Advertisement
Guest User

Registreringsstandard ved detektortræf i OBMs ansvarsområde

a guest
Dec 2nd, 2014
184
0
Never
Not a member of Pastebin yet? Sign Up, it unlocks many cool features!
text 2.76 KB | None | 0 0
  1. Registreringsstandard ved detektortræf i Odense Bys Museers ansvarsområde
  2.  
  3. Ved et detektortræf, hvor mange niveauer af erfaring og tålmodighed mødes på ét sted, er det vigtigt, at der er ekstra stor opmærksomhed på kvaliteten af registreringen af fundene. Museet er interesseret i kvalitet og ikke kvantitet! Det er museets medarbejder, der afgør, hvad der er væsentlige og ikke væsentlige kulturhistoriske genstand fra afsøgningen – og derfor er det et krav fra museet, at dokumentationen har et højt niveau. Derfor skal nedenstående retningslinjer følges meget nøje:
  4.  
  5. 1) Moderne genstande (dvs. f.eks. patronhylstre, sølvpapir, genstande med plast og gummi, aluminium, med maling eller påskrift eller med gevind) – og kun disse – fjernes fra marken og kasseres. Alt andet måles ind eller efterlades på fundstedet.
  6. 2) Alle metalgenstande, der fjernes fra marken, skal måles ind med GPS (med undtagelse af de moderne stykker, se punkt 1). Det gælder ikke kun fibler, beslag og mønter, MEN også smelteklumper, barrer, ubestemmelige stykker metal).
  7. 3) Flintredskaber hjemtages efter indmåling, hvis der er tale om f.eks. økser eller fragmenter heraf, fladehuggede redskaber, karakteristiske skrabere mv. Afslag og ukarakteristiske blokke mv. efterlades på fundstedet og måles ikke ind.
  8. 4) Lerkarskår: Karakteristiske skår (hanke, rande, stykker med ornamentik) hjemtages efter indmåling. Øvrige skår efterlades på fundstedet uden dokumentation – det gælder også glaseret keramik.
  9. 5) Mønter: Her gælder de gængse danefæ-regler som det forudsættes, at deltagerne er bekendt med. Er man i tvivl om, hvorvidt en mønt fra tiden efter ca. 1536 skal indleveres, indmåles den og museets medarbejder (og kun denne) vurderer, hvad der skal ske med mønten. Hvis det vurderes, at mønten ikke skal indsendes, får finder den retur.
  10. 6) Fundsedler: Der skal være fundsedler i ALLE fundposer, og hver pose må kun indeholde én genstand. Fundsedlerne SKAL udfyldes med blyant, og der må IKKE skrives på poserne.
  11. 7) GPS-indmåling: Før afsøgningen påbegyndes, indstilles GPS efter den projektion, som anvises af træffets arrangør. Før hver påbegyndt afsøgning, foretager hver afsøger en kontrolaflæsning over et punkt med en kendt koordinat for at sikre korrekt indstilling.
  12. 8) Kvitteringsskema. Hver deltager udfylder Nationalmuseets kvitteringsskema i forbindelse med træffet. Tilmelding til træffet ensbetydende med, at man accepterer de vilkår, der er beskrevet i kvitteringsskrivelsen.
  13. Det er en forudsætning for deltagelsen i træffet, at man er indforstået med ovenstående regler. Hvis man inden træffet har spørgsmål til retningslinjerne, er man velkommen til at kontakte undertegnede på mbhe@odense.dk
  14.  
  15. Mogens Bo Henriksen 12. august 2014
Advertisement
Add Comment
Please, Sign In to add comment
Advertisement