Blodtryk

FORSØG MED MÅLING AF PULS OG BLODTRYK I HVILE OG I ARBEJDE


Formål:  At måle puls og blodtryk på  forskellige individer i hvile og i arbejde, sammenligne de målte størrelser og få et indtryk af værdiernes spredning.


Hypoteser
Hvad forventer du at se af resultater (værdier) for blodtryk mmHg og puls slag/min:
a)	I hvile hos dig selv?
Hoejt, da jeg ikke var i form uden for saeson

b)	I hvile hos andre i klassen? (drenge – kontra piger, konditionstrænet/utrænet, ryger/ikke ryger).
c)	De, der havde season eller som stadig traenede haardt ville have lavere

d)	Hvilke ændringer og værdier efter fysisk arbejde?

Fysisk arbejde vil forhoeje det

Materialer
Automatiske blodtryksapparater

Fremgangsmåde
Puls og blodtryk måles på alle forsøgspersoner i hvile. De samme målinger gentages efter fysisk arbejde.

Resultater
Puls og blodtryksværdier skrives ned og indføres i fællesskema.

Resultatbearbejdning
Der tegnes/indskrives diagrammer for puls, systolisk og diastolisk blodtryk i hvile og i arbejde.


Diskussion:

1.	Hvad er pulsen et udtryk for?  Hvordan kan den måles?
Puls er et udtryk for antallet slag per minut hjertet slaar. 60 hjertesklag giver 60 puls. Haardt arbejder giver et hoejere. Det maales manuelt eller via en maskine.

2.	Hvordan var din målte hvilepuls i forhold til din hypotese?  Hvordan er din hvilepuls i forhold til klassens gennemsnit?
Min puls var hoejere and klassens gennemsnit som forventet netop pga de faktorer


3.	Hvordan er din arbejdspuls i forhold til din hvilepuls? Hvorfor sker der disse ændringer i pulsen? Er der forskel på piger og drenges gennemsnitlige arbejdspuls?
under arbjerde skal musklerne bruge mere energi saa hjertet skal pumpe hurtigere


4.	Hvad forstås ved det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk?
Systoliske blodtryk er trykket naar blodet loeber frit mellem hjerteslag

5.	Hvordan var dit målte blodtryk i forhold til din hypotese og til normalværdi? Hvordan er dit blodtryk i forhold til   klassens gennemsnit? Fejlkilder?

Mit blodtryk var lavere end min puls i forhold til klassen. Det kan have at goere med at nogen fra klassen havde morgentraening den dag.

6.	Hvordan er dit arbejdsblodtryk i forhold til dit hvileblodtryk? Hvordan er klassens gennemsnits arbejdsblodtryk i forhold til hvileblodtrykkene? Sammenhæng omkring blodtryk som I kan bruge her når I skal forklare blodtryksændringer fra hvile til arbejde:
MAP = Samlet perifer modstand x minutvolumen
MAP = Mean arteriel pressure, SPM = modstand i blodårerne som er afhængig af diameterne i karrene (denne diameter kan jo reguleres i blodårer vha. de glatte muskler der ligger omkring arterieolerne + venerne). Ved karsammentrækning stiger modstanden, ved afslapning, falder modstanden.


7.	Hvilke påvirkninger kan øge puls og blodtryk?
Nervoes til examen, aktivitet, stress, soevnmangel, cigaretter, for lidt motion

8.	Hvilke påvirkninger kan sænke puls og blodtryk?
afslapning, mad (fordoejelse), soevn, varmt bad, vaere i form


9.	Hvorfor er forhøjet blodtryk farligt?
Hjertet og aarene er konstant overbelastede, og man har stoerre risiko for herte/karsygdomme som fx blodprop i hjertet eller hjernen.

Konklusion ud fra forsøgets resultater:



TILLÆG TIL ØVELSEN. Fra www.netdoktor.dk (redigeret af CT)

Blodtryk (hypertension)
Af Sabine Gill, Læge og Steen Dalby Kristensen, Overlæge, dr.med
Fra www.netdoktor.dk

Hvad er et blodtryk?
Hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Blodet pumpes væk fra hjertet gennem pulsårerne (arterierne), hvorved det når ud til alle muskler, organer og så videre. Når det har gennemløbet vævet, løber det gennem tilbageløbs-blodårerne (venerne) tilbage til hjertet. Derfra pumpes det ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte (CO2) og optager ilt. Herfra løber det atter til hjertet for at blive pumpet ud til vævet igen.
Blodtrykket er afhængig af, hvor stor en kraft dit hjerte udøver, når blodet pumpes rundt. Du har forhøjet blodtryk (hypertension), når blodet bliver presset igennem dine pulsårer med et højere tryk end normalt.
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel "blodtrykket er 120 over 80", eller på skrift "120/80" mmHg (mm kviksølv).
Det første tal er det systoliske blodtryk. Det er det tryk, der opstår i dine pulsårer, når dit hjerte trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen.
Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i dine pulsårer, mens dit hjerte afslappes mellem to slag og fyldes med blod.

