Advertisement
Guest User

Untitled

a guest
Apr 28th, 2012
589
0
Never
Not a member of Pastebin yet? Sign Up, it unlocks many cool features!
text 12.42 KB | None | 0 0
  1.  
  2.  
  3. PRINT
  4.  
  5. Artikel 3 af 10
  6.  
  7.  
  8.  
  9.  
  10. Utøya var en gal mands værk -men Breivik har jo ret
  11.  
  12. Massemorderens tanker og ideologier får de fleste til at ryste på hovedet. Men formanden for Danish Defence League er rørende enig med Breivik. Kasper Mortensen blæser til kamp mod islam og mener i øvrigt, Helle Thorning er en landsforræder Massemorderens tanker og ideologier får de fleste til at ryste på hovedet. Men formanden for Danish Defence League er rørende enig med Breivik. Kasper Mortensen blæser til kamp mod islam og mener i øvrigt, Helle Thorning er en landsforræder
  13.  
  14. af MARIE NØRGAARD FOTO: KLAVS BO CHRISTENSEN
  15.  
  16. Ekstra Bladet
  17. 28.04.2012
  18. Sektion: Ekstra
  19. Side 6 | 1850 ord
  20. Artikel-id: e3362ed4
  21. PDF Original artikel
  22.  
  23.  
  24.  
  25.  
  26. Hvis jeg var journalist, så skal du se, hvad der stod i aviserne om Danish Defence League. Det ville være nogle helt andre holdninger og udtryk, der ville komme frem. Hvis jeg skulle fortælle historien, ville folk vide, hvad der virkelig foregår i Danmark.
  27.  
  28. - Hvordan ville du så fortælle historien? - Jeg ville lægge vægt på, at muslimer koster den danske regering over 100 milliarder om året - bare i sociale ydelser til muslimer.
  29.  
  30. Starthjælp. Kontanthjælp. Førtidspension. Til folk, der ikke gider være en del af samfundet.
  31.  
  32. Det er jo dybt godnat.
  33.  
  34. De 100 milliarder kommer vi tilbage til.
  35.  
  36. - Hvad lever du selv af, Kasper? - Jeg er førtidspensionist. Men jeg er dansker.
  37.  
  38. Det er mit land, det her. Jeg har ret til det.
  39.  
  40. EKSTRA ER PÅ besøg i Udkantsdanmark.
  41.  
  42. Tæt på grænsen mod syd - i et grænseland, hvor de holdninger, vi skal diskutere, ikke kan undgå at forarge. Men diskussionen er vigtig - for den kommer til at fylde mere og mere, spår eksperter.
  43.  
  44. 26-årige Kasper Mortensen åbner døren med et stort smil, da vi ankommer til den lille lejlighed i Aabenraa.
  45.  
  46. - Vi skal også ned i klubhuset i Padborg.
  47.  
  48. Den skal i se. Jeg har sgu ikke noget at skjule, siger han.
  49.  
  50. Kasper Mortensen er leder af den højreekstremistiske bevægelse Danish Defence. En bevægelse på ' flere tusinder medlemmer', som Kasper fortæller, men på nuværende tidspunkt dog kun med 200 aktive. Et tal, der ikke er muligt at be-eller afkræfte, men som - uanset nuværende størrelse - uden tvivl er stigende.
  51.  
  52. Kasper er ikke bleg for at ytre sin og organisationens mening om muslimer, islam og alle de grusomheder, de forvolder Danmark og resten af Europa, når chancen byder sig, og når folk gider lytte. Derfor glædede Kasper sig til demonstrationen i Aarhus 31. marts.
  53.  
  54. Her havde Danish Defence League indbudt til ' Counter Jihad'-demonstration. Et højdepunkt for organisationen i Danmark. Et klimaks, som den danske kransekagefigur ikke deltog i.
  55.  
  56. - Det var noget pis. Jeg blev løsladt tre dage efter demonstrationen. Man skulle fandeme tro, at politiet gjorde det med vilje, lyder det på rungende sønderjysk.
