Præparat 1(Lymfeknude fra kanin):
Farvemetode: Gomori-sølv. Fremhæver retikulære fibre som er typisk for lymfeknuder.
Omgivet af en organkapsel (lyserødt). Fedt ses som store hvide huller. Der ses mange små runde cellekerner. Mellem cellekernerne ses små sorte fibre.

Præparat 2(hud):
Farvemetode: Orcein eller resorcin står i forbindelse med påvisning af elastiske fibre. Ikke specifikke farvemetoder men selektive.
Typisk naturlige afgrænsning ved epitellag. Ikke naturlig-afgrænsning taler typisk for et større organ.
Forskellige former for epithel.
Horn er døde celler. Hvis hornlaget mangler er det flerlaget pladeepithel.
Elastiske fibre ses som mørkelilla.
Hvis kondensoren ændres (lukkes) kan man se ufarvede kollagen-I fibre.


Præparat 5(Sene HE, kanin):
Tæt, regelmæssigt bindevæv
Seneceller
På nogle præparater ses tværstribet muskelvæv
Unaturligt afgrænset.
På den mindste forstørrelse ses artefakter.
Ved højeste forstørrelse (x40). Det der er basofilt og tyndt og aflangt er vores seneceller.
Cellekernerne viser i hvilken retning vores kollagene fibre løber.

Præparat 7(tunge, tolouidinblå):
Epithel, muskel, nerve, blodkar. I præparatet ses mastceller. Metakromastisk farvede granula. Bindevævet er lyst.
Mastceller med cellekerne med metakromasi i granula.
2 naturlige sider og 2 skårne. Man kan finde både tværskåret og længdeskåret. Man kan finde svag tværstribning på de længdeskårne.
Omgivet af en masse blodkar.
Der ses tværskårne hvor kernerne ligger perifert.
Prikkerne i de tværskårne fibre er mitochondrier. På de længdeskårne er mitochondrierne længdegående.
Man kan evt. Finde en del af en nerve.
Der findes også mastceller.
Skeletmuskelkernerne er lidt lysere og satellit er lidt mørkere.

Postkapillære venoler:
	- Pericyt som hat ovenpå karret.
Kapillære:
	- Bikonkav form.
	- 1 Cellekerne

Nerver:
Myelinskeder omkring axonerne er kraftige blå ringe.
Perineuriet og endoneuriet.
Hvis vi har flere fascikler har vi epineuriet, men her har vi kun 1 fascikel dvs vi har kun perineuriet og endoneuriet.


Præparat 9(blodudstrygningspræparat):
Her ses metakromasi. Der ses både neutrofile granulocytter og eosinofile granulocytter. Den eosinofile har to lapper og er 12-15 mikrometer.  De to er ca. Lige store. De eosinofile granulocytter har et stærkt eosinofilt cytoplasma.
Der ses også thrombocytter(de helt små).
Lymfocyt fordi den har et indhak i cellekernen. Meget stor kerne og lille bræmme af cytoplasma.
Monocyt ses blandt andet på membranafgrænsning. Størrelsen 12-14 mikrometer. Kernen er excentrisk placeret. Der ses et golgi-negativ.
Man kan finde basofile granulocytter men det er svært

Præparat 10(knoglemarvsudstrygning):
Vi skal finde en normoblast(det sidste stadie med cellekernen inden en erythroblast). Formen er lidt oval. Kernen er kuglerund presset op mod plasmalemma som om den er på vej ud. Man kan ane et golgi-negativ.

Præparat 11(knoglemarv):
Vi skal finde megakaryocytter, som jo findes i knoglemarven.
Man kan se knoglevæv. Vi vil se på det til venstre for epifyseskiven. Megakarycytterne er alle vegne. Man kan se knoglemarvssinuioderne. Store kæmpe celler 50-100 mikrometer. Kernen ses som krusedulletegning inde i midten.

Epifyseskive: reservebrusk(enkeltliggende chondrocytter), bruskcelleproliferation ("søjler)(mange chondrocytter presset sammen), bruskcellehypertrofi(cellerne ligger med større afstand hvilket tyder på de er blevet større), bruskforkalkning(basofil), bruskfjernelse/knogledannelse(overgangen): Mineraliseret knogle (rød), osteoid (lyst).

Reservebrusk: Enkelte chondrocytter  i ikke forkalket bruskmatrix
Proliferation: tætliggende chondrocytter
Hypertrofi: Cellerne er større og mere mellemrum imellem
Bruskforklakning: brusken skifter farve til mere basofil. Tynde blålillaé linjer.
Bruskfjernelse/knogledannelse: hulrum???????????

