Contents
DHCP:	2
Scope:	2
Statisk IP:	2
Reservation:	2
Lease	2
DORA	3
WDS:	4
MDT	5
Deployment Workbench	8
Deployment Share	8
Task Sequence	8
Silent installationer	9


















DHCP:

DHCP er også kendt som Dynamic Host Configuration Protocol. DHCP er et fantastisk værktøj, som bliver brugt til at uddelegere IP-adresser, default gateways, DNS og er en standardiseret internet protokol. Det sker ved, at man har opsat en DHCP-Server, som enten kan være en fysisk server eller en router.

Scope:
Et scope er byggestenen for en DHCP. Det er her man indfører alle de informationer en DHCP skal have for at kunne fungere, såsom IP range, Subnetmask og leasing.

Statisk IP:
En statisk IP gør, at DHCP’en ikke kan udgive x antal IP’er i en range man selv opgiver, fra 192.168.50.1 - 192.168.50.50 (f.eks.). Dette er brugbart, hvis man altid skal vide, hvor ens end devices er eller servere befinder sig i ens miljø.

Reservation:
Reservation af en IP sker i opsætningen af scopet. En reserveret IP er lidt ligesom statisk, men her kan man reservere en IP via en MAC adresse. Dette kan bruges til en evt. printer, eller et andet end device, man gerne vil vide, hvor befinder sig hele tiden. Dog har en reserveret IP evnen til at kunne genkende navne via DNS. Det kan forekomme ved, at man køber en ny printer og tilslutter den nettet. For at den skal få en IP, så ville man skulle bruge den nye MAC adresse og tildele den en reserveret IP, men her er TCP/IP’en smart, den genkender navnet (hvis man navngiver dem ens), så den henter automatisk den nye MAC adresse og tildeler den til den tidligere reserveret IP, en slags overwrite, så printerens IP forbliver den sammen, selvom den er ny.

Lease:
Leasing af en IP adresse er en af de muligheder man kan få, når man opsætter sit scope.
Funktionen med leasing er, at man uddelegerer en IP, fast, til en klient, i x antal tid. Det vil sige, at i indstillingerne kan man vælge, at man har en leased IP i 7 dage.
Dette betyder så, at når en ny computer tilknytter sig internettet, lad os kalde den Computer 1, så giver DHCP’en den en IP, evt 192.168.50.17, som den altid gør, men! Hvis computeren bliver frakoblet fra internettet, så kan ingen andre computere få den IP, da den er leased til Computer 1.
Hvis Computer 2 prøver at komme på, imens Computer 1 er frakoblet, så får den ikke 192.168.50.17, men en anden ledig IP. Det vil sige, at computeren har samme IP i 7 dage, og så vil den få en ny.


DORA.

Discover, Offer, Request, Acknowledgement.
I Discover delen finder klienten ud af der er et net, så den kontakter serveren og anmoder om en IP. Har klienten tidligere været på netværket, og har derfor leased en IP eller har en Reserveret IP, så anmoder klienten om den.

I offer modtager en DHCP server klientens discover, denne meddelelse hedder DHCPDISCOVER. I anmodningen sender klienten sin MAC adresse, server tilbyder en IP adresse, dette hedder DHCPOFFER. Genkender serveren MAC adressen, så tilbyder den den samme IP som før. Genkender den ikke MAC adressen, så finder den den første ledige.

I Request accepterer/afviser klienten den givne IP, som var givet af serveren.

Når serveren ved, at klienten accepterer det, som der er tilbudt, så begynder det sidste stadie, acknowledge. Her sender serveren en pakke med en config, som indeholder leasing perioden og andre configs, som klienten skal bruge.

Før i tiden brugte man Reverse Address Protocol (RARP), hvilket gjorde det muligt at bruge simple enheder (som pc’er som booter sit operative system fra netværket), at få en IP adresse. Den handlede på Data link layer (2), hvilket gjorde det svært at implementere på de forskellige server platforme, hvilket krævede, at serverne var på hver deres Network link (3).

