ERKLÆRING AF HOLDNINGER VEDTAGET AF FREDSKONVETNTIONEN

William Lloyd Garrison, 1838

---

Men jeg siger jeg, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.
Matt 5:39

SAMLET i konventionen, fra forskellige dele af den Amerikanske Union, til fremme af fred på jorden og god vilje blandt mænd, betragter vi Undertegnede, det som nødvendigt, for vores mål, som vi elsker, for det land, vi lever i, og for verden, at offentliggøre en ERKLÆRING, som udtrykker de principper, vi værner om, de mål vi ønsker at opnå, og de   foranstaltninger vi vedtager for at frembringe en fredelig, universel reformation.

Vi kan ikke anerkende troskab til nogen menneskelig regering; vi kan heller ikke modsætte os en sådan regering, ved at ty til brug af fysisk magt. Vi anerkender kun en KONGE og LOVGIVER, en DOMMER og HERSKER over menneskeheden. Vi er bundet af lovgivningen i et rige, som ikke er af denne verden, hvis undersåtter, der er forbudt for at kæmpe, et rige hvor NÅDE og SANDHED mødes, og RETFÆRDIGHED og FRED skal kysse hinanden. Riget har ikke har nogen statslige, nationale eller geografiske grænser; der er ikke er forskel i rang, eller spaltning af kaste, eller ulighed af køn. Rigets officerer, er af FRED, dets dommere RETFÆRDIGE, dens vægge er FRELSE, og dens porte PRIS. Det er bestemt til at knuse og tilintetgøre alle andre riger.

Vores land er verden, vores landsmænd er hele menneskeheden. Vi elsker kun vores hjemland, som vi elsker alle andre lande. De amerikanske borgeres interesser, rettigheder og friheder er os ikke mere kære end hele den menneskelige races interesser, rettigheder og friheder. Derfor kan vi ikke tillade appel til patriotisme, eller til at hævne nogen national fornærmelse. Den FREDSFYRSTE, under hvis uforgængelige banner vi forsamles, kom ikke for at ødelægge, men at redde, selv de værste fjender. Han har efterladt os et eksempel, for at vi skal kunne følge i hans fodspor. GUD VISTE SIN KÆRLIGHED TIL OS, VED AT KRISTUS DØDE FOR OS, MENS VI ENDNU VAR SYNDERE.

Vi mener, at hvis en nation ikke har ret til at forsvare sig mod udenlandske fjender, eller at straffe sine angribere, så har intet individ heller denne ret for sig selv. Den enkelte kan ikke være af større betydning end den samlede. Hvis en mand kan tage et liv, for at opnå eller forsvare sine rettigheder, skal den samme ret nødvendigvis gives til samfund, stater og nationer. Hvis han må bruge en dolk eller en pistol, må de bruge kanoner, bomber og jord- og flådestyrker. Midlerne til selvopretholdelse, skal stå i forhold til størrelsen af interesser på spil, og antallet af liv, der udsættes for ødelæggelse. Men hvis en gruppe glubske og blodtørstige soldater fra udlandet, vrimlede på disse kyster, med den hensigt at begå voldtægt og ødelægge liv, ikke må hindres af mennesker eller magistraten, så burde ingen modstand blive ydet, til nationale forstyrrere af den offentlige fred eller af privat sikkerhed. Ingen forpligtelse kan hvile på amerikanerne til at betragte udlændinge som mere hellige i deres person end dem selv, eller at give dem et monopol på ustraffet at kunne gøre det forkerte.

Dogmet, at alle regeringer i verden er godkendeligt indstiftet af Gud, og at DE SOM FINDES i USA, i Rusland, i Tyrkiet, er i overensstemmelse med hans vilje, er ikke mindre absurd end ugudeligt. Det gør den upartiske forfatter til menneskelig frihed og lighed, ulige og tyrannisk. Det kan ikke bekræftes, at DE SOM FINDES, enhver nation, er ledet af Ånden og styret af Kristi eksempel, i behandlingen af fjender og kriminelle, og er derfor ikke i overensstemmelse med Guds vilje, og derfor at deres omvæltning, ved en åndelig fornyelse af deres undersåtter, uundgåelig.

