SHARE
TWEET

Untitled

a guest Aug 14th, 2019 119 Never
Not a member of Pastebin yet? Sign Up, it unlocks many cool features!
  1. Hvad er en avis? ID
  2.  
  3. Avisforsider.
  4.  
  5. Colourbox.com
  6. Hvad er en avis? Det umiddelbare og oplagte svar er, at en avis er en publikation, der udkommer jævnligt og på så neutral og faktuel vis som mulig rapporterer om aktuelle hændelser, der har interesse for en bredere del af befolkningen. Med denne definition rammer man bestemt noget af det centrale i avisen, nemlig nyhedsstoffet.
  7.  
  8. Men aviser indeholder meget mere end den faktuelle rapportering af, hvad der aktuelt sker i samfundet. De indeholder tillige det såkaldte meningsstof eller opinionsstof, dvs. avisens og forskellige skribenters kommentarer og holdninger til aktuelle sager, og de mere dybdeborende nyhedsanalyser, der tager sig tid til at gå bag om de aktuelle sager.
  9.  
  10. Desuden indeholder aviserne i dag stadig mere service- og livsstilsstof, der giver praktiske råd om alt i dagligdagen, informerer om nye trends og leverer "livshjælp" til læserne om forbrug, karriere, børn, fritid og personlig udvikling (Hjarvard, 1995). Faktisk udgør menings- og service- og livsstilsstoffet en stadig større del af avisen på bekostning af den rapporterende nyhedsjournalistik. Der er sket en markant forskydning fra news til views og fra journalistisk indhold, der er bestemt af hvad der sker i verden, til indhold, som avisen selv har taget initiativ til. Endelig skal man også have med, at aviserne i dag indeholder en stadig voksende mængde annoncer og reklamer, som er afgørende for at få avisens økonomi til at løbe rundt.
  11.  
  12. Hvorfor ser aviserne sådan ud i dag? Hvorfor fylder den egentlige nyhedsjournalistik mindre og mindre i de traditionelle aviser? En væsentlig del af forklaringen er, at dækningen af de dagsaktuelle nyheder i dag finder sted mange steder, og de traditionelle aviser taber let i kampen mod fjernsyn, net-nyheder og sociale medier, der kan dække en nyhed hurtigt og oven i købet kan gøre det med levende billeder. Skal man opdateres om den nyeste udvikling i en sag, kan man ofte med fordel gå på Twitter eller Facebook. Derfor får meningsstoffet og nyhedsanalyserne, hvor journalisten ikke blot rapporterer om aktuelle sager, men også analyserer og vurderer dem, stadig større betydning. Endelig kan service- og livsstilsstoffets vækst i aviserne ses som et tegn på, at mennesker i stigende grad efterspørger hjælp og vejledning til de mange valg, de skal foretage i dagligdagen. Service og livsstilsstoffets vækst er samtidig til fordel for annoncørerne i avisen. I de mange livsstilstillæg, som præger dagens aviser, kan reklamer om for eksempel rejser eller boligindretning spille sammen med avisens artikler om de samme emner, eller artiklerne kan i sig selv fungere som en slags indirekte reklame for produkter.
  13.  
  14. Avistyper ID
  15. Der findes i dag mange forskellige avistyper. Nogle aviser er stadig betalingsaviser, andre er gratisaviser. Nogle aviser består både af en trykt avis og en netavis, andre eksisterer udelukkende som netaviser. Nogle aviser har klare værdier og holdninger, som kommer til udtryk i ledere og i prioriteringen af stoffet i avisen. Nogle aviser er apolitiske og primært kommercielle. Det gælder f.eks. gratisaviserne.
  16.  
  17. Omnibusaviser omfatter de store landsdækkende morgenaviser - Politiken, Jyllandsposten og Berlingske Tidende - hvor nyhedsdækningen ofte suppleres med betydelige mængder baggrundsstof og specielle temasektioner om økonomi, kultur og livsstil. Aviserne i Danmark var frem til begyndelsen af 1900-tallet såkaldte partiaviser, der var talerør for hver deres politiske parti og lagde vægt på meningsjournalistik, men i løbet af 1900-tallet blev først Politiken og siden de andre aviser omdannet til såkaldte omnibusaviser (omnibus = for alle). Tilknytningen til partierne blev mindre og den faktuelle og neutrale nyhedsjournalistik blev opprioriteret markant.
  18.  
  19. I dag kan man dog på ingen måde sige, at aviserne er uden politiske holdninger og værdier. Den nære tilknytning til partierne er ophørt, men ser man på omnibusaviserne, er det f.eks. tydeligt, at de støtter hver deres blokke i det politiske landskab. Berlingske Tidende og Jyllands Posten støtter ofte den blå bloks politik, mens Politiken ofte støtter rød bloks politik. De politiske forskelle mellem aviserne ses ofte på lederplads i aviserne og på debatsiderne, men også i vinklingen af nyhedsstoffet kan holdninger komme til udtryk, selv om den faktuelle nyhedsjournalistik fortsat har høj prioritet. I den følgende figur ses en sammenhæng mellem politisk holdning og hvilken avis, man læser. Det siger selvfølgelig ikke noget sikkert om avisens politiske holdninger, men det kan alligevel give et fingerpeg, hvis man antager, at læserne ofte deler politiske holdninger med de aviser, de læser.
  20.  
  21.  
  22. Stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg. Alle danskere fra 18 år og opefter i året 2006. Højrefløj: Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
  23. Centrum: Radikale Venstre, Kristendemokraterne og CD.
  24. Venstrefløj: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Minoritetspartiet (Hjarvard, 2007).
  25.  
  26. Index Danmark/TNS Gallup. N= 21.505. Illustration: Systime
  27. Tabloid-aviser omfatter de landsdækkende formiddagsaviser, Ekstra Bladet og BT. Ordet tabloid henviser til avisernes format, som Ekstra Bladet og BT dog efterhånden har til fælles med andre aviser. I de to aviser er der fokus på kriminalitet, sport og nyhedsreportager om individet i form af det der bliver kaldt "den menneskelige historie". Tabloid-aviserne omtales ofte som sensationsaviser, fordi de netop dyrker sensationen. Det udenrigspolitiske stof og baggrundsstoffet er ikke prioriteret højt.
  28.  
  29. Nicheaviser omfatter aviser med et fokus på bestemte områder, som henvender sig til bestemte segmenter. Information og Weekendavisen henvender sig primært til akademikere henholdsvis til venstre og højre for midten i det politiske liv. Kristeligt Dagblad henvender sig til læsere, der er interesseret i moral og religion. Avisen Børsen henvender sig til folk fra erhvervslivet.
  30.  
  31. Regional- og lokalaviser omfatter aviser knyttet til en bestemt landsdel/region eller til et bestemt lokalområde med nyheder og informationer primært knyttet til begivenheder i området. Eksempler på regionalaviser er f.eks. Århus Stiftstidende og Fyns Amtsavis, mens eksempler på lokalaviser, der har et endnu mindre udbredelsesområde er Skive Folkeblad og den lille lokalavis i en mindre by eller bydel.
  32.  
  33. Netaviser omfatter for det første helt selvstændige netaviser som f.eks. MSN-nyheder, Metroxpress og Zetland. I den sidste skriver journalisterne såkaldte singler, der er længere end en traditionel nyhedsartikel, men kortere end en bog. For det andet omfatter netaviserne dels net-udgaver af de store aviser, dels de netaviser, der er tilknyttet de store tv-stationer, f.eks. DR-nyheder.  
  34.  
  35. Gratisaviser omfatter, som navnet siger, gratis aviser, f.eks. MetroXpress, der bliver uddelt, hvor folk færdes mest. Grundlaget for dem er annoncerne, der helt og holdent skal bære avisens økonomi. Gratisaviserne forsøger at nå ud til så bred og stor en gruppe mennesker som muligt, og forsøger at opdatere dem med helt aktuelle nyheder. De indeholder derfor mange små nyhedstelegrammer. De har ikke så meget baggrundsstof som omnibusaviserne, og de prioriterer kulturstof og servicestof over politisk stof.
  36.  
  37.  
  38. Avislæsning på vej til arbejde.
  39.  
  40. Colourbox.com
  41. Stofområder ID
  42. En avis er typisk organiseret, så den består af forskellige redaktioner, der som regel tager sig af afgrænsede stofområder. Stofområderne er med til at organisere, hvordan den daglige avis ser ud. Man kan skelne mellem følgende stofområder, som er typiske for mange aviser.
  43.  
  44. Nyhedsstof/Indland: politisk stof, erhvervsstof, socialstof, forbrugsstof, miljøstof, uddannelsesstof, sundhedsstof, kriminalitetsstof.
  45. Nyhedsstof/Udland: politisk stof, økonomisk stof, miljøstof m.m.
  46. Kulturstof: anmeldelser af bøger, film, teater, sport m.m.
  47. Meningsstof: kommentarer, læserbreve, klummer, kronikker, leder.
  48. Service- og livsstilsstof: tv-programmer, vejrudsigt, praktiske råd om madlavning, børneopdragelse og sundhed, reportager om rejser, mad, karriere, byliv, boligindretning, biler m.m.