  57.  
  58. - Jeg sad varetægtsfængslet, fordi jeg havde angrebet en dørmand med en strømpistol og smadret ham. Men det var hans egen skyld. Han blandede sig i det slagsmål, jeg havde gang i mod en gruppe perkere.
  59.  
  60. Kasper og en flok medlemmer af Danish Defence League var i byen i Aabenraa - som altid iført deres ' uniform': hættetrøje med kæmpe logo og slagord som ' no surrender' og ' pain is temporary, pride is forever'. Da han hørte, at en gruppe indvandrere var oppe at toppes uden for diskotek Sky Club, ville han blande sig. Det resulterede i Kaspers tredje dom for grov vold - og seks måneders fængsel.
  61.  
  62. DANISH DEFENCE League ( DDL) har rødder i England, hvor English Defence League ( EDL) er en markant spiller på den yderste højrefløj. Målet for den danske forsvarsliga er at blive lige så store som den engelske moder.
  63.  
  64. - Vi vokser hele tiden. Om tre år er målet at være fem gange så store, siger Kasper Mortensen, der fik en forsmag på, hvad øget medlemsantal og dermed øget medieopmærksomhed fra medierne betyder, da den norske massemorder Anders Behring Breivik blev sat i forbindelse med både den norske og engelske afdeling, efter sin massakre i Oslo og på Utøya i sommer.
  65.  
  66. Og netop den norske højreekstremist, der tog livet af 77 mennesker, er et varmt emne i klubhuset i Padborg, hvor DDL holder til. Hans handlinger diskuteres jævnligt om kap med den hårde rock fra højttalerne.
  67.  
  68. - Jeg er 100 procent enig med ham i mange af de ting, han siger. Anders Breivik er en meget, meget klog mand. Han er bare produkt af en rød regering, der driver folk til vanvid. Så jeg forstår ham hundrede procent, siger Kasper Mortensen, der dog samtidig siger, at Danish Defence League ikke kan støtte hans handlinger.
  69.  
  70. - Det er dybt forfærdelig og tragisk, at det gik ud over så mange uskyldige mennesker.
  71.  
  72. Det er jo en gal mands værk. Hans ideologi minder om vores - men han har ikke noget med os at gøre.
  73.  
  74. - Men i bund og grund har han ret. Der er ikke noget at komme efter i de ting, han siger.
  75.  
  76. Han ved, hvad det hele handler om.
  77.  
  78. IKKE-VOLDELIGE. Frihedskæmpere. Sådan betegner DDL sig selv - på trods af, at tidligere demonstrationer i Danmark og i England er endt i masseslagsmål.
  79.  
  80. - Hvordan harmonerer straffeattest med det fredelige billede, I gerne vil abonnere på? - Jeg har hele tiden sagt, at vi ikke er en voldelig organisation, og vi prøver at undgå vold. Det samme gør jeg selv. Men når situationen kræver det, så bruger vi det. Enhver person forsvarer sig selv. Og en aften, hvor vi er i byen, og der kommer en gruppe indvandrere, så er jeg nødt til at tage tingene i opløbet, ellers kan det ende med, at de angriber vores damer.
  81.  
  82. - Men er det et godt signal at sende, når I vil være ikke-voldelige? - Jeg er klar over, at det ikke er så heldigt i forhold til DDL. Men som jeg altid har sagt: De andre skal gøre, som jeg siger - ikke som jeg gør, brøler han i et kæmpe grin.
  83.  
  84. EKSTRA besøger lederen af den danske forsvarsliga i hans midlertidige hjem i Aabenraa.
  85.  
  86. Her bor han sammen med sin kæreste og kamphunden King, indtil han skal afsone de resterende fire måneder af sin fængselsdom.
  87.  