Præparat 12(skeletmuskel, tolouidinblåt):
De blå strenge er muskelfibre. De store fibre er skrumpningsartefakter. Ingen naturlige afgrænsninger. Det er et udsnit af 1 fascikel. Det eneste bindevæv er endomysium som er forstørret i forbindelse med præparering af præparatet. Der ses både længdeskåret eller tværsnit.
De længdeskårne (pæne lang lige streger): Perifert placeret kerner. Cellekernen kan enten tilhøre muskelcellen, satellitceller (stamceller) eller fibroblast fra bindevævet. Der ses desuden tværstribning. A bånd og I bånd.
Præparat 13(stykke af hjertevæg):
Farvet med forskellige farvestoffer. En blanding af sirius, resorcin og hæmatoxylin.
Sirius = kollagene fibre røde og celler gule
Resorcin = elastiske fibre sorte
Hæmatoxylin = cellekerner
Det ligner karret består af flere forskellige lag.

Ind mod karlumen: ses en sort streg som indikerer elastiske fibre som kan farves med resorcin eller orcin. En elastisk membran som er tykkere end elastiske fibre.
Midterlaget: Overvejende gult dvs. Rigtig mange celler, men også røde streger dvs. Kollagen.
Yderlag: Ikke mange celler. Overvejende kollagene fibre-type I pga stærkt rød. Der er også sorte streger i form af elastiske fibre.
Mellem kar og hjertemuskel ses typisk et fedtlag, men også kollagene fibre omkring hver fedtcelle.
Hjertemusklen er opdelt af kollagene fibre.
Alt det ensartede gule er mange hjertemuskelceller.

Muskulær arterie:
	- Der ses subendothelialt løst bindevæv som en meget tynd hinde lige under endothelet
	- Lamina elastica interna er meget vevldefineret.
	- Lamina elastica externa.
	- Tunica media (De gule er cytoplasma fra glatte muskelceller, det brune er elastiske det røde er elastiske, glatte muskelceller producerer kollagen og elastiske fibre)
	- Tunica adventitia er meget rødt(kollagene fibre)
		○ Der ses kar i tunica adventitia og nerver.
			§ Vasa Vasorum (karrenes kar)

Præparat 15 (HE farvet aorta):
Ringstruktur som kan følges (tværsnit)
Strukturer som løber på langs med ringstrukturen (fenestrerende elastiske membran)
Det inderste lag (tunica intima)
	- Endothelceller hvorunder der lugger bindevæv hvorunder der ligger kraftige fibre
Lamina externa
Tunica adventitia mest bare fedt og kar
Ernæring 50% fra hver side. Fra tunica intima sker der en diffussion halvejs ind. Og fra tunica adventitia er der kar som forsyner de fenestrerende elastiske membraner

Præparat 16 (siriusrødt, resorcin)
Endothel mod lumen
Tidlig elastisk membran
De glatte muskelceller er gule
Det rødorange er kollagen
Det mørkerøde er fenestrerede elastiske membraner.

Præparat 18 (hjerte HE):
 x4 Naturlig afgrænsning. Blodkar. Fedt. Bindevæv
Endocardiet er ved blodkarrene

X10: yderst lag af celler afgrænser hjerte fra blod.
Derunder bindevæv
Derunder muskel (myocardiet)
X40:  Endethelet buler ind i lumen
Bindvæv nedenunder og derefter muskelceller (hjertemuskelceller) der ses også indskudsskiver
Striber i længderetning menes at være mithocondrier
Ingen tværstribning omkring kerner

Epicardiet: Tykt rigeligt fedt. Autonome nerver (ses som bølgestreger). Det peritale blad er aldrig med.

Præparat 19 (hjertevæg nyfødt gris,  sirius):
Både længde og tværskåret.
Blodkar derfor epicardium
Endocardium:
	- Purkinjefibre lysere end de andre celler pga glykogen (mange sukkerenheder)
	- Cellerne er større end normalt
Der ses en svag tværstribning
Røde område er kollagen i myocardiet
Epicardiet: blodkar, muskulært, fedt, mesothel (gule klatter)(de gule klatter der omgiver hulrum).