  49. Petitstof: vittigheder, tegneserier m.m.
  50. Samfundsområder ID
  51. Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas' offentlighedsmodel fra 1974 kan bruges til at undersøge, hvilke samfundsområder en avis især prioriterer. Ifølge Habermas bygger det borgerlige samfund på et ideal om en skarp adskillelse mellem forskellige sfærer: staten, den offentlige sfære og den  private sfære. Den offentlige sfære er i de moderne vestlige demokratier vokset frem som en selvstændig sfære mellem staten på den ene side og privatsfæren på den anden. I den offentlige sfære eller offentligheden udveksler borgerne synspunkter, diskuterer og træffer fælles beslutninger om, hvordan samfundet skal styres og fungere. Den offentlige sfære er delt i to sfærer: en kulturel og en politisk offentlighed. Det samme er tilfældet med den private sfære. Den består af intimsfæren og socialsfæren. Til de forskellige områder hører bestemte institutioner, sociale aktiviteter og medier
  52.  
  53. Intimsfæren udfolder sig i familien og hjemmet. Det er her vores privatliv udspiller sig, vores kærlighedsliv, vores seksualitet, venskaber og den del af børneopdragelsen, der endnu foregår i hjemmet.
  54. Socialsfæren er typisk virksomheden, hvor handel og produktion finder sted. Her handler vi som privatmennesker, hvad enten vi køber eller sælger varer eller sælger vores arbejdskraft til en arbejdsgiver.
  55. Den politiske offentlighed finder vi i de politiske foreninger, i partierne og i folketinget. Her mødes borgerne og diskuterer og udveksler synspunkter om forhold af almen betydning for samfundet. Men også på avisernes debatsider, i tv-debatter og i læserbreve fra borgerne udfolder den politiske offentlighed sig. Aviserne spiller en helt afgørende rolle i denne sfære og er netop et sted, hvor borgerne  kan give udtryk for deres politiske holdninger.  
  56. Den kulturelle offentlighed finder vi i de kulturelle foreninger, i kunstens verden, i medier og bøger, i sportsklubber, teatre og museer, men også på avisernes kultursider udfolder den kulturelle offentlighed sig.
  57. Aviserne bærer i høj grad præg af denne skelnen. Der er stofområder, der især knytter an til den politiske offentlighed (meningsstof, politisk stof), stofområder der primært er relateret til den kulturelle offentlighed (kulturstof), stofområder der er knyttet til socialsfæren (erhvervsstof) og ikke mindst stofområder, der har relevans for intimsfæren (service- og livsstilsstof).
  58.  
  59. Jürgen Habermas' offentlighedsmodel ID
  60. Samfund Stat
  61. Privatsfære    Offentlig sfære   
  62. Stat der skal sikre:
  63.  
  64. Infrastruktur, almene retsforhold samt produktionen og socialsfæren.
  65.  
  66. Alt dette sker gennem økonomiske (skat, tilskud),juridiske (love, domstole) ideologiske (skoler, undervisning) og fysiske (militær, politi) indgreb i samfundet.
  67.  
  68. Navn    Intimsfære:    Kulturel offentlighed:
  69. Social aktivitet    Følelser, seksualitet, det personlige. Kunst, litteratur, sport, teater.
  70. Sted    Hjemmet, familien.  Stadion, biograf, teater
  71. Typiske medier  Ugeblade, magasiner, aviser.    Aviser.
  72. Navn    Socialsfære:   Politisk offentlighed:
  73. Social aktivitet    Privatøkonomi, herunder produktion samt køb og salg af varer og arbejdskraft. Politik og samfundsøkonomi, herunder sociale forhold.
  74. Sted    Arbejdsplads, butikker. Parlamentet, partiet.
  75. Typiske medier  Forbrugermagasiner, aviser, Børsen.    Aviser, tv-nyheder.
  76. Efter Hjarvard, 2011.
  77.  
  78. Habermas' offentlighedsmodel er imidlertid kun et idealbillede af, hvordan samfundet er indrettet. I realiteten sker der hele tiden sammenblandinger af den private og den offentlige sfære. Vi ser det mange steder i dag. Medierne er i stigende grad interesseret i at offentliggøre kendte som ukendte menneskers privatliv. De sociale medier opløser til en vis grad grænsen mellem, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. I tabloidaviser som BT og Ekstrabladet møder man ikke sjældent privatstof eller sladderstof om politikeres privatliv. Her er der til tider en tendens til at gå mere efter personer end efter sagen, fordi det ofte giver større muligheder for identifikation og sensation. I de traditionelle aviser, der først og fremmest har været et sted for den politiske og kulturelle offentlighed, fylder livsstilsstoffet, der er rettet mod intimsfæren, stadig mere.
  79.  
  80. De fem nyhedskriterier ID
  81. Journalistik er først og fremmest kendetegnet ved at have fokus på nyheder, på nye eller usædvanlige begivenheder i vores omverden, som mange har en interesse i at vide noget om. Det er altså ikke nok, at vores Tante Anna er kommet på hospitalet. Det er en begivenhed, der er af stor interesse for os selv og for en snæver kreds, men det er ikke en begivenhed af almen interesse for mange, og det skal en nyhed være. Man taler inden for den journalistiske verden om fem nyhedskriterier, der er med til at bestemme, hvad der er godt nyhedsstof.  
  82.  
  83. Aktualitet: En nyhed skal beskæftige sig med aktuelle begivenheder. Jo tættere i tid og rum nyheden er på begivenheden, jo bedre er det. De elektroniske medier - fjernsyn og diverse netmedier - der her og nu kan lave live-transmissioner fra stedet, hvor begivenheden finder sted, og oven i købet kan gøre det med levende billeder, har, som nævnt tidligere, nogle indlysende fordele i forhold til f.eks. de trykte aviser, der typisk kun udkommer én gang om dagen.  
  84.  
  85. Væsentlighed: En nyhed skal være væsentlig for dem, der læser avisen. Jo mere indgribende en begivenhed er for læserne, jo større konsekvenser den har for dem, og jo flere af dem den angår, jo mere væsentlig er nyheden om begivenheden. Man kan ligeledes sige, at jo tættere en nyhed er på læserens verden (kulturelt, geografisk og tidsmæssigt), jo mere væsentlig vil den opleves. En nyhed om et togsammenstød i Århus er mere væsentlig for læserne end et togsammenstød i Frankrig (geografisk afstand), men et togsammenstød i England vil på den anden side opleves som mere væsentlig end et togsammenstød i Ukraine, skønt den geografiske afstand er cirka den samme. Det skyldes, at vi kulturelt har mere til fælles med England end med Ukraine. Den nedenstående figur viser, hvordan en begivenheds væsentlighed stiger i takt med, hvor tæt den er på os tidsmæssigt, kulturelt og geografisk.
  86.  
  87.  
  88. Væsentlighed er afhængig af geografisk, kulturel og tidsmæssig afstand.
  89.  
  90. Henrik Prakke: Kommunikation der Gesellschaft. Westdeutscher Verlag, 1969.
  91. Konflikt: En nyhed skal helst rumme en konflikt. Nyheder med konflikter opfatter vi som mere væsentlige eller interessante end nyheder uden konfliktstof. De pirrer vores nysgerrighed, og de giver os mulighed for at identificere os med den ene part i konflikten. Journalister vil ofte interviewe begge parter i en konflikt, så vi bedre kan sætte os ind i konflikten.
  92.  
  93. Identifikation: En nyhed skal skabe identifikation hos læseren. Den skal vække følelser, tale til vore sanser og indeholde stof, som læseren kan spejle sig i. Den skal helst have en personlig vinkling, f.eks. interview med en person, der selv er en del af historien, eller den skal indeholde konkrete iagttagelser, hvor journalisten selv er øjenvidne til det, der sker. En tung politisk nyhed om nedskæringer i den offentlige sektor kan vække større interesse hos læseren, hvis den samtidig indeholder interview med almindelige mennesker, der bliver berørt af nedskæringerne.
  94.  
  95. Sensation: En nyhed skal så vidt muligt indeholde det uventede og overraskende. Det kan være en afsløring eller en skandale, som skaber kaos i den etablerede orden. Sensationen er, når dét sker, som vi ikke kunne forudsige, og som bryder med vores forventninger. Ligesom konflikten, pirrer sensationen os og gør os nysgerrige.
  96.  
  97. OPGAVER TIL AVISER ID
  98. Gruppearbejde:
  99.  
  100. Undersøg prioriteringen af de forskellige stofområder i henholdsvis en omnibus- og en tabloid-avis. Det indebærer, at I må undersøge, hvor meget plads (hvor mange sider) de forskellige områder indtager i avisen. Angiv det i procent af det samlede antal sider. Sæt også procent på, hvor meget reklamerne fylder i aviserne.
  101. Vurdér, hvilke samfundsområder aviserne hver især prioriterer.
  102. Find eksempler i de to aviser på brugen af de forskellige nyhedskriterier og overvej, hvilke nyhedskriterier der lægges vægt på i de to aviser.
  103. Sker der sammenblandinger af den offentlige og den private sfære i de to aviser?
  104. Overvej, hvilke behov livsstilsstoffet i aviserne tilfredsstiller hos læserne.
  105. Ydre komposition (layout) ID
  106. Avisens layout, og det vi her kalder den ydre komposition i avisen, er selve måden, avisens artikler er sat op på og den måde, avissiden er bygget op med tekst og billeder, der spiller sammen på forskellige måder. Layoutet i avisen skal (1) fange læserens opmærksomhed, (2) hjælpe læseren med at se, hvad der hører sammen på siden og i teksten, og (3) signalere hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Man kan skelne mellem tekst-layout og billed-layout:
  107.  
  108. Tekst-layout ID
  109. Rubrik: artiklens overskrift, der skal vække læserens opmærksomhed og fortælle noget centralt om indholdet af artiklen.
  110. Underrubrik: artiklens underoverskrift, der står lige under rubrikken, men giver lidt flere informationer om artiklens indhold.
