?</q>
<a>Foldninger i Dura Maters meningeale blad (inderste) danner hjerneseglene.

<b>Funktion</b>: At begrænse bevægelse af hjernen og holde strukturerne på plads. Store bevægelser af hjernen kan resultere i nerve‐ eller karbeskadigelse.</a>

<q>Beskriv herniering ved hjerneødem/"rumopfyldende proces" (inkl. rum og strukturer)</q>
<a><b>Supratentorielle rum:</b> temporallappens uncus (4) presses gennem incisura tentorii ned omkring mesencephalon -->  Symptomer fra n. oculomotorius og mesencephalon (syn, hørelse, bevågenhed, opmærksomhed mm.) .

<b>Infratentorielle rum:</b> tonsilla cerebelli (6) presses gennem foramen magnum ned omkring medulla oblongata -->  resp. og kardiel stop!<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.09.04.png</img></a>

<q>Beskriv Falx Cerebelli </q>
<a>Falx cerebelli (<b>lillehjerneseglet</b>) (FI) skyder sig bagfra ind mellem lillehjerne hemisfærerne
- Hæfter til <b>crista occipitalis interna</b>, og <b>undersiden af tentorium</b>
- Indeholder <b>sinus occipitalis</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.30.08.png</img></a>

<q>Beskriv Diaghragma sellae</q>
<a>Diaghragma sella (Ds) danner låg over<b> fossa hypophysealis.</b> <b>Hypofysestilken</b> passerer gennem åbning<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.28.45.png</img></a>

<q>Beskriv Arachnoidea</q>
<a>Arachnoidea = spindelvævshinden

- Består af en <b>hindet del</b> (følger duras inderside/meningeale blad) og <b>trævlet del/arachnoid trabecula</b> (ind mod pia)
- Danner <b>granulationses arachnoideae</b> (absorption af CSF)
- CSF lokaliseres i <b>subarachnoidealrummet</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.38.54.png</img></a>

<q>Beskriv Pia Mater</q>
<a>Pia mater = <b>årehinden</b>

- Direkte på hjernens overflade på <b>glia limitans</b>, følger med ned i sulci
- Dele af pia's bindevæv som <b>perivaskulært bindevæv (Robin Virchowske rum)</b>

Derudover
- Rygmarven er ”ophængt” i <b>ligamentum denticulatum</b>, som udspringer i pia mater og hæfter lateralt i arachnoidea/dura mater<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.44.06.png</img></a>

<q>Hvordan er rygmarven fikseret?</q>
<a>Rygmarven er ”ophængt” i <b>ligamentum denticulatum</b>, som udspringer i pia mater og hæfter lateralt i arachnoidea/dura mater<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.49.04.png</img></a>

<q>Hvilket sted bruges ofte som udtagningssted for cerebrospinalvæske (CFS)?</q>
<a><b>Cisterna lumbalis</b>.
Går fra <b>L1-S2 </b>(S2 i voksne individ).

Cave: slutter mere kaudalt hos barnet!
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 11.57.59.png</img></a>

<q>Hvad indeholder Epiduralrummet omkring rygmarven, og hvad kan dette rum bruges til klinisk?</q>
<a>Indeholder <b>fedtholdt bindevæv </b>og <b>plexus venosi vertebralis</b>

Vigtig klinisk betydning: bruges til anlæggelse af <b>Epiduralblokade. </b> <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 12.03.21.png</img></a>

<q>Hvilken <u>region</u> og hvilket <u>kar</u> er ofte involveret i en Epidural blødning</q>
<a>Traume i tindinge regionen sv.t. <b>pterion </b>(flere kongler samles her) kan resultere i overrivning af <b>a.meningea media</b> --> blødning opstår mellem kraniet og dura mater<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 12.23.31.png</img></a>

<q>Hvordan er hjernehinderne innerveret? - Og hvilke symptomer kan irritation af meninges forårsage?</q>
<a>Hjernehinderne er innerveret ved basis cranii: <b>N. trigeminus (V), n. vagus (X)</b>

Irritation af meninges (epidural blødning/blod, inflammation) giver <b>hovedpine, nakkestivhed</b></a>

<q>Benævn typer af blødninger i forhold til hjernehinderne</q>
<a><b>- Epidural blødning</b> (mellem kranie og dura mater)
<b>- Subdural blødning</b> (mellem dura mater og arachnoidea)
<b>- Subarachnoidal blødning</b> (i subarachnoidealrummet, mellem arachnoidea og pia mater)</a>

<q>Beskriv hvorfor nerveceller er ekstremt følsomme overfor iltmangel</q>
<a>Pga. <b>høj metabolisme</b> og <b>begrænsede glykogendepoter</b>

- Dør efter få minutters mangel på ilt.

(Hjernen har høj blodperfusion: modtager ca. 15% af hjertets MV)</a>

<q>Benævn hjernens blodkar (overordnet)</q>
<a>Større arterier – mindre arterier – penetrerende arterier - arterioler – kapillærer – venoler – vener - vena cavae</a>

<q>Benævn hvor A. Carotis Interna træder ind gennem kraniet, og hvilke grene den deler sig til</q>
<a>Træder gennem <b>Canalis caroticus</b>

Deler sig:
- <b>a. opthalamica</b> (øjenhule gennem canalis opticus)
<b>- a. cerebri anterior
- a. cerebri media</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 12.57.06.png</img></a>

<q>EDIIIIIIIIIIIIIIIT Thieme 250 Benævn forløb og forsyningsområder for A. Cerebri Anterior</q>
<a>- Løber i <b>fissura longitudinalis </b>
- Forsyner <b>hjernens mediale side</b> (undtagen bagerste, nederste del af temporallappen)
- Når lidt ud på konveksiteten af hemisfæren -> forsyner <b>benområdet for motoriske og sensoriske barkområder</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 13.00.29.png</img></a>

<q>Benævn forløb, forsyningsområde, og grene for A. Cerebri Media</q>
<a>-  Løber i <b>sulcus lateralis</b>
-  Forsyner <b>størstedelen af barken</b> på hemisfærens konveksiteter (motoriske og sensoriske områder)
-  Afgiver <b>aa. centrales</b> (<u>mediale og laterale lenticulostriatale grene)</u>, som forsyner basalganglierne og capsula interna
-  Afgiver <b>a. choroidea anterior</b> (afgår fra a. carotis interna), som forsyner bl.a plexus choriodeus og hippocampus<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 13.35.55.png</img></a>

<q>Beskriv A. vertebralis forløb</q>
<a>- Løber gennem <b>tværtappene</b>, fra atlas og ind gennem <b>foramen magnum</b>.
- Løber sammen med modsidige og danner <b>a. basilaris</b>.<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 13.41.03.png</img></a>

<q>Angiv A. vertebralis og A. basilaris grene og deres forsyningsområde</q>
<a>- <b>A. cerebelli inferior posterior</b>: laterale dele af medulla oblongata og undersiden af cerebellum.
-  <b>A. cerebelli inferior anterior</b>: laterale del af pons og dele af cerebellum
-  <b>A. cerebelli superior</b>: øvre dorsale del af cerebellum, dele af pons og mesencephalon
-  <b>A. labyrinthi: </b>ligevægtsapparatet i indre øre
-  <b>A. pontines</b>: hjernestammen<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 13.43.47.png</img></a>