Præparat 23 : Proximal tibia. Masson-Goldner Trikrom
Epifyseskive: reservebrusk, bruskcelleproliferation, bruskcellehypertrofi, bruskforkalkning (grøn), bruskfjernelse/knogledannelse: mineraliseret knogle (grøn), osteoid (rødt)

Præparat 24: Corpus vertebra. Masson-Goldner Trikrom
	- Båndskive (symfyse; hyalin brusk, fibrøs brusk)
	- Corpus vertebra (hvirvellegeme) med trabekulær knogle, meget tynd kompakt knogle, osteoid, osteocytter og osteocytlakuner, knoglelameller, knoglemarv, autolytiske celler pga doner præparat-
Der burde være lining cells oven på osteoidet.
Fibrøs brusk:
Der ses store lyse celler.
Symfyse:
Først knogle
Hyalin brusk (orange)
Fibrøs brusk (brun/gul)
Store huller
Intra-territorial matrix: lys orange
Inter-territorial matrix: mørk orange.

Præparat 26: Humerus, toluidinblåt
Interstitiallameller og Haverske systemer.
Der ligger rester af gul knoglemarv.

Præparat 29 rygmarv thionin farvet. :
Naturlig afgrænsning.
Farveforskel hvorigennem vi genkender grå og hvid substans.
Grå substans: Indeholder neuroner.
	- Finde ud af hvad der er fremad og bagud fordi vi vil finde forhornscelle.
		○ Perikaryon
		○ Cellekerne
		○ Nucleolus
		○ Nissl-substans (rER)
		○ DER ER BÅDE MOTORNEURONER OG GLIACELLER
		○ MOTORNEURONER ER DE STØRSTE CELLER I FOR HORNET.
			§ Hvis vi vil vise dem skal vi finde de allerstørste celler i forhornet. Man skelner cellerne på størrelsen.
	- Baghornet er sensorisk
	- Forhornet er motorisk
	- Midt i grå substans findes centralkanalen.
		○ Har speciel type epithel: ependym som er en type gliaceller.
Hvide substans:
	- Fedt, axoner,
	- 2 typer gliaceller:
		○ Astrocytter
		○ Oligodendrocytter: Mørkere og mindre

Hvide substans:

Præparat 30 cortex(hjernebark) golgifarvning :
Hjernebark
Præparatet er i cirklen i midten af papiret.

Præparat 31:
Fedtceller
Rigtige nerve
Det er skåret.
Epineurium
Perineuriet
Facikler
Enduneuriet som omgiver de enkelte myelinskeder.

Vi vil finde overgangen mlm epineuriet og perineuriet:
	- Man kan se fibre som følger fasciklen (perineuriet)
	- Fibrene som ikke følger ind om fasciklen (epineuriet)
Endoneuriet inde mellem de enkelte axoner.
Axoner(hvide), sorte kant (myelinskede).
Schmidt-lantermansk
Blodkar.
Stor forskel i axonernes størrelser.

Præparat 32 osmiumfikseret:
Ranviersk indsnøring (Går vinkelret og hele vejen igennem.
Schmidt-lantermannske: skrå kløft i membranen og går ikke hele vejen igennem.

Præparat 35 hypofysen:
X4
Det blå er grænsen mellem adenohypofysen og neurohypofysen.
Neurohypofysen ser ikke naturligt afgrænset ud, men det gør adenohypofysen.
Man kan se acidofile er kromofobe områder.
Der ses fenestrerede kapillærer.

X10: kollagen farves blåt. Man acidofile celler.

X40 for at se de kromofobe (meget meget svagt farvet)
Rathkes poshe = follikler

Neurohypofysen:
Umyeliserede axoner, blodkar, pituicytter (støtteceller) ses som kerner.

Præparat 36 glandula thyroidea:
Mange follikler let at genkende.
Naturligt afgrænset. Ser follliklerne skårede ud?
Der ligger også kar.

Folliklerne indeholder kolloid. Follikulære celler der producerer vores thyroideahormoner. Man kan fornemme basalmembranen.  Evt. Kan C-celler findes bag folliklerne

Præparat 37 parathyroidea:
Se efter naturlig afgrænsning.

Mørke: parenchymet
Blodkar: der ses bla. Arterier. Mange kapillærer.
Celler:
	- Lys cytoplasma hovedceller
	- Kraftig eosinofile er store er Oxyfile.

Præparat 38 binyrerne HE:
Kapsel- cortex- cortex- kapsel.
Marven er noget der ser anderledes ud inde i midten.