WDS:

Windows Deployment Services (WDS) er en service i Windows Server 2008, som gør det muligt at udrulle operativsystemer på klient-pc eller servere’er via netværket, i stedet for at skulle installere operativsystemer på klient-pc’er/servere via USB eller DVD. I forhold til WDS’ forgænger, RIS (Remote Installation Services), kan WDS udrulle operativsystemer som ikke har ophav i Windows, da WDS bruger Disk Imaging i form af Windows Imaging Format (WIM/.wim). Disk Imaging er en fil, som indeholder et styresystem, der kan installeres på en klient-pc.

WDS samarbejder med Preboot Execution Environment (PXE) om at loade Windows PE på en target pc, som er et simpelt styresystem, der håndterer installation og booting af rigtige styresystemer. WDS på serveren agerer ligeledes som depot for PXE network boot images og ydermere som depot for de rigtige operativsystemer, som skal installeres på klient-pc’erne. Hvis der ligger flere boot images på WDS serveren, får man de forskellige valgmuligheder forevist via PXE Interfacet, så man så kan vælge at installere på sin PC, hvis man har brug for flere forskellige images.

Når man har bootet sin klient-pc op med Windows PE, køres Windows installationen igennem fra scratch på klient-pc’en. Efter opsætningen er færdig og man kommer ind på skrivebordet, kan man gå i gang med sysprep.

System Preparation Tool (sysprep) er værktøjet der bruges til at klargøre en Windows installation til duplikering  samt auditering, dvs. overvågning og tjek om installationen er som den skal være. Duplikering, også kaldet imaging, har til funktion at capture et brugerdefineret Windows image som så herefter kan genbruges til hurtig deployment på andre klient-maskiner i organisationen. Auditing gør en i stand til brugerdefinere imaget yderligere ved at tilføje enhedsdrivere eller applikationer til den eksisterende Windows installation.

Efter man er færdig med at konfigurere Windows, kan man herefter capture imaget, så man kan bruge det til deployment og bagefter seale PC’en, og herefter lægge den klar til udlevering/brug. Ved opstart af maskinen efterfølgende, vil den starte op med “Welcome” skærmen, hvor der så mangler minimal opsætning, dvs. maskinen er mere eller mindre klar til brug med det samme efter opstart.

MDT
Microsoft Deployment Toolkit er et værktøj der hjælper en med at automatisere installationen af Windows systemer, enten Server eller Udrulning til pc’er. Dette er noget der gøres enten via Windows Deployment Services (WDS), som er det vi har brugt eller System Center Configuration Manager (SCCM). Det, der gør de værktøjer stærke til at installere Windows er, at du kan indstille næsten alt inden installationen. Man kan f.eks. inkludere Windows opdateringer direkte i installationen, så når den har installeret Windows, installerer den de opdateringer, man har valgt og lægger ind i installationen.

Man kan også lægge drivere og programmer ind, så de allerede er installeret, når pc’en første gang tænder. Dette kan være smart, hvis man kører mange pc’er af samme model, så kan man lave en Windows deployment, hvor drivere til denne type pc er inkluderet. Hos Kemp og Lauritzen bruger vi SCCM og det er virkeligt effektivt. Vi har opsat en standard installation, hvor sikkerhed, Officepakken, printerdrivere og en masse andre programmer bliver lagt på sammen med Windows.
Så når vi starter pc’en første gang, logger vi ind som en test bruger og undersøger om alle programmer er kommet på, som de skal.
Det man hovedsageligt bruger til at lave alle de justeringer, er Deployment Workbench, som følger med i MDT installationen.

