Byudvikling
Her vil de åbne to skjulte åer i København - skal skabe helt nye oaser
Skjulte åer kan være nye oaser til københavnerne, og står det til Enhedslisten skal der snart åbnes for en række af dem.
1/1
I visionsoplægget for Bispeengbuen pumpes en del af vandet op fra Ladegårdsåen til overfladen. Foto: Københavns Kommune

03 feb. 2025 kl. 19:20
René Mølskov rene@kobenhavnliv.dk
Artiklen fortsætter efter annoncen
Den københavnske teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), gentager nu sit forslag om at åbne flere skjulte åer op for københavnerne.

Fritlægningen af åerne i København kan ifølge borgmesteren både bidrage til klimasikring og forbedre byens rekreative muligheder. Som om det i sig selv ikke var nok, mener hun også, at det kan bidrage til at standse den stigende mistrivsel blandt andet blandt de københavnske børn.

- Jeg vil rigtig gerne have, at København bliver meget grønnere, end den er i dag. Vi har brug for flere grønne områder, og ved at integrere vandløb skaber vi ikke bare et smukt bymiljø, men også steder, hvor københavnere kan mødes, slappe af og nyde naturen, siger Line Barfod til KøbenhavnLIV.

Fra asfalt til åløb

Et af de konkrete projekter, Barfod peger på, er Ladegårdsåen, som i dag er rørlagt og løber under Åboulevarden. Enhedslisten ønsker, at den igen bliver en åben å, der kan danne centrum for en ny grøn park i stedet for den nuværende stærkt trafikerede vejbro.

- Vi har eksemplet fra Sankt Kjelds Plads på Østerbro, hvor en asfaltkedelig rundkørsel blev forvandlet til et grønt byrum. Der kan man i dag måle lavere temperaturer end i de omkringliggende områder på varme dage, siger hun.

En overvejelse kunne være, om de åbne åbne åer og vandløb vil føre til øget forurening. I tilfælde af store regnskyl har man ofte set åløb, der løber over bredderne og når så vandet vender retur er det blevet forurenet fra sin vej rundt i byen. Men det frygter borgmesteren umiddelbart ikke:

- Når vi oplever skybrud, kan åbne åer og vandløb opsamle store mængder regnvand, som ellers ville belaste kloaksystemet. Ved at genåbne åer kan vi bruge vandet aktivt i byens klimasikring i stedet for blot at lede det ned i store rør under jorden, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Det med trivslen
Ud over klimasikringen ser Line Barfod de åbne vandløb som et redskab til at forbedre københavnernes trivsel. Det kan ikke stå alene, understreger hun men siger til KøbenhavnLIV at:

- Det kan ikke sætte en stopper for mistrivsel. Men det kan være en del af løsningen og et skridt imod en by med mindre mistrivsel. Vi ved, at natur har en positiv effekt på vores mentale velvære. At lytte til vandets klukken, høre fugle synge og bevæge sig blandt træer, det skaber alt sammen en følelse af ro. Mange storbyer har langt mere grønt end København, og det bør vi lade os inspirere af.

Ifølge Barfod er der bred politisk opbakning til at undersøge mulighederne for fritlægning af byens skjulte åer, men hun tør ikke sætte en dato på åbningen af nye vandløb.

- Jeg er ret overbevist om, at det kommer til at ske, men det tager tid. Der er allerede et bredt politisk flertal bag de indledende analyser, så spørgsmålet er ikke om det sker, men hvornår. Vi bliver nødt til at klimasikre byen og i den forbindelse vil være oplagt at give noget af den tabte natur tilbage til københavnerne, siger hun.