<q>Hvilke arterier sikrer hjernens blodforsyning?</q>
<a>Hjernens arterieforsyning sikres via to parrede arterier –<b> aa. carotis internae</b> og<b> aa. vertebralis</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 13.56.27.png</img></a>

<q>Benævn markerede arterier<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 14.07.20.png</img></q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 14.06.25.png</img></a>

<q>Beskriv forløb og forsyningsområde af A. Cerebri posterior
</q>
<a>- Afgår fra a. basilaris ved øvre rand af pons
-  Løber bagover, rundt om mesencephalon og fortsætter på medialsiden af hemisfæren til occipitallappen
-  Forsyner bl.a synsbarken og undersiden af temporallappen, som indeholder visuelle associationsområder
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 14.16.50.png</img></a>

<q>Beskriv forløbet af A. Basilaris (inkl. afgivelse af grene)</q>
<a>1. Dannes ved sammenløb af de to <b>aa. vertebrales</b>.

2. Fortsætter på forfladen af <b>pons i cisterna pontis</b>

3. Afgiver under forløbet fra underkanten af pons til overkanten af pons flere arterier
- <b>Rami ad pontem (paramediane, cirkulært forløbende korte & lange grene)</b>
- <b>A. labyrinthi</b> til det indre øre (afgår oftest fra <b>a. cerebellaris inferior anterior)</b>
- <b>A. cerebellaris inferior anterior</b> til anteroinferiore flade af cerebellum
- <b>A. cerebellaris superior</b> til forsyning af cerebellum

4. Deler sig ved overkanten af pons i en højre og venstre <b>a. cerebri posterior </b>(forsyner store dele af occipitallappen og undersiden af temporallappen).<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 14.50.06.png</img></a>

<q>Tegn arterieforsyningen af et tværsnit af Pons</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.00.23.png</img></a>

<q>Tegn arterieforsyningen af et tværsit af mesencephalon</q>
<a>A.C.S = A. cerebellaris superior
A.C.P = A. cerebellaris posterior
A.BAS = A. basilaris<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.01.28.png</img></a>

<q>Tegn arterieforsyningen i et tværsnit af den caudale del af medulla oblongata</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.05.47.png</img></a>

<q>Tegn arterieforsynigen af medulla oblongata i et tværsnit af henholdsvis den rostrale og midtlige del  </q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.08.03.png</img></a>

<q>Benævn i hvilket blodtryksinterval der sker autoregulering i karrene i hjernen</q>
<a>Autoreguleringen sker ved et systolisk BT på mellem 60 og 160 mmHg</a>

<q>Hvilken betydning har Circulus arteriosus Willisi for blodforsyningen?</q>
<a>Muliggør <b>kollateral blod-cirkulation </b>(Ex.: langsomt indsættende unilateral forsnævring af a. carotis interna)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.16.16.png</img></a>

<q>Benævn hvilke arterier der udgør Circulus arteriosus Willisi</q>
<a>Placeret på hjernens underside
-<b>  A cerebri posterior (x2)
-  A communicans posterior (x2)
-  A carotis interna (segment heraf x2)
-  A cerebri anterior (x2)
-  A communicans anterior</b>

(Arterierne ligger indvævet i pia mater og i subarachnoidalrummet)

</a>

<q>Hvordan er hjernebarkens karforsyning?</q>
<a>Hjernebarken forsynes fra <b>vasa recta</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.33.35.png</img></a>

<q>Benævn rygmarvens blodforsyning</q>
<a>Rygmarven forsynes primært af 3 arterier (udspringer alle af a.vertebrales):
– <b> A. spinalis anterior</b> (forreste længdefure)
–  <b>Aa. spinalis posteriores</b> (bapå langs hver række af spinalrødder)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.36.19.png</img></a>

<q>Beskriv overordnet hjernes venøse drænage</q>
<a>- Superfielt og profundt venesæt som samles i de venøse sinuser
- Klappe-løst venesystem
- Kommunikation med andre venesystemer<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.40.48.png</img></a>

<q>Benævn de 9 vigtigste venøse sini </q>
<a>1. <b>Sinus sagitalis superior</b> (løber langs fæstnet af falx cerebri)
2. <b>Sinus transversus </b>(opstår hvor falx møder tentorium og løber langs fæstnet for tentorium til os occipitale)
3. <b>Sinus sigmoideus </b>(fortsættelse af transversus og løber til v. jugularis interna)
4. <b>Sinus rectus</b> (blod fra hjernens dybe vener samler sig i v. cerebri magna, som går over i rectus – tømmer sig i sinus transversus (sinistra)/sinuum confluens)
5. <b>Sinuum confluens</b>
6. <b>Sinus cavernosus</b> (ligger på basis, ved siden af hypofysen og chiasma opticus – modtager blod fra hypofysen)
7. <b>Sinus petrosus superior </b>(modtager blod fra cavernosus og tømmer sig i sinus sigmoideus)
8. <b>Sinus petrosus inferior</b> (modtager blod fra cavernosus og tømmer sig i v. jugularis)
9 <b>Sinus sagitalis inferior </b>(tømmes i sinus rectus)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.52.38.png</img></a>

<q>Tegn en skitse med navne af de vigtigste venøse sini (9 styks)</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 15.52.38.png</img></a>

<q>Benævn hjernens superficielle vener</q>
<a>-<b> Vv. superiores cerebri (brovenerne</b>) (fra subarachnoidalrummet og over i sinusserne. Dræner overfladen af hemisfærerne. Bristning -> SUBDURAL BLØDNING)

- <b>Vv emissariae </b>(forbindelser med intra- og ekstrakranielle vener)

- <b>Vv diploicae </b>(findes i kranieknoglerne)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 16.26.08.png</img></a>

<q>Karakteriser Subduralrummet, og forklar hvilken type blødning der kan forekomme</q>
<a>- <b>Potentielt spalterum</b> mellem <b>dura mater</b> og <b>arachnoidea</b>
- Omdannes til <b>reelt spalterum</b> ved en <b>subdural blødning</b>
- Typisk veneblødning – eks. overrivning af brovenerne som typisk ses efter fald af ældre med ”fragile” kar <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 16.33.20.png</img></a>

<q>Definer den Neurovaskulære Enhed</q>
<a>Funktionel-strukturel enhed som varetager hjernevævets regionale blodforsyning/blodperfusion

(Se også figurtekst)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 16.41.49.png</img></a>

<q>Redegør for Blod-hjerne-barrieren (BBB)</q>
<a>BBB indgår i den neurovaskulære enhed.

