Redegørelse
Hektor forlader krigen i en periode for at finde hans mor Hekabe og spørge om hun vil samle en flok af de smukkeste piger. Med det formål at de skal ofre deres fineste kjoler ved Pallas Athenes alter, og derudover skal de bede om hjælp mod Achaierne. Dette går Hekabe med til om end hun selv og resten af trojanerne er uvidende om at Athene har holdt med Achaierne siden æblestriden. Hektor går derefter videre til Paris' også kaldet Alexandros hus, hvor Paris' er i færd med at gøre sig klar til den kommende krig. Sammen med Paris' kone Helena skælder Hektor, Prins Paris ud for at være for langsom og skynder på ham. Herefter går Hektor videre, ud for at finde sin egen kone Andromache. Hektor finder hende tæt på Trojas mur sammen med deres nyfødte. Andromache vil gerne have at Hektor skal gemme sig, på den måde vil hun undgå at Hektor dør og derfor undgår hun at blive enke. Hektor takker nej, og prioritere at kæmpe og deltage i krigen fordi hans egen ære (timé) og kleos (ry/rygte) er vigtigere for ham end at overleve. Det ender med at Hektor og Paris kæmper side om side i krigen.

Det centrale for handlingen:
Vi hører om Hector som kommer ind for trojanernes ringmur. Her møder han først hans moder så hans bror prins Paris og senere sin kone Andromakhe. Trojanerne vil gerne have hjælp af Athene så de prøver sig med ’do ut des’ altså giver de ofringer til Pallas Athene, problemet er bare at de ikke ved at hun holder med grækerne. Hektors bedrifter indenfor Trojas mure handler for ham om at få prins Paris til at mande sig op og drage i kamp. Det ender også med at prins Paris får taget sig sammen og drager ud sammen med Hektor.

Personerne, miljøet og temaet.
Paris (Alexander): han skal stå til ansvar for sine handlinger pga. hans kone Helena da han stjal hende fra kong Menelaos er det prins Paris’ skyld at grækerne angriber troja.
Hektor: Hovedpersonen og den centrale helt i sang 6, hvor han både får sin moder Hekabe til at give ofringer til Pallas Athene i håbet om at få ’medvind’ i krigen og samtidig prøver han også sammen med Helena at overbevise prins Paris om at han skal tage sig sammen og drage ud i krigen som prins Paris egentlig er skyld i.
Kong menelaos: har vundet tvekamp over prins Paris men slog ham ikke ihjel fordi Afrodite hjalp prins Paris da hun i modsætning til Hera og Athene holder med trojanerne efter æblestriden.
Hekabe: mor til prins Hector og prins Paris, gift med kong Priamos. Hun vil gerne have Hector til at slappe af, men han vil være klar til kamp pga. hans ære(timé). Skal ofre til Athene (uvidende om at Athene holder med grækerne uanset ofringer). Ofringerne sker på baggrund af Hektors opfordring, så trojanerne prøver ’do ut des’ de giver altså for at få noget tilbage, men som sagt har det ingen effekt på Athene da hun stædigt holder med Grækerne.
Helena: tidligere sammen med kong Menelaos. Beklager sig over sin nye mand prins Paris. Guderne er mod hende mener hun.
Andromakhe: Har en søn med prins Hector som hedder Asdroenos. Bange for at dø. Slægt er død i krig. Giver Hector krigsråd, hvilket ikke var almindeligt på dette tid hvis man ser på kvinders rolle versus mænds rolle i samfundet.
Tema: Krig, hybris, stolthed, kleos(ry),  ære (timé), slægt (oikos), kærlighed

Sproglige stil
Da Illiaden er et epos og er blevet fremført mundtligt af rhapsoder(omrejsende sangere) blev der gjort brug af epiteter altså de her smykkende adjektiver som man kunne forbinde med de vigtigste personer i fortællingen(heltene), derudover blev der også brugt en del Patronymikoner i fortællingerne så man vidste hvem ens fader var da slægt (oikos), ry(kleos) og timé (ære) var helt centrale begreber i denne tid som mange krigere ’levede’ for.
Der bliver dog ikke brugt nogle Patronymikoner fra vers 236 og fremefter. Formentlig fordi handlingen i sang 6 fra vers 236 foregår indenfor Trojas egne mure.
Epiteter:
Epiteterne i sang 6 bruges til at fremhæve Hektor da han ligesom har ”hovedrollen” i sangen og der bliver brugt mange forskellige epiteter om ham og et af dem bliver også brugt flere gange. På den måde bliver det endnu mere fremhævet at sang 6 handler om Hektors bedrifter.
Fx som på side 100 hvor det beskrives: ”Der gik Zeusvennen Hektor” S. 100, L. 318 At kalde ham Zeusvennen er ikke så lidt sagt i det han bliver sat i forbindelse med Zeus som er overhovedet for de olympiske guder. Han fremstår mægtigere pga. denne givne relation mellem Hektor og Zeus.
Andre eksempler på epiteter der bruges om Hektor:
Den hjelmbuskstrålende Hektor (bliver brugt flere gange, fx verslinje 520 og verslinje 359)
Hektor, den herlige helt (Verslinje 515)
Manddrabsvolderen Hektor (Verslinje 497)
Den strålende Hektor (Verslinje 472)
Hektor, den høje strålende stridshelt (verslinje 439)
Den malmklædte Hektor (verslinje 398)
På den måde synes vi altså at epiteterne er blevet brugt til at fremhæve vigtigheden af Hektor og hans handlinger i sang 6.

Hvad kan teksten perspektiveres til?
Man kan vel perspektivere teksten til andre fortællinger om ’helte’ og om hvordan de var / bliver beskrevet og hvad de går op i, hvor det i Illiaden som sagt handler meget om heltenes egen timé, kleos og oikos så kunne man fx se på Kristendommen hvor ’helten’ Jesus i biblen er ydmyg og går ind for at vende den anden kind til, næstekærlighed osv.