Cortex:
Glomerulosa: cellerne ligger i nøgler
Fasciculata: søjler, skumlignende (ekstraherede lipider)
Reticularis: celler ligger i anastomoserende strenge. Rig forsyning af kapillærer.

Medulla:
Kromaffine celler: producerer noradrenalin og adrenalin.
Præparat 42: blod- og lymfekar
	- HE-farvning
	- Eksamenspræp
Prioritering:
	- Arterioler, postkapillære venoler
Slimhindefolder ind mod lumen

Erythrocytter
Hvordan skal vi tilgå karene:
	- Hvilket kar ser jeg på?
	- Beslut sig for hvilket kar der er tale om
	- Hvilken side er jeg på (vene eller arterieside?)
	- Vi går altid ud fra den korteste diameter i karret.

Postkapillære venoler:
	-  Der ses en neutrofil granulocyt.
	- Erythrocyt.
	- Pericyt som hat ovenpå kar.
Arteriole:
	- Let adskilligeligt koncentrisk fra bindevævet.
	- Lige tyk hele vejen rundt

Præparat 60:
Bindevævssepta der løber ind i thymus
Hassalske legemer.

Præparat 62 Milt:
Kapsel
Trabekel udgår fra kapsel
Basofile områder = hvid pulpa
Rød pulpa= resterende udenfor hvid pulpa
Trabekler = eosinofile tværsnit hvori der ses kar
	- Enten vener eller arterier deri.
Centralarterie med PALS skede omkring
Germinalcenter i follikel
Primær og sekundær follikel.
Lys kant = marginal sinus
Penselarterier overgå til åben cirkulation eller lukket cirkulation
Miltsinusoid: Endothelet ligger jo som strenge så derfor er de mere runde.

Præparat 63:
Forhornede flerlaget pladeepithel. Vi skal finde fedt, som er de lyse områder. Pakket ind og har en mekanisk stødabsorberende funktion.

Her findes ikke appokrine-kirtler fordi det er tyk hud.
Subcutis der hvor der er meget fedt under dermis

Epidermis: Start med at beskrive basalt fra (pga keratinisering). Der findes også frie nerveender (dem kan der farves for)
	- Stratum basale:
		○ Stamceller
		○ Melanocytter (undergår skrumpning derfor lidt anderledes udseende og ikke farvet cytoplasma)
	- Stratum spinosum:
		○ Tornceller
		○ Langerhans-celler: Opklaring omkring sig.
	- Stratum granulosum: Hyalingranula,
	- Stratum lucidum: lys eosinofil bræmme
	- Stratum corneum:
		○ Udførselsgang fra ekkrin svedkirtel.

	- Stratum disjunctum:

Dermis:
	- Stratum papillare:
		○ Meissner-korpuskler (heldig at finde, men kig efter dem)
		○ Kar og kapillære pga epidermus ernæres herfra
		○ Relativt løst bindevæv (fibroblaster, plasmaceller, lymfocytter, mastceller)
	- Stratum reticulare:
		○ Ekkrine svedkirtler
		○ Omkring de sekretoriske endestykker kan ligge myoepithelialeceller
		○ Udførselsgang i svedkirtel er 2 lagter kubisk epithel .

Subcutis:
	- Fedtvæv
	- Man kan finde paccini-korpuskler (Ligner løgringe) med nerveende inde i midten.


Præparat 64 (tynd hud):
Ikke tydelig stratum corneum
Enkelte hårfollikler
Ekkrine svedkirtler

Præparat 65(fra armhulen):
Vi vil se apokrine svedkirtler og talgkirtler. Talgkirtler udmunder altid ved en hårsæk. Talgkirtler er den eneste holokrine sekretion vi har i kroppen. Cellekernerne som ligger basalt er stamceller. Jo længere ind mod kirtlens centrum desto mere skumagtigt bliver det. Den apokrine svedkirtel ses på overfladen. Find overfladen og gå ned indtil man finder kirtlerne. De apokrine svedkirtler er simple tubulære, men deres endestykker er viklet op i en garnnøgle. Der ses kubiske celler med cytoplasmatiske udposninger hvilket er essentielt for apokrine svedkirtler.