- <b>Udgøres af endothelcellerne</b> forbundet ved<b> tight junctions</b>
- <b>Kontinuert endothel</b> m lav grad af transcellulær transport/få endocytosevesikler
-<b> P-glykoprotein</b> luminalt i endothelcellerne: ATP-afhængig transport af lipofile stoffer tilbage til blodet
- <b>Glucose-transportør </b>GLUT1 (glukose ind i hjernen)
- <b>Receptor-medieret transport</b> ind i hjernen (ex. vækstfaktorer, cytokiner)

Astroglias fodprocesser menes afgørende for opretholdelsen af BBB, menindgår <b>IKKE</b> deri

<b>Funktion</b>: Sikre stabilt extracellulært miljø i hjernevævet omkring neuronerne<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 16.41.49.png</img></a>

<q>Benævn områder i hjernen UDEN blodhjernebarriere</q>
<a><b>CIRCUMCENTRICULÆRE ORGANER</b>:

Kemotriggerzoner:
 -<b> area postrema</b> (brækcentret, giftstoffer)
-<b> subfornicale organ</b> (saltkonc, appetit)

Hormonel regulering:
-<b>  corpus pineale
-  neurohypophysen</b>

Overordnet hormonel regulation:
- <b>eminentia mediana</b> (hypothalamo-hypophyseale portåresystem)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 16.50.58.png</img></a>

<q>Beskriv overordnet strukturen af ventrikelsystemet</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 16.59.43.png</img></a>

<q>Beskriv den embryonale udvikling af ventrikelsystemet og centralkanalen</q>
<a>- Ventrikelsystemet og centralkanalen udvikles fra <b>neuralrørets lumen</b>.
- De <b>primære hjerneblærer</b> omdannes i <b>6. uge</b> til de <b>sekundære hjerneblærer</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 17.06.13.png</img></a>

<q>Forklar den embryonale udvikling af Plexus Choroideus</q>
<a>Udviklingen sker parallelt med telencephalons udvikling

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 17.09.05.png</img></a>

<q>Beskriv lateralventriklerne</q>
<a>3 HORN:
-  <b>Frontalhorn</b>: begrænses medialt af septum pellucium
-<b>  Temporalhorn:</b> fra forgreningsstedet mellem pars centralis og occipitalhornet og følger temporallappen frem mod dens spids
-  <b>Occipitalhorn</b>: i occipitallappen<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 17.12.40.png</img></a>

<q>Beskriv 3. ventrikel</q>
<a>- Forbindes til lateralventriklerne via foramen interventricularis
- Forbindes til 4. ventrikel via Aquaductus cerebri
- Danner en tynd spalte mellem de to thalami<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 17.16.39.png</img></a>

<q>Beskriv beliggenheden af 4. ventrikel</q>
<a>Ligger på bagsiden af medulla oblongata og pons<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 17.18.15.png</img></a>

<q>Redegør for dannelsen af Cerebrospinalvæsken (CSF)</q>
<a>CSF produceres af <b>plexus choroidei</b> (tilstede i alle 4 ventrikler, dog størstedelen produceres i lateralventriklerne)

<b>1. STEP:
</b>‐ <b>Højt hydrostatisk tryk</b> i kapillærerne presser let væske + stoffer ud i plexernes bindevæv via <b>fenestrerede kar</b>.

<b>2. STEP
</b>‐ <b>Na/K pumpe</b> over epitelbarrieren (<b>ependymceller med tight junctions = blod-CSF barrere</b>) ud i ventriklerne. Aktiv proces. <b>Osmotisk gradient</b> (vand + selekterede stoffer) = <b>ultrafiltrat</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 17.37.20.png</img></a>

<q>Angiv volumen (ml) af CSF, og hvor meget der dannes per dag.  </q>
<a>CSF volumen = <b>200 ml i alt</b>

Dannelse: <b>500 ml/dag</b>
(dannes som ultrafiltrat fra plexus choroideus)

BONUS:
Findes i ventrikelsystemet (10-20 ml), i subarachnoidalrummet (SA) omkring hjerne (110-120 ml) og rygmarv (75 ml)</a>

<q>Hvad er funktionen af cerebrospinalvæsken (CSF)</q>
<a>- Beskyttelse –-> <b>”vandkappe” </b>rundt om hjerne/rygmarv
- <b>Flydevægts-princip</b> --> reducerer hjernens vægt fra 1300 g. til 50g!
- Signaleringsvej for neuroaktive stoffer til forskellige steder receptorer i hjernen (melatonin neurotrofe faktorer)
- <b>Stabilisering</b> og <b>filtrering</b> af nervecellemiljø, bl.a. kalium udskilt fra nerveceller (renser Interstitialvæsken omkring nerverne)
- Bortskaffelse af stoffer med CSF</a>

<q>Angiv i hvilke strukturer cerebrospinalvæsken dannes og hvilke rum og strukturer den passerer fra lateralventriklerne til venesystemet</q>
<a>- Plexus choroideus i lateralventriklerne
- Foramen interventrikulare (foramen Monroe)
- 3. ventrikel
- Aquaductus cerebri
- 4. ventrikel
- Aperatura medianus og to aperatura lateralis til  Cisterna magna
- Subaraknoidalrummet
- Araknoidale granulationer
-  Sinus sagittalis superior
- Vener + lymfesystemet sv.t. rygmarven og næseslimhinden<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.14.00.png</img></a>

<q>Benævn de vigtigste CSF-fyldte cisterner</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.18.38.png</img></a>

<q>Benævn hvorledes Cerebrospinalvæsken (CSF) reabsorperes</q>
<a>CSF reabsorperes via:
- villi og<b> granulationes arachoideae</b>
- Lamina cribrosa til lymfekar i næseslimhinden
- Lymfekar i spinalganglier og kranienerver<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.22.58.png</img></a>

<q>Hvad kan forårsage gennemsivning af CSF til næsehulen?</q>
<a>Klinik: <b>Fraktur af basis cranii</b> --> gennemsivning af CSF gennem <b>lamina cribrosa</b> ned i næsehulen <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.27.47.png</img></a>

<q>Forklar hvorledes øget intrakranielt tryk kan give papilødem</q>
<a><b>Papilødem</b>:
Elevering af papilla nervi optici pga hæmmet venøst tilbageløb pga afklemning af vv centrales retina i dens forløb i n. opticus

Kan måles i antal dioptrier ved opthalmoskopi (eyewiki.aao.org/Papilledema)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.30.21.png</img></a>

<q>Hvad kan en afløbshindring af cerebrospinalvæsken resultere i?</q>
<a><b>Hydrocephalus
</b>
- <b>Medfødt eller tidlig barnealder:</b>Før sammenvoksning af suturer --> Øget hovedomfang Hydrocephalus (”vandhoved”)
<b>
- Erhvervet (tumor, tillukning ved meningitis): </b>Efter sammenvoksning af suturer Normalt hovedomfang --> Øget intrakranielt tryk<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.33.31.png</img></a>

<q>Beskriv arterieforsyningen til medulla oblongata, samt tilhørende betingede syndromer</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.40.22.png</img></a>

<q>Beskriv arterieforsyningen til pons, samt tilhørende betingede syndromer</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.41.26.png</img></a>

<q>Beskriv arterieforsyningen til Mesencephalon, samt tilhørende betingede syndromer</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.42.24.png</img></a>

<q>Angiv cerebellums arterieforsyning</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.43.17.png</img></a>

<q>Beskriv Meninges Spinales (inkl epiduralrum)</q>
<a>De samme 3 meninges
‐ Pia mater går til L1
‐ Dura mater og araknoidea går til S2

‐ Spatium epidurale består af fedtvæv og plexus venosi.