  111. Manchet: den første del af brødteksten, der som regel står med fede typer, og på kort form sammenfatter indholdet af artiklen. Den travle læser kan her få de vigtigste informationer (manchet fremgår ikke af billede).
  112. Mellemrubrik: (mellemoverskrifter) opdeler historien i afsnit, fortæller om indholdet af de kommende afsnit og giver læseren et bedre overblik over indholdet af artiklen.
  113. Brødtekst: artiklens hovedtekst, der giver de reelle oplysninger og flere detaljer i sagen. Den er ofte skrevet, så de vigtigste nyheder kommer først.
  114. Faktaboks: boks, der indeholder faktuelle oplysninger og baggrundsstof.
  115. Byline og bylinebillede: navn og billede på artiklens forfatter. Kan være placeret efter rubrikken eller manchetten eller til sidst i artiklen.
  116. Genretag: fortæller, hvilken nyhedsgenre, der er tale om.
  117. Billedtekst: skal hjælpe læserne med at få mest muligt ud af et billede.
  118. Citat: et centralt citat trukket ud og placeret for sig selv i forbindelse med artiklen.
  119.  
  120. Opslag fra Jyllands Posten.
  121.  
  122. Yves Logghe/AP/Polfoto / Alexis Haulot/Polaris/Polfoto / Martin Kaae og Heidi Plougsgaard: EU risikerer klimaregning uden vært. Jyllands-Posten, 23. oktober 2014.
  123. Billedlayout ID
  124. En avisside består ikke blot af tekst, men også af billeder i form af pressefotos og såkaldt informationsgrafik.
  125.  
  126. Informationsgrafikken kombinerer tekst og grafik. Den kan bestå af overbliks- og indblikstegninger (fx en gennemskåret bygning), af trin-for-trin-beskrivelser af dynamiske processer (fx: "sådan styrtede flyet ned"), af visualisering af tal (fx kurve- og søjlediagrammer) og af kort af forskellig art.
  127. Pressefotos kan være reportagefotos, der er bundet til den aktuelle nyhed, som beskrives i den tilhørende artikel. Det kan være arkivfotos, der har været bragt tidligere i deres oprindelige sammenhæng, eller det kan være konstruerede fotos, der er iscenesat eller stærkt bearbejdede (evt. med computerteknik) og enten kan afspejle noget, der er sket, eller noget man gerne vil have seerne til at tro, der skete. I det sidste tilfælde er der tale om snyd og voldsom manipulation. Flere medieforskere mener imidlertid, at det er vanskeligt at skelne mellem konstruerede og ikke-konstruerede fotos, fordi alle fotos indeholder valg og bestemte vinklinger og beskæringer, som er et udtryk for journalistens egen vurdering af, hvad der er vigtigt at få med og ikke få med.
  128. OPGAVER TIL LAYOUT ID
  129. Gruppearbejde: Markér de forskellige layout-elementer, I kan finde på to udvalgte sider i dagens aviser.
  130. Gruppearbejde: Lav rubrik, manchet og mellemrubrikker til en avisartikel, hvor læreren har fjernet alt andet end brødteksten, således at man ikke længere kan se, hvor mellemrubrikkerne har været. Det helt centrale i opgaven er, at rubrik, manchet og mellemrubrikker bliver afstemt efter artiklens indhold. Når grupperne er færdige med opgaven sammenlignes og diskuteres deres forslag, og til sidst sammenlignes forslagene med den oprindelige artikel.
  131. Kilder ID
  132. Journalister er først og fremmest formidlere. De indhenter andres vurderinger og oplevelser af, hvad der er sket i bestemte sager og formidler dem til modtagerne. Det journalistiske arbejde er derfor helt afhængig af kilder, som kan bidrage med oplysninger om den sag, journalisten arbejder med. Nogle kilder er bedre end andre, når det gælder bestemte sager og bestemte vinkler på sagen, som man ønsker at lægge. Nogle kilder er tættere på sagen end andre, nogle har større overblik over den end andre. Hvilke der skal bruges, må journalisten tage stilling til fra gang til gang. Man opdeler typisk kilderne i tre typer.
  133.  
  134. Erfaringskilder er personer, der selv har oplevet det, der skete, eller har haft sagen tæt inde på livet (offer, gerningsmand, pårørende, øjenvidne m.m.). Erfaringskilderne er ikke objektive eller neutrale observatører. Deres syn på sagen er i høj grad påvirket af, at de selv har stået midt i den. De er vigtige kilder for journalisten, fordi de selv har erfaret og konkret kan fortælle, hvad der skete i den pågældende sag.
  135. Partskilder er personer, der selv er part i sagen (politikere, ansatte, foreningsmedlemmer m.m.). De er ikke neutrale eller uvildige, men giver udtryk for deres egne holdninger til sagen. Derfor er det i høj grad journalistens opgave at gøre deres grad af involvering og deres udgangspunkt tydelig for modtagerne, og ofte vil det være vigtigt at få modpartens synspunkter med.
  136. Ekspertkilder er personer med en særlig viden på området (forskere, embedsmænd, eksperter, specialister m.m.). Det er personer, som ideelt set er i stand til at holde deres egen personlige vurdering ude af sagen og redegøre for den så objektivt og faktuelt som mulig. De bør være uafhængige kilder til information for journalisten, hvor de foregående kilder i høj grad er afhængige af deres nære forbindelse til sagen.
  137. Vinkling ID
  138. Vinklingen af en nyhedshistorie er det fokus eller den synsvinkel, journalisten har valgt til sit stof. Er der tale om en nyhedshistorie, hvor der typisk indgår en konflikt mellem forskellige parter, vil journalisten typisk vælge at se sagen fra den ene parts synsvinkel. Hvad er situationen for denne part i sagen, og hvilke konsekvenser vil det få på længere sigt? Hvilken vinkling, journalisten vælger, bestemmes ofte af avisens og nyhedsredaktionens opfattelse af begivenheden og dens vurdering af, hvad der bedst fanger læsernes interesse. Ofte kan man iagttage, hvordan to aviser kan vinkle den samme historie helt forskelligt. Det er selvfølgelig et problem, hvis avisen eller journalisten bevidst udelader vigtige oplysninger i sagen eller overser dem i sin research, fordi der er valgt en bestemt vinkel på stoffet, som man gerne vil forfølge.
  139.  
  140. Til at undersøge, hvordan en nyhedshistorie er vinklet og for at synliggøre konflikten i historien, kan det ofte være en god idé at anvende aktantmodellen.
  141.  
  142. OPGAVE TIL VINKLING ID
  143. Gruppearbejde: Undersøg, hvilken vinkel dagens aviser har valgt til en bestemt sag: Efter hvilke nyhedskriterier er artiklerne vinklet? Fra hvilken parts synsvinkel ses sagen? Hvad fortæller overskriften? Forsøg at bruge aktantmodellen, hvis det er muligt. Har aviserne forskellige opfattelser af begivenheden? Hvilke kilder er brugt?
  144. Avisens genrer ID
  145. Journalister benytter sig af flere forskellige genrer, når de skriver deres artikler. Vi vil her inddele de forskellige genrer i fire hovedgrupper, der alle er underordnet faktagenren. Det drejer sig om nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende nyhedsjournalistik  og servicejournalistik.
  146.  
  147. Nyhedsjournalistikken omfatter nyhedsgenrer, hvor journalisten så objektivt som muligt rapporterer om aktuelle begivenheder.
  148. Meningsjournalistikken består af artikler/genrer, der giver udtryk for avisens eller skribentens holdning til eller vurdering af en bestemt sag.
  149. Den fortællende nyhedsjournalistik omfatter nyhedsgenrer, hvor journalisten rapporterer om aktuelle begivenheder, men har fokus på oplevelse og benytter fortælleformer og teknik fra fiktionens og litteraturens verden til at skabe spænding og indlevelse med.
  150. Servicejournalistikken består af artikler med forbrugerorienteret stof, der hjælper læserne med de mange valgmuligheder i dagligdagen.
  151. Det er vigtigt at understrege, at de forskellige genrer, vi præsenterer i det følgende, ikke er faste og uforanderlige størrelser, men overlapper hinanden og låner fra hinanden, så det ikke altid er let at genrebestemme den enkelte artikel i avisen.
  152.  
  153. Nyhedsjournalistik ID
  154. Nyhedsjournalistikken rapporterer så sagligt og objektivt som muligt om døgnets aktuelle begivenheder. Nogle af nyhedsgenrerne bringer kun de mest centrale informationer, nogle går endnu tættere på og er måske til stede ved selve begivenheden, og atter andre går bag om døgnets begivenheder og undersøger dem mere dybtgående.
  155.  
  156. Nyhedshistorien: En nyhedshistorie informerer om begivenheder, der lige er sket, eller om noget, der er nyt for læserne. Den består typisk af citater fra interview og referater af kilder, som journalisten har indsamlet fra forskellige steder. Den er bygget op efter nyhedstrekanten, således at konklusionen eller de vigtigste oplysninger (hvem, hvad, hvor) står først i artiklen, og derefter følger baggrunden for det, der er sket (hvornår og hvordan). Nyhedshistorien giver et neutralt og faktuelt billede af sagen. Der er skåret ind til benet, og kun det væsentligste er med. Den ultrakorte nyhedshistorie, der i ganske få sætninger besvarer hvem, hvad, hvor og hvornår kaldes et nyhedstelegram eller en notits.
  157.  
  158. Mand indlagt efter skyderi i Nivå
  159.  
  160. En mand er indlagt efter et skyderi mandag aften ved Nivå Centret i Nordsjælland.
  161.  