Tynd hud.
Epidermis:
	- Stratum basale: Flere melanocytter
Dermis:
	- Sekretoriske endestykker af Apokrine svedkirtler
		○ Udbuling mod lumen (apokrine sekretion)
		○ Myoepitheliale celler omkring de sekretoriske endestykker.
		○ Større lumen end ekkrine
	- Talgkirtler:
		○ Alveolær kirtler modsat de appokrine og ekkrine
		○ Sekretet afgives til lumen i midten
		○ Stamceller ligger i periferien.
		○ Holokrin sekretion.
		○ Lipidholdigt sekretionsprodukt.
	- Hårfollikler:
		○ Håret dannes nedefra og op
		○ Dermal papil
		○ Bulbus (det udvidede område i bunden)
			§ Her finder produktionen af håret sted.
		○ Kernerne forsvinder længere mod toppen
		○ Indre rodskede (undergår keratinisering)
		○ Ydre rodskede (kan følges op i epidermis
		○ Den dermale skede (fortætning af epidermis
		○ Når håret er fuldt keratiniseret ses ingen kerner.
		○ Appokrine/ekkrine udførselsgange måske i relation til håret.
Subcutis:

Præparat 66 (hvilende mamma):
Lobuli
Interlobulært bindevæv imellem (med fedtvæv i osv)
En hvilende mamma pga stor mængde bindevæv.
Lobuli:
	- I lobuli er præget af små huller.
	- Plasmaceller i bindevæv (ekscentrisk placeret kerne) --> producerer IgA
	- Intralobulære udførselsgange
Hvordan kender man forskel på udførselsgange og sekretoriske endestykker histologisk?
Præparat 67 (gravid mamma):
Vi kan umiddelbart se at der er mere kirtelvæv end folk, bindevævet er mere sparsomt.
Større lumen i hulrum inde i lobuli svarende til at vi har udviklet alveoler.
Lobulus:
	- Nogle af epitelcellerne i alveolerne har fedtdråber
	- Udførelsesgangene har mindre lumen og mindre epithel.
	- Bindevæv med plasmaceller i det interlobulære men rigest antal i intralobulære bindevæv der syntetiserer IgA
	- Omkring alveoler + udførselsgange ses myoepitheliale celler til at presse.
Præparat 68 (lakterende mamma):
Noget mindre bindevæv end gravid.
Mere massivt kirtelvæv med mere veludviklede alveoler.
Alveoler i forskellige stadier.
Kirtelvævet minder om den gravide mammas kirtelvæv.
Af og til ses en udførselsgang (terminal ductus i lobulus)
Aktive celler fulde af lipiddråber.
Myoepitheliale celler.
Svært at se intralobulært bindevæv.
Præparat 69 Læbe HE farvet:
Høje bindevævspapiller: prolabiet
Flerlaget pladeepithel som er uforhornet
Kirtler og bindevæv

Hudsiden(kutane side):
Flerlaget pladepithel
Celler midt i det hele langerhansceller (Skrumper pga mangel på kontaktkomplekser)

Prolabiet(Den røde del af læben): Bindevævspapillerne er højere.

Mundslimhinden: Kubiske celler ned mod bindevævet. Kerner helt ud til de yderste lag og dermed ikke forhornet.
Bindevæv + kar. Mukøse kirtler (mucus noget af det spyt der er i mundhulen)
Udførselesgange (vi deler det ikke op i områder)
Områder med mange basofile celler er lymfocytter i lymfoidt væv

Skeletmuskulatur i læben pga perifert placeret kerne. Man kan nemlig ikke lige se skeletmuskulaturenEvt små nerver i bindevævet.

Hår:
	- Talgkirtler i forbindelse med hår

Præparat 97:
Kirtl
Præparat 73 glandula parotis(ørespytkirtlen):
Kirtlen deles op i lobuli.
Lobulus
Intralobulært og interlobulært bindevæv.
Kirtelendestykkerne er overvejende serøse.
Serøse celler (helt runde kerner). Myoepitheliale celler.

Indskudsstykker (Første del af intralobulære gange):
Kig efter små basofile ringe. Ligger spredt ud.
	- Lillebitte lumen
	- Kernerne laver en perlekæde

Spytrørene: Ret lette at finde i dette præparat
	- Meget højere cylindrisk celle
	- Stribning i bunden pga mitokondrier der giver energi til ATP pumpe. Indfoldninger i plasmalemma.