‐ Epidural blokade

‐ Ligamentum denticulatum; udspringer fra pia mater og hæfter lateralt i dura. Rygmarven ophængt i ligamentet samt nerver.<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 18.55.53.png</img></a>

<q>Angiv i rækkefølge, hvilke lag, rum og potentielle spalterum, man passerer fra kalvariets knogle og ind til nervevævet i cortex cerebri.</q>
<a>• Kraniet
• Epiduralrummet
• Dura mater – periostale blad
• Sinuser
• Dura mater – meningeale blad
• Subduralrummet
• Araknoidea
• Subaraknoidalrummet
• Pia mater
• Hjernen<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 19.13.30.png</img></a>

<q>Beskriv kort lokalisation, opbygning og funktion af plexus choroideus.</q>
<a><b>Funktion</b>: CSF dannelse og blod‐CSF barriere

<b>Lokalisation</b>: Ventriklerne

<b>Opbygning</b>: Kubisk epithel med tight junctions. Kerne af løst bindevæv. Fenestrerede kapillærer<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-02-17 kl. 19.17.31.png</img></a>

</category>

<category name="CNS16 Cortex cerebri (neocortex)">

<q>Definer Associationscortex</q>
<a><b>Definition</b>:
Corticale områder som <u>ikke</u> direkte modtager sanseinformation (SI, VI, AI) eller <u>ikke</u> direkte projicerer til subkortikale motoriske grupper af neuroner (MI, PMA, SMA, FEF)

Mennesket har en veludviklet associationscortex (bruges til integration, og til højere mentale- og kognitive funktioner)

S1 = primær somatosensorisk cortex
V1 = primær visuel cortex
A1 = primær auditive cortex
M1 = primær motoriske cortex
PMA = premotor area
SMA = supplementary motor area
FEF = frontal eye fields<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 11.06.15.png</img></a>

<q>Karakteriser Neocortex (inkl funktion, struktur, kommunikation)</q>
<a><b>Funktion</b>:
Det sted hvor <b>sensorisk information</b> <b>filtreres</b>, <b>processeres</b>, og <b>oplagres</b> --> gør os i stand til at varetage adfærdsmæssige funktioner (<b>opfatte ting, kognitive funktion</b>)

<b>Struktur:</b> 6-laget

<b>Kommunikation:</b>
- Mellem grå substans områder i cortex cerebri (<b>association/ kommissur)</b>
- Mellem cortex cerebri og lavereliggende kerner (<b>projektion</b>)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 10.57.29.png</img></a>

<q>Angiv volumen, tykkelse og overfladeareal af cortex cerebri</q>
<a><b>Volumen</b>: 300 ml
<b>Tykkelse</b>: 1,5- 4-5mm
<b>Overfladeareal</b>: 2850 cm2 --> sv.t. kugle med diameter på ca. 60 cm --> STORT overfladeareal (pga sulci, og gyrus)</a>

<q>Angiv opdelingen af Cortex cerebri (hjernebarken)</q>
<a>VENTER SVAR FRA BENTE FINSEN (I Thieme står Paleocortex og archicortex under allocortex)
<b><u>Isocortex/Neocortex</u></b>: 6-lagede del
Paleocortex: 4-5 lag (entorhinal cortex)
Mesocortex: overgangszone - subiculum)

<b><u>Allocortex</u></b>: 3-lagede del (hippocampus)
Archicortex: olfaktorisk cortex, og dele af hippocampus <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 12.36.34.png</img></a>

<q>Angiv antal af neuroner og synapser i cortex cerebri</q>
<a>Neuroner: 20x 10e9
Synapser: 150x 10e12

Tilsvarende antal gliaceller (fordeles Astro:oligo:mikro 2:2:1)

</a>

<q>Beskriv Neocortex lagdeling</q>
<a>Lagene er navngivet efter deres morfologi

<b>1: Molekyle lag:</b> mange fibre, terminale dendritter (fra pyramide neuroner), axoner fra cortikale neuroner
<b>2: Ydre granulære lag:</b> (afferent lag). modtager inputs fra andre kortikale områder
<b>3: Ydre pyramide lag</b>: (efferent) pyramide formede neuroner hvis axoner går til andre kortikale områder (dendrit ligger apikalt, axoner modsat)
<b>4: indre granulære lag</b>: (afferent) sensorisk inputs fra thalamus, og inputs fra andre subcortikale nuclei
<b>5: Indre pyramide lag (gangliecelle lag)</b>: (efferent) store pyramideformede neuroner. Axoner bevæger sig langt til subkortikale neuroner, eks rygmarvens motorneuroner via pyramidebanen
<b>6: Multiform lag: </b>Neuroner i forskellige størrelse. Intercortikale og intracortikale forbindelser. Efferent forbindelse til thalamus (samme sted som inputs til lag 4 kommer fra)

Lag 2+4: veludviklet i primær <u>sensoriske</u> områder
Lag 3+5: veludviklet i primær <u>motoriske</u> områder

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 13.01.30.png</img></a>

<q>Beskriv hvorfra neocortex udvikles, og  tidspunktet for dette</q>
<a>Neocortex udvikles (differentieres) fra <b>cortikal pladen</b> fra <b>uge 28</b> og fremefter

Differentieringensprocessen kaldes '<b>arealization</b>', og er betinget af
- genetiske faktorer
- thalamus afferenter (til specifikke cortikale områder)
- brugsafhængig plasticitet (barnets første leveår)

(Mere info: Brodal s. 126-127)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 13.19.44.png</img></a>

<q>Beskriv det intracortikale kredsløb</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 13.42.39.png</img></a>

<q>Angiv procentdelen af henholdsvis projektionsneuroner og interneuroner i neocortex, samt hvilke transmitterstoffer de indeholder</q>
<a><b>Projektionsneuroner</b>: 75%, glutamat
<b>Interneuroner</b>: 25%, GABA
- 3 typer: vertikale, horizontale,  terminerer tæt på soma.

Via projektions- og interneuronerne sker der en <b>horisontal</b> og <b>vertikal integration</b> af neuroner i søjler og moduler
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 14.16.53.png</img></a>

<q>Angiv definitioner på "anatomiske søjler" og "funktionelle moduler" (som neocortex er opdelt i). Angiv eksempler.</q>
<a><b>Anatomiske Søjler:
</b>Definition: Ca. 350 μm i diameter strukturer svarende til ca. én pyramidecelle. Strækker sig gennem alle 6 lag. Max. 100.000 neuroner per søjle.