  162. »Han er angiveligt ramt af skud. Hans tilstand er ukendt på nuværende tidspunkt,« siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.
  163.  
  164. Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 21.39.
  165.  
  166. »Vi formoder, at det drejer sig om en lokal konflikt mellem personer fra rocker- og bandemiljøet,« siger vagtchefen og tilføjer: »Vi har en stor efterforskning i gang omkring gerningsstedet og i forhold til mistænkte personer«
  167.  
  168. Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvorvidt politiet har anholdt en eller flere personer i forbindelse med sagen: »Det kan jeg ikke oplyse,« siger vagtchefen.
  169.  
  170. Berlingske Nyhedsbureau: Mand indlagt efter skyderi i Nivå. b.dk, 25. juni 2013
  171.  
  172. Referatet: I referatet fortæller journalisten om noget, der har fundet sted. Der refereres fra f.eks. et byrådsmøde, en retssag eller fra en rapport, der er blevet udarbejdet om en sag. Kravet til referatet er, at det er strengt objektivt og præcist gengiver det centrale i det, der bliver sagt eller skrevet. Referatet var tidligere en selvstændig journalistisk genre, og i aviser kunne man møde spaltevis af referater fra politiske taler i forskellige sammenhænge. I dag benyttes referatet sjældnere i ren form, men indgår som et element i de øvrige nyhedsartikler.
  173.  
  174. Interviewet: I interviewet stiller journalisten spørgsmål til eller indgår i en samtale med den interviewede. Interviewet kan på samme måde som referatet indgå som et element i de øvrige nyhedsartikler i form af et partsinterview, erfaringsinterview eller ekspertinterview (jf. kilder), men det kan også optræde som en selvstændig genre. Her kan man skelne mellem forskellige former:
  175.  
  176. Faktainterview: fokus på kendsgerninger.
  177. Meningsinterview: fokus på holdninger, konfronterende.
  178. Stemningsinterview: fokus på stemningen/følelsen, "hvad føler du lige nu".
  179. Underholdningsinterview: fokus på noget morsomt/interessant.
  180. Portrætinterview: fokus på den interviewedes eget liv.
  181. Enquette: kendte mennesker interviewes med de samme spørgsmål om livsstil og holdninger til en sag.
  182. Voxpop: (af lat. vox populi: folkets stemme) flere tilfældige mennesker interviewes med de samme spørgsmål om aktuelle sager.
  183. Nyhedsreportagen: Nyhedsreportagen er langt mere beskrivende end nyhedshistorien. Den er skrevet af en journalist, der selv var til stede, da begivenheden fandt sted, eller dér hvor den fandt sted. Journalisten kan derfor få mange detaljer med og berette om sine egne iagttagelser og oplevelser. Formålet med nyhedsreportagen er at få læseren til at opleve begivenheden, som om han eller hun selv var til stede. Ofte indledes reportagen med malende detaljer, der beskriver situationen, personerne eller omgivelserne. Nyhedsreportagen vil desuden typisk gøre brug af interview med og citater fra de implicerede parter i sagen eller fra vidner, der selv har overværet begivenheden. På netaviserne kan reportagen være suppleret med videooptagelser fra begivenheden, som ofte helt tilfældige mennesker på stedet har taget. Det forøger i endnu højere grad oplevelsen af at være tilstede ved begivenheden.
  184.  
  185. Det nedenstående uddrag af en reportage af Michael S. Lund bringer os straks tæt på situationen.
  186.  
  187. På computer-kirkegården hoster børn blod
  188.  
  189. Tonsvis af udtjente computere ender i Afrika, hvor børn brænder dem af for at få fat i metaller. Politiken har besøgt it-lossepladsen Agbogbloshie, hvor dansk it-udstyr får unge til at hoste blod.
  190.  
  191. Michael S. Lund, Ghana, 2008
  192.  
  193. En blåsort os stiger op fra en brændende masse af plastik og kobber. Ismail pirker i de brændende ledninger, mens han forsøger at undgå, at den tunge røg rammer hans svedige ansigt.
  194.  
  195. - Jeg ved godt, at det ikke er sundt. Men det er alt, vi kan gøre, siger han.
  196.  
  197. 17-årige Ismail er en af omkring 800 børn og unge, der arbejder på Agbogbloshie-lossepladsen i det vestafrikanske land Ghana. En losseplads, der regnes for at være en af Afrikas største dumpingpladser for elektronisk affald.
  198.  
  199. Dagligt bliver nye containere fulde af brugte computere, monitors og dvd-optagere losset af i den nærliggende havn, Tema. Det brugte udstyr bliver fragtet til lossepladsen, hvor børnearbejdere brænder plastikdelene for at redde metaller som kobber og aluminium ud af det kasserede udstyr.
  200.  
  201. Michael S. Lund: På computer-kirkegården hoster børn blod. Politiken/Lnd.dk, 2008.
  202.  
  203. Baggrundsartiklen: En baggrundsartikel har til formål at gå bagom en aktuel nyhed og få baggrunden/præmisserne for den uddybet. Her er det især spørgsmålet om hvordan og hvorfor, der i centrum. Der indhentes ofte udtalelser fra eksperter, der benyttes arkivmateriale, som kan belyse forhistorien, og der anvendes ofte mange citater, faktabokse og grafik, der kan hjælpe læseren med at få overblik over sagen.
  204.  
  205. OPGAVER TIL NYHEDSJOURNALISTIK ID
  206. Gruppearbejde: Find eksempler på de forskellige typer af nyhedsjournalistik ovenfor i to af dagens aviser. Begrund jeres svar.
  207. Individuelt arbejde: Find en nyhedshistorie i avisen, der er bygget op efter nyhedstrekanten. Skriv den om til en nyhedsreportage, der tilføjer det, der er karakteristisk for reportage-genren (sansninger og iagttagelser fra stedet, detaljer, interview med vidner m.m.). I bliver nødt til at digte, men det skal være troværdigt. Reportagen skal have et layout som en avisartikel med rubrik, manchet og underrubrikker m.m. Den skal have en fængende rubrik. Den skal bruge mindst to kilder (øjenvidner, eksperter, undersøgelser m.m.). Den skal stadig besvare hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor.
  208. Individuelt arbejde: Lav en nyhedsreportage om en aktuel hændelse på jeres gymnasium eller i jeres nærområde. Reportagen skal indeholde sansninger og iagttagelser fra stedet, detaljer, interview med vidner m.m.). Den skal have et layout som en avisartikel med rubrik, manchet og underrubrikker m.m., den skal have en fængende rubrik, den skal bruge mindst to kilder (øjenvidner, eksperter, undersøgelser m.m.) og den skal selvfølgelig besvare hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor.
  209. Meningsjournalistik ID
  210. Meningsjournalistikken eller opinionsgenren, som den ofte kaldes, indeholder først og fremmest meninger og holdninger (af eng. opinion: mening). Her får vi avisens eller forskellige skribenters syn på bestemte sager.
  211.  
  212. Lederen: Lederen står som regel altid på samme sted i avisen og udtrykker avisens mening om et aktuelt samfundsproblem. Der er tale om en holdningspræget og argumenterende artikel, der præsenterer et emne, en eller flere påstande samt en række argumenter, der skal overbevise om påstandenes gyldighed. Ofte benytter lederen sig af en hel række forskellige argumenttyper og retoriske virkemidler for at understøtte påstanden.
  213.  
  214. Kommentaren: I kommentaren får vi skribentens subjektive mening om et aktuelt emne. Ligesom lederen er der tale om en holdningspræget og argumenterende artikel, der ofte betjener sig af forskellige sproglige virkemidler. Kommentaren kan være skrevet af én af avisens journalister, men også af en læser.
  215.  
  216. Klummen: Klummen er en særlig type kommentar, der ofte har en skarp holdning og en provokerende vinkel på et aktuelt spørgsmål. Mange af de såkaldte holdningsblogs, der har til huse på de store avisers online-platforme, har karakter af klummer. Her giver forskellige opinionsdannere, ofte med samme politiske ståsted som avisen, deres syn på aktuelle begivenheder.
  217.  
  218. Læserbrevet: Avisens læsere skriver læserbreve til avisen, der ofte er stærkt holdningsprægede og kan indeholde alt muligt, lige fra omtalen af store samfundsproblemer til plejen af små, personlige kæpheste.
  219.  
  220. Kronikken: Kronikken har som regel et bestemt omfang og en fast plads i avisen. Den er ikke skrevet af én af avisens journalister, men af en ekspert eller en person med en særlig interesse for den sag, der omtales. Kronikken kan være argumenterende, holdningspræget og indeholde en subjektiv mening, men behøver ikke at gøre det. Den kan også nærme sig essayets form og blot invitere læseren til at undersøge og reflektere over en bestemt problemstilling sammen med skribenten.
  221.  
  222. Anmeldelsen: Anmeldelsen er journalistens/skribentens personlige mening om en bestemt film, bog eller et andet kulturprodukt. Anmeldelsen indeholder ofte en indledende redegørelse, og derefter kommer journalistens vurdering. Sproglige virkemidler benyttes ofte for at gøre anmeldelsen mere levende. Mange sportsreportager har ofte karakter af anmeldelser.
  223.  