  88. Han er født og opvokset i Padborg i Sønderjylland som den ældste af to børn. Søn af en far, der var vognmand, og en mor, der arbejder som sekretær på en skole. Især faren, der døde af kræft i sidste måned, syntes ' det var for fedt med DDL' og var et stort forbillede. Hans mor ' er mere typen, der mener, der skal være plads til alle'.
  89.  
  90. - Min lillesøster kan heller ikke lide perkere overhovedet, men hun er ikke med i DDL. Det er min kæreste heller ikke. Det er et princip, vi har. De kan komme til festerne, men ikke når vi tager udenbys.
  91.  
  92. - Vi har tidligere haft damer med til demonstration, men så kom der 100 perkere med masker og slagvåben og angreb os. Normalt er jeg ligeglad med, hvor mange de er, så flyver jeg gerne frem - med eller uden våben - og angriber dem. Men det kan jeg ikke, når der står en flok tøser. Dem skal jeg jo passe på. Man ved udmærket godt, hvem de slår først på - pigerne. Og så ved jeg bare, at jeg ender med at skulle ind og sidde for mord.
  93.  
  94. Længere er den ikke. Og derfor skal de ikke med.
  95.  
  96. - 100 indvandrere - det var mange? - Måske var der ikke 100, men de var i hvert fald en kæmpe flok.
  97.  
  98. KASPER HAR ingen uddannelse, men har altid knoklet meget og ernæret sig som lagerarbejder.
  99.  
  100. Nu er han førtidspensionist og bruger dagene på at fremme DDL's og sin sag. Det var, da Kasper sad bag tremmer for første gang i 2007, at han begyndte at flirte med anti-islamistiske tilbøjeligheder.
  101.  
  102. Her, siger han, forsøgte en indsat indvandrer at stikke ham ned - og det kom han til at bøde for. Kasper smadrede ham. Og blev forflyttet til et andet fængsel - hvor han smadrede endnu en indvandrer og blev flyttet igen. I det halvandet år, han sad inde, rykkede han fængsel en gang om måneden, fordi han overfaldt andre indsatte.
  103.  
  104. - Men jeg har aldrig været oppe at slås med en eneste dansker, siger han stolt.
  105.  
  106. Årsagen til hans islamfjendskab skal findes langt fra fængslet - på Christiansborg.
  107.  
  108. - Det hele skyldes i bund og grund Helle Thorning-Schmidt og de klaphatte, der sidder i regeringen. Helle Thorning er en landsforræder - ikke en skid andet.
  109.  
  110. - Grunden til, at de hiver flere og flere muslimer ind og lemper på reglerne, er, at de vil blive siddende på magten. Alle muslimer stemmer socialdemokratisk. Derfor kan det betale sig for dem på den korte bane, men inden længe kollapser lortet. Der er en grund til, at Danmark er for danskere. Det er i orden, at der er nogle heroppe, men vi kan ikke blive ved med at tage dem ind. Det ender med, at Danmark bliver et muslimsk land.
  111.  
  112. - Hvad bygger du den påstand på? - Det har jeg læst et eller andet sted.
  113.  
  114. 1,90 METER HØJ og over 100 kilo tung - langt de fleste af dem anbragt i steroidepumpede muskler, som han opbygger i det lokale fitnesscenter hver eneste dag. Kasper Mortensen fremstår enorm og frygtindgydende. En kæmpe tatovering kravler op fra hans venstre overarm, op ad halsen og efterlader et indtryk af kærlighed til rygmærker, hvilket han dog benægter.
  115.  
  116. Han speedsnakker, er smilende og meget imødekommende. Uden omsvøb og overbevisende fortæller han om sin holdning til de ' perkere, der ødelægger vores land' - som om en modstridende holdning ikke er en mulighed.
  117.  
  118. - De fleste medier er venstreorienterede. 75 procent af journalister hælder til Enhedslisten.
  119.  
  120. De giver det billede, de selv vil have ud - det ville jeg da også gøre, hvis jeg var journalist.
  121.  