Hvad er forhøjet blodtryk?
•	Hvis dit blodtryk er højere end 160/95 i hvile, taler man om forhøjet blodtryk.

Hvordan opstår det?
I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen. Dette kalder lægen "primær eller essentiel hypertension". I andre tilfælde findes en tilgrundliggende årsag, dette kaldes sekundær hypertension. Blandt årsagerne til sekundær hypertension kan nævnes: Kroniske nyresygdomme, sygdomme i nyrernes blodårer, hormonelle forstyrrelser og svulster. Hvis lægen har mistanke om, at det drejer sig om sekundær blodtryksforhøjelse, foretages der undersøgelser af blod og/ eller urin. Nogen gange tages der hjertekardiogram (EKG) eller andre undersøgelser.

Hvordan måles blodtrykket?
En blodtryksmanchet anbringes om din bare overarm. Manchetten oppustes med luft. Lægen lytter nu over den del af pulsåren, der ligger lige neden for manchetten, mens luften slippes ud af manchetten. Når pulsslagene kan høres, noterer lægen det systoliske blodtryk. Det er det tryk, som lige præcis kan presse blodet gennem manchetten, når hjertet trækker sig sammen. Derfor kan pulsslagene høres og føles. Senere forsvinder pulsslagenes lyd igen, da blodet nu frit - også i hjertets hvilefase, kan løbe igennem blodårerne hvor manchetten sidder. Dvs. det svarer til det diastoliske blodtryk.
Blodtrykket kan også måles på andre måder. For eksempel ved hjælp af automatiske blodtryksmålere, der også kan bruges af dig selv til blodtryksmåling derhjemme.
Når du får målt dit blodtryk hos lægen, kan det være forhøjet, bare fordi situationen er uvant, og du bliver lidt nervøs. Dette kaldes "hvid kittel syndrom". Derfor er det bedst, at lægen måler dit blodtryk flere gange i løbet af konsultationen og måske over flere konsultationer.
Blodtrykket kan også måles jævnt over et helt døgn ved hjælp af en automatisk døgnblodtryksmåler. Den får du påsat hos lægen, og kan bære samtidig med, at du er i dine vante omgivelser.

Hvem får forhøjet blodtryk?
Alle kan få forhøjet blodtryk. Men visse faktorer øger risikoen for at få sygdommen.
•	Tendens til forhøjet blodtryk, hjerneblødning eller blodprop i hjertet i familien, Overvægt , Tobaksrygning, Sukkersyge type 1 og - type 2, Nyresygdom , Alkoholmisbrug , Fed og saltrig kost , Mangel på motion , Forhøjet kolesteroltal , Visse medicintyper mod overvægt og depressioner


Hvad kan jeg selv gøre?
•	Jævnlig blodtrykskontrol, hvis der er tendens til forhøjet blodtryk i familien. På den måde kan man kan komme i behandling, inden der opstår komplikationer.
•	Ændre din livsstil: Ophøre med at ryge, tabe i vægt, hvis man er overvægtig, motionere regelmæssigt og skære ned på sit alkoholforbrug. Desuden: spise en varieret og fedtfattig kost, undgå stressede situationer, og eventuelt prøve forskellige afslapningsteknikker.
•	Hvis du har forhøjet blodtryk, bør blodtrykket måles regelmæssigt, så behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt.


Hvad kan lægen gøre?

•	Opspore risikofaktorer og rådgive om livsstilsændringer, der kan medføre en blodtrykssænkning.
•	Tilbyde dig behandling med blodtryksnedsættende medicin, hvis det er nødvendigt.
Mulige komplikationer
Åreforkalkning, blodprop i hjertet, hjertesvigt (nedsat pumpefunktion, som medfører væskeophobning i kroppen), nyresvigt, blindhed eller hjerneblødning.

Sandsynlig videre udvikling
Ved velbehandlet blodtryksforhøjelse kan komplikationer undgås og den gennemsnitlige levealder er næsten normal. Uden behandling kan man ikke forvente at leve så længe på grund af risikoen for udvikling af åreforkalkning, blodprop i hjertet, hjertesvigt eller hjerneblødning.