Ikke meget intralobulært bindevæv.
	- Plasmaceller



Præparat 74 Glandula submandibularis (kæbespytkirtlen):
Der ses lobuli med bindevæv. Vi kan lede efter mukøse endestykker.
Bindevævet: Hvis man kan se en mærkelig eosinofil masse så tilhører det nervesystemet. Kendes ved at de er kæmpestore hvor man ser en kæmpe stor nukleolus. I eksamensparaparat kan man se dem (kæmpe celler, kæmpe nukleolus). De sekretoriske endestykker ligger lige i forlængelse ved siden af. Der er en masse affladede cellekerner. Der ses også udførselsgangssystemer.  Man kan også se mukøse endestykker som er fyldt med mucin dråber (giver skummet udseende), cellekernerne er skubbet ud basalt og bliver fladet ud. Man kan se von ebnerske halvmåner (blandet endestykke). Hvis der er flest mukøse celler ift serøse er det en mukøserøs og omvendt er den serømukøs.
Der ses også plasmaceller, hvor vi ser det urskivelignende kromatin-mønster. Oval celleform. Ekscentriske cellekerne presset op imod cellemembranen. Derudover ses et golgi-negativ (lys-bræmme).

Nerver:
Ganglier ligger i store bindevævsområder.
Store flotte celler som er vores neuroner.
Satellitceller eller fibroblaster kan ligge omkring gangliet.

Blanding af serøse og mukøse endestykker.
	- Her ses bla von ebnerske halvmåner
Indskudsstykker.
Spytrør.

Præparat 75 Glandula sublingualis:
Ikke lige så lobulere som præparat 73
Mindre serøs, men langt mere mukøst. Dvs. Der kan være von ebnersk halvmåne (præparatonsartefakt)
	-  Basalt placerede kerne og meget lyst cytoplasma ind mod lumen.
Indskudsstykke:
	- Dem med helt små lumen

Ganglieceller findes i det interlobulære bindevæv tit ude i kanten.
Præparat 92: Kanin HE: Trachea
Hulorgan
Hesteskoformet brusk
Meget basofil farvning mod lumen:
	- Lamina epithelialis:
		○ Pseudolagdelt cylinderisk epithel
			§ Ciliebeklædt
			§ Bægerceller ses af og til (kan være vide pga mucin)
			§ Celler ned mod basalmembran kunne evt. Være basalceller
			§ Endokrine celler, men det kan man kun gisne om.


Derunder lamina propia
	- Lag lige under lamina epithelialis
Lamina submucosa:
	- Her ses kirtler
	- Mukøse kirtler som tømmes på overfladen
	- Hyalin brusk som er beklædt af perichondriet på hver side
		○ Isogene grupper
		○ Territorial matrix

Tunica adventitia
Glat muskulatur

Præparat 93: Lunge HE:
Alle alveolerne viser at det er en lunge
Start med Broncie- Bronciole - Alveole - pleura
Bronchie:
	- Se efter brusk og kirtler og epithelet
	- Tunica muscularis (kraftigt rødt ift det omkringliggende)
	- Submucosa med noget kirtelvæv
	- Hyalin brusk med perichondrie
	- Svært at finde bægerceller
	- Glat muskulatur

Bronchiole:
	- Se efter fravær af brusk og fravær af kirtler
	- Cylindrisk epithel
	- Ingen kirtler
	- Ingen brusk
	- Tunica muscularis er mere fremtrædende
	- Ciliebærende epithel
	- Tilstedeværelse af Club-celler der producerer surfaktant.
	- Musklen reguleres af iltindholdet.

Alveole:
	- Saccus alveolaris (væggen udgøres af alveoler)
	- Se på væggen:
		○ Flad celle ud mod lumen: Pneumocyt-type-1. Cytoplasmaet smørres ud så der bliver en kort difussionsbarriere.
		○ Lidt større og buler ud mod lumen. Producerer surfaktant.
		○ Alveolære makrofager (Store celler der ligger på overfladen af epithelet, dvs på overfladen af pneumocytterne)
Pleura viscerale:
	- Mesothel + submesotheliale bindevæv

Præparat 94 Orcein farvning:
Her kan de samme ting som i præparat 93 ses, men her fokuseres der på fibrene.
Det der farves højrødt og ser fiberagtigt ud.

Præparat 99 (urinblære, HE):
Der ses epithel + urinvejslumen.
Bindevæv under epithel
Kraftigt eosinfarvet er den glatte muskkulatur.
Der ses længdeskårne og tværskårne afsnit.
De længdeskårne:
Mere rodet, ingen tværstribning, mindre celler, flere celler, For mange celler og for kraftigt farvet til at det kan være bindevæv.
Man skal øve sig i at skelne mlm kollagene fibre og glat muskulatur.
Tilfældige jævne struktur er karakteristisk for glat muskulatur.