<b>Modul</b>:
Funktionelt sammenhørende horisontalt integrerede søjler

Eks:
I sensoriske områder har neuronerne i én søjle samme receptoriske felt/hører til samme sensoriske enhed.
-  finger moduler/søjler’ i SI
-’ øjen søjler’ i striat cortex
(evt se slide 22-23 i CNS16)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 14.02.19.png</img></a>

<q>Benævn hvilke faktorer der er bestemmende for udviklingen af Brodmanns cytoarkitektoniske opdeling</q>
<a>- Genetisk bestemt
- Thalamus-afferenter
- Brugsafhængighed (etablering og stabilisering i de tidlige barneår)

Bemærk: der er individuelle forskelle</a>

<q>Benævn hvilke faktorer man kigger på for at  bestemme den Cytoarkitektoniske inddeling</q>
<a>- Cellestørrelse, -tæthed, -form, -forbindelser, neurotransmitter, markører, elektrofysiologi</a>

<q>Benævn forskellen mellem agranulær og granulær cortex</q>
<a><b>Agranulær</b>
- Indeholder mange pyramide neuroner
- Motorisk

<b>Granulær</b>
- Indeholder mange granula neuroner
- Sensorisk<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 15.15.57.png</img></a>

<q>Udfyld følgende skema <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.52.42.png</img></q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.50.27.png</img></a>

<q>Benævn forskelle mellem BA 4,17,19</q>
<a>BA4: primær motorisk cortex, mange pyramide celler i lag 5, agranulær
BA17: primær visuel cortex (sensorisk), granulær, veludviklet lag 4 (thalamus afferenter), indeholder lysning i lag 4 (stria of Gennari = hvid substans)
BA 19: syns associations cortex, granulær<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 15.27.53.png</img></a>

<q>Benævn typer af kortikale forbindelser</q>
<a><b><u><span style="color:#0f0">Associations</u>forbindelser</b>:
</span>- korte: indenfor eller mellem gyri (U-fibre)
- Lange: mellem lobi

<b><u><span style="color:#00f">Kommissur</u>forbindelser</span></b>
Til tilsvarende corkitkale områder i modsatte hemisfære. Corpus callosum, commussira ant, comisura hippocampi

<b><u>Projektions</u>forbindelser</b>
Mellem forskellige niveauer af CNS, eks tr. corticospinalis og corticothalamiske baner<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-16 kl. 15.32.06.png</img></a>

<q>Benævn projektionsfibre til og fra neocortex </q>
<a><b><u>Cortikofugale</b> fibre (efferente):
</u>•  Cortico-striatale (primært til nc. caudatus og putamen)
•  Cortico-thalamiske (reciprokke – flest cortico-thalamiske (x7))
•  Cortico-pontine (derpå via ponskerner til neocerebellum)
•  Cortico-bulbære
       •  Øvre motorneuron fibre til motoriske hjernenervekerner
        •  Corticale fibre til tectum, nc. ruber, formatio reticularis inkl. PPRF
•  Cortico-spinale (pyramidebanen)
       •  Øvre motorneuron fibre til nedre motorneuroner og interneuroner i medulla spinalis
       •  Somatosensoriske feed-back fibre til medulla spinalis baghorn

<b><u>Corticopetale</b> fibre (afferente):
</u>•  Thalamocorticale fibre:
         - Præcist ordnede
         - Mindre præcist ordnede
•  Aminerge fibre (ACh, NA, DA, 5-HT, Hist)</a>

<q>Tegn en skitse af cortex med de vigtigste regioner af Brodmann's Area</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.56.11.png</img></a>

<q>Angiv den overordnede arterieforsyning af cerebrum</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.59.48.png</img></a>

<q>Benævn de to overordnede projektionsfibre henholdsvis til og fra neocortex </q>
<a>Cortikofugale fibre (efferente)

Corticopetale fibre (afferente)</a>

<q>Benævn de Corticopetale fibre (afferente) til neocortex </q>
<a>•  Thalamocorticale fibre:
          - Præcist ordnede (eks somatosensoriske fibre)
          - Mindre præcist ordnede
•  Aminerge fibre (ACh, NA, DA, 5-HT, Hist)

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 13.15.12.png</img></a>

<q>Beskriv den Thalamocortikale 'feedback loop', og dens funktion</q>
<a>Thalamocortikale 'feedback loop' har betydning for dannelsen af 'sleep spindles'
<b>Feedback loop</b>: <u>kollateraler</u> fra thalamocortikale og cortikothalamiske neuroner --> GABAnerge neuroner i Reticular Thalamic nuclei --> hæmmer  thalamocortikale fibre

Synkronisering af the thalamocortikale aktivitet '<u>afkobler</u>' cortex fra indkommende stimuli. Denne <u>synkronisering</u> er udtalt under 'slow wave' søvn.

Tiltag i den retning ses under <u>indsovning</u> i form af 'søvn spindler'<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 13.45.55.png</img></a>

<q>Hvad er Taktil Agnosi</q>
<a><b>Taktil Agnosi </b>= manglende evne til erkendelse af lokalisation af berøringsstimuli (forekommer udelukkende ved S1 læsion)

Agnosi = manglende erkendelse (skade er i CORTEX!)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 14.04.43.png</img></a>

<q>Forklar den Stereognostiske sans, og diagnosen hvis man mister den</q>
<a><b>Stereognostiske sans</b>: somatosensorisk sammenkøring af flere sanser (berøring, proprioception, objektgenkelse fra associationsfibre UDEN brug af synet --> Erkendelse af objekter

<b>Astereognose:</b> Form for taktil agnosi. Mangel på evne til at identificere objekter vha sans for berøring og proprioception uden brug af synet (kan forekomme alene ved læsion af BA5 og 7)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 14.16.14.png</img></a>

<q>Benævn hvordan neocortex's lange associationsforbindelser opdeles</q>
<a>Opdeles i:

<span style="color:#f00">Dorsale</span> baner:
Superior longitudinal fasciculus
Arcuate fasciculus

<span style="color:#00f">Ventrale</span>:
Uncinate fasciculus
Inferior longitudinal fasciculus
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 14.20.25.png</img></a>

<q>Forklar den hierakiske organisation af associationscortex</q>
<a><u>Generel regel: </u>hver kortikale områder har høj grad af <b>divergens</b> (efferente) og <b>konvergens</b> (afferente fibre)

Unimodal område = integrerer sensorisk information fra <u>et</u> modul/område

Polymodale områder = integrerer sensorisk information fra <u>flere</u> moduler/områder

Præfrontal cortex (arbejdshukommelse)

NB: integrationen af associationsfibrene tillæres i første leveår (<b>kritisk tidsmæssigt vindue</b>!) --> der skabes et mønster, som bruges resten af livet (svært at tillære senere!)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 14.56.09.png</img></a>

<q>Benævn 3 grundlæggende netværk i hjernen ifm. arbejdshukommelse og indre tankevirksomhed (abstrakt)</q>
<a><b>Central-executive netværk</b> (arbejdshukommelse)

<b>Default-mode netværk </b>(Indre tankevirksomhed)

<b>Salience netværk</b> (bestemmer skift mellem brug af de to andre)

Bente Finsen: "Dette er enormt abstrakt -> baseret på MR/PET scanninger"<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 15.15.36.png</img></a>

<q>Beskriv de vigtigste parietale associationsområder</q>
<a>Area
<b>5</b>: Målrettede bevægelser, brug af genstande (SMA)
<b>7</b>: Visuel styring af bevægelser (hånd, øje), intentionskort over målrettede bevægelser (projicerer til PMA, SMA/PFC)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 15.25.56.png</img></a>