  224. Nyhedsanalysen: Nyhedsanalysen er en nyere journalistisk genre, der blander nyheds- og meningsjournalistikken. Den forsøger ligesom baggrundsartiklen at gå bagom nyheden, men den er i modsætning til baggrundsartiklen journalistens egen analyse af nyhedens "perspektiver, årsager og konsekvenser" (Meilby, 2004). I modsætning til baggrundsartiklen er journalisten her ikke blot rapporterende, men også kommenterende og vurderende. Nyhedsanalysen er med andre ord ikke blot en nøgtern fremlæggelse af fakta og information, men den supplerer med en vurdering og analyse af disse. Det er imidlertid vigtigt, at journalisten i nyhedsanalysen hele tiden begrunder sine vurderinger og synspunkter og understreger, at det er hans eller hendes egne analyser, der er tale om, således at artiklen ikke blot bliver rent meningstilkendegivende som f.eks. kommentaren, men hele tiden tilstræber objektivitet.
  225.  
  226. OPGAVER TIL MENINGSJOURNALISTIK ID
  227. Individuelt arbejde/gruppearbejde: Skriv enkeltvis en kommentar til en avis-blog eller et blog-indlæg på nettet. Lad gruppen læse svaret og kontrollere det for sproglige fejl og for svagheder i argumentationen, inden du sender det.
  228. Gruppearbejde: Analysér kronikken "Et nyt liv uden Facebook" fra Jyllands Posten d. 26. maj 2012 ved hjælp af vejledningen til retorisk analyse af meningsjournalistik.
  229. Fortællende nyhedsjournalistik ID
  230. Den traditionelle, informerende nyhedsjournalistik står ikke længere alene i aviserne. Den er blevet udvidet med en fortællende nyhedsjournalistik, som vi nu skal se nærmere på. Den fortællende nyhedsjournalistik er en mere subjektiv form for journalistik, end den vi møder i f.eks. nyhedshistorien eller -reportagen. Journalistens egne oplevelser og refleksioner træder tydeligere frem. Der er tale om en skrivemåde, der kombinerer nyhedsjournalistikkens fakta-formidling og indgående research med litteraturens måde at fortælle historier og skabe stemninger på.
  231.  
  232. New Journalism
  233.  
  234. I 1960'erne så en ny journalistik dagens lys i USA, der ganske enkelt fik navnet New Journalism. Den opstod i forlængelse af ungdomsoprøret og de store forandringer i de vestlige samfund på dette tidspunkt. Mange mente, der var brug for en ny og kritisk form for journalistik, der ikke var så fokuseret på "objektivitet" som den traditionelle nyhedsjournalistik, og som ikke anvendte det samme stive og neutrale nyhedssprog. Ifølge en af grundlæggerne, amerikaneren Tom Wolfe, hentede genren inspiration fra sportsreportager, hvor man blandede den objektive nyhedsreportage med journalistens egne personlige vurderinger.
  235.  
  236. I 1973 opstillede Tom Wolfe fire træk, der kendetegner New Journalism. Inspirationen fra litteraturen er tydelig, men genren kræver i høj grad også, som reportagen, at journalisten er helt tæt på de begivenheder og faktiske forhold, der berettes om.
  237.  
  238. Journalisten bruger scener frem for resuméer. Journalisten skal ikke fortælle, hvad der sker, men vise os det (don't tell it, show it"). Der skal med andre ord helst være tale om scenisk fremstillingsform (situation).
  239. Journalisten bruger dialog frem for citater. Traditionelle avisartikler er typisk præget af citater fra kilder, men i New Journalism benytter journalisten sig af dialoger og replikker, der skrives ind i artiklen. Det er med til at skabe nærhed i forhold til de personer, der optræder i artiklen, og tegne et billede af, hvem de er.
  240. Journalisten benytter en personalfortæller (personbunden 3. personsfortæller) og lader læseren iagttage scenerne gennem en bestemt person i historien, således at læseren har oplevelsen af at være inde i personen (indre synsvinkel) og i stand til at mærke vedkommendes emotionelle reaktioner på begivenhederne. Journalisten kan desuden undervejs skifte synsvinkel fra en person til en anden (vekslende synsvinkel). Brugen af indre synsvinkel er det mest kontroversielle ved New Journalism.
  241. Journalisten benytter sig af talende detaljer, så læseren selv kan se situationerne for sig. Men detaljerne skal netop være "talende", i den forstand at der skal være tale om symbolske eller særligt udvalgte detaljer, der i sig selv siger meget om det miljø og det liv, der beskrives.
  242. I 2005 skrev journalisten Kim Faber en artikel med tydelig inspiration fra New Journalism. Der er scenisk fremstilling i artiklen, mange detaljer, markant indre synsvinkel, men også ydre synsvinkel på personen. Her er et uddrag.
  243.  
  244. Frivilligt: Blod mod blod
  245.  
  246. Frivilligt. Hver dag kæmper nødhjælpsarbejdere rundt omkring i verdens fattige lande for at redde liv under meget vanskelige forhold. Dette er en historie om, at alle kampe har en pris. Og om at erkende, at den pris også kan blive for høj.
  247.  
  248. Af Kim Faber
  249.  
  250. En sommerfugl flyver forbi. Hun følger den med øjnene. Den er sort med hvide prikker.
  251.  
  252. Selv om det tropiske mørke for længst har sænket sig, er der en fugl, der synger.
  253.  
  254. Hun har ondt i maven. Kinderne brænder som i feber, og det værker i alle led. Natteluften er kølig, alligevel løber sveden af hende.
  255.  
  256. »Er jeg mon ved at få malaria?«, tænker hun.
  257.  
  258. Vibeke Brix Christensen sidder på kantstenen uden for hospitalet i Magburaka, en provinsby inde midt i det vestafrikanske land Sierra Leone, og venter på, at hospitalets enlige laborant skal komme ud og give hende besked. Men hvorfor tager det så lang tid? Er det, fordi han ikke tør? Fordi han skal tage sig sammen, før han fortæller det?
  259.  
  260. Måske har han bare travlt med andre ting, forsøger den danske narkoselæge at berolige sig selv.
  261.  
  262. Kim Faber: Frivilligt: Blod mod blod. Politiken, 24. april 2005.
  263.  
  264. Featuren
  265.  
  266. Journalisten og forfatteren Mikkel Hvid bestemmer featuren som både en moderne arvtager til New Journalism og som et begreb, der dækker den fortællende nyhedsjournalistik, der skrives i dag. Feature betyder at fremvise. Den er som New Journalism inspireret af impressionismen i litteraturen og fortæller som forfatteren Herman Bang i scene på scene, så læseren ofte selv må tolke sig frem til sammenhængen.
  267.  
  268. Featuren er ikke nødvendigvis døgnaktuel, og den spænder bredt fra et portræt af et menneske eller et miljø til en baggrundshistorie. Den kan tage temperaturen på så forskellige ting som moden eller forholdene på et psykiatrisk hospital, den kan åbne dørene til et personligt drama eller lade os følge  nogle dage i et menneskes liv.
  269.  
  270. En væsentlig nyudvikling, der kan iagttages ved meget af den fortællende nyhedsjournalistik i dag, og som ikke var så udtalt i New Journalism-genren, er interessen for at udnytte litteraturens fortællemæssige og spændingsskabende virkemidler. Hvor man inden for den klassiske nyhedsjournalistik fremlægger det vigtigste først, arbejder den fortællende nyhedsjournalistik modsat og tillader sig at tilbageholde viden for læseren, således at der opstår en spænding om udfaldet og dermed også en nysgerrighed hos læseren til at læse videre.
  271.  
  272. Der benyttes i den forbindelse forskellige former for indre komposition, blandt andet Jon Franklins story-model og den tredje fortællemåde. Dem skal vi se nærmere på lidt senere. Derudover opbygges spænding via modsætningsstrukturer og brugen af en set-up/pay-off-struktur, hvor ting antydes, som senere viser sig at få betydning.
  273.  
  274. Endelig fortæller featuren som regel i nutid. Med hensyn til fortællertyper i featuren, benyttes der som regel en observerende fortæller eller en personalfortæller, men også den synlige jegfortæller eller alvidende fortæller kan forekomme. I uddraget nedenunder er det igen en personalfortæller, der er på spil, men læg også mærke til anvendelsen af nutid, den sceniske indgang og brugen af spændingsopbygning fra starten.
  275.  
  276. Kæmper med mareridt og druk
  277.  
  278. FN-Soldat mærket for livet: To af Thomas' kammerater begik selvmord - selv slås han med psykiske problemer.
  279.  
  280. Af Michael Lund og Thomas Helsborg
  281.  
  282. Hans krop begynder at dirre. Det er som om, det buldrer helt nede fra fødderne af. Han trykker krampagtigt på fjernbetjeningens knapper. Igen og igen. Men videofilmen fortsætter. Med billeder af kammeraterne i de grønne uniformer, og det bakkede jugoslaviske landskab.
  283.  
  284. Han ryster voldsomt nu, og Natasha vender sig i sofaen og spørger, hvad der er galt.
  285. - Stop filmen, stop filmen, fremstammer han og mærker tårerne komme frem.
  286. Han mærker sin krop ryste af følelser, han ikke forstår. I næsten tre timer hulker han.
  287.  
  288. Året er 2000, og Natasha og Thomas har lige mødt hinanden. De sad i sofaen og snakkede om hans tid som FN-soldat, da han satte hjemmevideoen i maskinen og brød sammen.
  289.  
  290. Michael Lund og Thomas Helsborg: Kæmper med mareridt og druk. Ekstra Bladet, 21.maj 2004.
  291.  
  292. Til slut er det på sin plads at nævne, at den fortællende nyhedsjournalistik ikke er et nyt fænomen. Allerede i slutningen af 1800-tallet dyrkede både forfatteren Herman Bang og journalisten Henrik Cavling denne form for nyhedsjournalistik og benyttede sig i stor stil af litterære virkemidler. Særlig kendt er Herman Bangs artikel Branden fra 1884.