Vi  fremlægger vores vidnesbyrd, ikke blot mod alle krige, offensiv eller defensiv, men alle forberedelser til krig; ethvert flådeskib, hvert arsenal, hver befæstning, vi mod er imod milits og en stående hær, imod alle militære officerer og soldater, mod alle monumenter som erindring om sejr over en falden fjende, ethvert trofæ vundet i kamp,   alle fejringer af militære bedrifter; mod alle indkaldelser til at forsvare en nation med brug af magt, mod enhver udstedelse fra en regering, om krav på værnepligt. Derfor anser vi det som ulovligt at bære våben, eller at være i militæret.

Eftersom enhver menneskelig regering hviler på brugen af fysisk magt, og dens love praktisk talt håndhæves ved spidsen af en bajonet, kan vi ikke besidde et hverv, der pålægger ens etablerede forpligtelsen til at tvinge mænd til at gøre det rette, under trussel om fængsel eller død. Vi udelukker os derfor frivilligt fra alle lovgivende og dømmende organer, og afviser al menneskelig politik, verdslige æresbevisninger og poster med autoritet. Hvis vi ikke kan besætte en plads i den lovgivende forsamling eller på bænken, kan vi heller ikke stemme på andre til at fungere som erstatning for os.

Heraf følger, at vi ikke kan sagsøge nogen mand ved lov, for at tvinge ham til med magt at give os noget tilbage, som han har uretmæssigt har taget fra os eller andre. Men hvis han har taget vores kjortel, vil vi lade ham få kappen med, snarere end udsætte ham for straf.

Vi tror, at straffeloven for den gamle pagt, som var ØJE FOR ØJE OG TAND FOR TAND, er blevet ophævet ved JESUS KRISTUS, og at under den nye pagt, er tilgivelse i stedet for straf blevet befalet  til alle hans disciple, i alle tilfælde overhovedet. At afpresse penge fra fjender, eller sætte dem på en gabestok, eller kaste dem i fængsel, eller hænge dem på en galge, er naturligvis ikke at tilgive, men at gøre gengæld. HÆVNEN TILHØRER MIG, JEG VIL GENGÆLDE, SIGER HERREN.

Menneskehedens historie er fyldt med beviser, der viser, at fysisk tvang ikke er tilpasset til det moralske kompas. At de syndige menneskers dispositioner kun kan blive afdæmpet af kærlighed, at det onde kun kan udryddes fra jorden ved godhed, at der er stor sikkerhed i at være blid, harmløs, langmodig og fuld af barmhjertighed, at det kun er de sagtmodige, der skal arve jorden, for den voldelige, der griber til sværdet, skal falde for sværdet. Derfor, som et mål for fornuftig politik - ret til ejendom, liv og frihed - og på grund af vores tilhørsforhold til HAM, som er KONGERNES KONGE og HERRERNES HERRE, tager vi hjerteligt ikke-modstand princippet i brug, værende sikker på, at det er løsning i alle mulige konsekvenser, vil sikre alle ting fornødent for os, er bevæbnet med almægtig kraft, og i sidste ende skal sejre over alle angribende magter.

Vi går ikke ind for nogen jakobinske doktriner. Jakobinismens tilgang er en der er for hævn, vold og mord. Den hverken frygter Gud eller tager hensyn til mennesket. Vi vil være fyldt med Kristi Ånd. Hvis vi overholder vores principper, er det umuligt for os at være oprørere, eller planlægge forræderi, eller deltage i nogen form for ondt arbejde, vi skal underlægge os enhver menneskelig lov, FOR GUDS SKYLD, overholde alle regeringens love, undtagen dem vi anser for i strid med det evangeliet byder os at gøre. Vi skal i intet tilfælde modstå loven, men ydmygt underkaste os straffen for ulydighed.

Men, mens vi skal overholde doktrinen om ikke-modstand og passiv underkastelse for fjender, er vores mål, i en moralsk og åndelig forstand, at tale og handle frimodigt for GUDS SKYLD, til at stå imod uretfærdighed, i høje og i lave steder, til at anvende vores principper til alle eksisterende civile, politiske, juridiske og kirkelige institutioner, og at fremskynde det tidspunkt, hvor denne verdens riger vil være blevet riget vor HERREN og hans SALVEDE skal herske for evigt.