<q>Hvilke symptomer har man ved skade i parietale associationsområder?</q>
<a>Skade på <b>area 5</b> og <b>7</b> --> Problemer med at omsætte <u>sanseindtryk</u> til målrettede handlinger

<b><u>Symptomer</u></b>:
<b>Agnosi</b>: Manglende evne til at genkendelse, som ikke beror på svækket sansning eller intellekuel reduktion (demens) (ex. astereognose (objekter))*.
<b>Apraksi:</b> Manglende evne til at udføre tidligere velkendte handlinger på trods af normal innervation og motorisk funktion. Ses spec. ved venstresidig læsion
<b>Neglect:</b> Manglende erkendelse af stimuli, som vedr. kontralaterale kropshalvdel og synsfelt. Ses spec. ved <u>højresidig</u> læsion sv.t. parietallappen
<b>Gerstmann syndrom</b>: fingeragnogsi, aleksi, hø-ve konfusion, dyscalculi, agrafi Ses oftest ved <u>venstresidig</u> læsion


*Kræver desuden intakte forbindelser til cortikale områder som varetager genkendelse af objekter som neferotemporale cortex<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 15.33.21.png</img></a>

<q>Angiv temporale associationsområder</q>
<a><b>Gyrus temporalis sup:
</b>- Prim auditiv ctx (AI, 41 (42))
- <u>Auditive</u> associationsområder

<b>Inferotemporale cortex: </b>Bearbejdede synsindtryk, objekt-genkendelse<b>
</b>- Mediale del:  Hippocampus/parahippocampale gyrus (<u>hukommelse</u>, læring)
- Laterale del: Semantisk hukommelse

<b>Amygdala</b>:Emotioner og <u>emotionelt</u> betinget adfærd<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 16.05.12.png</img></a>

<q>Hvilke symptomer ses ved skade i temporale associationsområder?</q>
<a><b><u>Symptomer</u></b>:
- <b>Auditiv agnosi
- Visuel agnosi</b>:
          - Hånd
          - Ansigt (Prosopagnosi – gyrus fusiformis)
- <b>Amnesi</b> (tab af hukommelse - ses ved bilateral læsion af formatio hippocampus)
- <b>Emotionelle</b> forstyrrelser (amygdala)


Agnosi = manglende evne til genkendelse<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 16.05.12.png</img></a>

<q>Redegør for hemisfærisk dominans (inkluder <u>sprog, musik</u> beliggenhed)</q>
<a>Den ene hemisfære er <u>mere fremherskende/dominat</u> end den anden (<u>recessiv</u>) mht. visse bestemte funktioner (eks. sprog, musik, motorik).

<u>Venstre hemisfære:</u> analytisk, logisk tænkning (sprog, tal)
<u>Højre hemisfære</u>: rumopffattelse, komplicerede mønste/tegninger.

<b>Sprog</b>:
Ca. 90% <u>højrehåndede</u> --> <u>venstre</u> dominans
Ca. 70% <u>venstrehåndede</u> --> <u>venstre</u> dominans

--> dvs. hvis højrehåndet har problemer med sprog --> sandsynligvis venstre skade. (kan <u>ikke</u> være lige så sikker hvis <u>venstrehåndet</u>!)

Musikalitet + talens rytme -->  <u>højresidig</u> dominant
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 16.25.50.png</img></a>

<q>Karakteriser hjernens to sprogområder</q>
<a><b>Brocas</b> area (ekspressiv, agranulær):
- BA 44-45. Bagerste del af gyrus frontalis inferior.

<b>Wernickes</b> area (receptiv, granulær):
- BA 39,40: Lobulus parietalis inferior, gyrus angularis, gyrus supramarginalis.
- BA 22: gyrus temporalis superior <img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.56.11.png</img></a>

<q>Redegør for Afasi</q>
<a><b>Afasi</b>:
Erhvervet forstyrrelse i sprogfunktionen, hvorved evnen til at opfatte og analysere talt og skrevet sprog (sensorisk, <b>impressiv</b>, receptiv, flydende afasi) <u>og/eller</u> til at formulere et tankeindhold og give dette udtryk (motorisk, <b>ekspressiv</b>, ikke- flydende afasi) helt eller delvis går tabt.

<b>Impressiv</b>: <u>Wernickes</u> område (post del af <u>BA 22</u> og/eller <u>BA 39</u> (gyrus supramarginalis, parietallab), <u>BA 40</u> (gyrus angularis, parietallab)

<b>Ekspressiv</b>: <u>Brocas</u> område (gyrus triangularis (<u>BA 44</u>) og opercularis (<u>BA 45</u>) af gyrus frontalis inferior)

<b>Ledningsafasi</b>: Giver bl.a. reduceret evne til repetition af talt sprog

Ofte ses personer med <u>impressiv</u> afasi også at have <u>ordblindhed</u> (dysleksi, <u>aleksi</u>) og personer med <u>ekspressiv</u> afasi også at have manglende evne til at skrive (<u>agrafi</u>).<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-17 kl. 09.56.11.png</img></a>

<q>Beskriv forskellene i hjernen mellem en <u>tidlig</u> og en <u>sen</u> tosproget person</q>
<a><b>Tidlig</b>: sprogområder <u>overlapper</u> hinanden --> maksimal udnyttelse

<b>Sen</b>: sprogområder er <u>adskilt</u>


(samme princip med Wernicke området)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 17.15.42.png</img></a>

<q>Hvad er forskellen mellem sprog og tale?</q>
<a><b>Tale</b> involverer motorik af:
- Ansigt- og kæbemuskulatur
- Tunge-muskulatur
- Svælgt muskulatur
- Larynx muskulatur (stemmebånd)
 (evt gestikuleren)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 17.19.16.png</img></a>

<q>Benævn de store kommissur forbindelser</q>
<a><b>1. Corpus callosum </b>(99%)<b>
2. Commissura ant.
3. Commissura hippocampi/fornicis</b><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 17.21.56.png</img></a>

<q>Benævn områder med ingen/få kommissurforbindelser (abehjerne), og angiv hvorfor det er hensigtsmæssigt?</q>
<a><b>- Area striata
- M1/S1-håndområde</b>

<u>Isoleret styring</u> er hensigtsmæssigt f.eks. så ens <u>hænder</u> bedre kan arbejde individuelt<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 17.27.59.png</img></a>

<q>Forklar hvilken effekt en <u>Kommissurotomy</u> vil have på en person, som ser en firkant med henholdsvis <u>venstre</u> og <u>højre</u> øje - og derefter skal <u>udtale</u> "firkant"
(personen er højrehåndet)</q>
<a>Person er <u>højrehåndet</u>--> sprogcentre ligger i <u>venstre</u> side (90%)

<b>Normal</b>:
Ser firkant på <u>venstre</u> side:
Synsnerve: n. opticus -> chiasma opticum --> tractus opticum --> højre synscortex -->synsassociationscortex --> kontralateralt via corpus callosum --> Wernicke --> Broca --> udtale "Cube"

Ser firkant på <u>højre</u> side:
...