  293.  
  294. Servicejournalistik ID
  295. Servicejournalistikken opgave er at "levere livshjælp til det moderne menneske, der i sit forbrug, sin karriere, sit fritidsliv og sin personlige udvikling har brug for vejledning for at kunne leve i et samfund, der er i stadig forandring" (Hjarvard, 1995).  Der er tale om artikler, der har fokus på læseren som privatmenneske og forbruger. Det kan f.eks. dreje sig om artikler, der beskæftiger sig med den nyeste tøjmode eller med boligindretning, det kan være artikler om personlig udvikling, børneopdragelse, sex og samliv, og det kan være rejsereportager fra nye eller eksotiske rejsemål. Artiklernes formål er først og fremmest at vejlede og give råd til læserne, både når det gælder praktiske forbrugsvalg i det daglige, og når det gælder mere bløde og eksistentielle problemstillinger. De dele af servicejournalistikken, der har fokus på livsstil og fritidsliv trækker ofte på featurens eller reportagens måde at skrue historier sammen på med scenisk fremstilling og malende beskrivelser af lokaliteter.
  296.  
  297. Telemarkens bedste skiløb
  298.  
  299. Af LARS FROM, Jyllands-Postens udsendte medarbejder
  300.  
  301. Hovden i Norge byder på Telemarkens bedste kombination af langrend og alpint. Desuden kan børn og barnlige sjæle boltre sig på skøjter eller gå i badeland.
  302.  
  303. Solen var for længst gået ned, da vi skiftede ski ud med skøjter og som en flok bambier på glatis vaklede ud på den oplyste skøjtebane. Lidt senere udfordrede vi en flok unge nordmænd til en ishockeykamp. Og vandt.
  304.  
  305. Bagefter stod den på en legetur i badeland, hvor vi både testede den indendørs rutsjebane og rullede os i sneen udenfor. Vel at mærke kun iført badetøj.
  306.  
  307. Men Hovden er først og fremmest ski.
  308.  
  309. Stedet har i årevis været det foretrukne skisportssted for indbyggerne i det sydvestlige Norge på grund af en god kombination af langrend og alpint. Også mange danske skoleklasser har gennem årene været flittige kunder i skiområdet, som ligger kun 215 kilometer fra Kristiansand.
  310.  
  311. Og der er ingen tvivl om, at Hovden er god til børn.
  312.  
  313. Lars From: Telemarkens bedste skiløb. jp.dk, 21. januar 2006.
  314.  
  315. Indre komposition ID
  316. Her følger en præsentation af forskellige principper for, hvordan en avisartikel typisk vil være opbygget. Det mest brugte og mest traditionelle kompositionsprincip er nyhedstrekanten.
  317.  
  318. Nyhedstrekanten ID
  319. Mange nyhedsartikler er bygget op, så det vigtigste, dvs. konklusionen eller historiens klimaks, kommer først. Derefter kommer det mindre vigtige og til sidst det mindst vigtige. Man siger at stoffet formidles efter princippet om "faldende vigtighed". I artiklens rubrik og manchet får vi selve konklusionen, der typisk bliver gentaget i starten af brødteksten. Her besvares som regel spørgsmålene hvem, hvad og hvor. Så følger en præsentation af baggrunden, der typisk besvarer spørgsmålene hvornår og hvordan. Og bagefter kommer der eventuelle perspektiveringer og yderligere uddybning, der besvarer spørgsmålene hvorfor og eventuelt hvad så. Til sidst i artiklen er der endelig placeret detaljer, som er mindre afgørende for nyheden.
  320.  
  321.  
  322. Nyhedstrekanten.
  323.  
  324. Illustration: Systime
  325. Hey-You-See?-So ID
  326. En variation af nyhedstrekanten, en 4-punktsmodel, der er mere dramatisk opbygget, benyttes både i nyhedsreportagen, den fortællende journalistik og dele af servicejournalistikken.
  327.  
  328. Hey – Opmærksomhed - artiklens overskrifter, indledning og billeder, skal vække læserens/seerens interesse.
  329. You – Identifikation - læseren skal identificere sig med personerne eller med problemstillingen. Nyheden skal angå dem.
  330. See – Konkretisering - nyheden udfoldes og nye fakta fremlægges.
  331. So – Perspektivering - nyhedens konsekvenser trækkes op. Hvorfor er historien vigtig for læseren?
  332. Jon Franklins story-model ID
  333. Modellen inddeler fortællingen i tre: en komplikationsscene, hvor en person typisk har et problem, en række udviklingsscener, typisk tre eller fem, hvor personen forsøger at løse problemet, og endelig en løsningsscene, hvor problemet finder en løsning, der dog ikke altid behøver at være til personens fordel (Hvid, 2005). Løsningsscenen må gerne bestå af flere billeder, men der skal helst kun være en scene ifølge Jon Franklin. Story-modellens tredeling er velkendt fra litteraturen.  Den svarer til Aristoteles' ideal om, at en fortælling skal være opbygget af en begyndelse, en midte og en afslutning. Modellen stemmer ligeledes overens med eventyrets "hjem ude hjem"-opbygning. Story-modellen benyttes først og fremmest i den fortællende nyhedsjournalistik.
  334.  
  335. Den tredje fortællemåde ID
  336. Denne fortællemåde anvendes i den fortællende nyhedsjournalistik og er udviklet af den amerikanske journalist Roy Peter Clarke. Man kan fortælle for at formidle fakta, som den traditionelle nyhedsjournalistik gør, man kan gøre det for at give oplevelser, som litteraturen gør, men man kan også fortælle for at gøre begge dele (Hvid, 2005). Det er den tredje fortællemåde. Den er karakteristisk ved at veksle mellem sceniske afsnit og mere faktuelle afsnit. Det er en form, der både tilgodeser læsernes behov for oplevelse og identifikation og deres behov for kontante oplysninger. Artiklen indledes med en scene, der udspiller sig i et konkret miljø. Her får vi præsenteret de vigtigste ting i historien: emnet, personerne, miljøet og konflikten. Den første scene skal være umiddelbart spændende og vække læsernes nysgerrighed. Så følger et fakta-afsnit, hvor der præsenteres fakta på klassisk nyhedsjournalistisk vis. Fakta-afsnittene kaldes for bbi'er (boring but important). Derefter følger igen en scene, som fører læserne videre ind i historiens konkrete univers. Så kommer et afsnit med flere fakta. Og artiklen slutter som den begyndte: med en scene. Scenerne kan forløbe kronologisk efter hinanden, eller der kan være tale om at benytte flash back. Det er ligeledes karakteristisk og vigtigt for sammenhængen, at fakta-delene forklarer scenerne og sætter dem i et større perspektiv og at scenerne omvendt illustrerer fakta-delene. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem scener og fakta.
  337.  
  338. OPGAVER TIL NYHEDSJOURNALISTIK OG FORTÆLLENDE NYHEDSJOURNALISTIK ID
  339. Gruppearbejde: Analysér ved hjælp af vejledningen til analyse af nyhedsjournalistik og fortællende nyhedsjournalistik Jagten på rigtige ting af Ina Kjøgx Pedersen fra Weekendavisen d. 14. juni 2013. Se især på, hvilke litterære teknikker der anvendes, hvordan den er opbygget, og hvad der karakteriserer artiklen sprogligt og journalistisk?
  340. Gruppearbejde: Lav en analyse af en af de to følgende artikler om terrorangrebet i Bruxelles i 2016: "Hovedløse kroppe overalt" (Ekstra Bladet d. 22.3 2016) og Terror i Bruxelles: Stopper det aldrig (Pol. d. 22.3 2016). Brug den relevante analysevejledning til analysen.
  341. Det journalistiske sprog ID
  342. Det journalistiske sprog skal først og fremmest være forståeligt og fange læseren. Derfor handler meget journalistisk arbejde om at forenkle og konkretisere stoffet og gøre det interessant. Politikernes og eksperternes udtalelser, som journalister ofte benytter sig af, skal formidles til læseren på en måde, læseren kan forstå. I det følgende gennemgår vi en række punkter, der er vigtige, for at det journalistiske sprog skal fungere godt. Punkterne er inspireret af bogen Journalistens sprog af Ebbe Grundwald m.fl.
  343.  
  344. Særligt om rubrikken: Rubrikker (overskrifter) er ofte præget af stærke handlingsverber: "Tyskland sparket ud af VM i semifinalen" og udeladelse af tilstandsverber, så de fanger læsernes interesse. Ofte benyttes sproglige billeder, overdrivelser og markante signalord: "Klodens hedetur fortsætter". Det er ligeledes typisk for rubrikken at udelade verballed som i "Panik efter finanskrise" eller udelade hjælpeverber ifm. sammensatte verballed i rubrikken: "Dansker skudt ned i Tyskland".
  345.  
  346. Konkretisering: For forståelsens skyld er det vigtigt at bevæge sig så langt ned ad abstraktionsstigen, som sagen muliggør. Begivenheder og sammenhænge skal konkretiseres, så de bliver håndgribelige for læseren. I stedet for daginstitution kan man skrive børnehave, i stedet for boligområde kan man skrive villakvarter. Overskriften "Voldsom uro i Jerusalem" kan i stede blive mere konkret, når den formuleres som "Voldsomme gadekampe i Jerusalem".
  347.  