Her kan vi se værktøjet. Til at starte med opretter man et deployment share, hvorefter der bliver kørt en wizard til første gang man starter det. Så skal man importere et Operativsystem og derefter kan du begynde at lave nogle ændringer. Det vigtigste her for, at det skal virke, er Task Sequence, hvor du går ind og opretter hvordan styresystemet skal installeres. Det er her du kan vælge mellem de tre indstillinger. Der findes Zero Touch Installation (ZTI), Lite Touch Installation (LTI), User Driven Installation (UDI). Navnene beskriver meget godt hvordan installationen forløber. Zero Touch betyder, at man ikke skal røre installationen på pc’en overhovedet. Man skal bare sørge for, at den booter op via nettet. Lite Touch betyder, at du skal vælge en enkelt ting eller to, efter du har bootet fra nettet. I User Driven skal man igennem en hel del konfigurering. User Driven er dog også den nemmeste at sætte op, da den ikke behøver andet end, at du har lagt et image af Windows ind i Deployment Workbench.

Lite Touch og Zero Touch kræver, at du går ind og laver en unattend.xml (Answer file) fil. Dette gøres ved hjælp af Windows AIK (Windows Automated Installation Kit) her er alle de indstillinger, der skal laves under installationen er f.eks. noget som at logge ind på som bruger af domænet, som giver adgang til installationen og at blive meldt ind i et domæne.

Så for at logge ind skal du finde den Windows x86, der beskriver domæne login. Så skal du specificere domænet. Vores er ZBC3, Username: administrator, Password: Pa$$w0rd.
Men ved hjælp af Deployment Workbench, kan man også installere programmer, som man opsætter under Applications og Drivere under Out-of-Box Drivers. Packages er Windows pakker eller opdateringer, som du kan tilføje til installationen.

Når man sidder og skal opsætte det her skal man også have WAIK (Windows Automated Installationen Kit), hvori der befinder sig nogle vigtige ting, som man skal bruge under oprettelsen af images.
Et af de vigtigste værktøjer her er SysPrep. SysPrep forbereder systemet på, at der bliver lavet en kloning af det, som bliver hardware uafhængigt og det gøres ved at lave et capture fra server WDS’en eller gennem MDT Deployment Workbench. Når man har lavet et capture, har man et system med alle de ændringer, man har lavet og her kan man så arbejde videre med det eller sige, at det er sådan her det skal se ud.



Deployment Workbench
Deployment Share
Før man kan bruge Microsoft Deployment Toolkit (MDT) til at udrulle operativsystemer, skal der oprettes et Deployment Share. Et Deployment Share bruges som et depot for operativsystemets image, sprogpakker, applikationer, enhedsdrivere, og andet software som bliver deployet til klient-pc’ere. Deployment Share er en feature, der er sat sammen af to tidligere separate features:

Distribution Share, som indeholdt source filer fra operativsystemet, applikationer, pakker og out-of-box drivers.

Deployment Point, som indeholdt de nødvendige filer for at kunne forbinde til Distribution Share’t og installere image.

Ved at forene disse to features til én, er processen med MDT simplificeret utroligt meget. Et Deployment Share kan placeres, hvor end det skulle være, på netværket.

Når man tilføjer operativsystemer, applikationer, pakker og out-of-box drivers til Deployment Sharet, gemmer Deployment Workbench source filerne i mappen tildelt til deployment share’t, når det oprettes. Disse source filer skal senere hen bruges i Task Sequences senere i Deployment processen.

Task Sequence
Task sequence er oprettet af Task Sequence Editor og består af nogle punkter, der er designet til at hjælpe med opsætningen, ligesom en klassisk wizard gør. Task sequences kan styre en computer imens den genstarter og kan konfigureres til at automatisere opgaver på en computer helt automatisk, så brugeren ikke skal gøre noget. Hvert sequence punkt udfører sin specielle opgave, f.eks validering af den ønskede brugers system kan håndtere at modtage imaget, overførsel af image, sikring at brugernes data er gemt et sikkert sted og genskabelse af gemte bruger data. Task sequence punkterne udfører sine opgaver ved at bruge utility og scripts, der følger med MDT.


Silent installationer
Silent Installationer er en måde at installere programmer, hvor alle indstillingerne, man normalt skal vælge, er sat ind i installationsfilen. Dette er en god ting, når man ruller pc’er, der skal have programmer på, så man ikke skal ind og vælge indstillinger hver gang et nyt program starter installering.