Kig på billederne --> nemmere end at skrive :D<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 17.41.22.png</img></a>

<q>Redegør for Prefroncal cortex's funktioner og associationsforbindelser</q>
<a><b>Funktioner</b>:
- Planlægning og igangsætning af målrettet adfærd/bevægelse
- Opmærksomhed, selektion af adfærd og hæmning af uønsket adfærd
- Arbejdshukommelse og sedimentering af hukommelsesspor
Empati – afhænger også af amygdala

Ved <b>skade</b> og frontallapsdemens ses <u>personlighedsændringer</u>

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 18.21.21.png</img></a>

<q>Hvilke symptomer ses ved skade i Prefrontal cortex?</q>
<a><b>Personlighedsændringer</b>
--> tænk Phineas Gage (jernbanearbejder --> ulykke: jernrør igennem hans prefrontrale cortex --> ændret personlighed (Venner sagde: <u>"no longer Gage"</u>)
      - ingen respekt, irritabel, utålmodig, osv<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-18 kl. 18.33.17.png</img></a>

<q>Benævn de Cortikofugale fibre (efferente) fra neocortex </q>
<a>• <b> Cortico-striatale</b> (primært til nc. caudatus og putamen)
•  <b>Cortico-thalamiske</b> (reciprokke – flest cortico-thalamiske (x7))
•  <b>Cortico-pontine</b> (derpå via ponskerner til neocerebellum)
•  <b>Cortico-bulbære</b>
     - Øvre motorneuron fibre til motoriske hjernenervekerner
     - Corticale fibre til tectum, nc. ruber, formatio reticularis inkl. PPRF
•  <b>Cortico-spinale</b> (pyramidebanen)
      -  Øvre motorneuron fibre til nedre motorneuroner og interneuroner i medulla spinalis
      -  Somatosensoriske feed-back fibre til medulla spinalis baghorn</a>

</category>

<category name="CNS12 Basalganglier">

<q>Benævn funktionen af basalganglierne</q>
<a>- Områder af grå substans beliggende subcorticalt omgivet af hvid substans (i virkeligheden ikke ’ganglier’, men nuclei)

- <u>Planlægning</u> af komplekse bevægemønstre, som er sammensat af mange, enkle bevægelser (eks drikke en kop kaffe)
- <u>Læring/lagring</u> af bevægelser via gentagelse --> Cortex bruger <u>forbindelsessløjfen</u>* til at ’hente’ de lagrede informationer.
- Letter den <u>automatiske</u> udførelse af allerede indlærte bevægemønstre.
- koble <u>motivation</u> og <u>emotion</u> til bevægelser.
- vælge passende bevægemønster ud og hurtigt <u>skifte mellem bevægemønstre</u>.</a>

<q>Redegør for hvordan basalganglierne er arrangeret i 'parallelle loops'</q>
<a><u>Flow af information</u> gennem basalganglierne er opdelt i <u>separerede kredsløb ('parallelle loops'</u>) -->modtager og processerer information fra forskellige dele af cortex.
BG kan altså behandle mindst 4 typer information parellelt:
1. <span style="color:#f00">Sensorimotorisk</span>
      - fra SMA, M1, S1
      - motorik, kropsbevægelser
2. <span style="color:#f80">Oculomotorisk</span>
      - fra Frontal Eye Field (FEF,) supplementary eye field)
      - Øjenbevægelser
3.  <span style="color:#080">Associativ</span>
     - fra Prefrontal cortex
     - Kognitiv, Planlægning, selektion af adfærd
4. <span style="color:#ff0">Limbisk</span>
      - fra <u>amygdala, hyppocampus</u>
      - følelser/emotions





<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 18.27.35.png</img></a>

<q>Beskriv basalgangliernes anatomiske opbygning</q>
<a><img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.08.58.png</img></a>

<q>Benævn hvilke <u>neurotransmittere</u> der findes i basalganglierne</q>
<a>Glutamat (<span style="color:#0f0">stimulerer</span>)
GABA (<span style="color:#f00">hæmmer</span>)
(Dopamin)</a>

<q>Tegn og redegør for det <u>direkte</u> kredsløb</q>
<a><b>Resultat</b>: <span style="color:#0f0">stimulation</span> af cortikale målområde
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.16.19.png</img></a>

<q>Tegn og redegør for det <u>indirekte</u> kredsløb</q>
<a><b>Resultat</b>: <span style="color:#f00">Hæmning</span> af cortikale målområder<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.18.20.png</img></a>

<q>Tegn og Redegør for Dopamins effekt på det direkte og indirekte kredsløb</q>
<a>- Fra <b>SNc</b> (substantia nigra pars compacta) --> dopamin --> striatum --> Modulerer/<b>finetuner</b> det direkte og indirekte kredsløb.
           <span style="color:#0f0">Stimulerer</span> <u>Direkte</u> kredsløb (GABA+Substans-P neuroner) = <b>D1</b> receptorer (Gs-koblede) --> <span style="color:#0f0">stimulerer </span><span style="color:#000">cortex</span>
           <span style="color:#f00">Hæmmer</span> <u>Indirekte</u> kredsløb (GABA+enkefalin neuroner) = <b>D2</b> receptorer (Gi-koblede) --> <span style="color:#0f0">stimulerer</span> cortex
- Nedbrydes af <u>MAO-B</u> og <u>COMT</u>
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.28.43.png</img></a>

<q>Hvad er dopamins virkning på det direkte kredsløb</q>
<a><span style="color:#0f0">Stimulation</span> af direkte kredsløb --> stimulation af kortikale målområder<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.35.08.png</img></a>

<q>Hvad er dopamins virkning på det indirekte kredsløb?</q>
<a><span style="color:#f00">Hæmmer</span> indirekte kredsløb --> stimulation af cortex<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.35.51.png</img></a>

<q>Beskriv funktionen af <u>interneuroner</u> i striatum, og angiv hvordan de kan bruges i Parkinsonbehandling</q>
<a>- <u>Kolinerge (acethylcholin) interneuroner</u> i striatum.
- <u>Modsat effekt af Dopamin:</u> hæmmer Dopamin frisætningen --> <u>nedsat</u> stimulation af cortex.

Alle biologiske systemer er i balance.

<b>Parkinsonbehandling</b>:
- <u>Muscarinerge antagonister</u> kan anvendes, men har mange bivirkninger (mundtørhed, urinretention, akkomodationsbesvær, obstipation mm).

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 17.54.46.png</img></a>

<q>Beskriv de thalamostriale forbindelser?</q>
<a>Thalamus --> Striatum
- Især fra de <u>intralaminære kerner</u>, specielt <u>centrum medianum (CM</u>).
- <u>Glutamat</u>

<b>Funktion</b>:
Muligvis formidling af <u>sanseinformation</u> af særlig betydning, som kræver <u>ekstra opmærksomhed</u>.
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 18.00.48.png</img></a>

<q>Redegør for Substantia nigra pars reticularis' forbindelser</q>
<a>SNr (GABA):
1. --> <b>thalamus</b> --> cortex (samme funktion som direkte bane)
2. --><b> colliculus superior</b> --> Kontrol af hoved- og øjenbevægelser.
3. --> <b>Mesencephals reticulærsubstans</b>: (PPN)
- Muliggør påvirkning af retikulospinale baner (tonus)*.
- Særligt til nucleus pedunculopontinus (PPN), som er sammenfaldende med den mesencephale lokomotoriske region og har betydning for gangbevægelser.
- Rigiditet og gangforstyrrelser ved Mb. Parkinson.


