For hver eneste time der går, mærker jeg hvordan jeg smiler mere og mere. Ikke fordi noget specielt sker, men fordi hver time af dagen er en time mere med dig i mit liv. Jeg er 18 år gammel, men jeg har kun levet 5 måneder. For al den tid uden dig, alle de år uden at kunne kysse dig og holde om dig - jeg vidste ikke hvad jeg manglede, men jeg vidste at der var noget der ikke var som det skulle være. Nu er du min, og det er gået op for mig hvad jeg manglede al den tid. En pige jeg virkeligt elskede. Og jeg ved den pige er dig. Og at det aldrig bliver anderledes. Jeg elsker dig, og ord beskriver slet ikke hvor højt. Jeg ligger her kl. halv ét om natten, træt, irriteret over ikke at kunne sove, og kan slet ikke overskue to uger uden dig - og alligevel er jeg den lykkeligste dreng i hele verden, og mere lykkelig end jeg nogensinde har været før. For mit liv giver mening nu - jeg har noget at leve for. Nemlig at vise dig al den kærlighed jeg kan, for du har givet mig det samme. Jeg vil ikke se mig selv med nogen anden pige. Nogensinde. Mit liv er hvert sekund værd, kun fordi du er i det. Fordi jeg får lov at dele det med en person som kan vende op og ned på mine dårlige dage, som får mig til at glemme regnen og blæsten, som giver mig lyst til at ofre alt for at se hende bare fem minutter mere. Jeg kan hverken beskrive med ord eller de ting jeg gør præcis hvor højt jeg elsker dig. Men jeg kan gøre mit bedste. Og der er ikke det jeg ikke ville give for dig. Du er den pige jeg elsker. Den eneste jeg nogensinde kommer til at elske. Og den eneste jeg vil have ved siden af mig når jeg udforsker livet og den verden omkring os. For når du er hos mig ved jeg at intet kan få mig til at give op. Du er alt jeg behøver, og du er alt jeg vil have. Min eneste ene.