Det forekommer os en selvindlysende sandhed, at uanset hvad evangeliet er udformet til at ødelægge, til enhver tid, burde nu opgives. Hvis altså den tid der forudsiges er en tid hvor sværd, skal smedes til plovjern, og spyd til vingårdsknive, og mænd ikke skal lære kunsten at bekrige mere, følger det, at alle, der fremstiller, sælger eller benytter de dødbringende våben, således gør oprør mod Guds Søns fredelige herredømme på jorden.

Efter således kort, men helt ærligt, at have udtalt vores principper og formål, går vi videre til at angive de foranstaltninger, vi foreslår at vedtage for at udføre vores gerning.

Vi forventer at sejre gennem DEN DÅRSKAB, DER PRÆDIKES OM. Vi stræber efter at tale os selv ind i hver enkelt mands samvittighed, så Gud ses. Fra pressen, skal vi bekendtgøre vores overbevisninger så bredt som muligt. Vi skal bestræbe os på at sikre samarbejde mellem alle personer, uanset navn eller sekt. De triumferende fremskridt i bevægelserne for SELVKONTROL og AFSKAFFELSE AF SLAVERI i vores land, gennem hjælpsomheden fra velgørende og frivillige organisationer, tilskynder os at kombinere vores egne midler og indsats for at fremme et endnu større budskab. Derfor skal vi ansætte undervisere, cirkulere skrifter og publikationer, danne foreninger, og andrage vores statslige og nationale regeringer i forhold til emnet om UNIVERSEL FRED. Det vil være vores førende mål, at udtænke måder og midler til at foretage en radikal ændring i de holdninger, følelser og den praksis der udleves i samfundet, som respekterer den syndige krigsførelse og behandling af fjender og kriminelle.

Når vi påbegynder det store arbejde foran os, er vi ikke uopmærksomme på at, vi kan kaldes til at blive testet i vores oprigtighed, ligesom i en ildprøve. Det kan udsætte os for fornærmelse, forargelse, lidelse, ja, døden selv. Vi forventer ikke så lidt misforståelse, vildledning og bagtalelse. Oprør kan opstå imod os.

Den ugudelige og voldsomme, den stolte og farisæiske, de ambitiøse og tyranniske, fyrstendømmer og magter og åndelig ondskab i høje stillinger, kan samles for at knuse os. Sådan behandlede Messias, hvis eksempel vi ydmygt stræber efter at efterligne. Hvis vi lider med ham, ved vi, at vi skal regere med ham. Vi skal ikke være bange for deres terror, heller ikke bekymret. Vi har tillid til den ALMÆGTIGE GUD, ikke til mennesket. Efter at have taget afstand fra menneskelig beskyttelse, hvad kan opretholde os, andet end troen, som overvinder verden? Vi skal ikke mistænke den brændende prøve, der vil prøve os, som om noget mærkeligt var hændt os, men glæde os, idet vi er delagtige i KRISTI lidelser. Derfor overgiver vi opbevaringen af vores sjæl til GUD. ENHVER, SOM HAR FORLADT HJEM OG BRØDRE ELLER SØSTRE ELLER FAR ELLER MOR ELLER BØRN ELLER MARKER FOR MIT NAVNS SKYLD, FÅR DET HUNDREDDOBBELT IGEN OG ARVER EVIGT LIV.

Sættende sin lid til den sikre og universelle triumf de principper har, der er givet udtryk for i denne ERKLÆRING, uanset hvor stor oppositionen end må være imod dem - i højtidelige vidnesbyrd om vores tro i deres guddommelige oprindelse - anbringer vi hermed vores underskrifter til det, mens vi anbefaler det til fornuften og den menneskelig samvittighed, hvilket ikke giver os nogen angst for, hvad der måtte tilstøde os, men i stedet sætter vi vores lid til GUD HERREN for roligt og ydmygt at efterleve dette spørgsmål.

----

Dette er en oversættelse af af den engelsksprogede erklæring Declaration of Sentiments Adopted by the Peace Convention, fra Boston Peace Convention i 1838.

Oversættelsen er af Kasper Rasmussen, juli 2012.