* Corticoreticulære fibre og reticulospinale fibre styrer tonus. Corticoreticulære fibre inhiberer de reticulospinale fibre. Når cortex er mindre aktivt som følge af manglende stimulation fra BG (Parkinsonisme eks) vil der ske overaktivitet af de retikulospinale fibre. Dette leder til øget tonus, som opleves som rigiditet = det er svært både at strække og bøje ekstremiteten passivt på pt.

<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 18.06.29.png</img></a>

<q>Skader på det direkte kredsløb resulterer i...?</q>
<a><b>hypokinesi</b>
(striatopallido fibre er skadet --> så pallidothalamiske fibre fyrer --> hæmning af thalamocortikale fibre)<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.16.19.png</img></a>

<q>Skader på det indirekte kredsløb resulterer i...?</q>
<a><b>Hyperkinesi</b> eller <b>dyskinesi</b> (ufrivillige, overdrevne bevægelser).

(ingen hæmning --> øget aktivitet i thalamokortikale fibre --> øget stimuli af cortex)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 16.18.20.png</img></a>

<q>Redegør for Parkinson's disease</q>
<a><b>Parkinson's disease</b>:
<u>Degeneration af dopaminerge</u> neuroner fra <u>SNc</u> (substantia nigra pars compacta) --> <u>nedsat dopaminaktivitet i striatum</u>:
- Mindre stimulation af direkte kredsløb.
- Mindre hæmning af indirekte kredsløb.

<b>Symptomer</b>:
- <u>Hypokinesi</u> (få bevægelser, ’maskeansigt’)
- <u>Akinesi</u> (besvær med at initiere bevægelserne)
- <u>Bradykinesi</u> (langsomme bevægelser)
- <u>Rigiditet</u>
- <u>Hviletremor</u>
- Påvirkede <u>posturale</u> <u>reflekser</u>

<b>Prævalens</b> 1/1000. Typisk de over 60-årige. Stigende risiko ved høj alder (1 % over 60 år, 4 % over 80 år). Få familiære former (5 %).
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 20.44.16.png</img></a>

<q>Redegør for behandlingsmuligheder af Parkinson's disease</q>
<a><b><u>Farmakologisk</u></b> (førstevalg)
- L-DOPA + perifer decarboxylase hæmmer (carbidopa eller benserazide)*.
- Dopamin receptor agonister.
- MAO-B hæmmere.
- COMT hæmmere.

<b><u>Non-farmakologisk</u></b>
- Deep Brain Stimulation (Elektrode i nc. Subthalamicus --> cellernes aktivitet falder (hæmning af det indirekte kredsløb).


*L-DOPA er et forstadie til dopamin. L-DOPA kan, modsat dopamin, krydse blod-hjerne barrieren og kan omdannes til dopamin i hjernen. Perifer decarboxylase fasciliterer nedbrydning af L-DOPA perifert, så der ikke kommer bivirkninger fra resten af kroppen.
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 20.54.05.png</img></a>

<q>Forklar hvad længerevarende behandling med L-dopa mod Parkinson's disease kan resultere i</q>
<a>L-DOPA --> induceret <b>dyskinesi</b> (ufrivillige, overdrevne bevægelser) hos ca. <u>70 %</u> af patienter behandlet med L-DOPA  i løbet af <u>6 år</u>.

Virkningstiden bliver kortere og kortere, da der mistes progressivt flere dopaminerge terminaler i striatum --> <u>tab af oplagringsmulighed</u> for dopamin i vesikler og <u>tab af dopamintransportere</u>, som genoptager dopamin.
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 21.02.30.png</img></a>

<q>Redegør for Huntingson's chorea</q>
<a><u>Degeneration af striatum</u> --> tab af <u>GABAerge + enkefalinerge neuroner</u> --> manglende funktion af det <u>indirekte</u> kredsløb --> mindre hæmning af thalamus --> øget stimulation af cortex.

<b>Symptomer</b>
- <u>Motor disorder</u> (chorea (gr) = dans: hurtig ufrivillige bevægelser; tab af bevægelseskoordination).
- <u>Kognitive disorder </u>(demens, langsommere tænkning)
- <u>Emotionelle abnormaliteter</u> (depression, personlighedsændringer, irriabilitet)
- <u>Atrofi caudate-putamen</u> (tab af GABAergic neuroner; tab af cholinergic interneuroner)
- Tab af neuroner i cerebral cortex

<b>Forløb</b>:
1. Først degeneration af neuroner i de indirekte kredsløb -->  chorea.
2. Siden også degeneration i det direkte kredsløb --> Parkinsonisme.

Dominant arvelig sygdom.
Debuterer først i 40-50 års alderen.
(Skyldes CAG-repeats, som leder til dannelsen af et abnormt, toksisk protein, som ødelægger neuronerne. CAG-repeats ophobes for hver generation, og sygdommen debuterer tidligere og tidligere og har værre og værre forløb for hver generation.)
<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 21.15.09.png</img></a>

<q>Angiv behandlingen for Huntingson's chorea</q>
<a><b>Dopamin D2-receptorantagonister</b> (antipsykotika)
--> Stimulation af det indirekte kredsløb. Virker kun først i sygdomsforløbet<img>Modul9 Bjarke/Skærmbillede 2016-03-20 kl. 21.15.09.png</img></a>

<q>En 68-årig kvinde begynder, helt uforudsigeligt, at lave pludselige, kastende bevægelser med venstre arm. Kvinden har forøget blodtryk og har fået lavet en MRI scan, som viser et lille infarkt i hjernen.

Hvilket hjerneområde vil - mest sandsynligt - være beskadiget?
– Substantia nigra – højre
– Substantia nigra – venstre
–  Nc caudatus-putamen – højre
–  Nc caudatus-putamen – venstre
–  Nc. Subthalamicus –højre
–  Nc. Subthalamicus –venstre
–  Motor cortex - højre
–  Motor cortex - venstre
–  Cerebellum- højre
–  Cerebellum- venstre</q>
<a><b>Nc. subthalamicus højre
</b>(symptomer på manglende hæmning --> indirekte kredsløb)</a>

<q>Hvad er Hemiballisme</q>
<a>Degeneration af Nc. Subthalamicus
- Apopleksi
- Traume

<b>Symptomer</b>
Voldsomme halvsidige (kontralaterale) bevægelser (armsving og bensving (ballistik)
</a>

<q>Forklar Tourettes syndrom</q>
<a>- Forstyrrelser i BG’s samspil med præfrontalcortex --> Motorprogrammerne kan ikke holdes adskilt.
- Muligvis associeret med dopaminerg overaktivitet.
- Opstår i 5-10 års alderen.

<b>Symptomer</b>:
- Multiple tics (muskelkontraktioner)
- Vokale tics

<b>Behandling</b>
Dopamin D2 receptor antagonister (antipsykotika)
</a>

</category>

</category>