  122. Men historien om, at vi bruger 100 milliarder kroner i sociale ydelser til perkere, bliver ikke fortalt.
  123.  
  124. EKSTRA har selvfølgelig undersøgt påstanden om journalisters politiske orientering, ligesom vi også har tjekket beløbet på 100 milliarder.
  125.  
  126. Center for Journalistik ved Syddansk Universitet lavede i november 2008 en undersøgelse af, hvilke partier politiske journalister stemte på. Den viste, at kun 12 procent var venstreorienterede.
  127.  
  128. Og med hensyn til de 100 milliarder, så oplyser Social-og Integrationsministeriet til EKSTRA, at ' ministeriets årlige budget for sociale ydelser er på omkring 200 milliarder kroner'.
  129.  
  130. Det vil altså, ifølge Kasper Mortensen, sige, at indvandrere får halvdelen af samtlige sociale ydelser i Danmark. Ministeriet oplyser dog, at den suverænt tungeste post på budgettet er den danske folkepension - og den udgift landede i 2011 på 102 milliarder kroner.
  131.  
  132. RETORIKKEN ER ikke til at tage fejl af.
  133.  
  134. Kasper kalder indvandrere og muslimer for ' perkere' eller ' æselriddere', og profeten Muhammed bliver kaldt ' pædofil'. Alligevel står han fast på, at hverken han eller Danish Defence League er racister.
  135.  
  136. - Vi er ikke racister, islam er ikke en race. Du kan konvertere til islam og blive salifist, så ville jeg hade dig lige så meget som de arabere, der er det. Islam er en fascistisk ideologi, der burde være ulovlig.
  137.  
  138. - Hvorfor kalder du dem perkere? - Det er det, de er. Det er lettere end at sige indvandrere. Men det ville være fedt, hvis du ville skære det væk fra interviewet og skrev indvandrere eller noget andet i stedet.
  139.  
  140. - Det kan jeg ikke. Du har jo sagt det - og du har sagt, at du mener, det er det, de er.
  141.  
  142. - Det lyder bare så racistisk.
  143.  
  144. marien@eb. dk.
  145.  
  146. Jeg er førtidspensionist. Men jeg er dansker. Det er mit land, det her. Jeg har ret til det Anders Breivik er bare produkt af en rød regering, der driver folk til vanvid Alle muslimer stemmer socialdemokratisk Uden omsvøb og overbevisende fortæller han om sin holdning til de ' perkere, der ødelægger vores land'.
  147.  
  148.  
  149. Fakta: DANISH DEFENCE LEAGUE
  150.  
  151. KING ER SÅKALDT MUSKELHUND, men er ganske ufarlig, fortæller Kasper: - Det er muslimernes skyld, at muskelhunde er blevet ulovlige. De tæsker dem og bruger dem som kamphunde. Det er dem, der er skyld i det.
  152.  
  153. King ville aldrig gøre nogen fortræd.
  154.  
  155.  
  156.  
  157. Billedtekst:
  158.  
  159. 26-ÅRIGE KASPER MORTENSEN træner halvanden time om dagen for at blive større - og sværere at slå i gulvet. - Jeg er uden tvivl et mål for islamisterne. Der er områder, jeg ikke kan bevæge mig ind på, uden at blive angrebet.
  160. DEMONSTRATIONEN i Aarhus endte med et slagsmål mellem Danish Defence League og moddemonstranterne fra ' Aarhus for mangfoldighed'. 86 blev anholdt. FOTO: ANTHON UNGER
  161. I KLUBHUSET i Padborg er væggene dekoreret med Muhammed-tegninger, flag fra Defence Leagues i Tyskland, Finland og England, og flyers med slogans.
  162. - MANGE BÆRER masker, fordi de vil miste deres arbejde, hvis deres arbejdsgiver finder ud af, at de er medlem af DDL. Jeg går i DDL-tøj hver dag. Jeg står ved det.
Advertisement
Add Comment
Please, Sign In to add comment
Advertisement