  348. Sammenligning: En kompliceret problemstilling kan ofte åbnes ved at blive sammenlignet med noget, vi alle umiddelbart forstår: "Med et tempo som en snegl skrider finanslovsforhandlingerne fremad". Vi møder ikke sammenligningen særlig tit i den klassiske nyhedsartikel, men i klummer, ledere, anmeldelser og service- og fortællende nyhedsjournalistik er den hyppigt brugt.
  349.  
  350. Brug af sproglige billeder: Både metaforen og sammenligningen skal i journalistik hjælpe med til at tydeliggøre budskabet. De skal først og fremmes bruges  til at forklare et vanskeligt forståeligt målområde med et lettere tilgængeligt kildeområde. Avisernes metaforer kan være særdeles kraftfulde, Når det gælder politik, anvendes der således ofte krigs- eller voldsmetaforik: "Vælgerne giver et blåt øje til oppositionen", "Radikale får tæsk af fagbevægelsen". Metaforerne fungerer som blikfang. Vi møder dem først og fremmest i artiklernes rubrik eller manchet.
  351.  
  352. Forenkling: Vanskelige ord eller fremmedord skal helst erstattes af enklere og mere kendte ord. I stedet for kompetence kan man skrive færdighed. Komplicerede begreber (kapitalmarkedsrådet) og forkortelser (PROSA, SEATO) skal helst forklares. Sjældne sammensatte ord bør opløses. For eksempel er der ingen grund til at skrive sammenkædes, når man kan skrive kædes sammen, og det er mere kompliceret at skrive byggerytme end rytme i byggeriet. Journalisten bør undgå for mange verbalsubstantiver. Det gør teksten tung og abstrakt.  
  353.  
  354. Undgå for mange idiomer: Hverdagssproget er fyldt med faste udtryk eller idiomer, som de også hedder: "Gå i tænkeboks", "Man kan begræde", "Glødende tilhænger", "Hip som hap" osv. De bruges, fordi de er velkendte for os og derfor er lette at anvende i kommunikationen, men er en avisartikel præget af for mange idiomer, opleves det som tomgang og mangel på skarphed i sproget.
  355.  
  356. Sproglige figurer: Der, hvor der ikke er tale om traditionel nyhedsjournalistik, sker det mere og mere, at skribenter gør brug af retoriske virkemidler i form af sproglige figurer. Man ser både eksempler på det i den fortællende nyhedsjournalistik og i meningsjournalistikken. Sproglige figurer har det med at springe i øjnene og dermed gøre ekstra opmærksom på det, man siger. Man kan f.eks. møde allitterationer i overskrifterne ("Bomber mod Blair"), og man kan møde gentagelsesfigurer i forskellige udgaver. Her er en særlig markant én af slagsen fra en kommentar-artikel i Politiken. Artiklen indledes således:
  357.  
  358. Debat: Terror i London (1): Jeg anklager
  359.  
  360. Jeg anklager fanatiske muslimer for deres feje mord på civile i New York, Bali, Madrid og London. Det var barbarisk, umenneskeligt og perverst.
  361.  
  362. Jeg anklager George W. Bush, Tony Blair og Anders Fogh samt de andre såkaldt villige for deres feje mord på titusinder af civile i Irak. Det er barbarisk, umenneskeligt og perverst.
  363.  
  364. Jeg anklager George W. Bush, Tony Blair og Anders Fogh samt de andre såkaldt villige for at have startet en folkeretsstridig krig på et bevidst løgnagtigt grundlag. Det er barbarisk, umenneskeligt og perverst.
  365.  
  366. Nis Rasmussen: Debat: Terror i London (1): Jeg anklager. Politiken 12. juli 2005.
  367.  
  368. Ligeledes anvendes modsætningsfigurer, hvor uforenelige eller modsatte størrelser sættes sammen. Det kan ofte sætte en sag på spidsen eller være med til at skabe spænding: "Enhver kan se det komiske i en Hell's Angel på 47 med ølmave og de grå fedtede lokker daskende om dobbelthagerne" (Grunwald, 2002). Er en artikel imidlertid fyldt med for mange sproglige figurer uden egentlig funktion, kan det let komme til at virke kunstigt og kliché-fyldt.
  369.  
  370. Sætninger og perioder: Det er vigtigt, at perioderne (fra punktum til punktum) i en avisartikel ikke består af for mange ledsætninger, men på den anden side heller ikke bliver for korte og hektiske. Begge ting kan gøre det svært at fange helheden. Brug af meget forvægt i sætninger for at få mange informationer eller omstændigheder med på én gang kan gøre det svært at forstå sætningen. Det samme kan indskud, der bryder en meningssammenhæng, og sætninger præget af meget underordning (hypotakse).
  371.  
  372. OPGAVE TIL JOURNALISTISK SPROGBRUG ID
  373. Gruppearbejde: Udvælg en nyhedsartikel og undersøg om sproget er forståeligt og samtidig i stand til at fange læseren. Peg på den baggrund på godt og dårligt journalistisk sprog i artiklen. Præsentér jeres resultater for klassen på et power-point.
  374. Fake news og clickbait ID
  375. Når vi møder en tekst, der signalerer, at den er en nyhedsartikel, så kategoriserer vi den som tilhørende faktagenren. Vi opretter dermed en faktakontrakt med den og har dermed tillid til, at den er forpligtet på virkeligheden og tilbyder os faktuelle oplysninger. Signalerne, om at det er en nyhedsartikel, vi sidder med, kommer flere steder fra. De kan komme fra selve den kontekst, teksten er placeret i. Står den i en avis eller på et nyhedssite, er det som regel en ganske god indikation på, at vi har med en nyhedsartikel at gøre. Er den opbygget som en typisk nyhedsartikel med stor overskrift, fremhævet underrubrik og måske flere mellemrubrikker, er det ligeledes et tydeligt signal, om at vi har med en nyhedsartikel at gøre. Signalerne er imidlertid også at finde i forbindelse med selve nyhedsartiklens indhold. Det sker ved hjælp af det, vi vil kalde journalistiske autenticitetsmarkører. Det er konventioner, for hvordan man skriver og udformer journalistiske tekster, der er udviklet gennem flere hundrede år, og stadig udvikler sig. De journalistiske autenticitetsmarkører er særlige faktakoder, der signalerer, at der er tale om fakta, og at vi kan stole på det, vi læser. Ordet autenticitet kommer af autentisk og betyder pålidelig, troværdig og ægte. Her følger en række centrale journalistiske autenticitetsmarkører, som dog ikke alle behøver at være til stede i den enkelte artikel.
  376.  
  377. JOURNALISTISKE AUTENTICITETSMARKØRER ID
  378. Artiklen er typisk opbygget efter nyhedstrekanten.
  379. Der gøres brug af referater af møder eller rapporter, og referaterne fremstår som neutrale og objektive gengivelser.
  380. Journalistens egne oplevelser benyttes som dokumentation i forbindelse med reportager.
  381. Der er ofte knyttet billeder til teksten, der ligeledes fungerer som dokumentation.
  382. Der benyttes i stigende grad fakta-bokse, der præsenterer faktuelle oplysninger om sagen.
  383. Interviewformen anvendes hyppigt og dukker i artiklen typisk op i form af citater.
  384. Brugen af mundtlige eller skriftlige kilder er en central markør. Der kan være tale om ekspert-, erfarings- eller partskilder, der har kendskab til sagen. De nævnes typisk med navn og profession.
  385. Begge parter i en sag høres ofte.
  386. Sproget i artiklen er typisk neutralt og sagligt.
  387. Problemet er imidlertid, at vi ikke altid kan stole på disse markører, når vi møder dem i en artikel. Vi kan ikke automatisk gå ud fra, at vi har med fakta og med troværdige oplysninger at gøre, blot fordi de er til stede.
  388.  
  389. Det kan vi ved selvsyn få at se, hvis vi tager et kig på artiklerne på websiden RokokoPosten.dk, der både i design, i brugen af autenticitetsmarkører og i selve de emner, der tages op, ligner rigtige nyhedsartikler, men alligevel ikke er det. RokokoPosten er nemlig et satiremagasin på nettet, der bevidst udnytter nyhedsartiklens form til at drille og lave satire med. Nyhedssatire kan vi også møde under rubrikken ATS (At Tænke Sig) på bagsiden af dagbladet Politiken og ikke mindst i Den korte radioavis på Radio24syv.
  390.  
  391. Heldigvis fremgår det i alle tilfælde, at der er tale om satire. I RokokoPostens tilfælde står der på forsiden, at bladets nyheder er fiktive. Politikens læsere er bekendt med, at netop rubrikken ATS i Politiken altid indeholder satire. Og med hensyn til Den korte radioavis fremgår satiren af selve den satiriske form. De tydelige overdrivelser og det kritiske, men også humoristiske blik på tidens og især magthavernes dårskab, som kendetegner satiren, er som regel forholdsvis let at aflæse. Vi opretter derfor ikke en faktakontrakt med disse "nyheder", men læser dem som det de er, satire.
  392.  
  393. Risikoen for at oprette en faktakontrakt og tro, vi har med faktuelle oplysninger at gøre, er derimod stor, når vi har med såkaldt fake news at gøre. Vi vil definere fake news som tekster, der signalerer, at de er nyhedsartikler, men har et bevidst vildledende indhold, som underbygges med forkerte eller udokumenterede fakta og postulater. Fake news har eksisteret lige så længe som journalistikken selv, både i form af statsstyret propaganda, kommercielle annoncer, der ligner nyhedsartikler, og sladderjournalistik, der helt mangler dækning for sine påstande. I de senere år er fake news imidlertid blevet spredt som en løbeild via de sociale medier. Her blandes fænomenet med reelle nyheder og sendes rundt blandt familie og venner og accepteres og deles ukritisk, fordi det kommer fra nogen, vi stoler på. Motiverne til at fabrikere fake news kan være flere. Der kan være tale om, at artiklerne indeholder skjult reklame, eller det kan i mere alvorlige tilfælde dreje sig om, at man bruger dem til at påvirke holdninger og beslutningsprocesser i et land. Problemet er blevet så stort, at Facebook er begyndt at faktatjekke sider for fake news og dreje på deres algoritmer for at begrænse udbredelsen af det.
  394.  
  395.  
  396. Screendump af indledningen til en artikel om Mette Blomsterberg, der viste sig at være fake news. Her efter Maja Lærke Maach: Blomsterberg offer for 'fake news': Det er virkelig ubehageligt. dr.dk, 20. februar 2017.
  397. Blomsterberg: Den Virkelige Grund Til Det Pludselige Bagedyst Exit! ID
  398. Efter en række spekulationer omkring baggrunden for Mette Blomsterbergs pludselige exit fra populære TV-program, står hovedpersonen nu frem med den "rigtige version" af historien!
  399.  
  400. For nogle uger siden ringede Mette Blomsterberg til sine kolleger fra 'Den store bagedyst' med en meget svær besked: Jeg stopper som dommer i 'Den store bagedyst'.
  401.  
  402. Den svære udmelding kom efter mange og lange overvejelser fra dommeren gennem fem sæsoner.
  403.  
  404. – Jeg elsker 'Den store bagedyst'! Jeg føler lidt, at det er mit barn, som jeg har været med til at føde. Jeg er så stolt af og glad for, at jeg har fået lov til at sætte mit præg på det, fortæller tv-konditoren, der har været med fra begyndelsen tilbage i 2012.
  405.  
  406. Udskrift af ordlyden af artikel-uddraget i screendumpet
  407. Her efter Maja Lærke Maach: Blomsterberg offer for 'fake news': Det er virkelig ubehageligt. dr.dk, 20. februar 2017.
  408. I februar 2017 fik nogle brugere på Facebook serveret en nyhedsartikel med overskriften Blomsterberg: den virkelige grund til det pludselige bagedyst exit! Historien fortæller, at Mette Blomsterberg stopper som dommer i det populære program Den store bagedyst, fordi hun har taget for meget på i vægt. Historien er tilsyneladende fra Ekstra Bladet, men det viser sig, at der er tale om fake news, og at historien i virkeligheden er skabt med det formål at sælge det slankeprodukt, der omtales i artiklen.
  409.  
  410. Det er dog let at overse, at der er tale om fake news. Brugen af Ekstra Bladets logo og forside-design fra deres netavis sender sammen med artiklens opbygning et klart signal om, at vi har med en nyhedsartikel at gøre. Pressefotoet med programmets tre værter, der ledsager artiklen, men er sløret her, er med til at understrege, at artiklen har rod i virkeligheden. I selve artiklen fungerer brugen af citater desuden som en tydelig autenticitetsmarkør, og endelig tager artiklen jo rent faktisk fat i en aktuel og faktuel sag, nemlig den at Mette Blomsterberg rent faktisk forlader programmet. Det er typisk for fake news at tage fat i en aktuel sag og derefter fordreje den.
  411.  
  412. På den anden side er der især tre ting i artiklen, der peger i retning af, at der er noget galt med artiklen. For det første er overskriften usædvanlig med brugen af store begyndelsesbogstaver i hvert ord, for det andet optræder der flere sproglige fejl i artiklen (Maach, 2017), og endelig for det tredje er det domæne, nyheden ligger på, ikke eb.dk, men derimod det vellignende eb-dk.com, der viser sig at være registreret i Panama!
  413.  
  414. Kan man i skyndingen overse disse usædvanlige forhold ved artiklen og dermed måske slet ikke opdage, at der er tale om fake news? Svaret er formodentlig ja. Det kræver ofte en særlig opmærksomhed på en artikel og en særlig viden om de forhold, artiklen beskæftiger sig med, for at opdage, at der er tale om fake news. Nedenunder følger en række punkter, der er værd at undersøge, og som kan give indikationer på, om det er fake news eller rigtige nyheder, man står overfor. Man skal både være opmærksomhed på selve artiklen og på den webside, som artiklen ligger på eller stammer fra.
  415.  
  416. TJEKLISTE TIL FAKE NEWS ID
  417. Mediet
  418.  
  419. Tjek websidens "om os" eller undersøg websiden via andre kilder. Mangler der information, om hvem der udgiver og laver indhold til siden, så er det ofte et problem.
  420. Ligger domænenavnet på websiden tæt op ad domænenavnet på kendte nyhedssider?
  421. Er websiden i forvejen mistænkt for at bringe fake news. Hvis det er en udenlandsk webside, så tjek den f.eks. på factcheck.org.
  422. Er der tale om et dårligt webdesign, kan det tyde på, at det ikke er professionelle, der skriver på siden.
  423. Artiklen
  424.  
  425. Benytter artiklen sig af kilder? Undersøg kilderne. Er der mere end én kilde? Er kilderne kendte? Er de troværdige? Bliver de refereret korrekt? Ser artiklen sagen fra flere sider? Det er altid vigtigt at høre modpartens syn på sagen.
  426. Er der noget, der tyder på, at artiklen reklamerer for et bestemt produkt?
  427. Vær opmærksom på, om anerkendte websider eller aviser også skriver om historien. Det er altid vigtigt at have flere kilder til en historie.
  428. Er der angivet forfatter eller nyhedsbureau, og kan navnet eller bureauet identificeres andre steder?
  429. Hvis artiklens indhold og overskrift virker overraskende eller lader til at være lavet for at skabe emotionel respons, så tjek indholdet andre steder.
  430. Hvis der er mange sproglige fejl og klodsede formuleringer kan det tyde på, at det ikke er en professionel journalist, der har skrevet artiklen.
  431. Er artiklens historie blevet afkræftet af en velanset faktatjekside (fx TjekDet.dk).
  432. Hører artiklens historie og de ledsagende billeder sammen? Med omvendt billedsøgning i Google kan man ofte finde ud af, om et billede har været brugt på nettet tidligere.
  433. Vi skal dog være varsom med for hurtigt at dømme noget til at være fake news. Især skal vi passe på, vi ikke sætter stemplet på artikler, der ikke passer ind i vores egen opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen. Vi har desværre en tendens til at søge bekræftelse på det, vi i forvejen tror på, og afvise informationer, der strider mod det. Fake news er ikke ubehagelige sandheder, men løgne forklædt som sandhed.
  434.  
  435. Den 12. august 2014 blev der lagt en nyhedsartikel ud på Ekstrabladets netavis med overskriften Se hvem Bendtner kysser nu. Klikkede man på historien, viste et billede, at det Bendtner kyssede på var en fodbold! Hensigten med den fængende og pikante overskrift var selvfølgelig at få læserne til at klikke på den, men indholdet af artiklen stod på ingen måde i et relevant forhold til artiklens overskrift. Enhver, der klikkede på den, kunne med rimelighed have en forventning om, at de nu skulle læse om Bendtners nye kæreste. Men her blev de snydt.
  436.  
  437. Artikler med overskrifter, der på denne måde lokker læserne ved enten bevidst at udelade noget, som man kun kan få at vide ved at klikke på artiklen, eller ved at love et indblik i noget usædvanligt eller spændende, som det viser sig, artiklen alligevel ikke indfrier, har fået betegnelsen clickbait. Vi finder især clickbait i tabloid-netaviserne. En undersøgelse fra 2015 af 10 store danske medier viser, at især medier som BT og Metroxpress scorer højt med hensyn til clickbait, mens medier som Børsen og DR scorer lavest (Nyberg, 2016). Hensigten med clickbait er selvfølgelig at generere så mange klik på artiklerne som mulig, fordi det betyder noget for avisernes reklameindtægter.
  438.  
  439. Clickbait bryder med den måde, nyhedsartikler traditionelt er bygget op med det vigtigste og konklusionen først. I stedet gemmer man som i en anden spændingsfilm på klimakset for at holde læserne fanget. Der er dog ikke tale om fake news, sådan som vi har brugt betegnelsen ovenfor, selvom der sagtens kan være glidende overgange mellem dem. Artiklen om Blomsterberg ovenfor er således både fake news og clickbait. Indholdet i de fleste clickbait-artikler kan dog som regel verificeres uden videre. Det utilfredsstillende rent journalistisk er først og fremmest, at overskriften ikke svarer til indholdet, og at vi derfor føler os snydt.
  440.  
  441. Gruppearbejde: Læs to artikler på Rokokoposten.dk og redegør for, hvad der kendetegner satiren på siden.
  442. Gruppearbejde: Find eksempler på aprilsnarre i aviserne, og diskutér hvor godt de efterligner nyhedsartiklen, og hvor det bliver tydeligt, at der er tale om fup-nyheder. Overvej ligeledes, om man kan kalde en aprilsnar for fake news.
  443. Gruppearbejde: Sammenlign en avis-aprilsnar eller en artikel i Rokokoposten med en ægte nyhedsartikel med tilsvarende emne og undersøg ligheder og forskelle mellem dem.
  444. Gruppearbejde: Find eksempler på clickbait-artikler i udvalgte netaviser og vurdér sammenhængen mellem overskrift og indhold. Hvilken strategi indeholder overskriften for at lokke læsere til?
RAW Paste Data
We use cookies for various purposes including analytics. By continuing to use Pastebin, you agree to our use of cookies as described in the Cookies Policy. OK, I Understand
 
Top